{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Nemo [Himmelhest] 2007

4.608 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Charlotte D
Kvinde | 49 år | Oprettet: 18. jul 2008


Trakehner Nemo

Fødselsår:
2007
Højde:
August 2010 - "min" lille baby på ca 172-173 uden sko
Målt til 174 cm med sko d. 07.04.11
Målt til 176 cm med sko d. 15.02.12
Målt til 177 cm uden sko d. 28.05.12
Målt til 180 cm med sko d. 19.03.13
Temperament
Det har ændret sig i takt med at han kom mere i hænder.

April 2010 en vildhest der hverken brød sig om at være bundet eller om at blive striglet. Det ændrede sig heldigvis efter at han var på sommergræs 2010, så da han igen kom på stald i august 2010 var det ligesom om at nu havde han forstået hvad meningen var :)

Nemo er dog typisk trakehner for et par fridage kunne gøre at nu var alt farligt igen, og det var som at starte forfra både i stalden, og med ridningen.

Sept. 2011 er han en helt anden hest. Det er lykkedes at vinde hans tillid, men det har også taget et år. han kan sagtens tage nogle fridage, men vil dog gerne nusses om så tit som muligt.

Ridning kan tændes og slukkes - på tur er han fuldstændig afslappet og nyder en tur ud i det blå :) På stald rimelig rolig, nye ting kan dog stadig være farlige.

2014
Nemo er en skøn dreng men jeg mener dog ikke at han er en hest for personer under 18 år. Han er stor og til tider vågen på overraskende tidspunkter.

Klipning og ordne man.
Ja, det forgår ved hjælp af dyrlægen og en god gang bedøvelse.
Det betyder at Nemo kun får rykket man når han får ordnet tænder eller bliver klippet.
At give sig til at klippe eller rykke man uden bedøvelse føre ikke til noget godt

Han er en følsom "lille" fyr der kræver en rolig og omsorgsfuld person.

Nemo går med 4 sko.

Nemo står i udeboks året rundt - det elsker han. Om vinteren hvor temperaturen kommer under -5 grader bliver der lukket helt ind til ham. Derfor er han vant til at stå alene da han så ikke kan se de andre heste. Han kan dog høre dem. Resten af året kan han følge med i hvad der sker udenfor.

Nemo egner sig ikke til løsdrift da han er en frossenpind og svær at fodre på.

Nemo går kun på døgnfold i juli måned, da de skal være ude i den måned pga. ferie på opstaldningsstedet. I den måned taber han sig som regel meget og det er ofte frustrerende, men jeg har ikke mulighed for at fodre ham 2 gange i døgnet + være på ferie samtidig. Han får dog foder 1 gang om dagen da græs ikke er nok for så stor en hest.
Gangarter
Middel, men en super trav og galop at være på.
Stævner
2007: Følskue - 7 7 7 6,5 7,5 8 7 (50)
Stamtavle
Far: PASTEUR (TAF 0601)
se http://www.hestegalleri.dk/gal_visbil.aspx?ID=189415
Nemo er efter fløj og M-dressur hingsten Pasteur, en af de eneste direkte kårede hingste efter legendariske Schwadroneur.

FF: SCHWADRONEUR (ETAF 8304)
FFF: AROGNO (DE309090166476)
FFM: SCHWALBENBURG (DE309090823575)
FM: PRELUDE (HT 9628)
FMF: CANNON ROW XX (TAF 8305)
FMM: POTENTILLA (HT 8411)

Mor: NATALINA (HT 0242)
MF: HESLEGÅRD´S CAMERLENGO (TAF 9201)
MFF: MAGO XX (TAF 8001)
MFM: CATALINA (HTE 8101)
MM: NURIEL BAS (HT 9829)
MMF: TRAUMDEUTER (TAF 9202)
MMM: NATASJA OX (I-A-93)

NAVNEREGEL FOR TRAKEHNERE:
I TAF skal alle føl have et navn, der begynder med samme stavelse eller forbogstav som moderen. Hedder moderen således f.eks. Anna kan føllet f.eks. hedde Annie eller Arabel, men ikke Hanna. Det er ikke tilladt at give føllet et fornavn som f.eks. Højgårds Annabel, hvis moderen hedder Anna. Til gengæld må man gerne give føllet et efternavn, som f.eks. Annabel af Højgård.

Formålet med denne regel er, at man har lettere ved at holde styr på hoppestammerne og føre alle dyr tilbage til deres stammoder.

Derfor NEMO :)
Far:
Pasteur
Farfar:
Schwadroneur
Farmor:
Prelude
Farmors far:
Cannon row xx
Farmors mor:
Potentilla
Mor:
Natalina
Morfar:
Heslegård's camerlengo
Mormor:
Nuriel bas
Mormors far:
Traumdeuter
Mormors mor:
Natasja ox


Køn
Vallak

Født 26.05.2007
Bemærkninger
Det er jo efterhånden en laang historie ....

Nemo er født/ avlet på Hornstrup Handicap Ridecenter, Vejle - som ejes af Elin.

Jeg er hestepasseren der har redet Elin´s dressurhest Bakkely´s Candi (se profil) i knap 3 år.
Nemo så jeg første gang som 1 års, da han kom tilbage fra løsdrift. Han lignede noget der var løgn - jeg har desværre ikke nogle billeder fra den tid - men høj - ranklet er de rigtige ord om ham. Nemo blev på gården og kom i engen sammen med alle de andre heste. Der var desværre ikke rigtigt nogle der havde tid til ham, så der passede han sig selv de næste 1,5-2 år.

I marts/ april 2010 syntes jeg dog at nu skulle der ske noget med den stakkels hest som nærmest ikke havde haft kontakt med mennesker andet end at blive trukket til og fra fold. Candi var sat i fol og ventede sit 2 føl. Derfor red jeg ikke længere hende andet end lidt skridte ture + stiglede og nusssede om hende. Der var nu dømt Nemo-tid. Det blev til et spændende projekt - han var stadig høj - tynd og hang slet ikke sammen på nogen måde - lignede for at sige det lige ud noget der var løgn. Det skulle der laves om på.

Der ligger et par billeder fra Aprl 2010 på min profil. Det er desværre de første og eneste billeder jeg har fra dengang. Min mand havde fået nyt kamera og ville komme på gården og tage billeder af Candi´s tykke mave. Jeg trak Nemo ud fra stalden og sagde: kan du ikke lige tage nogle af ham her. Min mand har ikke forstand på heste – svarede bare den er for grim til at jeg vil tage billeder af den – derfor 2 stk taget forfra – har ingen af ham fra siden … hmm ja ok for der var han kun grimmere.

Jeg startede med det basale – strigling – løfte hove - stå bundet, og uha det hele var farligt.
Han fik sommeren med 2010 hvor han nødt godt af alt det gode græs - august 2010 skulle han gøres longe og ridevant. Det tog lang tid da han jo stadig manglende huld og ikke havde nogle muskler. Longearbejdet gik nogenlunde men var dog noget forvirret over alle de nye ting. Det tog længere tid end jeg normalt ville have gjort, men da han slet ikke var færdig udvokset havde vi ikke travlt. Jeg kom efter et par måneder på ryggen af ham, og han sagde ikke en lyd. Travede ligeså fint rundt med mig i longen, og han var simpelthen en drøm at være på - rigtig fine bevægelser :)
Uha skønne lille Nemo :)

Så gik vi lidt i stå igen, da det knep med tiden og at nå både Nemo - Candi - og hjælpe min datter med Charlie.

Nemo blev d. 08.12.10 sendt til en salgsstald på Fyn for videre uddannelse og med salg for øje. Jeg måtte indrømme at det knep med tiden - Puha det var hårdt at han lige pludselig var væk. Jeg kunne godt mærke at tårerne pressede på da han kørte afsted i traileren - så det var nok det bedste, da jeg ikke havde råd til ham :(

Nemo var væk og jeg havde igen tid til at ride Candi"pigen", den gode gamle dressurhest - det var skønt. Indimellem spurgte jeg til Nemo, og det gik rigtigt godt med ham - det var dejligt at høre :) ... men ingen kunder ( hi hi det var også godt)

27.02.11
Nemo blev hentet hjem efter at have været ca. 3 mdr i ridning nær Svendborg . Ihh hvor var jeg glad da Elin spurgte om jeg ville med over og hente ham, og om jeg stadig havde lyst til at ride ham herhjemme. Det havde jeg ! Planen var at jeg skulle have prøvet ham derovre inden vi tog hjem, men jeg skulle ikke op på den vildhest. Han var virkelig vågen og stadig meget usikker. Afslappethed var ikke lige noget der lyste ud af Nemo.

Så var Nemo tilbage på gården - det var skønt, men ikke den samme hest der kom hjem, som jeg havde sendt afsted. Usikker - nervøs og bange - så der skulle lige arbejdes lidt med tilliden igen. Det tog vel et par måneder, og ja så kom den skønne hest tilbage, som jeg havde sendt afsted.

Nemo er faldet godt til herhjemme igen, og jeg nyder at arbejde med ham. En speciel herre der har fået en plads i mit hjerte - det er jo noget rod nu han er til salg.

Jeg havde købt extra foder så han kunne komme til at se lidt bedre ud - puha det betød så også at der begyndte at komme kunder :( ... men ingen købte ham.

Somme tider bliver drømme dog til virkelighed:
28. august 2011 blev dagen hvor jeg sagde ja til at købe haldelen af "lille Nemo" - og resten inden Julen 2012.

Han er nu stort set min og jeg har ham for mig selv - vi har masser at tid til at nå det hele - vi har jo hele livet foran os !

SKØNNE SKØNNE HEST !

DIG OG MIG FOR ALTID !

Vinteren 2011/2012
Nemo var nu ved at være i topform både huld mæssig og konditionsmæssig. Ja, det betød så at jeg i vinteren 2011 fik den julegave af Nemo at han lige skulle tjekke om jeg kunne flyve. Det kan jeg ikke og av skal hilse at sige at det gør pænt ondt at falde af som halv gammel kone. Nemo havde fundet ud af at han kunne bukke, og at jeg bare ikke syntes at det var spor sjovt – måtte også sande at det jeg nåede at ride på ham ikke var nok. 30 min ridning er bare ikke nok for Nemo han er en arbejdshest og en fridag eller 2 gjorde det hele værre så det var da næsten til at få stres eller blive irriteret over. Da jeg som voksen også har fuldtidsjob, hus, mand og børn der skal passes valgte jeg at longere ham de næste ca. 3 måneder.

Det betød at jeg kunne have ro i sindet, og ikke blive irriteret over at jeg ikke kunne nå det hele. Longering ca. 3-4 gange i ugen gjorde at Nemo fik nogle fine rygmuskler som han kun har haft godt af.

Efter en vinter uden at have været på ham i knap 3 måneder sadler jeg vilddyret om i marts måned. Solen skinner og vi skal på tur ud i det blå, og hvad gør Nemo ? Går stille og roligt den hyggelige skridttur som om han ikke havde lavet andet de sidste mange måneder. Det var en rigtig fed følelse
.
April 2012
Jeg har brug for hjælp !
Privatliv og unghest hænger ikke altid sammen. Så hvis vi snart skal videre tager jeg den beslutning at han skal i ridning ved min gamle veninde berider Gunnild Møller Jacobsen. Gunnild rider Nemo 2 gange i ugen og jeg longere og tager skridtturene det giver pote og vi er igen på rette spor – fantastisk og alle pengene værd !

2. Juli 2012
Nemo har haft massør - Lene fra Back in Balance
Jeg syntes at han de sidste par dage havde været lidt stiv i bagbenene og frygtede egentligt det værste.
Han fik mange rosende ord - fin hest - fine hove ingen alarmerende ting, så det var skønt at høre :)
Hun ville dog nævne at hans 2 piphaser ville hun få undersøgt af dyrlæge og evt. lavet røntgen inden jeg betaler det sidste for ham - som hun sagde det føler jeg at jeg skal sige nu du ikke har købt ham helt. Fair nok men det gør jeg jo nok ikke - for jeg køber ham jo alligevel.
Nemo havde lidt naturlige spændinger hist og her en anelse ondt i ryggen på venstre side - det skulle sadelmageren gerne gøre noget ved i august, men låne sadlen kunne jeg sagtens ride med indtil da :)
Hans "stive" bagben stammer fra hans manglende balance, så skridt ture i terræn ville være super godt - tror Nemo var glad for at høre det - da han elsker turene ud i det blå.
Nåeh ja så ville Back on track være godt for ham specielt om vinteren - så må vel snart fra købt de gamacher jeg længe har drømt om :)

Back on track ridegamacher blev købt i aug og ridningen forsætter. Senere er det også blevet til et fleece dækken fra BOT
.
Efteråret nærmer sig og det vil sige at det samme gør vinteren. Magter næsten ikke den vildhest endnu en vinter, så gode råd var dyre.
Løsningen blev at en voksen pige der gerne ville have lidt udfordringer. Sanne var lige det jeg/ vi manglede en der kunne tage ham 2-3 dage i ugen så jeg også havde tid og overskud til andet end dårlig samvittighed. Sanne fik ridepart på Nemo det vil sige at hun stod for uddannelsen og betalte selv for undervisning.

Nemo startede jo som han plejede hun skulle lige testes af, som det blev ind i mellem til lidt bukken og hoppen rundt fra hans side – tossede krikke. Sanne fik styr på ham.
Nu begyndte der virkelig at ske noget. Ja, man kunne se at Nemo nød at få lov at arbejde og der skete rigtig meget denne vinter 2012/2013.
Jeg selv fik ikke redet så meget andet en det jeg kalder tante ridning og ture ud i det blå.

Foråret 2013
Nemo er i topform og jeg får en dag en tur på ham med Sanne som underviser. Det var en fed oplevelse hold da fast en rigtig dressurhest . Jeg var helt høj da jeg kom hjem fra gården og min mand syntes nok jeg var en smule småtosset. Skidt pyt Nemo gjorde mig glad, men han var også blevet en stor og stærk hest.
Sanne og Nemo dragede nu ud i den store verden og startede et par stævner klasserne var LA1 + LA2.

Efterår 2013
Vi var til stævne og det blev et stævne jeg aldrig glemmer.
De havde redet LA1, og vi skulle lige se en anden rytter fra gården. Sanne sidder på Nemo ved siden af dressurbanen. Veninden er færdig med sit ridt. Så bryder helvede løs ! Nemo småstejler det har han aldrig gjort får – bukker og hopper rundt som en tosset og ryster kraftigt på hovedet. En 1.80 hest uden for ja pædagogisk rækkevide er ikke for børn. Jeg kender Nemo meget godt, og ved hvor tosset han kan blive. Jeg flyver afsted og får fat i tøjlen mens han stadig bukker rundt med Sanne på ryggen. Sanne råber at jeg skal komme væk og jeg svarer at hun skal hoppe af. Igennem hoved tænker jeg at han skal ikke smide hende af for så har vi et styk tosset hest drønede rundt på en stævneplads. Sanne hopper af og jeg står med et styk vilddyr og en måbende rytter + en flok måbende tilskuer. Han ryster på hoved går i knæ hopper og bukker med mig bagefter. Jeg får ro på ham og får ham ned til traileren . Han ryster stadig på hoved men er mere rolig. Hvordan får man sådan en hest hjem – går den amok i traileren og vi har 2 heste med hvordan skal det gå ? Vi får dem begge læsset og hjem går det. Det er heldigvis en lille tur på kun 20 min og ihh hvor var jeg glad da vi lander på gården uden at han er gået amok.
Vi trækker ham ud af trailen og ind i boksen. Den er helt galt han vandrer rundt ryster på hovedet. Vi giver ham ro og pakker trailer ud imens. Nemo ryster stadig på hovedet. Vi tager ham ind i ridehallen og han går rundt mens han ryster på hovedet. Der er noget i de øre ! Det er ret svært at kigge en hest på 1.80 ned i ørene så Christian (Elins mand) hjælper indtil Nemo beslutter sig for at stikke af med Christian hængende efter og mig råbende ”du slipper ham ikke ” Nej Nej råber han. Det hele må have set meget underholde ud :)
Vi kan hverken se eller mærke noget i øret så han ryger ind i boksen og udenfor sidder Sanne og jeg den næste time. Nemo går stadig rundt og ryster på hoved men står ind imellem også stille.
Jeg ringer til dyrlægen: Hvad fanden gør jeg ? Hun kunne godt komme med syntes at jeg skulle se hvordan han havde det dagen efter.
Planen blev at jeg tjekkede ham efter par gange om eftermiddagen/ aftenen.
Vi(min mand og jeg) skal i byen den aften, og mine tanker er bare ved den her meget hovedrystende hest.

Da vi kører hjem fra festen siger jeg til min mand at vi lige skal forbi Nemo. Ud af bilen stiger et styk lettere beruset mand der lige vil være en gentleman så frem med lommelygten og lyser lige i hovedet på Nemo. Han flyver tilbage – ryster stadig på hovedet men det er meget bedre. Der står jeg så med en mand der lettere beruset mand der får sig en sludder med Nemo – til sidst må jeg sige: ” Skat, skal du med hjem ? svar: skal vi allerede hjem ? Det sker nok ikke så tit at det kun tager 5 min at køre forbi Nemo :)

Næste morgen vågner jeg kl 05:30 og kører lige over til Nemo. Jeg tager ham ind i hallen og det var meget bedre han rystede ikke længere på hovedet. Det var faktisk ret hyggeligt at være hos hesten en sommer morgen på det tidspunkt.

Nemo er højst sandsynligt blevet stykket af en bi eller har fået en flue i øret. Efterfølgende bliver han nu redet med hut da han ellers ryster på hovedet.

Vi tog hutten af ham i okt og der accepterede han det, og ryster ikke længere på hovedet.
En ting er dog sikkert - den kommer på igen til foråret.

September 2014
Jeg har besluttet at Nemo er for fin en hest til det hyggeridning jeg har brug for. Han bliver heller aldrig en hest min datter tør sætte sig op på + med min højde på 1.65 er han jo ikke ideal hesten for nogen af os. Nemo bliver sat til salg. Hold da fast det er svært at sælge sin bedste ven.

Oktober 2013
Det går sgu ikke helt efter planen med Nemo. Han siger ganske enkelt fra når den står på dressur i hallen. Skridtture ud det blå går helt fint, og det samme gør det i longen.
Nemo kommer i røntgen fra nakke til halerod.
I sadellejet er der 2-3 torntappe der sidder tættere – de sidder ikke tætte, men de sidder tættere så det kan simpelthen være pga. smerter han siger fra. Han får en blokade og dyrlægen siger at vi må lægge ud med letridning og så se hvordan det går. Ja, og så se hvad han kan holde til. Det går godt i et stykke tid.

December 2013
Sanne ringer jeg er hoppet af - han er helt tosset – wauv nu var gode råd dyre. Sanne er en super dygtig pige og ikke nogen tøsedreng. Så når hun ikke vil sidde på ham kan jeg ikke lige se hvem der så tør.
Nemo får ferie og bliver foldbums og vi må se hvad foråret bringer.

Januar 2014
Bum ingen dressurhest til salg, men en hyggehest på 1.80 der er pæn dyr i drift bare for at holde i pæn foderstand. Det er ikke let at sælge. Nemo bliver taget af nettet igen da det er svært at sælge noget jeg ved man ikke pt kan ride eller vise frem.
Jeg bruger rigtig mange penge hver måned på min skønne dreng. Han er på nettet og af nettet flere gange.
Jeg er bange for at han ryger i de forkerte hænder og en dag ender i en dressurstald hvor han ganske enkelt vil få nogle tæsk.

Februar 2014
Hvad stiller man op med en skøn hest der ikke kan sælges ?
Jeg får den ide at akademisk ridning måske kan være vejen frem. Vi har nu taget hul på et helt nyt eventyr hvor vi begge er nybegyndere. Nemo nyder at bruge sit hoved på jordtræning – se video
Tiden må vise hvad der skal ske – pt er han ikke til salg, men jeg overvejer en part der har lyst til jordtræning. Det vil hjælpe med et tidskud til alle udgifterne, men de hænger desværre ikke på træerne.

Marts 2014
Sadlede i dag min skønne dreng op for at ride en skridt tur ud i det blå. Nemo har ikke haft rytter på siden før jul 2013.

Ja, det er lidt løgn da der var én og prøve Nemo i slutningen af Januar 2014. Dengang gjorde han lige præcis som jeg vidste - gik fint i skridt med tæppe på, og da tæppet blev taget af var han en tikkende bombe. Så ja han endte med at stå i et hjørne og bukke og sparke bagud. En opførsel han har brugt siden efteråret og også grunden til at han fik fri før jul. Nej kunden havde så ikke lyst til at købe kængu-barnet :)

I dag var han super sød - frisk men skønt at starte foråret med en rolig skridttur. Håber han får smed i løbet af ugen, så vi kan hyggeride lidt mere i næste weekend.

April 2014
Efter ikke at have været taget af nettet i et par måneder bliver Nemo igen sat til salg.
Denne gang til spotpris kr. 10.000,-
Annoncen henviser sig til HG profil og video, så der er ikke lagt skjul på noget. Ja, der er også enkelte på gården der mener at jeg er lige ærlig nok for så får jeg ham jo aldrig solgt.

Nemo er min drømmehest, og han skal ikke være kastebold derfor skal kunden vide hvad de køber.
Jeg får en del henvendelse på at folk lige skal bruge en dressurhest til LC/LB niveau og nej det kan han ikke holde til. I sommer perioden kan man være heldig og kunne ride let dressur, men man skal acceptere når han siger fra (bukker og sparker bagud). Nemo bliver ikke solgt som dressurhest selvom der ringer nogle søde voksne piger. I vinter perioden ca. oktober til marts skal man være forberedt på at man ikke kan ride ham. Der er også mange henvendelser hvor de oplyser at han skal stå i løsdrift og det egner han sig heller ikke til. Han er en frossenfis, og svær at fodre på så nej tak til løsdrift.

Jeg syntes dog at han skal have en chance da han knap nok er fyldt 7 år. Der må være en der står og drømmer om denne skønne hest. At slå ham ned har også været med i mine overvejelser, men syntes at det er lidt en falliterklæring at slå en hest ned på 7 år.

Lige før påsken 2014 får jeg en sms der bla. lyder:
Søger en nussehest som vil med på skovtur, da jeg på ingen måde er dressur eller springrytter. Hun skriver også at hun er tidligere galop og trav jockey, og uddannet hestemassør + voksen pige 38 år.
Det er lige det jeg har søgt efter en voksen pige der kan tilbyde det Nemo kan holde til.
Vi aftaler at hun kommer forbi fredag d. 18.04.14. Puha da det bliver fredag og jeg vågner har jeg mest lyst til at skrive til hende at hun ikke skal komme da jeg har fortrudt. Fornuften sejrer og jeg skriver ikke noget, da jeg inderst inde godt ved at det her er det bedste for Nemo. Jeg har lånt Candi (se profil) så vi kan ride en tur. Jeg syntes ikke at der er nogen grund til at gå ind i hallen og vise hvad Nemo kan da det ikke er det han skal bruges til. Inden vi rider siger jeg til kunden at hvis hun ikke kan lide at være på ham bytter vi hest da Candi ikke gør noget. Jamen hvad gør han da siger kunden ? stejler han ? Nej det gør han ikke. Nemo gør ikke noget siger jeg men hvis du ikke kan lide at være på ham bytter vi bare. Han kan godt kigge og hoppe til siden hvis han bliver forskrækket, men er ikke ustyrlig på nogen måde når vi er på tur. Det er kun når han bliver samlet i dressuren at han ikke vil være med. Vi rider afsted og det går rigtig fint. Vi får travet + galopperet lidt inde i skoven. Hun syntes Nemo er fantastisk at være på, og ja hun har ret. Han er super skøn at være på trods sin størrelse. Vi for snakket om alt mellem himmel og jord. Hun nævner at hun på et tidspunkt har foræret en hest væk med tilbagekøbsret ved evt salg. Hun spørger ind til sadlen om den evt følger med. Det gør den ikke siger jeg da den koster kr. 21.000,- fra ny så den tror jeg ikke at du er interesseret i ? til gengæld siger jeg: Nemo er gratis ! Hun kigger mærkeligt på mig. Ja, siger jeg han koster ikke noget da jeg ved at han har nogle fejl og ikke vil risikere at få ham tilbage inden for 2 år + en regning på hvad du har brugt på ham. Jeg er absolut ikke begejstret for købeloven på heste for hvem har råd til at få en hest retur 1,5 år senere og evt ende i retten og blive erklæret at skulle betale alt i de år ny ejer har ejet ham ? Derfor ville jeg forære ham væk, men den klausul at jeg skulle have ham retur og hvis ikke jeg ville det skulle han slås ned. Det er mere human at slå en hest ned end at alle mulige folk tror at de kan rette op på noget der er umuligt.

Da jeg lavede hans sidste annonce havde jeg taget beslutningen om at han bare skulle foræres væk. Det var dog ikke det der stod i annonce kr 10.000,- som overskift og i teksten stod der at prisen var under kr. 10.000,-. Hvis jeg havde valgt at skrive at han var gratis ville jeg bliver bombarderet med henvendelse + folk der tror at de kan lave om på hans sistuation.

Vi rider videre og jeg kan godt se at kunden er overrasket over at få af vide at han er gratis. Da vi kommer hjem siger at hun gerne vil have Nemo, og det hun har at tilbyde tiltaler mig virkelig meget.
Jamen jeg kan lige tænke over det siger hun, og nej siger jeg det behøver jeg ikke så kommer jeg aldrig af med ham. Hun virker som en super sød pige med hjertet det rette sted. Kunden besøger Nemo igen om lørdagen. Jeg siger at nu kan hun bruge de penge hun skulle have brugt på Nemo til at finde den rigtige sadel, og det er hun enig i.

Søndag d. 20.04.14 rider min veninde og jeg afsted på tur for sidste gang – puha det er hårdt, men det føles også rigtig at gøre. Vi rider en lang tur som desværre går alt for stærkt og bum så er vi hjemme. Jeg er virkelig i tvivl og kan jeg gøre det her og er det det rigtige ..?

Nemo bliver afleveret hos kunden d. 21.04.14. Min mand og jeg kører ham selv derned puha det var hårdt. Jeg har på det tidspunkt tudet en hel weekend og min mand kan godt se at det her er absolut ikke let for mig. Ja, på et tidspunkt siger han faktisk om der er noget han kan gøre da jeg konstant bare sidder og stirrer ud i luften samtidig med at tårer triller ned at kinderne. Ja vinde i lotto siger jeg med et smil, og får en dejlig krammer af min mand som trøst ? Jeg har valgt at sælge Nemo da jeg må erkende at økonomien og tiden ikke altid slår til. Det er mange penge at bruge på ham hver måned. Det er den rigtige beslutning bliver jeg enig med mig selv i, selvom den har været svær.

Jeg bruger ca kr. 3000,- på ham i måneden og ja kunne godt bruge flere, men nu må det stoppe.
Jeg får ikke skrevet kontrakten så den er klar da vi ankommer med ham ved den nye ejer. Det er simpelthen for svært at få det formuleret ned på papir mens tårer triller ned af kinderne. Jeg bliver enig med kunden om at jeg kører Nemo ned til hende og kommer med kontrakten en uge efter.

Mine børn har ikke været hjemme i påsken så de får det af vide da de kommer hjem omkring middagstid. Nikolai siger; så slap du af med det tårnhøje helvede og ja det er rigtigt og han får en kæmpe krammer ? Camilla uha hun bliver rigtig ked af det og vi får snakket lidt om det. Jeg siger at vi kan køre ned og besøge ham da kunden har sagt at vi altid er velkommen. Dagen efter er Camilla klar til at besøge Nemo – puha det er jeg ikke da jeg lige skal have det hele på afstand. Jeg syntes dog på den anden side at det er vigtigt for min datter at se at det er ok at sælge sin hest og så kan hun se at han har det godt det nye sted.

Camilla og jeg kører derned weekenden efter. Nemo kan godt kende sin gamle mor – der bringer lige en klump i halsen. Ellers har han det godt og hun er super glad for ham. Det hele er så rigtig og så godt. Jeg spørger ind til om hun har fået købt sadel og det har hun – øv for nu havde jeg lige tænkt mig at sælge min, men det er også typisk mig ikke at ville sælge den med det samme. Hun har købt en magen til min siger hun, da hun har kontaktet sin tidligere dyrlæge fra Sjælland. Han mener at en dressursadel er den bedste sadel til ham pga hans ryg problemer. Så hun har købt en passier optimum til kr. 12.000,- og fået lidt extra hjælp fra sin mor. Det er i hvert sådan en sadel jeg har. Hun nævner ikke hvilken sadel det er, men blot at den er magen til min. Jeg vælger ikke at spørge ind til hvordan hun ved hvilken sadel det er jeg har da det kan være hendes måde at sige at hun ikke vil købe den. Jeg ved bare at selv om jeg har siddet i en sadel en enkelt gang ved jeg ikke 100 % hvad det er for en sadel. Det er jo hendes hest nu så jeg kan i grunden ikke rigtigt blande mig.

Hun fortæller også at han i næste uge skal have såler på da det ville være godt affjedrende for ham nu han har lidt rygproblemer. Fantastisk tænker jeg og kan også godt regne ud at det hun giver for at have ham opstaldet er de samme kr. 3000,- jeg har brugt på ham i måneden + smed og hvad der ellers kommer af extra ting. Camilla og jeg kører derfra og jeg har det faktisk ok.

Derhjemme er der nu 100 % tid til at være ponymor. Jeg har pt ikke lyst til at finde en anden hest at passe og ride. I stedet bruger jeg tiden på at hjælpe min datter og Charlie (se profil). Det nyder de begge 2 og der er altså bare forskel på at have 2 heste og på at have en enkelt.

Maj 2014
Efter at have solgt Nemo får jeg indimellem Nemo post – sms med hvordan det går og hvor glad hun er for ham. Billeder med Nemo og hendes datter på 2 år som også er glad for Nemo. Hun rider babyridning på ham så det hele er jo helt fantastisk. Dejligt at vide at det går så godt, så det gør mig glad.

Jeg skriver en dag om hun evt er interesseret i nogle dækkener m.m ? Hun vil gerne købe hans BOT dækken + BOT gamacher og et vinterdækken, så vi aftaler at hun skal hente det en mandag hos mig. Så kan hendes datter få en tur på Charlie. Hun aflyser aftalen da datteren er blevet syg så vi aftaler en ny dag – fredag i samme uge. Jeg har helt svedt vores aftale ud da vi når til fredag og kommer først i tanke om det omkring spisetid. Nå tænker jeg så kommer hun nok ikke alligevel. Tænker ikke nærmere over det og tænker at hun nok vender tilbage. Vinterdækkener skal hun jo ikke bruge her i maj måned alligevel.

Den 23 maj tager hele familien til USA i 16 dage. Jeg har ikke hørt noget fra Nemo, men tænker at han jo ikke er min mere så på et tidspunkt må det jo ebbe ud. Jeg har det rigtigt godt med ikke at have Nemo at tænke på mens vi er på ferie. Jeg har det bedst med at jeg selv passer min hest og har det bedst med at komme der hver dag og ja nogen gange flere gange om dagen da jeg kun bor 2 kilometer fra hvor Nemo stod og hvor vi stadig har Charlie stående. Charlie passer en god veninde til mig og hendes datter altså Camilla´s veninde som tidligere har haft part på Charlie.
Fantastisk ferie og elsker simpelthen at holde ferie i USA for 3. gang. Dog første gang for min børn + mand så det er en helt fantastisk oplevelse. Jeg vil hellere tage på ferie i USA hver 3. eller 5. år end at tage en uge på charterferie hvert år. Det er simpelthen for kedeligt ? Heldigvis er min familie enig – USA det er lige os.

Juni 2014
Den 5. juni sidder jeg på hotelværelset i USA og kigger på HG. Jeg har forelsket mig i en haflinger og måske jeg skulle se den når jeg kommer hjem. Det er farligt for egentligt vil jeg gerne vente 1-2 år med at få hest, men puha det er mærkeligt ikke selv at have hest mere. Ja og som lyn fra en klar himmel savner jeg bare Nemo helt tosset – jeg må altså besøge ham når jeg kommer hjem. Næste dag tænker jeg at det nok er meget godt at jeg ikke er i Danmark og måske jeg bare skal acceptere at han ikke længere er min.

Vi kommer endelig hjem efter en lang flyvetur og ja nu er det tid til at få oprettet de annoncer på HG med alt det udstyr jeg har fået samlet sammen. Min næste hest skal være en Haflinger eller Fjordhest så jeg får ikke brug for alt mit udstyr i str Full / 165 i dækkener. Ja min sadel kan jeg ligeså godt få sat til salg også da det vil kunne indbringe nogle penge på kontoen ?

Den første dag min mand er på job går bilen i stykker og ja det koster ca. kr 35.000-40.000,- at få den lavet – velkommen hjem og tak for lort !

Herfra tager alt ny en ny drejning !
Jeg bliver ringet op den første dag jeg er på job efter ferien onsdag d. 11.06.14. Pigen i telefonen siger at hun har hørt at Nemo skal hjem til gammel ejer og hun vil lige vide hvornår han skal det. Øhh jeg aner ikke hvad du snakker om og bliver helt rundtosset og noget forvirret over at hun ringer til mig. Hun har meget at fortælle bla at hende jeg solgte/ forærede ham til ikke har været ved ham de sidste 5 uger. Pigen i telefonen har passet ham i de 5 uger. Ja, vi er jo midt i hans genoptræningsforløb siger hun. Genoptræning jeg er rystet og tæt på at blive pænt tosset og ordet genoptræning. Hun fortæller at hun har læst hans profil her på HG og at hun godt kan læse at jeg er glad for ham. Havde hun bare fået det af vide som stod her i hans profil, ja så var der nogle ting hun kunne have gjort anderledes. Jeg er chokkeret, og siger at det skal jeg lige tænke over og lover at vende tilbage. Derefter vender jeg tilbage til mit pind på arbejdet og tænker hvad skete der lige der ..?? Da jeg får fri kl 15 ringer min telefon igen. Det er ham der har opstaldningsstedet hvor Nemo står. Han vil bare lige høre om jeg skal have ham retur og om jeg betaler de kr. 7000,- hun skylder for at have ham ståenden i den tid hun har haft ham. Øhh jeg har ingen penge kan jeg kun sige og om jeg skal have ham retur skal jeg lige snakke med min mand om. Ja, for ellers må han jo slagte ham da det nok er den eneste måde han kan få pengene ind på. Det kan du ikke da han er udelukket fra konsum. … Der bliver stille i den anden ende af røret og jeg kan næsten fornemme at han ærger sig. Nemo er dog ikke udelukket fra konsum, men jeg håber at han ikke har hans pas så han kan tjekke det deri. Jeg bliver lidt ked af det i telefonen og snøfter og det kan han godt høre på mig. Vi afslutter samtalen og jeg vil vende tilbage med et svar til ham senere. Tårerne triller ned ad kinderne på mig igen – hvad fanden er hun ja undskyld mig for en møgkælling ..? Hun får min hest gratis og så kan hun ikke finde ud af at betale eller passe ham. Ja, så jeg kommer tudende ind af døren derhjemme og min mand bliver da noget forskrækket. Jeg både tuder og bander og svovler over at hun kan gøre sådan noget. Her forærer jeg min hest væk for at han kan få det godt ved én der kan acceptere hans fejl. Ja, så kan hun ikke engang finde ud af at betale de faste udgifter. Havde hun tænkt sig at det også var gratis at have hest ..?Min mand får mig beroliget og vi bliver enig om at vi lige tager en snak om det senere.

Vi skal have besøg af vejdirektoratet den eftermiddag da vi har søgt om støjerstatning efter at de har lavet en motorvej 50 meter fra vores hus. Voldene rundt om huset er ikke høje nok så vi kan se tagene på lastbilerne + vi kan hører motorvejen konstant. Der ankommer 10-12 personer i både minibus og privatbiler. Øh det var godt nok mange mennesker ! De præsenterer sig og vi fortæller Vores side af sagen. De virker overraskende forstående og målingerne de har foretaget siger at det faktisk er skadeligt for os at bo der. En mand trækker os til side og præsenterer sig med at nu vi ikke har en advokat med – øhh advokat hvor fa´en skulle vi vide det fra tænker jeg. Det stod der jo ikke noget om i brevet. Nå men han var der for at hjælpe og vejlede os. Han informerer os om at støjerstatning ikke er noget man får ret meget ud af og forklarer os en masse derom. Så ja han vil forslå at vi bliver total eksproperieret. For de af jer der ikke ved hvad det betyder ja så køber vejdirektoratet vores hus og derefter jævner de det med jorden. Vi er lige ved at være færdig med at renovere det og har puttet over en halv million i det hus. Nu giver jeg mig simpelthen til at tude igen. Så der står jeg voksen kvinde med en flok voksne mænd og kvinder der bare kigger måbende på mig. Nu er det ikke sjovt mere det hele en bil der ikke kan køre og en hest der evt skal retur og nu har vi heller ikke noget hus mere. Velkommen hjem !

Dagen efter kører min veninde og jeg ned og besøger Nemo.
Han er der og ser nogenlunde ok ud, dog lidt tynd.
Det første jeg gør er at løfte hans ene forhov – ingen såler ! Jeg spørger pigen der har redet ham om han har haft såler på ? Nej, det har han aldrig haft siger hun. Pigen fortæller en masse ikke noget særligt positivt om ny ejer. Pigen fortæller også at hun har redet dressur på Nemo og at hun har dårlig ryg. Jeg kunne have eksploderet da jeg hørte det ! Bukkede han spørger jeg ? Ja, det gjorde han … øh så tror jeg bare at du skal være glad for at det ikke er vinter for så havde hun fået rodeotur. Nok ikke det bedste for en pige med dårlig ryg. Ny ejer havde sagt til hende at hun bare kunne ride dressur på ham – han var bare fejlredet !! Fejlredet ??!! Jeg skjulte min vrede godt, men hold da kæft hvor var jeg skuffet over ny ejer. Der står højt og tydelig at han ikke kan holde til andet end skovture og at jeg heller ikke her kan give nogen form for garanti for hans holdbarhed.
Hun fortæller også at han har fået nogle behandlinger tror at det var kiropraktik og at de var midt i hans genoptræningsforløb. Jeg hører ikke så godt efter da jeg simpelthen ikke kan tro hvad jeg hører. Jeg nusser lidt om Nemo og tænker at han skal bare hjem han skal ikke blive her. Han havde fået 2 behandlinger og ikke den 3. behandling da der ikke var betalt for de 2 første behandlinger. Der er en smed på stedet som også mangler penge for Nemo´s sko. Hold nu kæft et rod !

Vi (veninden og jeg) beslutter at køre forbi hvor ny ejer bor. Vi banker på døren og hun åbner nok lidt overrasket over at se mig. Her får vi en ny side af historien og hvem der har ret aner jeg ikke.
Det eneste jeg tænker på er at få min hest hjem, så jeg må holde en god tone så jeg kan få hans papir + ejercertifikatet. Hun fortæller at datteren er syg og at hun er træt af dem på opstaldningsstedet så han bliver flyttet over på en gård én af dagene. Jeg griber chancen og siger at hvis din datter er syg syntes jeg at jeg skal tage Nemo tilbage så du har tid sammen med din datter. Jeg får udleveret papirerne.

Derefter ringer jeg til ham på opstaldningsstedet ( der er så nok en stor fejl at jeg gør det) og fortæller at jeg har fået udleveret pas og ejercertifikat. Ja, nu vil han ikke udlevere hesten da der jo mangler at blive betalt for den, så han skal lige have fat i sin advokat. Helt ærlig sikke noget rod.

Jeg skal have fat i en bil da min mands bil jo er død og har allermest lyst til bare at hente ham med det samme ! Min mand ser på det med nogle andre øjne. Jeg er enig med ham i at vi ikke skal til at betale penge for at få ham hjem, så jeg lover at finde ud af om vi bare må hente ham uden at hæfte for de udgifter hun ikke har betalt. Torsdag aften ringer manden fra opstaldningsstedet igen denne gang er han knap så venlig. Ja, hvis ikke du eller M. stiller med kr. 8500,- i morgen inden kl 12 så trækker jeg ham ud bagved og skyder ham ! Idiot tænker jeg og min fornuft sejrer da jeg siger til ham at det skal jeg lige tænke over og ligger røret på. Nok er jeg glad for den hest, men han får intet ud af at true mig på den måde – det er jeg ganske enkelt for stædig og ejn til at han på nogen måde får noget godt ud af. Det er ingen tvivl om at han også føler sig presset i og med at han nu ved at hun har overdraget ham til mig. Så ja han kan højst sandsynligt godt vinke farvel til sine penge. Han hørte at jeg blev lidt ked af det i telefonen den første gang jeg snakkede med ham, så han har nok troet at han kunne skræmme/ true mig. Jeg ringer lige til en anden veninde og får bekræftet at det kan han ikke det får han én endnu større sag på halsen af. Godt så ! Aftaler med hende at ja måske kommer Nemo hjem én af dagene alt efter om han vil udlevere ham til mig.

Dagen efter ringer jeg til videnscenteret for heste. Der er desværre ikke nogen jurister i huset så du må vente til mandag siger den søde dame. Øhh det kan jeg ikke der har han skudt hesten og jeg får forklaret min situation. Hun vil få en jurist til at ringe tilbage til mig i løbet af dagen. Der går et par timer og så ringer jordens rareste og roligste mand. Det er min hest og jeg kan bare hente ham og har han låst ham inde med kæde på boksen ja så må jeg gerne klippe kæden. Bliver han for ubehagelig så kontakter du politiet. Han råder mig også til at få en underskrift på at hun har solgt/ leveret hesten tilbage til mig igen. Ringer han igen skal jeg ikke besvare hans opkald da det ikke er mig han har et udestående med. Jeg skal heller ikke kontakte ham om hvornår jeg henter hesten, da det heller ikke har noget med mig at gøre. De udgifter hun ikke har betalt hæfter jeg heller ikke for og han kan på ingen måde tilbageholde hesten. Puha så er alle papirerne i ordren og nu skal han bare hjem !

Lørdag d. 14.06.14 kører min mad og en veninde og jeg ned for at hente ham. Puha jeg er spændt på hvad vi bliver mødt af. Heldigvis ved jeg at der er stævne i distriktet så måske jeg kunne være heldig at manden ikke er hjemme. Vi triller ned af vejen og der er folk ude ved foldene. Vi får vendt traileren så når vi har læsset er vi dem der er kørt i en fart. Vi går ind i stalden og der er han i sin boks uden lås på. I med træktovet og afsted med os ! Nemo er noget vågen da vi kommer ud på pladsen og kan nok godt mærke min nervøsitet så han vil ikke lige i traileren med det samme. Vi er dog kørt 10 min efter at vi er ankommet så helt dum er han absolut ikke. Nu skal vi hjem til vante omgivelser og ja der er nok også en del på stedet der bliver overrasket over at se Nemo igen.

Han bedste ven var dog klar til at modtage ham på folden med åbne arme, og der går han så og hygger som han altid har gjort.

Det var en lang smøre og håber at I kan bruge den til noget hvis I en dag selv skulle stå i lignende situationer. Det jeg gerne vil sige men denne historie er at hvis I har en hest der ikke kan holde til ridning. Ja, så tag den tunge beslutning for din bedste ven og få ham/ hende aflivet på human vis. Der er desværre folk derude som tror at de kan ændre på ting der er umulige og ikke er hensigtsmæssig mod hesten.

Så en ting har jeg lært af denne oplevelse ! Nemo bliver ikke solgt igen hvis han ikke skal være hos mig ja så skal han over regnbuebroen og det er i følge min dyrlæge det bedste jeg kan gøre for ham den dag jeg ikke kan have ham mere. Så indtil videre er Nemo tilbage til sin fødehjem og der bliver han til jeg syntes, at nu er det nok. Vi rider ture og longere som tiden tillader det. Jeg skal ikke længere have dårlig samvittighed over at jeg ikke altid når at ride eller longere – Nemo kan alligevel ikke holde til så meget. Til vinter bliver det jordtræning og hygge og så må vi se hvad der sker hen ad vejen. Lige nu er Nemo hos mig et halvt år til 10 år frem jeg ved det ikke, men ved at når jeg ikke vil mere så er det slut for ham.

En hård beslutning er der sikkert mange der vil syntes, men det er det mest humane for Nemo <3

Til sidst vil jeg sige at jeg ikke bærer nag til hende der passede Nemo i de 5 uger hvor ny ejer ikke kunne finde ud af at passe på ham. Hun kunne ikke vide at Nemo ikke kunne holde til at blive redet i dressur. Jeg er til gengæld glad for at hun fandt mit tlf nr da jeg begyndte at oprette annoncer herinde. Så hvis du sidder derude og kigger med så vil jeg bare sige dig tak for hjælpen i de 5 uger og tak fordi at du tog kontakt til mig.

Ang opstaldningsstedet ja så må man føle sig magtesløs over folk der ikke betaler for deres hest. Derfor forstår jeg egentlig godt hans måde at reagere på og jeg har også af samme grund valgt ikke at skrive nogle navne på de involverede personer, da det er sagen uvedkommende.

Navnene oplyses heller IKKE hvis I skriver PB – det samme gælder opstaldningsstedet.

Til gengæld føler jeg mig bedraget af en person der vandt min tillid og fik min hest gratis. At du kunne finde på at gøre det forstår jeg ikke. Du må have haft en drøm om at have hest, men glemt at virkeligheden er en anden. Sygt barn eller ej man kan godt betale sine regninger og hvis du ikke kan det ja så skulle du nok ikke have anskaffet dig en hest !

Juli 2014
Nemo er hjemme på sommergræs og vi tager en dag ad gangen. Har besluttet at jeg ikke længere skal have dårlig samvittighed hvis jeg ikke lige når det med ham som jeg burde. Så fremad rettet bliver det til nogle fri dage, men i stedet en masse hygge på staldgangen og fra jorden. De dage jeg har tid longerer eller rider vi ture :)

Drømmen om en fjordhest eller haflinger at sat på hold så længe jeg stadig har Nemo <3

August 2014
Vores eventyr slutter bradt ...
Nemo er kommet til skade på folden, og står nu med et brækket korsben. Det ender med en aflivning da han har store smerter.

HVIL I FRED MIN DRENG
Elsket og savnet
Kommentér på:
Trakehner Nemo
Annonce