{{currentPhoto.text}}
<
Anden særlig race Tatianna 1989
2.963 visninger
|
Oprettet:
Anden særlig race Tatianna
Fødselsår:
1989
Højde:
147 i stang.
Godkendt kat. 1 pony!
Godkendt kat. 1 pony!
Temperament
Tatianna er 100% rolig og reel.
Gangarter
Skridt: Middel
Trav: Middel
Galop Middel
Trav: Middel
Galop Middel
Stævner
Registreret som konkurrencehest pr. 21. juli 1997
Resultater opnået i ponyklasser Antal Placeringer Antal point
Dressur 16 94
Springning 0 0
Military 0 0
I alt 16 94
Status i ponyklasser Dato Dressur Spring Military
15-10-2010 B - -
Dato Hest/ponyklasser Diciplin Stævnetype Klasse Point Placering
13-05-1999 Pony Dressur Distriktsstævne S98 11 3
13-05-1999 Pony Dressur Distriktsstævne M* 10 1
03-04-1999 Pony Dressur Distriktsstævne M* 8 2
03-04-1999 Pony Dressur Distriktsstævne LA* 4 4
28-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne M* 8 2
28-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2 4 2
07-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2 1 5
20-06-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 6 3
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 4 2
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 6 3
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 10 1
20-03-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 8 2
06-12-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 5 1
08-11-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 3 3
14-06-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 3 3
Tatianna er b-pony.
Bedste resultat med Eliana Vejvad.
1. p i LA2 - 68.54%
1. p i LD spring
Har utallige af pladcringer i Lc- lb og la dressur.
Har også flere gode pladsringer i spring !
Resultater opnået i ponyklasser Antal Placeringer Antal point
Dressur 16 94
Springning 0 0
Military 0 0
I alt 16 94
Status i ponyklasser Dato Dressur Spring Military
15-10-2010 B - -
Dato Hest/ponyklasser Diciplin Stævnetype Klasse Point Placering
13-05-1999 Pony Dressur Distriktsstævne S98 11 3
13-05-1999 Pony Dressur Distriktsstævne M* 10 1
03-04-1999 Pony Dressur Distriktsstævne M* 8 2
03-04-1999 Pony Dressur Distriktsstævne LA* 4 4
28-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne M* 8 2
28-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2 4 2
07-11-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2 1 5
20-06-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 6 3
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 4 2
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 6 3
21-05-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 10 1
20-03-1998 Pony Dressur Distriktsstævne LB2* 8 2
06-12-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 5 1
08-11-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 3 3
14-06-1997 Pony Dressur Distriktsstævne LB* 3 3
Tatianna er b-pony.
Bedste resultat med Eliana Vejvad.
1. p i LA2 - 68.54%
1. p i LD spring
Har utallige af pladcringer i Lc- lb og la dressur.
Har også flere gode pladsringer i spring !
Stamtavle
Ingen
Køn
Hoppe!
Bemærkninger
Dette er en stil jeg har skreven til Tatianna, som beksriver hele vores tid sammen ind til nu!
Folk forstår mig ikke når jeg siger, at du forandrede mit liv, det vil jeg nu forsøge, at gøre rede for i dette brev. Den 11. august 2002, præcis en måneden efter min fødselsdag, blev mit liv forandret for altid. Den dag blev noget ganske særligt, ikke bare for mig, men for hele min familie. En dag, som den bør man aldrig glemme, det ved jeg den dag i dag. Vi hentede dig i Ikast, hvor du stod opstaldet på en rideskole. Jeg husker kun få glimt fra den dag, men noget står mig helt klart. Da jeg fik spørgsmålet om jeg kunne lide dig og om ville have dig med hjem? Et sådant spørgsmål skulle kun stilles en gang.
Turen gik hjem til Silkeborg, og en ny hverdag skulle stå sin prøve. Undervisnings time, på undervisnings time og 3 ugers træning hvor tingene bare kørte, gav resultater til vores første spring stævne i Skanderborg rideklub. En første plads ud af mange kommende var i hus, æres præmier, ros og jublen fra familie og venner der støttede op om det kommende stjerne par var også med til at gøre det til noget særligt. Kunne man have fået en bedre start på sin karriere som pony rytter i en alder af bare 9 år?
Dog var lykken kort, da du efterhånden begyndte, at takke af på forhindringerne. Stop, på stop, og tåre der trillede, var begyndelsen på noget, der skulle vise sig at blive godt.
Jeg husker ikke min reaktion da jeg fik smag for den smukke ride stil, dressur, men jeg husker hvordan jeg kæmpede med forskellige øvelser hørende der til. Du kunne dem, men jeg skulle lære, at være med dig, men jo mere træning der blev lavet, desto flere ting var der, som faldt på plads. Efter 6 måneders intensivt træning med op og ned ture, deltog vi i vores første dressur stævne, det var en dag i februar 2003 i Gjern rideklub. Glæden var stor efter den dag, da endnu en første plads var i hus og endelig havde vi fundet på ret kurs igen. Dressuren blev en stor del af vores tid sammen. Massere af stævner var det vores weekender blev brugt på og rosetter, æres præmier og pokaler, kom i hus og hurtig var vi det mest vindene par i Gjern rideklub.
Gjern rideklub var klubben vi støttede op om og repræsenterede i hele vores stævne karriere. Tingene udviklede sig hurtigt da vi i 2006 deltog i vores første Søhøjlandscup. Dengang strakte denne cup sig over 7 stævne og vi mødte for første gang større konkurrence. Vi sluttede i efteråret 2006 på en samlet 4. plads, med kun få point til 3. pladsen. Samtidig deltog jeg efterhånden på hest, og alt hvad du havde lært mig benyttede jeg mig af for at kunne præstere det optimale. Omkring 11 stævner blev reden det år på hest og med lidt held blev det til hele otte 1. Pladser og kun et stævne uden at have noget med hjem. Rozin gav mig utrolig store glæder på spring banerne rund omkring i klubberne, og hun lærte mig selvfølgelig også nogle ting. Allerede da jeg var 13 år var omkring 50 rosetter vundet og vi var slet ikke færdige. I sommeren 2007 deltog vi i Silkeborg by mesterskab, hvor vi blev nummer 3. Samme år deltog vi atter engang i Søhøjlandscup hvor vi fra første stævne lagde os i spidsen. Vi var svære at nå. Vi sluttede året af med 28 point hvilket var mere ind nok til at besætte 1. pladsen, som indbragte et flot brun sejers dækken, pokal og stor flot roset i dannebrogsfarver. Massere af lykønskninger og blomster blev også givet.
Når man ser tilbage på alt det vi oplevede i de første 5 år, kan jeg ikke lade vær med og tænke på hvad det var jeg kom fra, før jeg fik dig. Det var ikke livet som konkurrence rytter og den mest vindene rytter i flere år i Gjern rideklub i hvert fald. Det var et liv med hygge ridning, og en tur i skoven. Hvem havde nogen sinde forstillet sig at du og jeg, skulle blive nogen de andre frygtede kom til start ved stævnerne. Vi havde jo a og til allerede vundet på forhånd.
Da tiden kom til min konfirmation, var du der også. Du bar mig hjem med stolte skridt, og folk dyttede da de kørte forbi i deres flotte nyvaskede biler, og det var, som om du var med i et eventyr. Prinsessen på den brune hest? Eller var det bare Eliana og Tatianna? Vi red fra Gødvad kirke og hjem, det var et pragtfuld vejr, og med en galop hen af Sortenborg vej med solen stående højt på himlen og 25 graders varm, kunne tingene næsten ikke blive smukkere. Dette var en kæmpe oplevelse, og noget jeg mindes fra vores tid sammen.
Gennem 2008 og 2009 blev tingende svære, der var ting, som ændrede sig i mit liv, og hele familien gik i maj måned 2008 ind i noget der viste sig, at skulle tage lang tid, at komme over. Min far var uheldig at falde ned fra vores heste lastbil, som vi købte i vinteren 2007. Han havde i lang tid arbejdet på den og da prikken over i’et skulle sættes, endte det hele på gulvet. Han faldet over 3 meter og brækker lårbenet. Nu lyder det ikke så slemt, men med en far på krykker i næsten et helt år, blev nogle ting bare sværere. Tingene gik igen galt 1 januar 2009 da min far vågnede op med en hjerneblødning nytårsmorgen, men det er en helt anden historie, men bedst som man troede man var oppe og køre igen blev men slået tilbage i sygesengen.
Det lang tids planlagte stævne vi skulle til 3 dage efter på Mors i maj 2008, gik også i vasken. Da vi nu ingen havde der kunne køre os der op og dette var selvfølgelig til stor skuffelse for både mig og min bror. Jeg ved ikke om du husker hvordan det hele ramlede efter denne episode, men jeg husker hvordan jeg syndes, at alting bare var uretfærdigt.
I uge 30 var far opsat på, at tage til det store stævne der holdes hvert år i Hammerum, også kaldt Pony uge. Vi pakkede en onsdag tingene vi skulle bruge og tog af sted til det populærere 4 dags stævne. Ikke bare Tatianna og jeg var med på, at nu skulle de have bag sko, også min lille bror Thomas, som i foråret 2007 fik smag for ridningen og fik ponyen Simone var opsat på at skulle gøre sig bemærket i den store mængde af dygtige ponyryttere.
Du ved jo selvfølgelig alt det her når du læser det, du var der jo selv Tatianna, men det er bare så dejligt og lidt opløftende, at skulle genfortælle alle de skønne oplevelser vi havde sammen, du ændrede bare så meget i min tilværelse, og gjorde den til noget der var 100% værd og deltage i. Vi måtte nok se os slået af dygtige ryttere til pony uge da vi ud af 3 startende klasser måtte nøjes med en 4 plads, men når man tænker på alle dem der ikke fik noget med hjem, skal vi nok være ganske tilfredse.
Du var en utrolig stor del af mit liv, hvis du spørger folk og fæ omkring mig, så var du lyset i mit liv. Tror af og til mine veninder blev trætte af og høre om dig, og hvad vi to udrettede, men du var og er bare min bedste ven. Jeg har ikke kun brugt dig, som min stævne pony, som bare skulle kæmpe for mig. Du har også været den jeg kunne snakket med alting om. Man siger at hunden er menneskes bedste ven, men stod det til mig så var det hesten der skulle overtage den plads. Du var i hvert fald i mange situationer den bedste ven for mig og, som man siger, man kan ikke vinde titlen uden at have gennemført løbet og du var en hård nød for dine veluddannet konkurrenter, men du vandt titlen i så mange ting! Titlen som min bedste ven, familiens kæreste eje, vinder af Søhøjlandscup, nummer 3 i Silkeborg by mesterskab, vinder af Hubertusjagten i Gjern rideklub, og utallige andre titler jeg har i mit hjerte.
Tro efterhånden vi er nået til vejs ende. Vi er i hvert fald nået til vores afsked den 5 Juli 2009. Dagen var uforudsigelig og hvad der ville ske måtte tiden vise, men nogle utrolig flinke mennesker fra Sønderjylland troppede op, efter aftale om femvisning af dig. Solen skinnede fra en sky fri himmel og det tegnede alt sammen til at skulle blive en go dag. De kom, de så dig, de kunne lide dig og tog dig med. Sådan ville jeg kort sagt sige det, her et halvt år efter jeg gav slip på dig. At skulle trække dig op i en fremmede trailer med tanken om, at du ville tage af sted, var utrolig hårdt. Jeg husker tydeligt min mors ord da jeg lod tårnene trille, efter at have trukket dig op. Hvor hun ved min side utalte, skal vi lade værd?, men jeg vidste tiden var inde til og sige på gensyn, farvel, vi ses og hvad man ellers ville kunne sige til sin bedste ven gennem 7 år. Grunden til jeg måtte give dig videre til en anden der kunne og er bleven mindst lige så glad for dig som jeg var er, at du ikke kunne gøre mere for mig. Du lærte mig alt det grundlæggende jeg har haft brug for senere hen, vi har begge to haft brug for nye udfordringer og du er kommer utrolig godt fra dit skift fra, at skulle ride på rutinen til, at lære endnu en ny rytter på 12 år op. Du har klaret det fantastisk!
Jeg har et savn hverdag, og mangler ofte den gode ridetur du altid gav mig. Det er ting man finder ud af bagefter, jeg har fundet ud af hvor meget du enlig betød for mig, og det er også med tåre i øjnene når jeg skriver dette. Man ved først hvad man har, når man har mistet det. Jeg har i den forstand ikke mistet dig, men det er ikke mit navn der så på ejer satifikatet. En sang jeg tit høre når det hele er gået skævt og jeg bare savner tiden med dig, er sangen: Everytime we touch, den får mig til at tænke tilbage på alt det vi oplevede og får mig absolut til og tænke på hvor meget jeg savner dig. Nu lyder det som om jeg er helt ulykkelig over at du ikke er min Tatianna mere, sådan er det ikke. Jeg har et kæmpe savn, men jeg ved jeg gjorde det rigtige dengang for et halvt år siden og ved du har det godt! Jeg modtager billeder fra Annabell og dig, og ser bare den glæde jeg havde af dig, gennem hende en gang til. Det er næsten som dejavu.
Siden dengang vi var stjerne parret er der sket meget. Nye ting er kommet ind i mit liv. En super skøn 7 års pony blev jeg betaget af efter dig, men med et helt anden sind ind dig og meget mere teknisk at ride. Der er også stor forskel på, at ride en pony, som dig på 20 år, som bare kan sit kram og så komme over på en, som ikke engang kan det halve endnu, det skal jeg til og lære ham. Der har været ting jeg har mistet, venner der er gået, venner der er kommet. Familie medlemmer jeg har skulle sige farvel til og ting jeg har skulle sige velkommen til. Min, din og vores tilværelse ændre sig hele tiden. Et liv kan ændres fra det ene sekundet til det andet, og nogle gange tager det tid. Når det er sagt, vil jeg bare sige at de 7 år jeg gav dig at mit liv, og de 7 år du ville bruge på, at glæde mig og være der i med gang og mod gang har endnu været de bedste, du har bogstaveligtalt fyldt næsten det halve af mit liv.
Jeg elsker dig pony!
Folk forstår mig ikke når jeg siger, at du forandrede mit liv, det vil jeg nu forsøge, at gøre rede for i dette brev. Den 11. august 2002, præcis en måneden efter min fødselsdag, blev mit liv forandret for altid. Den dag blev noget ganske særligt, ikke bare for mig, men for hele min familie. En dag, som den bør man aldrig glemme, det ved jeg den dag i dag. Vi hentede dig i Ikast, hvor du stod opstaldet på en rideskole. Jeg husker kun få glimt fra den dag, men noget står mig helt klart. Da jeg fik spørgsmålet om jeg kunne lide dig og om ville have dig med hjem? Et sådant spørgsmål skulle kun stilles en gang.
Turen gik hjem til Silkeborg, og en ny hverdag skulle stå sin prøve. Undervisnings time, på undervisnings time og 3 ugers træning hvor tingene bare kørte, gav resultater til vores første spring stævne i Skanderborg rideklub. En første plads ud af mange kommende var i hus, æres præmier, ros og jublen fra familie og venner der støttede op om det kommende stjerne par var også med til at gøre det til noget særligt. Kunne man have fået en bedre start på sin karriere som pony rytter i en alder af bare 9 år?
Dog var lykken kort, da du efterhånden begyndte, at takke af på forhindringerne. Stop, på stop, og tåre der trillede, var begyndelsen på noget, der skulle vise sig at blive godt.
Jeg husker ikke min reaktion da jeg fik smag for den smukke ride stil, dressur, men jeg husker hvordan jeg kæmpede med forskellige øvelser hørende der til. Du kunne dem, men jeg skulle lære, at være med dig, men jo mere træning der blev lavet, desto flere ting var der, som faldt på plads. Efter 6 måneders intensivt træning med op og ned ture, deltog vi i vores første dressur stævne, det var en dag i februar 2003 i Gjern rideklub. Glæden var stor efter den dag, da endnu en første plads var i hus og endelig havde vi fundet på ret kurs igen. Dressuren blev en stor del af vores tid sammen. Massere af stævner var det vores weekender blev brugt på og rosetter, æres præmier og pokaler, kom i hus og hurtig var vi det mest vindene par i Gjern rideklub.
Gjern rideklub var klubben vi støttede op om og repræsenterede i hele vores stævne karriere. Tingene udviklede sig hurtigt da vi i 2006 deltog i vores første Søhøjlandscup. Dengang strakte denne cup sig over 7 stævne og vi mødte for første gang større konkurrence. Vi sluttede i efteråret 2006 på en samlet 4. plads, med kun få point til 3. pladsen. Samtidig deltog jeg efterhånden på hest, og alt hvad du havde lært mig benyttede jeg mig af for at kunne præstere det optimale. Omkring 11 stævner blev reden det år på hest og med lidt held blev det til hele otte 1. Pladser og kun et stævne uden at have noget med hjem. Rozin gav mig utrolig store glæder på spring banerne rund omkring i klubberne, og hun lærte mig selvfølgelig også nogle ting. Allerede da jeg var 13 år var omkring 50 rosetter vundet og vi var slet ikke færdige. I sommeren 2007 deltog vi i Silkeborg by mesterskab, hvor vi blev nummer 3. Samme år deltog vi atter engang i Søhøjlandscup hvor vi fra første stævne lagde os i spidsen. Vi var svære at nå. Vi sluttede året af med 28 point hvilket var mere ind nok til at besætte 1. pladsen, som indbragte et flot brun sejers dækken, pokal og stor flot roset i dannebrogsfarver. Massere af lykønskninger og blomster blev også givet.
Når man ser tilbage på alt det vi oplevede i de første 5 år, kan jeg ikke lade vær med og tænke på hvad det var jeg kom fra, før jeg fik dig. Det var ikke livet som konkurrence rytter og den mest vindene rytter i flere år i Gjern rideklub i hvert fald. Det var et liv med hygge ridning, og en tur i skoven. Hvem havde nogen sinde forstillet sig at du og jeg, skulle blive nogen de andre frygtede kom til start ved stævnerne. Vi havde jo a og til allerede vundet på forhånd.
Da tiden kom til min konfirmation, var du der også. Du bar mig hjem med stolte skridt, og folk dyttede da de kørte forbi i deres flotte nyvaskede biler, og det var, som om du var med i et eventyr. Prinsessen på den brune hest? Eller var det bare Eliana og Tatianna? Vi red fra Gødvad kirke og hjem, det var et pragtfuld vejr, og med en galop hen af Sortenborg vej med solen stående højt på himlen og 25 graders varm, kunne tingene næsten ikke blive smukkere. Dette var en kæmpe oplevelse, og noget jeg mindes fra vores tid sammen.
Gennem 2008 og 2009 blev tingende svære, der var ting, som ændrede sig i mit liv, og hele familien gik i maj måned 2008 ind i noget der viste sig, at skulle tage lang tid, at komme over. Min far var uheldig at falde ned fra vores heste lastbil, som vi købte i vinteren 2007. Han havde i lang tid arbejdet på den og da prikken over i’et skulle sættes, endte det hele på gulvet. Han faldet over 3 meter og brækker lårbenet. Nu lyder det ikke så slemt, men med en far på krykker i næsten et helt år, blev nogle ting bare sværere. Tingene gik igen galt 1 januar 2009 da min far vågnede op med en hjerneblødning nytårsmorgen, men det er en helt anden historie, men bedst som man troede man var oppe og køre igen blev men slået tilbage i sygesengen.
Det lang tids planlagte stævne vi skulle til 3 dage efter på Mors i maj 2008, gik også i vasken. Da vi nu ingen havde der kunne køre os der op og dette var selvfølgelig til stor skuffelse for både mig og min bror. Jeg ved ikke om du husker hvordan det hele ramlede efter denne episode, men jeg husker hvordan jeg syndes, at alting bare var uretfærdigt.
I uge 30 var far opsat på, at tage til det store stævne der holdes hvert år i Hammerum, også kaldt Pony uge. Vi pakkede en onsdag tingene vi skulle bruge og tog af sted til det populærere 4 dags stævne. Ikke bare Tatianna og jeg var med på, at nu skulle de have bag sko, også min lille bror Thomas, som i foråret 2007 fik smag for ridningen og fik ponyen Simone var opsat på at skulle gøre sig bemærket i den store mængde af dygtige ponyryttere.
Du ved jo selvfølgelig alt det her når du læser det, du var der jo selv Tatianna, men det er bare så dejligt og lidt opløftende, at skulle genfortælle alle de skønne oplevelser vi havde sammen, du ændrede bare så meget i min tilværelse, og gjorde den til noget der var 100% værd og deltage i. Vi måtte nok se os slået af dygtige ryttere til pony uge da vi ud af 3 startende klasser måtte nøjes med en 4 plads, men når man tænker på alle dem der ikke fik noget med hjem, skal vi nok være ganske tilfredse.
Du var en utrolig stor del af mit liv, hvis du spørger folk og fæ omkring mig, så var du lyset i mit liv. Tror af og til mine veninder blev trætte af og høre om dig, og hvad vi to udrettede, men du var og er bare min bedste ven. Jeg har ikke kun brugt dig, som min stævne pony, som bare skulle kæmpe for mig. Du har også været den jeg kunne snakket med alting om. Man siger at hunden er menneskes bedste ven, men stod det til mig så var det hesten der skulle overtage den plads. Du var i hvert fald i mange situationer den bedste ven for mig og, som man siger, man kan ikke vinde titlen uden at have gennemført løbet og du var en hård nød for dine veluddannet konkurrenter, men du vandt titlen i så mange ting! Titlen som min bedste ven, familiens kæreste eje, vinder af Søhøjlandscup, nummer 3 i Silkeborg by mesterskab, vinder af Hubertusjagten i Gjern rideklub, og utallige andre titler jeg har i mit hjerte.
Tro efterhånden vi er nået til vejs ende. Vi er i hvert fald nået til vores afsked den 5 Juli 2009. Dagen var uforudsigelig og hvad der ville ske måtte tiden vise, men nogle utrolig flinke mennesker fra Sønderjylland troppede op, efter aftale om femvisning af dig. Solen skinnede fra en sky fri himmel og det tegnede alt sammen til at skulle blive en go dag. De kom, de så dig, de kunne lide dig og tog dig med. Sådan ville jeg kort sagt sige det, her et halvt år efter jeg gav slip på dig. At skulle trække dig op i en fremmede trailer med tanken om, at du ville tage af sted, var utrolig hårdt. Jeg husker tydeligt min mors ord da jeg lod tårnene trille, efter at have trukket dig op. Hvor hun ved min side utalte, skal vi lade værd?, men jeg vidste tiden var inde til og sige på gensyn, farvel, vi ses og hvad man ellers ville kunne sige til sin bedste ven gennem 7 år. Grunden til jeg måtte give dig videre til en anden der kunne og er bleven mindst lige så glad for dig som jeg var er, at du ikke kunne gøre mere for mig. Du lærte mig alt det grundlæggende jeg har haft brug for senere hen, vi har begge to haft brug for nye udfordringer og du er kommer utrolig godt fra dit skift fra, at skulle ride på rutinen til, at lære endnu en ny rytter på 12 år op. Du har klaret det fantastisk!
Jeg har et savn hverdag, og mangler ofte den gode ridetur du altid gav mig. Det er ting man finder ud af bagefter, jeg har fundet ud af hvor meget du enlig betød for mig, og det er også med tåre i øjnene når jeg skriver dette. Man ved først hvad man har, når man har mistet det. Jeg har i den forstand ikke mistet dig, men det er ikke mit navn der så på ejer satifikatet. En sang jeg tit høre når det hele er gået skævt og jeg bare savner tiden med dig, er sangen: Everytime we touch, den får mig til at tænke tilbage på alt det vi oplevede og får mig absolut til og tænke på hvor meget jeg savner dig. Nu lyder det som om jeg er helt ulykkelig over at du ikke er min Tatianna mere, sådan er det ikke. Jeg har et kæmpe savn, men jeg ved jeg gjorde det rigtige dengang for et halvt år siden og ved du har det godt! Jeg modtager billeder fra Annabell og dig, og ser bare den glæde jeg havde af dig, gennem hende en gang til. Det er næsten som dejavu.
Siden dengang vi var stjerne parret er der sket meget. Nye ting er kommet ind i mit liv. En super skøn 7 års pony blev jeg betaget af efter dig, men med et helt anden sind ind dig og meget mere teknisk at ride. Der er også stor forskel på, at ride en pony, som dig på 20 år, som bare kan sit kram og så komme over på en, som ikke engang kan det halve endnu, det skal jeg til og lære ham. Der har været ting jeg har mistet, venner der er gået, venner der er kommet. Familie medlemmer jeg har skulle sige farvel til og ting jeg har skulle sige velkommen til. Min, din og vores tilværelse ændre sig hele tiden. Et liv kan ændres fra det ene sekundet til det andet, og nogle gange tager det tid. Når det er sagt, vil jeg bare sige at de 7 år jeg gav dig at mit liv, og de 7 år du ville bruge på, at glæde mig og være der i med gang og mod gang har endnu været de bedste, du har bogstaveligtalt fyldt næsten det halve af mit liv.
Jeg elsker dig pony!
Anden særlig race Tatianna
mar 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Heste: 2 Svar: 1
apr 2011
Følger: 43 Følgere: 46 Heste: 8 Emner: 17 Svar: 510
..Og sikke nogle lækre heste du dog har dig!:D
mar 2008
Følger: 181 Følgere: 175 Heste: 8 Svar: 1.243
Og jo det er Sine's gamle pony, og jeg har købt hende
af sine for 10 år siden
dec 2007
Følger: 225 Følgere: 214 Heste: 2 Emner: 6 Svar: 33
maj 2007
Følger: 56 Følgere: 60 Heste: 9 Emner: 14 Svar: 318
dec 2010
Følger: 18 Følgere: 140 Heste: 3 Emner: 35 Svar: 770
Også en ældre smuk dame du har her
jul 2008
Følger: 106 Følgere: 100 Heste: 8 Emner: 424 Svar: 3.542
selvfølgelig gemmer vi dem
jul 2008
Følger: 106 Følgere: 100 Heste: 8 Emner: 424 Svar: 3.542
Min lille pony mus
Vi savner dig, Eliana!
Tatianna er forresten lige blevet chippet, og er igang med at få lavet nyt pas, inden vi smutter på efterskole
-Annabell!
dec 2003
Følger: 106 Følgere: 102 Heste: 7 Emner: 11 Svar: 39
årh, det er da heller ikke nemt og huske
dec 2007
Følger: 54 Følgere: 50 Heste: 2 Emner: 31 Svar: 160
Tak for din søde kommentar ved Dina
Ja de kunne godt minde lidt om hinanden
nov 2008
Følger: 22 Følgere: 22 Heste: 3 Emner: 38 Svar: 67
hun er dejlig en høj er givet til hende;D
mar 2008
Følger: 49 Følgere: 60 Heste: 3 Emner: 22 Svar: 358
Kig gerne forbi mine dejlige heste og bedøm ;P
jul 2010
Følger: 13 Følgere: 12 Heste: 1
hej, sød ponze<3<3;*
okt 2010
Følger: 33 Følgere: 30 Heste: 5 Emner: 31 Svar: 348
Velkommen
Søde billeder
okt 2010
Følger: 38 Følgere: 32 Emner: 26 Svar: 53
P.S lækkr pony
okt 2010
Følger: 38 Følgere: 32 Emner: 26 Svar: 53
WOW endelig en der forstår at skrive bare lidt i beskrivelsen x'D
feb 2007
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 2 Emner: 18 Svar: 1.873
dejlig pony, selvfølgelig velkommen!:D