{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Cawanis Skerple *solgt [Tidl. hest] 2010

3.262 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Cawani  .
Kvinde | 31 år | Oprettet: 16. apr 2007


Fjordhest Cawanis Skerple *solgt

Fødselsår:
2010
Højde:
Uhh.. Han er stor.. Meget stor.. Men ikke målt.. Vil gætte på at han er (knap 4 uger gammel) 110 stg.

*Målt til 106cm 4 uger gammel..*

1 år - 132 cm.
2 år - ca. 144.. Nu er han ligeså høj som sin mor..

Dyrlægen mener han rammer hestemål..
Temperament
Meget cool indtil videre.. Har sin egen mening indimellem, men ved godt i sidste ende hvem der bestemmer..
Gangarter
No clue.. Han skal lige op at stå først..

Skridt - Middel. knap så meget energi, men træder pænt..
Trav - Middel/over middel. Super flot og med pænt svæv, når han først bliver lidt tændt er han en hoppebold uden lige og med højt løftet hale ..
Galop - Middel, masser af fylde, fart og "løft"
Stævner
Ja, der var dengang, og så, Og der var også, og på den der gård hvor, og måske om nogen år, det er ikke til at sige..
Jeg HÅBER at han komme til at ses på stævnepladserne, for han har bestemt potentiale for det..
Stamtavle
F: Dukat Halsnæs
M: Daisi
MF: Haldor
Køn
Nej.. Hingsten er faktisk ikke et særlig kønt føl..

Den Lille Hingst er bestemt vokset sig kønnere og han bliver bare smukkere og smukkere.. Han bruger sin krop godt og med en pæn naturlig halsholdning..
Bemærkninger
Klumpen kom til verden d. 18.05.10 om morgenen.. Han var meget stor i forhold til sin mor, så det var en hård fødsel, men de klarede det selv.. Han er temmelig smådum og var næsten 3 timer om at finde der hvor maden kom fra og det var afgjort mere held end forstand at han pludselig skvattede og tilfældigvis landede med hovedet mellem mors bagben.. Han havde mere travlt med at lære og falde, end lære at gå.. Han var et nysgerrigt føl og fra starten meget menneskeglad.. Han klunter og møffer rundt og har ikke rigtig styr på noget som helst..

Nu er det lille pjok ved at være en uges tid gammel.. Og hold da op hvor er der sket meget.. Han er blevet en hel del flottere og "Klunte" passer ikke til ham mere.. Han er stadig meget mors-dreng og bevæger sig helst ikke væk fra hende medmindre han er sikker på at hun går med.. Han er blevet rimelig strid at have med at gøre, for han har på en eller anden måde fået den idé at det er farligt at gå ind i stalden og vi har et hyr med at vise ham at det er okay.. Det er meget svært når han ikke kan lokkes med godbidder eller gå i træktov endnu.. Han er ikke altid videre snakkesalig men meget nysgerrig og når det lige stikker ham kan man godt komme hen og vil nusse i timer.. Mon ikke det ændre sig hen af vejen? Han er blevet meget sikker på benene og virkelig en lille krudtugle.. Han stejler op af sin mor og bukker rundt på folden (hvis han ikke behøver gå alt for langt væk fra en trøste-tår-mælk, hvis det nu bliver nødvendigt)

Skerple har som knap 2 uger gammel endelig fået et endeligt navn.. Det blev til Skerple. Ordet Skerple som kommer fra den Nordiske Mytologi og er et ord brugt for "Maj (måned)".. Ved at give ham navnet Skerple er det et forsøg på at kombinere det gamle nordiske hvor denne skønne race stammer fra og det ædle og elegante "varmblods" præg racen er ved at få.. Begge hans forældre er den "tunge sporty" model som i mine øjne er den ideelle fjordhest til det hele :)

Han har et stor hoved med bred pande og intelligente øjne. Han følger ivrigt med og er frygtløs når han præsenteres for nye ting.. Han kommer og vil snakke på folden, men er aldrig anmasende.. Bassen har ikke haft problemer med hverken at blive trukket med eller stå bundet og har også taget det i stiv arm at stå i boks alene.. Han kommer i sin egen boks og får sin egen mad eller står alene mens mor "arbejder"..

Smeden har været her og lille manden klarede det over ALT forventning selvom han ikke har trænet at løfte hove i EVIGHEDER :D.. Men desværre var det også en kedelig nyhed.. Han har tendens til bukkehov.. Hvis bare han bliver passet med smed retter det sig, men det er jo arveligt, så hvis det kommer fra mor-siden får han ikke flere søskende derfra :(..

Lille Skapling er ved at blive vænnet fra og står uden problemer alene i boksen og bruger kun mor til en "hygge-tår" mælk ind imellem.. Han har gået ture ved vejen og er det meste af tiden ret trafikvant i forhold til "almindelige" køretøjer.. Og han har ikke været bange for biler en eneste gang endnu.. DEJLIGT.. Og i morgen skal han ud i verden til det første sne han nogensinde har set..

Han tager som sædvanlig alting pænt, men er blevet en rigtig bølle.. Han har været nødt til at flytte hjemmefra for selv efter 4 måneder i egen boks og egen fold pattede han bare sin mor op igen og et 1 års føl skal altså ikke drikke mælk mere..
Han er relativt sent fravænnet (8 måneder gammel), men jeg tror kun at det har været godt.. Han har ihf. ikke stresset over processen og hele tiden været klar på hvad der skete..
Men på den anden side er han jo heller ikke et føl der er blevet skånet ret meget.. Han har haft både plasticposer, trillebøre og hunde i boksen.. Han har været med på jagt når jægerne har været af sted så han kunne vænne sig til skudene og så har han været præsenteret for alt jeg lige kan komme i tanke om at ungheste frygter.. Jeg vil ikke have skyld for at fremavle et nervevrag ;)..

Skerple er d. 03.07.11 solgt til Sille. Du ønskes alt held og lykke med ham fremover og et STORT tillykke..
Kommentér på:
Fjordhest Cawanis Skerple *solgt
Annonce