Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Oldenborg JOSEFINE LANGMOSE [Himmelhest] 1999

10.192 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (195)
- Karoline Kristoffersen
- Karoline Kristoffersen
Kvinde | 27 år | Oprettet: 24. okt 2007
Heste (12)
Forumemner (2)


Følger (112) Følgere (194)

Oldenborg JOSEFINE LANGMOSE

Udfordringer
0
0
2
Udfordr
Fødselsår:
1999
Højde:
164 cm med sko.
Josefines lansemærke er ret højt så hun er ikke så stor.
Temperament
Hun havde fuldstændig en tænd og sluk knap..
Dog syntes hun at springningen og jagtridningen var rigtig sjovt, så der fandt hun altid et ekstra gear frem og smed bremseklodsen væk.

Josefine var en enormt reserveret hest, hun kunne vende røven til dig i boksen når du sagde hej til hende. Ligeledes var hun meget bevidst om hvem hun kunne lide, og hun kunne være stik-tosset på én hvis man ikke red hende i en periode. Det var ikke bare hvem som helst som kunne sætte sig op og ride på hende, jeg kan kun huske at min træner har sat sig op og det har fungeret - alle mine veninder har travet rundt på hende og kunne ikke få hende til at gå til bidet, og ingen har turde sætte hende i galop.. Hun var en strid madame når der kom andre op på hende, men måske det bare var hendes måde at prøve folk af på.. Jeg kunne i hvert fald ikke lade andre ride hende når jeg var på ferie :-P
Josefine var også typen der kunne koge fuldstændig over.. Der er mange gode historier fra da hun var jagt hest om hvordan hun fuldstændig slog hjernen fra... Med min far har hun redet med panden direkte ind i et træ, og med Kirsten har hun kogt så meget over at hun fuldstændig overså det spring der var foran hende.. Men samtidig fortæller Kirsten også historier om hvordan Kirsten selv havde dårligt syn, og hvordan hun ikke kunne se noget i perioder på jagter og hun så bare lod Josefine styre - og det fungerede Josse fantastisk til.
Gangarter
Josefine bar i sin bygning præg af at hun var udad en dressur/galop stamme - men hendes gangarter afspejlede det ikke ligefrem..
Hun skridtede egentlig helt fint, ikke noget overdrevet fantastisk - men heller ikke skidt. Hendes trav var hendes bedste gangart, heller ikke noget at råbe højt over, men det skulle vi jo heller ikke bruge til noget.. I galop blev hun super usikker hvis det var på bane og der havde hun behov for at blive pakket sammen før hun kunne galoppere ordenligt - jeg tror helt klart det er på grund af hendes galop stamme, for på ture galopperede hun super fint.

Josefine havde også gangarten flatwalk som TWH hestene også har - det er en ''udvidet skridt'' hvor der nærmest ingen bevægelse er i ryggen, de kører lidt mere med hovedet op og ned, og de træder længere ind under sig. Josefine valgte selv denne gangart naturligt når hun skulle ''skridte af'' eller ''skridte'' under en træning. Hvor gangarten kommer fra ved jeg ikke - men jeg tror det er en kompensation for hendes karpelænd, som må have irriteret i skridt :-)

Hestene er jo lavet til at kunne løbe op i mod 70 km/t - og Josefine kom godt derop ad på trods af hjertefejl - Jose og jeg galopperede 64 km/t sammen på en god tur hvor hun bare fik lov at strække ud.
Stævner
Josefine og jeg red aldrig stævner for at vinde, eller for at skulle ride med 0fejl. Vi red altid stævner igennem min pony tid hvis jeg havde haft for mange dårlige stævner i træk med ponyerne og trængte til lidt gode ture, for Josse gik altid igennem og var altid hest for at gennemføre og springe uanset hvad :-)

2009 -

[E] Nibe Rideklub - December
80cm
Det endte med 4fejl, men da ingen red fejlfrit fik vi en fin lille roset.

2010

[C] Skårupgaard - November
LC(100cm): 12fejl
LB(110cm): 8fejl
- Viiild hest, hun havde ret travlt.. Men hun var alligevel en stjerne <3

2011

[C] Skårupgaard November
ULC**(100cm): 8fejl
LB**(110cm): 12fejl
- Hun blev helt sindssygt glad da hun fandt ud af at hun skulle gå en klasse mere, så hun stak bare af da vi kom ind på banen.. skøre krikke! Hun tog maaange bomme den dag :-D

2012

[D] September Nibe
ULC(100cm): 8 fejl - to bomme :-).
ULB(110cm): 8 fejl - to bomme - hun sprang ellers rigtig godt! :-D

2013

C 22 Marts Skårupgaard
ULB*(105cm): Disk, madammen synes ikke vi skulle gå frem ad.. skøre hest!
LB**(110cm): Meldte fra, kunne ikke styre hende på opvarmningen fordi hun pludselig var blevet sindssygt frisk..

Josse forfanden! :-P

[D] 13 - 14 September Nibe
LC (100cm): disk
LB** (110cm): disk
LD(105cm): disk

Jose havde ondt i ryggen, allergi og kæmpe tandspidser, så der var en helt klar begrundelse.

D. 24 November - SKO (Klarup og omegn)
LD met. b3: 2 bomme
LC met. b3: 3 bomme

Josse er tilbage!! :-D

Og så har hun gennemført over 10 jagter med min far, og gået over to fulde sæsoner i Jydsk ridejagt.

Man må sige at Josefine var en alsidig hest, hun blev tilredet som 5 års og gik DM i kvadrille samme år. Jeg har sprunget ridebanespringning på hende, min far har redet jagter på hende og hun har gået military med Johanne Niss..
Stamtavle
Far: Racing Ace XX
Farfar: Northern Ace XX
Mor: Freja Langmose
Morfar: Rarus

Avlet af Søren Øris, Møldrup
Har oldenborg brandemærke
Fuld stamtavle - rødt hestepas.

25% OL
Forædlingsprocent på 77%

Første føl lavet på Freja Langmose, og sidste føl lavet på Racing Ace XX.
Har 314 halvsøskende på fars side, og 8 halvsøskende på mors side.
Er det eneste føl lavet på denne kombination.
Far:
Racing ace xx
Farfar:
Northern ace xx
Farfars far:
Nearctic xx (can)
Farfars mor:
Natalma xx (usa)
Farmor:
Carmencita xx
Farmors far:
Soueida xx (gb)
Farmors mor:
Anne tudor xx (fr)
Mor:
Freja langmose
Morfar:
Rarus
Mormor:
Rasmine langmose


Køn
Hoppe
Bemærkninger
JOSEFINE LANGMOSE

Josefine og jeg har dannet par fra december 2009 til april 2015. Hun har siden dag et kæmpet for mig, vist mig vejen og altid gjort sit. Hun var en ganske særlig hest med en ganske særlig plads i mit hjerte. Josefine og jeg har været ufatteligt meget igennem, hun var grunden til at jeg tilbage i 2011 nægtede at ville ride igen, og hun var grunden til at jeg i 2013 forsatte ridningen på trods af at jeg sagde at når mine pony år i 2012 udløb – så skulle jeg ikke ride mere.
Vi havde et styrt i 2011 der tog modet fra mig, modet har jeg endnu ikke fået helt tilbage. Det gik rigtig rigtig galt den forårsdag, og havde hun sat af over b-eren i det dobbeltspring – så tør jeg ikke tænke på hvad der ville ha været sket.. Jeg kom derfra med trykkede ribben, hjernerystelse, 2 x blå øjne, hukommelsestab, næseblod, forstrukket håndled og en frygt for de store dyr. På trods af alt det, så satte jeg mig op igen og det har jeg aldrig fortrudt. Josefine har vist mig siden dag et at hun vil kæmpe røven ud af bukserne for mig, uanset hvad. Vi har sprunget 140 et par gange, og en enkelt gang har vi også været ovre 145cm fejlfrit – men vi sprang alligevel kun omkring de 130 – 135 i bane på de gode dage.

Efter en del overvejelser stoppede jeg med ridningen i marts 2013, og jeg tog mig kun af min 2'er pony. Jeg havde simpelthen ikke overskuddet til at ride Josefine op, og hver gang jeg forsøgte så tog min angst for at styrte med hende, over. Alligevel fik jeg henover sommeren nogle fantastiske rideture på hende, som gjorde at den dag i juni da min far sagde at enten overtog jeg hende, ellers gav han hende væk - da tog jeg mig sammen og begyndte for alvor igen. Josefine er mere end bare en hest for mig, hun har skræmt mig, og hun har fået mig til at turde igen, som ingen andre ville have evnen til.
Derfor besluttede jeg mig for - at Josefine Langmose skulle være min.

Josse var ikke nogen nem hest, og her efter at jeg besluttede mig for at vi skulle igang igen har det virkelig været hårdt. Jeg besluttede samtidigt at hun SKULLE rides på et almindeligt bid i dressur - og selvom vi har kæmpet flere måneder - så har det også resulteret i rene 2'er changemeter, versader, travers, galop travers, og diverse sidebevægelser - som er et hundrede på plads nu. Sikke en stjerne hest. Da vi startede med at springe var det med den største frygt i hele verden, men efter 5 gange hvor Josefine uden tvivl havde bevist at hun ville kæmpe for mig, UANSET hvad - så begyndte jeg at stole på hende og være i stand til at holde roen. Dette har resulteret i at vi inden vinteren 2013 sprang 135 og LA** i bane igen. Hvor er jeg bare stolt.

Jeg er den dag i dag ikke et sekund i tvivl om, hvor rigtigt det var at overtage Josefine.
Jeg elsker hende af hele mit hjerte.

Oktober 2013
Josefine har igen haft dyrlæge. Han sagde at hendes allergi bestemt ikke var godt, og hun kunne få noget pulver hvis det blev ved, men min far er ikke interesseret i at have en ''pulver hest'' da vi før har haft det, og ved hvad der sker ved det.. Så hun får lov at prøve uden, og hvis ikke hun kan forsætte med at fungerer som hun gjorde før hun begyndte at hakke når hun trækker vejret, så får hun lov at forsætte - men hvis det bliver værre, så siger vi farvel. Og så fortalte han at hendes sadel under ingen omstændigheder måtte ligge på ryggen af josse før den var blevet ordnet.. og så sagde han at hun havde to krogtænder som han ordnede, dette var grunden til at hun stoppede, at hun havde problemer med maven, og at hun ikke ville bøjes til venstre .. men det er ovre nu.. vi træner hendes kondition og så passer vi godt på hende så hun kan få lov at forsætte nogle år endnu.. hun er jo min lille drømme hest :-)

November 2013
Ja, min lille fighter er her stadig. Hun er simpelthen utrolig.. Ligesom jeg beder hende om at komme i bedring, så sker miraklet. Josefine har ikke hostet siden den dag jeg bad hende lade være, og hun har ikke én gang vist tegn på forkølelse (=hun er meget stærkere i sit immunforsvar end nogensinde)..
Vi er begyndt at få undervisning af Lars Fedder, og forsaaatan man .. første gang sprang vi 130 på forskellige spring og Josefine sprang bare alt mens Lars blev ved at sætte springene op.. Jeg var en kylling med Josse gjorde bare ALT for mig, og satte af hver eneste gang.. (hendes smerter i ryggen er væk, for ellers ville hun aldrig ha sat af..) Lars siger desuden også at jeg hjælper hende for meget.. haha åh, godt at alt er ved det gamle, det fik jeg nemlig afvide af Rasmus de sidste to af mine pony år.. haha
Så nu har jeg meldt til stævne, for vi skal da ud og vise at vi langt fra er færdige, os to!

Januar 2014
Ja, så sluttede eventyret. Efter at jeg fra september 2013 har hostet uafbrudt, fået afbrudt min søvn hver nat på grund af hoste anfald og fået allergi reaktioner efter dage i stalden, måtte jeg gå til lægen. Efter 6 læge besøg, 2 blodprøver, 3 lunge funktions test, og at ha lyttet på mine lunger 4 gange, så blev det klart at jeg ikke kan tåle hø, støv, muk, skimmelsvamp og så videre, så jeg kan ikke tåle at HAVE hest. Altså er det ikke hestene jeg får anfald af, men det at være sammen med dem. Hvor er det UNFAIR!!! :-( Så selvom jeg vander høet, josse står på træpiller og jeg gør alt for at passe på, kan jeg ikke tåle det..

Josse er blevet lånt ud til Kirsten fra Djursland som skal bruge hende til jagthest - og det stoler jeg trygt på. Hvis Kirsten en dag ikke vil ha hende mere, så får jeg hende igen. <3.
Jeg savner Josefine hver ENESTE dag.. :-( :-( :-(

-----------------------------------------
Jeg tænker at i fortjener en forklaring, ikke?? Jo men Kirstens hest blev halt fri for nogle få måneder siden, og så var aftalen at vi skulle finde en anden der ville låne Josefine - men inden han fik afvide at Josefine stod klar, havde han pludselig købt ny hest. Min far var ude i at så måtte vi finde en anden der ville låne hende - dem var der jo massere af - men jeg var sikker, sten sikker. Josefine skulle hjem igen. Inden det kunne lade sig gøre skulle jeg skaffe mig et job som ville gøre at jeg kunne tjene nok til selv at betale for hende. Så jeg søgte og søgte, og pludselig blev jeg ringet op med tilbuddet. Jeg fik min vilje - nu skulle vi bare ordne det så Josse kunne komme hjem.
Josefine kom hjem d. 22 Juli, efter at have været udlånt i et år - og mit liv har aldrig været lykkeligere end nu. Jeg er glad hver dag jeg står op - og jeg nyder hvert et muligt øjeblik med hende <3

September 2014
Jer der kender Josse og jeg ved at der har været uendeligt mange problemer siden Josse kom hjem. Vi var ovenud lykkelige de første 14 dage, red undervisning ved Lars, red på skovture, til vandet, jeg red hende endda 15 km ud til hvor hun står på sommergræs. Så gik der 7 dage - så smed hun en sko, så stod hun stille og i løbet af 14 dage tabte hun 100 kg og holdte op med at spise. Jeg vidste ærligt talt ikke hvad jeg skulle stille op.. Der var græs på folden, hun fik normalt foder med alt hvad hun behøvede og de stod kun to på folden.. Jeg tog hende hjem og satte hende på en intensiv foderplan - hvor hun blev fedet op, men selvfølgelig så kroppen kunne følge med.. Smeden kom, og tog skoene af hende, hun blev beordret 7 ugers pause fordi hun havde flækket begge forhove. Efter 5 ugers ro, og Josse endelig havde taget på, men tabt alle musklerne kom min dyrlæge på besøg, Josse havde alt for voldsomme tandspidser, og i samme øjeblik han trådte ind af døren gik det galt. Josse hostede 30 min i træk, og jeg blev ret nervøs. Hun stod med gult snot ud af næsen, og hævede lymfeknuder. Josse stod med en betændelses tilstand og havde fået streptykokker.. Josse er nu på 5 dages intensiv antibiotika kur - og så må vi se hvordan alting står til bagefter.. Åh forfanden Josse din kæmpe hyphest. Bliv nu rask <3


Josefine Langmose. Jossemosse. 5 år. Jeg har haft dig i en tredjedel af dit liv. Og du har været i mit liv i over en fjerdedel. Praktisk talt har jeg levet alle mine teenage-år sammen med dig. Du har om nogen været dén jeg har skulle teste alting ud med, den jeg har prøvet grænser på, og den jeg har udnyttet så kraftigt. Du har været min trøst hver gang jeg har fået mit hjerte knust, også af mine ponyer. Du var der altid. Altid så skide sur, og altid så hamrende vild. Men når jeg satte mig op på dig kunne jeg bare ikke andet end at stole på dig. Jeg måtte gå med og jeg måtte få halve hjertestop fordi afstanden aldrig passede og du altid sprang.. Du har lært mig så meget, og bestemt også så meget om mig selv. Vigtigst har du lært mig at life goes on.
Og selvom alle folk siger at livet går videre så virker det lige nu som den mest skræmmende ting i hele verden. For hvad er liv uden dig? Jeg kan ikke huske noget uden, og nu hvor der er gået over en uge så mærker jeg ikke livet uden dig. Jeg ved ikke om jeg har bildt min hjerne ind at du selvfølgelig stadig er her, eller hvad der foregår men jeg føler mig så tryk ved at du ingen smerter har og at du har fået fred. For det er det du har. Du har fået fred.

Siden sidste opdatering er der sket så meget, og alligevel så lidt. Josefines sygdom forsatte, og onsdag d. 8/4 2015 fik Josefine et astma anfald mens jeg sad på ryggen af hende, jeg hoppede direkte af hende, ringede til mig far 10 gange før han tog den og råbte nærmest op at der var noget helt galt med Josefines mave.. Vi kom hjem og far kiggede på Josses mave og konstaterede at det var helt mærkeligt, Jose og jeg gik og gik og gik - vi var jo overbevist om at det var kolik. Jeg var ved godt mod og bad Jose tage sig sammen. Hun lød som en gris når hun trak vejret og da vi kom hjem var maven ikke holdt op med at se mærkelig ud - jeg var sikker på at det var luftvejene den var gal med. Og da hun stod på staldgangen i en halv time og intet var forbedret tudede jeg som en stukket gris.. Jeg fik far overtalt til at ringe til vagt-dyrlægen, og ud kom han. I mens undersøgte min mor på nettet hvad hun kunne fejle - og én ting stak ud fra mængden. Engbrystighed. Josefine havde ALLE symptomer.. Hvor utroligt at jeg siden september havde forsøgt at finde ud af hvad det var der var galt med Josse.. Men engbrystighed er ikke et anfald - det er en diagnose udfra hvordan hesten er i hverdagen. Da Per fra dyrlægerne himmerland kom konstaterede han hurtigt at det var et astma / bronkitis anfald. Josefine fik konstateret kronisk bronkitis, og hun fik noget bedøvende og binyrebakhormon. Morgenen efter havde hun svedt ud igennem dækkenet (400 gram!!) og jeg kunne se i øjnene på hende at den var helt gal. Og far var lige så sikker som jeg. Samme eftermiddag kørte vi hende ud til vores egen dyrlæge Skovdalens hesteklinik. Og hun var ikke med på vej hjem. Efter sygdom siden september var dette en kulmination af det hele, og Josefines krop havde givet op. Jeg elsker hende så højt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at dette var den rette beslutning, men lige så rigtigt som det var - lige så hårdt var det morgenen efter at gå i stalden hvor Josefine manglede..
Hun vil altid være i mit hjerte <3

Jeg er så uforstående overfor hvordan der kan have været gået snart 5 måneder uden Josefine. Jeg savner og tænker på hende hver eneste dag, og jeg var meget fortabt da jeg mistede hende - men jeg ved at hun kigger ned til mig og holder hånden over mig engang imellem. Jeg finder aldrig en som hende igen, men det ved jeg lige præcis var meningen med at hun var hos mig. Hun er uden tvivl min skytsengel <3
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Oldenborg JOSEFINE LANGMOSE
Gå til toppen
Annonce