Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Anden særlig race Jolly [Himmelhest] 1999

4.077 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (94)
Astrid O.
Astrid O.
Kvinde | 28 år | Oprettet: 24. maj 2009
Heste (3)
Forumemner (3)


Følger (93) Følgere (89)

Anden særlig race Jolly

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
1999
Højde:
132 cm.
Temperament
Jolly er en meget varm hest. Aggressiv og kan ekspoldere når som helst. Hun napper og kan være monster voldsom.
Men hun er også kærlig, en charmetrold, fyldt af energi og noget af en fjollerik. Hun skræmmer overhalvdelen der ser hende, og flere en hun nogensinde har mødt er bange for hende.
Kender man hende, ved man hvilken fantastisk hest hun er. Alle kan ride hende - men de fleste er for bange til at prøve.

En helt fantastisk hest, som ingen nogensinde vil kunne forstå udover os der har haft hende i vores liv.
Gangarter
Skridt
Trav
Galop

Hop-hop-stejl-buk;-)
Stævner
Ikke så vidt jeg ved.
Stamtavle
Ukendt.
Men hun har et føl.
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Første gang jeg mødte Jolly var vinter 2009, hun stod bundet og så på min veninde og jeg da vi nærmede at hende og hendes foldven Trausti. Hun var en smule undernæret, og da sadlen kom på hende sprang hun rundt, vende det hvide ud af øjnene. Jeg husker hvor tydeligt jeg tænkte; Den pony vil jeg bare IKKE op på. Men anyway, så gjorde jeg det. Jolly var selskabspony til den anden pony, som min veninde gerne vil havde. Jeg havde aftalt med dem, at jeg skulle havde part på selskabshesten og ride sammen med min veninde. Men føj, hvor var jeg nervøs. Med kun 2 års cirkelridning på bagen, var ponyen for meget for mig. Især da begge heste stak af i galop ned af markvejen og jeg var tæt på at tage en tur i gruset.
De efterfølgende 4-5 Søndage vi besøgte hende og Trausti fik jeg et lille indblik i Jollys minimale kaotiske hjerne. Hun var glemt, misforstået og tilsidesat. Jeg fik ondt af hende og vil gerne hjælpe. For hver Søndag der gik, accepterede jeg mere at ride hende. Selvom jeg var nervøs i sadlen, så kunne jeg godt klare det.
6 April 2009 ankom Jolly til Elrondhus sammen med Trausti. Hun svedte og var oppe og køre, så da dem der havde kørt hende rækkede mig hende træktov blev jeg endnu engang nervøs. Men så snart jeg tog torvet og sagde hej til hende, så faldt hun ned. Straks begynde hun at græsse og det var den første sejer og kendelse jeg fik fra Jolly. Herfra var det meget om og ned, jeg måtte flere gange en tur i græsset, fordi hun pludselig kan eksplodere og sende mig ud og flyve. Desuden skubbede hun til mig, nappede mig og forstod ikke hvor den personlige grænse gik. Den ene dag, kunne hun prøve at bide efter os, gå sin vej og lægge øre. Den næste kom hun mig i møde, var rolig og gav mig de bedste rideture. Men selvom jeg var splittet omkring hende, så elskede jeg hende så ubærlig højt. Så en gang efteråret 2009, blev Jolly urengående og hun kunne derfor ikke rides. Dette betød at hun ikke kunne rides, og hun måtte blive tilbage på folden når alle de andre heste forlod folden. Men jeg satte mig ude hos hende, kløede hende og snakkede med hende. Efter dette, vil jeg ikk sige at tingene blev bedre, men det var som om hun accepterede mig mere og hendes humørsvinger var ikke lige så store som før. Hun kom nu tit til mig på folden og hun blev mere og mere rolig. Jeg blev med tiden bedre til at takle hendes sære personlighed.
Sommer 2010 skete det værste af alt - min baby blev forfangen. Oven i det, selvsammen dag som Jolly blev konstateret forfangen, brækkede jeg tåen og jeg måtte ikke tage nogen steder i en uges tid. Jeg ved ikke om man skal kalde det skæbnen, eller bare skide uheld. Det var forfærdeligt ikke at kunne være hos Jolly, når jeg vidste hun stod alene inde i en boks. Når hun havde allermest brug for mig. Så endeligt da jeg kom derop. Så stod hun der. Kiggede over lågen på mig i sin boks. Hun skrabede med benet, rendte rundt i boksen og kalde på de andre. Herfra legede vi både med hatte, bolde, trøjer og bare hyggede i boksen indtil den dag hun var rask nok til at komme ud igen. Langsomt begynde vi at ride igen, Jolly var en helt ny pony. Rolig, reflekteret og opdragen. Til tider dog lidt en særling, men hun var anderledes.
En tydelig da jeg husker som igår, var da jeg kom hjem fra 3 ugers ferie. Min veninde havde fortalt mig at Jolly havde været i brunst, og når hun er i brunst har hun desværre tildens til at blive ret aggressiv. Desuden vil hun ikke fanges på fold, og løb når min veninde prøvede at hente hende. Så da vi gik ned på folden, for at sige hej til hende, gjorde min veninde det klart at jeg nok skulle regne med at Jolly gik sin vej. Da vi nærmer os ponyerne, kalder jeg på Jolly og om hun ikke rejser hovedet og står og kigger. Vi nærmer os, og min skat kommer mig i møde og modtager mig med en kløen på maven. Min veninde var ved at tabe kæben, også bryd hun ud i latter og sagde at Jolly og jeg virkelig havde noget sammen. Da vinteren kom, tog jeg den beslutning at stoppe med at ride Jolly da min veninde tog på efterskole til sommer og hun efterhånden stod for lang væk fra mig. Det virkede så fjernt, og jeg begynde at kede mig når jeg red hende. Hvor var den pony der var drilsk og fræk. Foråret bruge jeg derfor mest på jordtræning. Ikke at jeg havde meget erfaring ved det, men det var det der gjorde det så særligt. Hverken Jolly eller jeg vidste hvad vi lavede - men det virkede. Takket været hende, er jeg blevet den rytter og hestetræner jeg er i dag. Måneden inden jeg stoppede helt med at havde hende, skete der en stor forandring. Jolly blev en lille balledmager igen under ridning, det var sjovt at ride hende! Fordi hun for første gang i lang tid, havde det sjovt når vi red. Så da jeg sagde farvel til hende, gjorde det ondt, men jeg kunne ikke stoppe med at smile. For hun var alt jeg elskede, og jeg var sikker på vi skulle se hinanden igen.
Det gjorde vi osse. Første gang jeg så hende igen, var kort inden min veninde tog på efterskole. Vi skulle kun kort ned og hente noget nede på Elrondhus, og derfor besluttede vi os for lige at gå ud og sige hej til hestene. Der stod hun - lige der. Min Jolly, min bedre halvdel, mit alt. Tårene pressede på at vi gik mod dem på folden. Hestene kiggede op og da jeg kalde på hende, kom hun hen til mig. Også lod hun mig gøre noget jeg aldrig har måtte - jeg stod bare og krammede hendes hoved, næsten som hun sagde til mig "Jeg har også savnet dig" Hvor gjorde det ondt at vende ryggen til hende og gå min vej endnu engang.

Herefter så jeg hende sensommer. Jolly var nu solgt og nu var der farvel - for altid. Tårene løb og jeg kunne slet ikke for nok af hende. Siden den dag, så jeg hende aldrig igen. Der går ikke en dag uden at jeg lader tankerne vandre til den lille sære hoppe der har fyldt så stor del af mit liv. Ingen hest i verden kan måle sig med min engel. For det har kostet blod, sved og tåre at få det bånd med hende jeg fik.

Januar 2013 ringede min veninde, nu var min baby blevet en stjerne på himlen. Men jeg græd ikke. For Jolly havdet nu ikke flere smerter, for ejer havde gjort det klart at Jolly led og ikke kunne mere. Men hvis jeg kunne, så vil jeg havde givet alt for at se hende en sidste gang, og fortælle hende en sidste gang at jeg elskede hende og at jeg stadig gør.

For Jolly, vil altid være min aller bedste ven, min værste fjende, mit et og mit alt. Min helt særlige ven.
- Tak for alt, min engel <3

http://www.hestegalleri.dk/video/diverse_hest/305722-astridjolly__farvel_min_engel___rip
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Anden særlig race Jolly
Gå til toppen
Annonce