{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Miniature Nicko - My tiny wings. [Tidl. hest] 2009

11.627 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Miniature Nicko - My tiny wings.

Fødselsår:
2009
Højde:
Han ender med at blive mellem 82 og 86 :)
Temperament
Han er helt bestemt one of a kind.
Jeg har meget svært ved at beskrive hans personlighed.
Han er træls, usamarbejdsvillig, doven og stædig.
Men han er også kærlig, varm, samarbejdsvillig og en sand ven. Han er tillidsfuld så det gør noget! Det er vildt hvor meget han stoler på mig. Men det har nok meget at gøre med at jeg også stoler så meget på ham. Jeg tør slippe ham, og lade ham gå som han vil - for jeg stoler på han ikke har lyst til at løbe væk. Og når jeg viser tillid til ham, viser han tillid til mig. Så selvom han før jeg fik ham var et lille sky føl, så er han nu en hest der stortset ikke er bange for noget. Han er ubeskrivelig for at sige det kort. Unik. One of a kind. <3
Gangarter
Han kan sagtens flytte fusserne! ;)
Stævner
Stamtavle
Nicko's fulde navn er - Fiskergaardens Nicko.

Far : Alfings Capito - Skøn skøn palomino hingst.

Mor : Vandstedlunds Rubina - Tyk brun broget hoppe ;-)

Resten kommer senere.
Køn
Han blev vallak lige inden jeg fik ham hjem :-)
Bemærkninger
Fiskegaardens Nicko er hans navn..

Og vores historie er allerede et eventyr selvom jeg først lige har fået ham hjem..

Jeg begyndte sidste jul at skrive meget med en pige herinde fra HG - Camilla.. En dag besluttede vi os for at møde hinanden.. Da jeg kom ned i stalden hvor Camilla passer hest, lagde jeg med det samme mærke til et lille bitte føl i en kæmpe boks.. Jeg skynte mig hen til boksen og skulle til at åbne lågen, da Camilla sagde at jeg lige så godt kunne opgive da han var meget sky.. Jeg blev en smuuule skuffet, da jeg jo lige havde håbet på at skulle putte nutte med det lille bedårende føl.. Men jeg gik ind i boksen alligevel.. Jeg satte mig i et hjørne - og ventede..
Efter et lille stykke tid kom han nysgerrig hen til mig og snuste - vi blev hurtigt "dus" og på de 3 dage jeg var ved Camilla gik Nicko fra at være det lille sky føl, til at jeg kunne trække rundt med ham, røre ham overalt, kaste en stor farlig lysrød bold imod ham og rundt om ham, og meget meget mere..
Så det var med en tåre pressende på at jeg måtte tage hjem igen.. Siden den dag jeg måtte tage afsked har jeg tænkt på Nicko.. Nogen dage mere end andre.. Men først en dag da Camilla oprettede et album hvor der var et par billeder af ham, gik det op for mig hvor meget jeg savnede ham.. Da jeg sad og så billederne kom der en tåre ned af min kind.. Jeg var så rørt over at se hans dejlige udtryk igen :')
Det er idag næsten 5 måneder siden jeg så Nicko første gang.

Men selvfølgelig skulle jeg besøge dejlige Camilla igen - Det gjorde jeg her i starten af August - Gensynet med Nicko var SÅ rart!!! Jeg var inderligt glad for at se ham igen! Jeg havde en grime jeg gerne ville gi' ham da Lotte ikke kunne passe den.. Men Camilla sagde at hun ikke troede jeg kunne få den på ham.. Men efter en halv time hvor han lige så mig an, kunne jeg så let som ingenting give ham den på :)
Igen havde jeg nogen fantastiske dage med den lille prins, hvor vi bl.a. trænede agility, og jeg var virkelig stolt af ham :')

Han var til salg, og jeg MÅTTE bare ha' ham, lige meget hvad ville jeg kæmpe til det sidste! Så jeg fandt ud af opstaldning, penge - alt.. Og først da jeg havde alt på plads snakkede jeg med mine forældre - Og på magisk vis fik jeg lov!!! :')

Jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at få ham, og jeg vil ikke fortryde det et minut - Nu står han ude ved Indy og Lotte, og jeg elsker ham allerede :')

Glæd jer til at følge Nicko og jeg i fremtiden :)


Torsdag D. 26. August 2010.

Så har jeg haft Nicko i 5 dage, og jeg er BESTEMT ikke blevet mindre glad for ham på den tid!
Jeg sov i stalden den første nat, eller dvs. at jeg sov ikke.. Jeg lå hele natten og kiggede på Nicko... Hver gang jeg lige havde haft lukket øjne lidt måtte jeg skynde mig at kigge over i boksen igen, jeg ville hele tiden bekræfte at han virkelig var der, og virkelig var min.. Jeg kunne ikke forstå det..
For hver gang jeg har været ved ham, elsker jeg ham mere.. Jeg er sikker på at vi for det fantastisk sammen!
Jeg glæder mig til at leve i nuet og give slip på alt andet, bare følge den vej der er lavet til mig og Nicko.. Tage ud på vores rejse, uanset hvad det gælder vil jeg være sammen med dig min dreng, du betyder allerede super meget for mig.


Onsdag d. 15. September 2010 -

Så har jeg haft Nicko i 3 en halv uge ca. og det er imorgen 2 uger siden jeg påbegyndte vores træning! :)
Jeg kan slet ikke beskrive hvor overrasket jeg er over alt det vi har formået at gøre sammen på den korte tid vi har trænet! Vi kan gå en dejlig og afslappet tur.. Har lært ham at neje og knæle (ved et tilfælde, og nej jeg skader ham ikke ved det, da det ikke er noget jeg gør mange gange dagligt..) Vi har fået indlært start og stop.. vi kan pææænt løfte forbenene .. Han reagere nu ligeså godt om jeg har et tov i cordeoen eller i grimen.. Vi er godt på vej til at kunne bakke side om side.. Og så er han ikke bange for noget som helst!!! Heller ikke biler på en vej med sindsyge billister.. Jeg er så forbløffet og overrasket over hvad der kan blive af den lille skid.. allerede nu.. Hvis man tænker over det.. Han er kun 1 år. Han er først lige blevet kastreret.. Og han har ikke lavet andet end at stå på folden før jeg fik ham, hvor der i øvrigt næsten var ingen der kunne komme til ham.. Så spørg mig lige om jeg er stolt og lykkelig over at ha' ham?
Og det bedste ved det er.. At alt det ovenstående jeg har skrevet han kan, det er ikke det jeg bedst kan li' ved ham.. Det der gør at det kun er ham der kan få mit humør i top, er at han giver mig kærlighed.. Vi har allerede et stort venskab, og jeg er sikker på det bliver meget større med tiden!! Har derfor osse valgt at jeg det næste stykke tid vil fokusere lidt mere på at vi begge er afslappet sammen, og har det godt sammen, fremfor som første priotet at gå efter at lære mest hurtigst.. Det må jeg erkende at jeg har gjort en lille bitte smule de sidste par dage, da man nemt kommer til det når det lige pludselig går rigtig godt.. Men det ønsker jeg ikke - jeg vil aller helst at vi bare har det godt sammen! Som vi jo allerede har, så jeg ser frem til MANGE gode år med min lille gnøfling!!
Tak for alle jeres søde beskeder, og fordi i følger med i vores udvikling. :)


25. Oktober 2010 -

Så har mig og bette bøllen været sammen i lidt over 2 måneder - selvom det føles som om vi har været sammen i flere år! - For et stykke tid siden valgte jeg at ligge den krævende træning til side og fokusere på at vi skulle være venner og at hans gnist skal fremtræde. Det synes jeg bestemt den har gjort! - Vi går mange ture for tiden og man kan mærke for hver dag at han for mere udstråling og energi - ikke altid en lige stor fordel når man nu er på tur - men det er i vert fald skønt at han har så meget udstråling for tiden!! :D
Jeg elsker ham mere og mere for hvert minut, og selvom vi har MANGE nedture for tiden så er der osse altid opture! Og jeg er blevet bedre til at fokusere på de små gode ting som man ellers nemt overser. I vert fald vil vi fortsætte planen 'fun for both of us' i et godt stykke tid endnu :) - altså - sådan vil jeg altid ha' det skal være, men lige for tiden bliver det krævende træning holdt væk :) Vi nyder tiden med hinanden - jeg nyder i vert fald ham, og jeg kan mærke at han holder mere og mere af mig for hver dag.

Det var alt for denne gang :-)


Skrevet d. 22 November 2010 -

Igår var det 3 måneder, et kvart år siden, jeg hentede Nicko - Hvad jeg ikke vidste var at det skulle blive starten på det største i mit liv nogensinde. Det har været 3 ubeskrivelige måneder, og jeg har ikke på ét eneste tidspunkt fortrudt. Vi er kommet rigtig rigtig langt, jeg havde ikke turde håbe på vi nogensinde ville komme så langt, og at vi så har opnået det på 3 måneder er uvirkeligt.. Men jeg ved vi hører sammen. Ellers ville det ikke være som det er.. Han er glæden i min hverdag - han er den der får mit smil frem. Selvom jeg er i en meget svær periode, giver han mig en grund til at stå op om morgenen.. Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg elsker ham. Tværtimod.. Det føles som en underdrivelse. Vores venskab bliver bedre og bedre, og det er en fantastisk følelse når han kommer mig glad i møde hver gang jeg kommer ud til ham - og hvordan han hver gang jeg går, forsøger at klemme sig med ud gennem ledet. Jeg er meget overbevist om at han nyder mit selvskab ligeså meget som jeg nyder hans.

Det var lidt det jeg ville skrive.. Jeg har meget jeg gerne vil fortælle men kan ikke rigtig få ordene frem.


Mandag d. 29. November 2010 -

Vinteren er her for alvor nu. Der er koldt. Meget koldt. Og så er der rigtig rigtig meget sne. Der er ikke noget i hele verden jeg hellere vil end at være ude og lege med Nicko i det kolde kolde vejr. Selvom det er så koldt at jeg kan tro jeg er ved at dø af kulde, så ér det altså bare ved ham jeg har det bedst. Men pga. sneen kan jeg ikke komme ud til ham. Kun ved at gå. Og det tager lang tid at gå ud til ham. Så jeg når det ikke efter skole, før det bliver mørkt. Og i weekenden har jeg ikke haft tid til overhovedet at prøve.. Jeg så ham sidst i fredags.. Så det her er tredje dag jeg må undvære ham. 3 dage lyder måske ikke af meget, men lige for tiden har jeg det rigtig dårligt psykisk, det er en helt anden sag, men pointen er at Nicko er ham der altid kan få smilet tilbage på mine læber uanset hvad. Det er ham jeg altid kan være mig selv hos.. Så 3 dage er lang tid.. Men det er endnu værre at skulle tænke på at sidste år var der sne i 5 måneder.. I år har vi fået afvide bliver en endnu koldere vinter.. Så kommer det til at være sådan hele vinteren, at jeg kun ser ham et par gange om ugen? Vil jeg over et halvt år kun se min store kærlighed "engang imellem"? Det vil jeg slet ikke kunne klare. Jeg sidder og drømmer mig væk.. Til sommeren.. Og tænker på alt det mig og Nicko skal sammen til sommer.. Det bliver fantastisk. Men indtil da må vi jo hygge os i sneen så tit vi nu kan. Om jeg så kommer til at gå den time frem og tilbage hele vinteren, vil jeg gøre det. For Nicko betyder alt for mig. Du er min glæde lille møgunge. Jeg elsker dig.


Fredag d. 17. December 2010 -

Jep, nu synes jeg det er på tide med en opdatering, efter en helt igennem fantastisk tur med lille fisen igår.
Vi er jo begyndt at træne mere og mere uden tov, da jeg virkelig stoler på ham, og jeg mener det forstærker vores venskab at jeg viser samme tillid til ham, som han gør til mig.
Jeg har flere gange overhovedet ikke haft fat i ham, og haft ham uden grime på tur, og han er alligevel blevet ved mig. Det er selvfølgelig noget der varmer mit lille hjerte og noget der bekræftiger mig i, at min træning virker - jeg vil opnå VENSKAB. At han skal have ligeså meget lyst til at være sammen med mig, som jeg har til at være sammen med ham, uden at han bliver tvunget.
Men det jeg vil fortælle om er vores gåtur igår.
Det var første gang i virkelig lang tid det lykkedes os at komme på en ordentlig tur, pga. vejret. Men igår kom vi endelig afsted!! Lidt sent, men mørket afskræmte os ikke, afsted kom vi! :-) Jeg besluttede at jeg ikke ville sætte torvet i grimen, og satte det derfor i hans cordeo. - Men grime fik han alligevel på for sikkerhedens skyld. Afsti-afsted det gik.
Han reagerede fint nok, ikke noget ekstra ordinert, men jeg nød bare at vi endelig var kommet afsted.. Men sidste halvdel af turen, det var virkelig fantastisk! Han er ved at lære fremad signalet i cordeoen, og det virkede bare! Og han prøvede overhovedet ikke at spise græs. Derudover, vil jeg jo gerne have at han går ved siden af mig, men han plejer som oftes at gå bag mig.. Men igår endte det med at han gik og puttede hovedet helt ind til mig :') Og kom han så alligevel bagved, kunne jeg bare pege enten til højre eller venstre, så gik han ud til siden igen! Han reagerede bare på de mindste signaler, og han var så opmærksom!! Virkelig skønt at opleve ham sådan, selvom det er lang tid siden vi sidst har lavet noget.

Jeg er sikker på vi nok skal nå stjernerne en dag.
- Det var alt for denne gang.


22. December 2010 -

Jeg tog ham ud og havde grime og cordeo på ham - ikke tov... Han fulgte så fint med om i haven, hvor han så gravede et lille hul ned til græsset og stod og spiste.. så gik jeg bare videre.. han blev ved med at spise.. så gik jeg op og hentede ham og vi gik lidt rundt i haven..Det er rigtig lang tid siden vi har travet rundt pga. sneen.. Men i dag satte vi i trav og travede en omgang i haven.. Det var ikke mig der begyndte at løbe og så ham bagefter.. og det var heller ikke ham der startede.. Vi startede på NØJAGTIG samme tid!! Som om vi bare vidste hvad den anden tænkte :') Så hyggede vi ellers bare rundt og øvede signaler i cordeo'en.. Havde på intet tidspunkt tov i ham :'D Så satte jeg ham så på fold igen fordi jeg skulle fodre alle dyrene.. det gjorde jeg så, og da solen så begyndte at gå ned tog jeg ham med ud igen.. Der satte jeg tov i ham, men faktisk bare for at forstærke signalerne i cordeoen, da der stadig er nogen af dem han ikke helt forstår..Så fjollede vi rundt på en mark i solnedgangen. Og så var han MEGA irriterende, og løb ind foran mig og hev mig afsted flere gange, men det bedste ved det var - jeg lod mig IKKE irritere og jeg slappede fuldstændig af!! SÅ skønt! og til sidst reagerede han bare super godt på alle signaler i cordeoen
Det var virkelig fantastisk. Osse bare fordi.. det er egentlig ikke den her dag hvor han har opført sig pænest overhovedet.. men måden jeg har reageret på de forskellige ting og sådan.. dét var fedt!


D. 31. December 2010 -

Jeg sidder nu på årets sidste dag, og tænker tilbage på 2010..
Idag er det præcis 9 måneder siden jeg for allerførste gang så Nicko, og forelskede mig LIGE med det samme.. Der var noget helt særligt over det lille føl jeg så i den store boks.. På det tidspunkt var jeg ikke sikker på præcist hvad det var, men jeg vidste at jeg ville finde ud af det. Og godt 5 måneder efter købte jeg ham. Det blev jeg simpelthen nød til. Mig og ham havde en helt speciel forbindelse lige fra starten. Han gik fra at være det lille sky føl, til nu at ville snakke med alle. Mig og Nicko er sammen gået fra ingenting, til alting. Vi har udviklet os sammen. Og vi har ikke tænkt os at stoppe igen. Nicko har været min redning. Han ér min redning. Når alt andet er trist, og livet er surt, kan han få mig op i skyerne. Han kan få mit smil frem uanset hvor træt jeg er af livet. Følelsen af at putte mig ind i hans bamsepels, følelsen af at det er der jeg hører til. Jeg er overbevist om at mig og Nicko hører sammen. Ellers ville vores historie ikke være som den er. Nicko gjorde en undtagelse med mig. Mig ville han gerne snakke med, imens han var skrækslagen for alle andre. Hvorfor jeg fik en undtagelse ved jeg ikke. Men jeg tror på skæbnen. Og Nicko er i sandhed min skæbne, ligesom jeg er hans. Det er ikke kun mig der har brug for ham for at stråle, han har også brug for mig. Hvis vi ikke havde fundet hinanden, ville Nicko sikkert stadig være en pony ingen kunne komme til, og så ville han bruge hele sit liv på at stå og glo på folden. Og havde det ikke været for Nicko, ville jeg ikke være den jeg er idag.. Så ville hele min hverdag være trist og grå, for slet ikke at snakke om at min træning aldrig ville ha' været den som den er idag. Da Nicko var inde i en sygeperiode, hvor vi ikke vidste om det var noget meget alvorligt, gav jeg ham et løfte.. At jeg ikke vil give slip på ham før døden skiller os ad. Og det har jeg tænkt mig at holde.. Det har jeg virkelig. Uanset hvad der sker, så VIL jeg ikke give slip på ham. Han betyder virkelig alverden for mig. Og jeg er faktisk overbevist om at jeg også betyder meget for ham. Han vil forevigt og altid være min stolthed. Det har han været i år, det vil han være næste år, og i al evighed.

Tak for det her år min dreng, jeg glæder mig til at dele de næste MANGE år med dig ved min side. Jeg elsker dig.


D. 20. Januar 2011 -

Det går simpelthen fantastisk ! Igår tror jeg var den bedste dag mig og Nicko har haft sammen. Han har fået en helt masse udstråling, og er blevet en rigtig unghest, med masser af krudt i røven!
Igår var vejret perfekt, og jeg tog Nicko ud fra folden. Vi gik stille og roligt op af grusvejen, og han var som alle de seneste dage, slet ikke særlig fokuseret på græs græs græs - men var mere fokuseret på mig, virkelig skønt. Da vi var gået op af grusvejen vendte vi om, og skulle nedad igen, og vi blev enige om at det skulle foregå i løb, så vi satte begge i trav og stormede tilbage på gården, side om side. (Det har egentlig siden jeg fik ham været meget svært at få ham i trav, men nu når han har fået så meget energi vil han hellere end gerne, det er skønt!) Da vi kom tilbage fjollede vi egentlig bare rundt og løb side om side - han var så opmærksom, ivrig og udstrålede SÅ meget glæde - det var virkelig dejligt. På et tidpsunkt gav jeg ham så meget mere frihed, og han satte i galop - Jeg løb og grinede, havde det skønt! Så ville jeg stoppe ham, og sænkede farten og løftede hånden - hvilket resulterede i at han hoppede op i luften med alle 4 ben, efterfulgt af en masse bukspring og stejl ;-) Jeg kunne ikke lade vær med at grine af den lille energi bombe :D

Det der gjorde dagen igår, til mig og Nicko's indtil videre bedste dag, er at vi bare ville hinanden.. Jeg kan mærke han er begyndt at ville mig nu. Solen skinnede, og vi løb side om side - alt andet var lige meget. Skøn skøn dag.


9. Februar 2011 -

Vil lige komme med en general opdatering.

Mht. "træningen" går det super godt - virkelig meget. Han har fået så meget energi! Og en hulans masse udstråling. Nogen dage reagere han bare jeg giver forskellige tegn med min hånd, andre dage reagere han ikke på noget som helst, men han er skøn. Vi hygger os rigtig meget, og jeg har lært at kontrollere min vejrtrækning selvom han spasser ud.

Men udover alt det går det ikke så godt. Han har tabt sig alt for meget, og nu skal jeg ha' fundet ud af hvilken foderløsning jeg vil have, eller om jeg bare skal fortsætte med hø og vitaminer, og så håbe på det hjælper når der kommer ordentligt græs igen. Så har han også fået nogen underlige hudproblemer som ingen rigtigt kan sige hvad er, så det bliver muligvis nødvendigt med en dyrlæge.

Jeg har ikke noget arbejde mere, og er i rigtig pengenød, og går de her dage og kører hjernen på højtryk for at finde ud af hvad jeg gør.. For det er mig der skal betale alt til Nicko, og det er altså lidt svært uden nogen penge.. Især med gamle dyrlæge regninger der ikke er betalt helt endnu, og muligvis flere på vej..

Men jeg SKAL bare finde en løsning.. For.. Kan sgu ikke holde til at miste Nicko. Sådan er det bare. Og det skal jeg heller ikke.. Ikke på vilkår! Jeg vil gøre alt.


14. Marts 2011 -

Hej igen HG'ere.
Idag har jeg taget et stort, og betydningsfuldt valg.
Jeg har det sidste lange stykke tid haft en del "problemer" med Nicko. Mange vil sige at det er fordi han er unghest - og det er det sikkert også. Men uanset HVAD grunden til det er, har jeg ikke lyst til at hver dag skal være en kamp med Nicko. Det er jo slet ikke det jeg ønsker - også selvom jeg ved det vil blive meget bedre med tiden. Jeg har ikke lyst til at der skal være en kamp for at nå et mål. Jeg synes vejen til målet er mindst ligeså vigtigt som målet selv. Så derfor har jeg ikke lyst til at opnå et mål, hvis det betyder at vejen dertil er en stor magtkamp.
Noget andet er gået op for mig. Jeg valgte her den anden dag at se den fulde sandhed i øjnene mht. Nicko. Så jeg gav mig til at se alle billeder jeg har med mig og ham.. Alle de billeder hvor det ligner at vi er de lykkeligste venner. Og så for hvert billede, huskede jeg tilbage på den situation billedet blev taget i. Og der måtte jeg erkende med den klare størstedel af billederne, at der ikke var noget fantastisk ved det. De er stort set alle sammen bare heldigt fanget. Men så faldte jeg over de billeder jeg har af os sammen fra inden jeg købte ham. Der hvor alt det skete, der gjorde at jeg kæmpede som aldrig før for at komme til at købe ham. Da jeg så de billeder var der ingen falskhed at huske tilbage på. Det var sandt. Det var dengang vi valgte hinanden. Dengang hvor jeg blev forelsket i en lille pony ingen andre kunne se noget i. Det var der vores venskab startede. Så sad jeg og tænkte.. "Hvad gik galt?" - og jeg tror simpelthen at da jeg fik ham hjem, hvor det vi havde faktisk allerede var stort - der havde jeg alligevel behov for at gøre det endnu større. Og så har jeg fået det vi havde ødelagt. Og hvordan delen jeg har kunnet være så dum at ødelægge noget så fantastisk, er så hvad jeg kan plage mig selv med det næste stykke tid fra nu..
Men nu har jeg i hvert fald taget en beslutning. Fra idag er alt træning med Nicko kastet væk. Alle mål undtagen ét er smidt ud. Alt fokus fokuseret på én ting. Nemlig at få det tilbage vi havde.
Jeg tror på at det kommer til at lykkes. Og jeg vil starte med udelukkende at bruge tid med ham på folden. Virkelig bare fokusere på friheden til at vælge og vælge fra, og at når vi så vælger, at det vi vælger er kærlighed og venskab. At det HAN får når han vælger mig - er en god ven. En ven der bare giver glæde og kærlighed. Og på den måde får jeg også min gode ven "tilbage". Jeg glæder mig til det her projekt, og jeg håber i har lyst til at følge med.
Det var alt for denne gang.


Fredag d. 15. Juli 2011 -

Egentlig ved jeg ikke præcist endnu hvad jeg vil skrive, men det er simpelthen på tide med en opdatering!
Nicko og jeg.. Ja, hvad er der at sige?
Jeg kan starte med at fortælle om da vi var på ridelejr i slutningen af Juni :-)
Det var første gang jeg skulle have Nicko med nogen steder, og jeg havde glædet mig i 5 måneder! Endelig kom dagen, hvor vi skulle afsted. Vi havde hentet traileren, og Nicko gik direkte med mig op - dejlige dreng. Men under hele køreturen var jeg MEGET nervøs, for han stod helt vildt uroligt. Men frem, det kom vi! Og jeg kunne bakke lillefyren ligeså fint ud af traileren. Vi kom ud, og skulle med det samme hen og hilse på en floooot hoppe.. Nu var det nu. Jeg skulle se hvordan Nicko ville reagere. Og sikke fin og rejst hals han pludselig fik!!! ;-) Men han tog det med ophøjet ro, og vi gik hen på den fold han skulle være på de 4 dage vi skulle være afsted. Kort tid efter kom hans foldkammerat, og der var slet ikke noget at komme efter, med hvordan han tog at skulle være sammen med en anden. Efter nogle timer kom næste ting jeg havde glædet mig til - Vi skulle have undervisning - i et ridehus! Det har Nicko heller aldrig prøvet før. Men selvom det var første gang nogensinde i ridehus, og sammen med mange andre fremmede heste, tog han det hele i stiv arm! Alle 4 dage gik bare over alt forventning, og han var skøn at have med. Den sidste dag, lavede vi også vores første opvisning - Ikke noget vildt - men man skal jo starte et sted! - Det var en sand succes oplevelse at have ham med på ridelejr, og vi var begge fuldstændig smadret da vi kom hjem igen ;-)

Nå men - Det er jo lang tid siden jeg har opdateret sidst! Så måske jeg skulle komme med en general opdatering??
Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Det er lidt som om at der ikke er helt så mange WAUW oplevelser med Nicko for tiden, som der plejer at være. Det foregår stort set altid bare sådan at jeg kommer, og så lader jeg ham gå ud, hvor han så får lov til at gå frit rundt som han vil.. Kun en sjælden gang kommer vi på en RIGTIG tur - Men det er så tilgengæld også skønt når vi endelig kommer afsted :-)
Det jeg ser som det ALLER største problem mig og Nicko har, er ganske enkelt græs.. Han er såååå glad for græs, at det forstår man slet ikke. Og der er jo altså ikke så langt ned ;-)
Og jeg synes altså bare ikke det er sjovt længere at jeg altid skal hive hans hoved op, og holde ham i kort snor, for at han ikke tager hovedet ned igen.. Og så stopper han helt op, og vil ikke gå frem, og det ender tit med at jeg bliver rigtig irriteret og bare tager udstyret af ham og sætter mig ned.
Det er virkelig noget der går mig på, faktisk. At jeg ikke kan lave noget med ham, uden han tager hovedet ned, og protestere. Jeg kan uden problemer lave ting med ham, hvis det er et sted hvor der ikke er noget at spise - men den eneste mulighed jeg har for det er i landsbyerne - og det er altså bare ikke helt så sjovt at rende rundt på vejene med ham, bare for at han ikke bliver distraheret..
Puha.. Der kom vi lige ud i en meeeget negativ bane.. Men det er virkelig noget der går mig på. Jeg savner at have en hest der er fokuseret på mig, og er motiveret til at lege og gå ture.. Når jeg arbejder med andre heste, oplever jeg de ting jeg savner ved Nicko.. Følsomhed, energi, motivation.. Jeg ved snart ikke længere hvad jeg kan gøre ved det evigt store "græs-problem" - men en ting er sikkert - jeg er ved at være rigtig led og ked af det, over at skulle hive i ham hele tiden.

Ej puha, jeg ville egentlig bare hygge mig lidt med at skrive opdatering.. Og det ender så med at jeg sidder her og det går op for mig, hvor dårligt det egentlig går.. Fedt.



Januar 2012 -

Nu er det da vidst på tide at komme med en opdatering!
Kan se jeg ikke har opdateret i MANGE måneder. Og der er sket en helt masse siden sidst.
Det er gået op og ned, men desværre mest ned. Som mange af jer nok har set, har jeg haft Nicko til salg et stykke tid nu. Noget jeg aldrig havde troet ville ske.
Jeg ser ingen grund til at komme med længere forklaring her, på hvorfor han er til salg.
Men en ting er sikkert - Jeg har besluttet mig for at kæmpe.
For 16 dage siden, valgte jeg at starte helt forfra. Nicko begyndte på noget tilskudsfoder, og vi startede på en helt ny tilgang. Og jeg kan nu med våde øjne fortælle, at der allerede kan mærkes tydelig forskel. Nu er Nicko til stede når vi er sammen, og han er motiveret. Jeg kan ikke bede om mere.
Alene det, at han nu lige løfter hovedet fra foderet, kigger på mig og afventer en reaktion inden han spiser videre - det er guld værd for mig! Det at han selv løfter benet, fordi han ved jeg vil rense hans hove.. De små ting, som jeg bare kan mærke. Han er blevet mere vågen, og klar i hovedet.

Jeg ønsker af hele mit hjerte, at mig og Nicko bliver sammen i rigtig lang tid, og at vi vil blive ved med at udvikle os sammen.



Lørdag den 31. Marts 2012 -

Idag er det præcist 2 år siden jeg for første gang mødte Nicko. Husker den dag så tydeligt.
Der er sket rigtig meget siden, og her er vi nu.. Vi er kommet så langt. Vi kan ikke så meget, men i forhold til hvor vi startede, er det helt vildt hvor vi er nu. Ved egentlig ikke hvad jeg skal sige.. Jeg elsker ham, uanset hvad. Hader ham på samme tid, men kærligheden er altid til stede. Vi er uenige om alt, vi kan ikke samarbejde - men vi er sammen.

Imorgen skal vi deltage i et stævne - vores første af slagsen. Vi skal stille op i både agility og jordarbejde, og jeg glæder mig til at have sådan en oplevelse med Nicko.

Tingene ser sort ud for tiden, men jeg håber bare mig og Nicko kan blive sammen..

Jeg vil i hvert fald altid elske dig, Nicko. Den plads du har hos mig, kan aldrig erstattes af noget andet.


Bubalus. Robust og viljestærk.



12. April 2012 -

Ved ikke hvad jeg skal stille op.. Du er min bedste ven.. En hverdag uden dig, vil være en hverdag uden mening.. Uden grund til at komme ud af døren, og uden lysten til at gøre det jeg er god til. Jeg har altid sagt at det skal være os to for altid - til døden os skiller. Men hvad nu? Jeg vil aldrig gå fra dig i vrede igen.

De sidste måneder, har været den bedste tid, i vores historie sammen. Vi har virkelig lært at lytte til hinanden, og nu vil du gerne være sammen med mig. Her den anden dag, da det stod ned, kom i alle 3 galopperende forbi mig.. Jeg kaldte på dig - ikke kun en gang. Første gang vendte du øret.. Anden gang satte du ned i trav - og så stoppede du og kiggede tilbage på mig, der i regnen. Indy og Lotte var allerede over alle bjerge - det betød ikke rigtig noget for dig. Du kiggede på mig indtil jeg nussede dig på halsen. Jeg gik med et smil på læben, og du rettede dig ind bag ved mig. Jeg tilbød dig pladsen ved min side, og du tog imod min invitation. Vi gik, og satte begge i trav. Vi løb afslappet side om side, der i regnen. Vi kom op til leddet, og du gik med mig ind i stalden..

Hvordan skal jeg klare mig uden dig? Uden dit fjollede udtryk? Uden vores evige kampe, der bare giver mig endnu mere lyst til at fortsætte.. Uden vores succeser, der gør det hele værd at kæmpe for.... Hvordan skal jeg klare mig, uden min bedste ven?

Jeg håber stadig, at du kan blive ved mig. At vi bliver sammen, til døden os skiller. Men der kommer nok desværre ikke endnu et mirakel. Jeg har allerede fået et stort mirakel i mit liv - nemlig dig. Du er min gejst, Nicko. Jeg elsker dig. Så simpelt kan det siges - men det er det ikke. Du betyder noget ganske specielt for mig, min lille skat. Uanset hvad der sker, vil du altid bo i mit sind - helt derinde hvor intet kan røre dig. Du er blevet en del af mig. En del jeg ikke kan forestille mig uden..


5. August 2012 -

Så kom dagen hvor Nicko fylder 3 år, og også dagen hvor jeg synes der er god grund til en opdatering. Ja.. Som sagt fylder Nicko idag 3 år - det er slet ikke til at fatte! Jeg har kendt ham siden han var 7 måneder gammel, og blot var en lille misforstået klump pels. Nu er han en LIDT større klump pels ;-) Det har været nogen meget givende år, og år jeg aldrig nogensinde vil glemme. Men desværre varer intet evigt.. Pga. ændringer i mit liv har Nicko siden starten af juni stået et sted hvor han er blevet passet og plejet når jeg ikke har haft muligheden. Jeg har haft den ene og den anden overvejelse, jeg har prøvet flere forskellige ting, jeg har tænkt mange tanker.. Og nu har jeg fundet et hjem til ham, hvor han vil få det som blommen i et æg, og få den opmærksomhed han fortjener. Så om 2 uger, er Nicko ikke længere min. Om 2 uger sender jeg min bedste ven ud på nye eventyr, uden mig. Jeg ved at det bliver det sværeste nogensinde at gå af med ham, men jeg ved han kommer til at få det rigtig godt, og jeg må bare prøve at acceptere at det er sådan det bliver. Nicko har givet mig rigtig meget, og jeg har givet ham rigtig meget. Vi har udviklet os sammen, og er blevet rigtig stærkt knyttet pga. vores mange udfordringer. Han er mit lille hjertebarn, min bedste ven. At have Nicko har ikke kun givet mig det unikke venskab mig og ham imellem. Det har givet mig et utal af venskaber med andre der har samme interesse. Det har givet mig et fælleskab ud over det sædvanlige, som jeg håber jeg kan blive i, også efter jeg mister titlen som "hesteejer". Jeg ved at jeg kommer til at have svært ved at købe en hest igen efter at have solgt Nicko, men jeg håber at jeg en dag får lysten og modet til det igen. For hvilken gave det dog er at have en hest i sit liv! Det er 2 år jeg aldrig vil glemme, og 2 år der har udviklet mig på alle tænkelige måder. Jeg er Nicko evigt taknemmelig for hans helt specielle sind der har givet mig udfordringer, glæder og varme.

Tak for alt min dreng, og god tur videre i livet - Make me proud.


21. Oktober 2012 -

Nu er det to måneder siden jeg gav slip på min engel, og sendte ham ud på nye eventyr, et andet sted. Jeg sluttede min sidste opdatering af med "make me proud" - og hold da op.. Han har gjort mig mere stolt end jeg nogensinde havde forestillet mig. De gange jeg har haft kontakt med hans nye ejer er der kun kommet ros, og hun har fortalt om hvor tillidsfuld og god han er. NICKO! Nicko, der da jeg købte ham var noget af det mest usikre og skræmte væsen. Men vi kæmpede vores to år, og kom så langt. Så langt, så Nicko nu er en tillidsfuld og cool hest, der tager alt i stiv arm. Det er noget af det hårdeste at undvære ham, men jeg kunne ikke være mere stolt over hans udvikling de to år han var hos mig. Og jeg kunne ikke være mere taknemmelig over hvor dejligt et nyt hjem han har fået. Jeg savner ham forfærdeligt meget, og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham. Jeg skal se ham om en måneds tid, og det bliver fantastisk. Glæder mig til at se med egne øjne hvordan han fungere i hans nye omgivelser.
Jeg elsker dig skat. Vi ses snart.
Kommentér på:
Miniature Nicko - My tiny wings.
Annonce