{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Oldenborg RYTTERGAARDENS PASCAL [Himmelhest] 2006

11.324 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Katrine Boholdt
Kvinde | 30 år | Oprettet: 17. okt 2007


Oldenborg RYTTERGAARDENS PASCAL

Udfordringer
Fødselsår:
2006
Højde:
175 cm. m/sko
Temperament
Pascal elsker opmærksomhed, og gør altid sit bedste, for at gøre sin ejer tilfreds. Han kan være lidt mistroisk overfor nye ting, men stoler samtidig 100% på sin ejer. Han er en glad og nem hest, som alle kan håndtere (-:
Gangarter
Over middel. Får typisk 7 til stævner.
Hans skridt er hans absolutte stærkeste gangart, hvor han træder 2-3 hove over.
Traven er med aktive bagben.
Galoppen har desværre længe manglet styrke, men den er efterhånden blevet god, og han viser anlæg for de svære samlede galop øvelser.
Stævner
Har været startet t.o.m. LA6. Kan alle øvelser til MB samt enkelte MA-øvelser.

Udvalgte resultater
- Flere gange over 70% i LC-klasser i 2011
- Flere gange 68-69% i LA2-LA4 i 2012
- Vinder af LA4 med 69% februar 2013
- Nr. 2 i LA4 med 70% september 2013
- Vinder af LA6 med 64% september 2013
- Vinder af LA4 med 70% oktober 2014 (Stævnecomeback efter et års pause)

Titler
- NR. 3 TIL KLUBMESTERSKABERNE DRESSUR HEST HOL august 2011
- CHAMPIONATSVINDER DRESSUR HEST HOL 2011 (med over dobbelt så mange point som nr. 2)
- Vinder af kval. til DRF DRESSUR HOLD CUP juni 2012
- CHAMPIONATSVINDER DRESSUR HEST HOL 2012
- NR. 2 TIL KLUBMESTERSKABERNE DRESSUR HEST HOL september 2013
- NR. 4 TIL KLUBMESTERSKABERNE SPRING HEST HOL september 2013 (springstævne debut)
- KLUBMESTER VRCL 2014 i LA2 og LA4 oktober 2014
Stamtavle
Pascal er 50% oldenborg, har rødt pas og er brændemærket.

M: Monique ROL 9122 (100% oldenborger)
MM: Nicolette ROL 8941
MF: Enzo OLH 747
MMM: Alexia OL 8794
MMF: Urprinz OLH 657
MFM: Viana H 5724
MFF: Enzian 050142481

F: Painters Row XX OLH 797 (ren fuldblod. Godkendt forædler)
FM: Road to the top XX DE306064104380
FF: Royal Academy XX
FMM: Silken Way XX
FMF: Sherley Heights XX
FFM: Crimsom Saint XX
FFF: Nijinsky XX
Køn
Vallak
Bemærkninger
Pascals og min historie startede allerede dag han var 1 dag gammel, da tidligere ejer ringede og fortalte, at hun havde fået føl, og ville vide, om min mor og jeg ville komme og hilse på. I 2009 hvor Pascal var 3 år, stod jeg så opstaldet med min gamle hest samme sted, som ham, og jeg fik deraf lov til, at deltage i meget af den daglige håndtering af ham – og allerede dengang blev han omtalt som min hest af tidligere ejer. Da Pascal og hans fætter var gamle nok til at få rytter over ryggen (de kom begge sent i gang som 4 års), var jeg den første til at kravle op på dem, og Pascal ikke så meget som rykkede et øre.

Tilridningen af ham skulle eftersigende ikke have været let. Hestehviskeren Shane Mosele var den eneste der på det tidspunkt kunne komme på ryggen af ham efter mange træningstimer, og de ryttere der på det tidspunkt stod for at ride ham, var ikke just trygge ved at hoppe på ryggen af ham, fordi han var så nervøs og uberegnelig.

Jeg tror på, at Pascal valgte mig, da jeg var ude og prøve ham første gang, da jeg skulle have ny hest, efter min gamle fik konstateret gigt. Mange havde været ude at prøve ham, og nogen måtte opgive at komme på ryggen af ham, da han rystede af nervøsitet når de satte foden i bøjlen. Da jeg skulle hoppe op i sadlen på ham for første gang i oktober 2010, stod han helt stille, og var en lille engel at ride på. Jeg var solgt efter at have hørt om alles forgæves forsøg på at komme på ryggen af ham.

Han blev derfor min d. 10. oktober 2010, og vores rejse er først lige begyndt! Hans udvikling er helt ekstremt – og her menes der ikke kun under rytter, men også hans psyke. Han er blevet en helt anden hest! I starten var han meget reserveret og mistænksom overfor virkelig alt. Han sprang for alle lyde og bevægelser, og der gik da heller ikke lang tid, før jeg måtte ned og kysse ridehusbunden. Vi startede hans første stævne mindre end en måned efter, jeg havde købt ham, og der fandt jeg ud af, hvor nervøs han var. For det første ville han ikke gå i trailer, og for det andet var han virkelig bange for de nye omgivelser. Efter dette stævne begyndte jeg at udsætte ham for alverdens ”farlige” ting, for at gøre ham mere nervefast. I dag er Pascal meget opmærksomhedskrævende og kontaktsøgende, nysgerrig, lærenem og arbejdsvillig. Han har virkelig ændret sig – selv tidligere ejer tor ikke på, at han er den hest hun solgte til mig for næsten to år siden (-:


Pascal er desværre bagud i sin uddannelse, da han kom sent i gang med tilridningen, da han voksede meget som ung. Som 3 års blev han redet meget let over sommeren, og først et år efter som 4 års blev han redet med fokus på at uddanne ham, men det var minimalt, hvor meget han blev redet (ca. 3-5 gange månedligt). Jeg købte ham som 4 års i oktober 2010, hvor han både havde ham og min gamle hest samtidig, så der blev det heller ikke til så meget ridning. Først da jeg i januar 2011 flyttede ham til HOL, kom han rigtigt i gang, og er derfor først blevet redet seriøst fra den dag af. Jeg synes han klarer det godt alligevel (-;

http://www.heste-nettet.dk/markedspladsen/hest/vis/342339/
Kommentér på:
Oldenborg RYTTERGAARDENS PASCAL
Annonce