{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Irish Cob Sir Anthony de Canterville [Tidl. hest] 2006

12.181 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Katrine P
Kvinde | 30 år | Oprettet: 27. aug 2008


Irish Cob Sir Anthony de Canterville

Fødselsår:
2006
Højde:
148
Temperament
Koldblods men med et stærkt hingstesind. Han elsker at blære sig og mener at det er ham der ejer hele verden. Hvis noget er farligt er første reaktion oftere angreb end flugt.

Da han kom ud til sit nye hjem gik han stille og roligt ud af traileren og i boks hvor han ellers søgte direkte til krybben og hilste på sin nabo! Så fornuftig og absolut håndterbar er han også den lille hest!
Gangarter
Gode med høje knæløft.
Galoppen er med høje / kraffulde spring fremad.
Han fik 7 i både skridt og trav til kåring i April 2010
Stævner
Ingen.
18-04-2010: Kåring ved Irish Cob Society. Ros for sin hals og man og opnåede 123 point ud af 160, desværre kræves 128 point for at blive godkendt.
Stamtavle
Født: 10-06-2006

M: Cheyenne H (3. Premiumkåret) ( http://www.grafschafter-tinkerhof.de/cmsen/index.php?option=com_content&view=article&id=3 )
Resten af mor siden er ukendt.

F: Sir Jason de Canterville ( http://www.grafschafter-tinkerhof.de/cmsen/index.php?option=com_content&view=article&id=4 )
FF: Sir Simon de Canterville (HBI, Irish Cob Sekt. B),
FM: Jule of Undermile
FFF: Sir John de Canterville.
FFM: Lady Nicolette.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Hvordan kan man bedst beskrive noget så specielt og unikt som et hestesind? Er det overhoved muligt at lave en korrekt beskrivelse, at se udover den rosenrøde opfattelse at ’min hest er den bedste i verden og bare beskrive den som den er? Hvilke elementer skal med? Er andre interesserede i at høre præcis hvordan han fjoller rundt på folden efter træning eller hvordan han kommer luntende op til hegnet, når jeg viser mig? Er der egentlig nogen udenforstående, der er interesserede i historien om denne lille fyr, der bringer mig så meget glæde?
Jeg vil give det et forsøg og så kan i læse med eller lade være.

Den 9. oktober 2010 flyttede dette skønne dyr hjem til mig.
Han skulle have været avlshingst, men manglede et par point for at blive godkendt i Irish Cob Society. Han nåede dog at bedække 2 hopper bl.a. Esmeralda, som kan ses herinde og som fik føllet Troelsegaardens Sir Simon.
Han er født i Tyskland og blev købt af Troelsegaarden, efter en følkåring hvor han fik 1. premium.

I september 2009, altså ca. et år før jeg fik ham, havde han rytter på for 1. gang. Alligevel var han temmelig rå og endnu ikke tilredet da han blev afleveret på sin nye adresse.
På trods af at han er en hest med hjertet på det rette sted og en usædvanlig glæde ved mennesker, valgte jeg at få ham kastreret kort efter hjemkomsten. Når han ikke skal avles på, ser jeg ingen grund til at lade ham gå rundt i en desperat hormontåge hvert forår.

De første mange måneder arbejdede jeg selv med ham fra jorden og lærte ham basis-ting, som at løfte ben, flytte sig for pres og så videre. Jeg gjorde enkelte forsøg på at ride, men lige meget hvor godt signalerne sad fra jorden forvandlede han sig til en ufølsom tromle når jeg satte mig op

I foråret 2011 begyndte vi så langt om længe at få akademisk undervisning af Annette Klausen. De første par gange foregik det fra jorden, men vores tidligere træning viste sit værd, da jeg efter få gange fik at vide, at han var klar til rytter.
Første forsøg var næsten lige så dårligt som vinteren, men hurtigt forstod han ideen i at lade sig styre rundt og som den pleaser han er, ændrede han sig øjeblikkeligt fra ’hals-stivende æsel’ til flink og medgørlig, om end lidt forsigtig unghest, der gerne trasker rundt på banen i skridt og trav, stopper når han bliver bedt om det og starter når der gives signal.
2. gang jeg skulle på ryggen af ham med underviser, trak jeg ham hen til en tønde og hoppede op, akkurat som jeg plejer. Min træner kiggede lidt og spurgte mig, om jeg godt viste, at det ikke var helt normalt, at en unghest bare lod sig placere ved en tønde og stod stille. Tja… det er der måske noget om, men det er typisk Anton – har ikke en skræk i livet og hvis jeg siger, at han skal stå ved en tønde jamen hvorfor så ikke? På samme måde har der heller aldrig været nogen nervøsitet over at få sadel eller rytter på, det tager han som en vaskeægte Irish Cob, dvs. kold som is.

Det var så starten på vores, forhåbentlig lange, rejse. Men hvordan er Anton egentlig?
Han er klippefast og typen som usikre mennesker gladelig trækker rundt og nusser.
Han er en leder, men lader gerne tossede unghingste bide og hoppe rundt på ham (i hvert fald i et stykke tid!)
Han er sløv og ugidelig, men alligevel elsker han en god galop, et spring eller en fælles løbetur.
Han er virkelig en hest, der skal aflæses og ’føles’ hver dag for ikke at ende med en slåskamp om noget han kunne i går og sikkert også i morgen. For han er en fighter og holder på sin ret hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, det vil bl.a. sige at slag og anden vold kommer direkte retur til afsender.
Han er en hundeven og lader dem rende rundt mellem benene på sig, men hvis de bliver for meget sætter han gerne efter dem i fuld fart og forsvarer sin fold.
Til tider er han en drama queen og kan pludselig være bange for vand selvom han bliver udsat for det dagligt. På samme måde overrasker han gang på gang ved at vade direkte over plastik, som måske burde være farligt, men springe til side for en sten han ser dagligt.
Han er tillidsfuld og stoler på at det er trygt hos mig, hvilket betyder at han aldrig forsøger at stikke af, men højest hopper lidt på stedet hvis noget er farligt og så ellers søger mig.
Han er en gammel hest og et legebarn, han er behersket og fyrig, han er venlig og hård.

Igen kan jeg kun spørge: Hvordan skal man nogen side beskrive noget så fint og unikt?
Kommentér på:
Irish Cob Sir Anthony de Canterville
Annonce