{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Charlie :D [Himmelhest] 1988

6.984 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Bisgaard - MJR
Kvinde | 30 år | Oprettet: 6. nov 2005


Anden særlig race Charlie :D

Fødselsår:
1988
Højde:
139 ca. OBS Jeg har sat Charlie til at være fra 88, fordi dyrlægen mener han er 23 :)
Temperament
Den roligste hest i verden, der skal meget til at flippe ham ud. Hans rolige temperament smitter af på de heste han er sammen med :) Klog gammel hest, som godt kan blive frisk når han skal :b
Gangarter
De er måske ved at være lidt stive, gamle hest :b
Stævner
Jeg kan ikke huske hvornår alle var men jeg skal prøve at skrive noget:

3/12 2005 MJR:
Le spring: 2 plads
Begynder 1: 2 plads
Vores første stævne sammen, vi vandt nogle godbider og noget shampoo.

Et sted i febuar 2006 MJR:
Begynder 1: 4 plads
Fastalavnsstævne, Charlie og jeg var babyer, kom på en 3. plads i bedste udklædning:D

Et eller andet i Marts 2006MJR:
Begynder 1: 2. Plads.

18 august 2006 MJR:
Ld diskv.
Lc1 uplac.

10 sep 2006 Søhøjlandets cup MJR:
Lc1 uplac.

5/11 (Mener jeg) 2006 Ring og spring MJR.
50cm: Sløjfe i andet forsøg
60cm: Sløjfe i første forsøg.

18/2 2007. Fastalavnsstævne MJR.
Le sløjfespring: Roset i andet forsøg.
Lc1: 1 plads (Weee)
Charlie og jeg var klædt ud som Landmanden på sin ko. Vi red med ridegjord og jeg var ved at glide ud på halsen af ham i spring:D

31/3 2007 Thor(mit første udestævne)
Le B0: Fik fire fejl, men fik alligevel en roset..
Ld: Fik 8 fejl i hovedrundten..

Vi nåede at komme op på Lc sping inden vi stoppede med stævnerne :) Han blev for gammel
Stamtavle
Han har ingen, men jeg gad godt at vide hvad han var blandet af :) Min ridelærer har kaldt ham islænderen og belgieren :) Andre siger han ligner en forvokset shetlænder :b Indeni ligner han en fjordhest :b
Køn
Ja han er, den dejlige vallak :b
Han er nok den mindst hingstede hest i hele verden :b
Bemærkninger
10/10 2012:
Har i dag haft min elskede søde pony i 7 år og lidt under et døgn <3 Fik ham d. 10/10 2005 :-)
Han er en pony som der skal meget til at skræmme, ikke fordi han er for gammel og doven til at flygte(Han kan sagtens være frisk!), men mere fordi at det er der ikke nogen
grund til at løbe af helvedes til. Hvis vi burde flygte skulle jeg vel nok sige til, hvilket også er sket ;-) Hans fine temperament har fint smittet af på andre heste, og er flere gange blevet brugt som den hest man red i skoven med med sin nye pony.
Mange har tit set ham som det dovne gamle øg, og lignet nogen der har tænkt hvad fanden jeg gad med ham. De har også kun set ham på dressurbanen, hvilket altid har kedet ham :b Er blevet spurgt om hvorfor jeg dog red med ringbid i skoven, og når folk så selv kom med eller selv prøvede ham, stoppede de spørgsmål. Da vi var på ridelejr sagde underviseren at ham kunne jeg da ikke ride på mere, og da hun fandt ud af at jeg havde meldt mig på en galoptur i skoven var hun ved at få sin kaffe galt i halsen, men hun var selvfølgelig ikke med på den ridetur, hvor han selvfølgelig næsten ikke var til at stoppe :D Da hun senere på ugen var der hvor jeg spurgte om jeg skulle melde mig på begynder eller øvet spring, lignede hun en der var ved at besvime over, at jeg rent faktisk havde tænkt mig at springe på den pony. Hun lød helt forarget, men svarede at jeg skulle tage begynder. Hende jeg spurgte, som skulle være den der underviste i spring, spurgte mig om hvad jeg plejede at springe til stævne, og da jeg så svarede LC, var den første underviser meget spøjs at se på :b Det år var det generelt bedste år vi havde og jeg var ude og starte flere Lc’er og fik flere steder kommentarer om, at det var dog utroligt at den gamle pony kunne springe så højt. Sprang også i terrænet, hvilket også gik rigtig godt!

Jeg tror på den eneste ene mellem hest og rytter. At man på et eller andet tidspunkt finder en hest hvor alt fungerer, og hvor man elsker alt ved. Min har været Charlie! Jeg kunne smide sadlen og det var bare som om at vi passede sammen som to brikker. Der har aldrig været et tidspunkt hvor jeg tænkte; ”Nu falder jeg af!”. På de vildeste og hurtigste galopturer har jeg bare kunne slippe tøjlerne og stække mine arme ud til siden, og intet kunne gå galt. Flere af forhindringerne nede i skoven har vi taget uden sadel.

Han blev jo ældre, og det gik værre og værre. Rider ikke på ham den dag i dag :’( Men jeg er ligeglad, bare han har det godt er jeg glad ? Men jeg savner at sidde på ham! Jeg savner følelsen når vi sprang eller galopperede udover markerne. Jeg savner at sidde godt beskyttet af den lange man når man var på vej over springet.
Men jeg er taknemlig! Taknemlig for at have jordens dejligste pony, og uanset hvad der sker i fremtiden, vil han altid være med i alle de ting jeg gør med heste. Lige nu har jeg ikke travlt med stævner, han kan ikke følge med og så må jeg vente – han er jo min bedste ven! ?

2014: Har ikke haft lyst til at skrive om det før nu.
Charlie blev aflivet den 6. maj 2013. Han nød ikke rigtig livet mere, så det skyldte jeg ham. Han var min bedste ven, og jeg fulgte ham til det sidste. Det var en smuk og hyggelig dag, jeg striglede ham, fik taget de sidste billeder af ham, vi gik og græssede i over en time indtil dyrlægen kom. Han fik det beroligende og vi trak ham ned på den fold han skulle aflives på. Omira fik ordnet tænder i mellemtiden, og han nåede nærmest at vågne lidt op, inden dyrlægen kom. Jeg var egentlig rolig nok med det hele. Han ville ikke have sprøjten, skøre pony. Endelig stod han stille, og han fik det. Da han faldte brød jeg sammen, nu skulle vores eventyr slutte. Mens han lå ned og stadig trak vejret, satte jeg mig ved ham og aede hans smukke hovede. Jeg lå ved ham, imens han stadig var varm, lå med mit ansigt dybt begravet i hans smukke, store og bløde man. En mand holdte ved vejen, og spurgte ind til det hele, tårerne begyndte at løbe ned af mit ansigt og jeg ønskede mest af alt, at han ville køre videre. Det gjorde han, men senere kørte han forbi med hans børn. Langsomt endda. Det ødelagde egentlig oplevelsen fuldstændig, og jeg havde ikke lyst til at være der længere.
Senere trak vi Omira ned, så hun kunne se ham. Hun snuste til ham, men trak hurtigt lidt væk og begyndte at græsse.
I starten var jeg "okay" med det. Det var lettende at se ham ligge helt afslappet, og det var nødvendigt. Tanken har altid været i baghovedet, at det ikke ville vare ved. Sådan er det vel, når man køber en ældre pony, tanken om at nu har man så og så meget tid tilbage sammen.

Nu rammer det mig bare. Hver dag kommer jeg til at tænke på ham. Tanken gør mig glad, og jeg glæder mig nærmest til at komme ud i stalden og begrave mit hovede i hans man og give ham det største kram. Glæden når at være der i et sekund, indtil det går op for mig, at det jo slet ikke kan lade sig gøre, og det føles som en knytnæve i maven. Nogle dage må jeg lige blinke nogle ekstra gange, og tårerne går væk, andre dage har jeg brudt grædende sammen.

Mine forældre foreslog da Charlie blev pensioneret, at vi fik ham aflivet og at jeg fik en anden. Det var let ikke noget, jeg kunne få mig selv til. Jeg valgte at beholde ham, til den dag han skulle dø, så måtte den nye hest og stævnerne vente, for min bedste ven kunne jo ikke følge med. Jeg fik redet lidt rideskoleheste, men det var stadig lidt træls at se andre med deres heste. Men når jeg så Charlie var jeg egentlig ligeglad, han var fantastisk som han var. Nogengange har jeg haft taget mig selv i at tænke, "Når det uundgåelige sker, og jeg får min fjordhest, så...", fordi, jeg vidste jo godt at han ikke ville leve for evigt. Efter han blev aflivet og jeg kom til at tænke på de øjeblikke... Ja, så har jeg tænkt, at det var bare lige meget, jeg ville hellere lade være med at springe, og så bare have ham tilbage <3

Jeg kommer mig aldrig over det, men nu begynder jeg så småt at kigge efter en ny hest. En fjordhest, de har det perfekte temperament, ligesom Charlie. Det er mærkeligt.
Han vil altid være i mine tanker, som min anden halvdel, min bedre halvdel.

7/5 - 14
I går var det et år siden Charlie blev aflivet. Savnet er stadig stort, men jeg har fået mig en ny pony, og hun hjælper mig <3
Kommentér på:
Anden særlig race Charlie :D
Annonce