{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Dansk Varmblod Shaigun 13.04.93-06.02.07 [Himmelhest] 1993

2.401 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (65)
Janni H
Janni H
Kvinde | 49 år | Oprettet: 31. okt 2009
Heste (2)
Forumemner (4)


Følger (16) Følgere (17)

Dansk Varmblod Shaigun 13.04.93-06.02.07

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
1993
Højde:
1,78 cm
Da han var 1 1/2 år målte han 1,70 cm, så var jeg ligesom forberedt på han blev en del større end sine forældre på henholdsvis 1,62- mor og 1,65- far
Temperament
Det blideste og mest elskelige væsen jeg nogensinde har mødt og kommer til at møde- Han var bare verdens dejligste. Tænding men alligevel til at få ned på jorden igen og altid samarbejdsvillig. Han var dog lettere utryg ved nogle fremmede mænd og ikke altid tryg med andre på ryggen, medmindre de stolede på ham, så var han frisk :o)
Han kunne ALDRIG drømme om at gøre nogen ondt, hverken andre dyr eller mennesker. Og dog, en enkelt gang angreb han en 2 års der havde jagtet Flavour (mor) så den fik altså smæk og klar besked om aldrig at røre hans mor igen men ellers var han næsten altid syndebuk...
Gangarter
Alle 3 super fine
Stævner
Startede lidt spring men nåede aldrig mere end LB da jeg så opdagede hvorfor han ikke kunne yde det han egentlig burde...
Derefter blev det ren hygge med lidt ture i det blå- han elskede at gå på opdagelse i buskene. Rigtig sjovt for mig der blev møffet rundt oppe på toppen og altid gennembanket af samtlige grene der røg ind i hovedet på mig....
Stamtavle
Far: Shagal, Shagya-araber, kåret i DV, TAF, Dansk Arabisk Hesteavl osv
Mor: Flavour DS 4248, holstener f. 18.06.1982- juni 2004
MF: Flamingo DV
MMF: Alibi DV
Køn
Feminin vallak ;o)
Hingst indtil 2 1/2 år, da han alligevel ikke gik igennem DVs forbesigtigelse og jeg i forvejen havde 2 hopper, hvoraf den ene var hans mor og ikke megen foldplads hvis de skulle have været delt op.
Bemærkninger
Høj smuk skimmel- The Great White, VERDENS BEDSTE!
Hvordan kan han beskrives med ord?
Jeg har aldrig lært så meget og aldrig fået så meget kærlighed fra nogen som han gav- Han vidste ALTID jeg var kommet, stod bare og ventede glad på jeg skulle komme ud til ham.
Fra det øjeblik han blev født, vidste jeg han var min. Han var ikke engang kommet helt ud af sin mor da hinden sprang og han begyndte at brumme-prøvede at vrinske...
Han blev født brun m lang gennemløbende blis og to sokker men som brillerne viste os, blev han senere skimmel.
Han blev sendt over til min fætter fra han var 8 mdr til han var knap 2 1/2 fordi de havde plads til hingste og han skulle igennem forbesigtigelse, men heldigvis for mig var DV ikke interesseret i ham- han var jo halv araber....Og så var han ikke hingsteemne, han var alt for trykket til forbesigttigelsen så han viste sig slet ikke frem. Men det resulterede jo bare i at jeg så fik ham hjem, så det var ganske fint ;o)
Jeg tilred ham selv, min mor hjalp mig en lille smule og så havde jeg en veninde til at kigge forbi engang imellem men han var så sød og nem og tillidsfuld og fintfølende og hurtigopfattende og.... Ja, kort sagt- han var bare SUPER!
I mange år havde jeg ikke råd til så meget undervisning men da jeg så endelig kunne få nogen til at komme ud, ville han ikke som træneren sagde vi skulle- der blev lagt glidetøjle på, hvilket jeg kun ville have på når træneren var der men lige lidt hjalp det. Heldigvis blev den kun brugt 2x før jeg droppede den. Han ville gerne men kunne ikke- hvilket jeg fandt ud af da jeg skiftede træner og vedkommende samt min kammerat rådede mig til at få ham tjekket ved Hørsholm Hesteklinik, da flere kiropraktorerer, massører, kranio-sakralterapeuter, healere og andre dyrlæger, sagde han bare havde lidt spændinger men ellers intet fejlede.
YEAH RIGHT!
Han var vokset sammen i 6.og 7. halshvirvel og det havde forårsaget at han nu var blevet strubepiber af 5.grad- den værste...
Normalt kan man snildt høre en strubepiber, deraf navnet, men Shaigun havde ikke lyd på, han kunne bare ikke få 40% af den ilt han skulle bruge når han skulle lægge sig til under rytter. Så jeg fik en ganske god forklaring på hvorfor min smukke og ellers altid samarbejdsvillige hest ikke ville lægge sig til og slappe af...
Jeg var mildt sagt ikke forberedt på det der kom efter...
Jeg blev spurgt om jeg havde ham uanvendelighedsforsikret. Jo da, svarede jeg. Og kiggede dumt på dyrlægen uden at fatte hvorfor han dog spurgte om det. For selvfølgelig kunne han da ikke mene at min dejlige hest ikke skulle være her mere?
Jo, det mente han. Han mente faktisk at det bare var et spørgsmål om tid før han ville få besvær med bevægemønsteret , begynde at vakle rundt pga de 2 sammenvoksede halshvirvler der ville sprede sig til skulderpartiet og så havde han jo problemer med at trække vejret.
Jeg gik i chok.
Jeg kunne ingenting, stod der bare.
Kørte ham hjem til Fyn igen og gik rundt og hylede et godt stykke tid. Min kammerat var faktisk den eneste der gav mig besked på ikke at forhaste noget, men bruge den tid jeg nu skulle bruge på at finde ud af hvad der skulle ske. Nogle andre havde meget travlt med at få ham aflivet, under påskud af det var synd at holde ham i live og det var ikke et liv for ham bare at være turhest osv. Efter lidt over en måned tog jeg med min kammerat til Bargteheide i Tyskland hvor han skulle bruge en sidste bedømmelse/behandling af hans daværende tophest, som ingen i DK havde kunne behandle på. Han mente de måske kunne give mig et godt billede af mine muligheder da de er en del længere fremme med så mange ting end herhjemme. Han fik desværre en endelig dødsdom på sin, men så havde han prøvet ALT. Jeg fik en god dom- Dr Jahn mente, ud fra røntgenbillederne at det slet ikke var så slemt med de 2 halshvirvler men derimod et problem at han ikke kunne trække vejret så godt og det var jo nemt at klare med en operation! Dog skulle han selvfølgelig tjekke ham fysisk også, for at være helt sikker. Men det var jo ikke noget problem, jeg kørte gerne de 4 timer igen.
Afsted det gik med den store hvide og vupti, en omgang Schintigrafi, lidt røntgen, lidt generel helbreds-/halthedsundersøgelse, en strubepiberoperation, lidt væske i de to halshvirvler og så kom jeg hjem med min fine dreng efter en uge.
Jeg har aldrig arbejdet så meget, hverken før eller siden på så kort tid. Jeg mødte på arbejde kl 14-06 hver dag fra den dag jeg havde aftalt operation og en uges rekreation inden jeg måtte hente ham igen, 7 dg senere. Jeg skulle jo bruge penge til operationen også fordi min daværende sygeforsikring ikke normalt dækkede udlandsbehandlinger. Det fik jeg dem dog overtalt til, da jeg jo måtte fortælle at der ikke fandtes nogen dyrlæger i DK der ville røre ved ham, hvis ikke det var for at aflive ham...
Men glad og froh hentede jeg min hest der var ved at sparke boksdøren i stykker da han hørte jeg kom. Han prøvede at vrinske men det er ikke nemt når man lige er blevet opereret i halsen så jeg var ved at hyle da jeg hørte ham og skyndte mig at løbe hen til ham for at vise ham jeg aldeles ikke havde tænkt mig at efterlade ham dernede igen og at han skulle med hjem!
Desværre viste det sig at Shaigun var en af de få procent heste der begynder at fejlsynke efter en strubepiberoperation.
Jeg fik sprøjtet silicone ind i ham, 2 gange men det hjalp ikke. Han fik ødelagt lungerne med tiden så den 24.12.06 hvor min kammerat og jeg bare ville gå en lille hyggelig juletur med vores heste, kunne han ikke længere følge med og stoppede op og bare kiggede på mig...
Jeg opfattede beskeden og ringede til dyrlægen lige efter nytår. Jeg kunne stadig tøffe lidt rundt uden sadel og med helt løse tøjler, hvilket jeg alligevel havde gjort i et lille års tid men ellers fik han bare lov til alt hvad han nu havde lyst til og tirsdag d 06.02.07 kl 10 kom dyrlægen og vi gik vores sidste lille tur.
Jeg savner ham frygteligt den dag idag men jeg er så taknemmelig for at jeg har været så heldig at have mødt så vidundelig en personlighed.

Så blev der scannet gamle følbilleder ind af ham- det er nu så hyggeligt at have haft en ven i så mange år og kan kigge tilbage med et vemodigt men alligevel lykkeligt stik i hjertet. Ingen personligheder, det være sig mennesker eller dyr, har berørt mig som min store, smukke, hvide og fremfor alt blide og kærlige basse.
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Dansk Varmblod Shaigun 13.04.93-06.02.07
Gå til toppen
Annonce