{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Pinto Vestervangs Miss Zorba 2006

12.436 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Pinto Vestervangs Miss Zorba

Fødselsår:
2006
Højde:
Til kåring som 3 års (2009) blev hun målt til 157 cm. i stg. Her var hun dog noget oppe at køre, så hun var nok lidt mindre end målt.
Hun har muligvis taget et par cm. siden :)


Forsøgte selv at måle hende her i Juni 2011, og jeg fik hende målt til 158 cm.
Temperament
Vågen og opmærksom, men god som dagen er lang!
Hun ELSKER opmærksomhed, så hvis man satte dagen af til at hygge, så var Zorba helt klar ;)
-Dog er hun også altid frisk og klar til at skulle arbejde..
Gangarter
Alle tre langt over middel.
Galoppen skal især fremhæves, da rummelighed og "op-ad-bakke"-effekten er der ;)
Kåring:

Skridt: 7
Trav: 8
Galop: 8
Stævner
2011:

Første stævneår :)
Startede i de små LC'er i februar og marts med procenter fra 60-67 %
Fra juni 2011 startede hun LA1 og LA2 med flere placeringer og procenter fra knap 62-68 %
Alle starter var dette år på d-plan.

Hun havde i 2011 placeringer i 6 af 9 starter :)

Derudover:
DRF unghestechampionat for 5 års dressur:
Aalestrup d. 21/8-2011:
Dette var noget jeg var meget spændt på! Desværre kunne jeg ikke nå at få licens, så en uge før championatet kom Chanette på ryggen af Zorba for første gang :)
Det gik rigtig godt dernede, til at Zorba er noget mindre (og plettet) i forhold til de andre store Blue Hors/De Noir/Solos Lantinus afkom.
Zorba gik rigtig fint på banen og fik følgende karakterer:
Skridt: 7,0
Trav: 7,2
Galop: 7,7
Ridelighed: 7,8
Kapacitet: 7,5
Samlet: 7,44
Kunne godt have ønsket mere i trav og skridt, men er godt tilfreds med Zorba! Og især, at Chanette red hende så flot rundt på banen!! :D
Billeder kan ses på ridehesten.com!


2012:

I 2012 fortsatte vi lidt endnu med LA'erne, og fik debut i MB i juni.
Procenter op til 71,5 % og placering i 6 af 18 starter :) Rimelig ok ift. at mange startere var debut'er eller mesterskaber, championat og mellemrunde.
Bl.a. blev vi 1. uplaceret samlet i distriktsmesterskabet for ungrytter, 1. uplaceret ved championatskvalifikationen for 6 års og deltog i mellemrunden.

Her er karaktererne fra 6 års championatet (og debut med changementer).
Sportsrideklubben Aalborg og Omegn:
6 års championat - FEI 6 års indledende:
7,86 i alt - 1. uplaceret (5 af 14)
Zorba stod med en lille kodeledsforvridning weekenden inden, så det var lidt et sats at tage afsted, selvom hun havde trænet igen om mandagen helt rengående :-)
Hun var meget oppe at køre på opvarmningen, men på banen var hun super sød, og lavede ikke nogen fejl som sådan :-) Alt kan blive bedre, men det var et ganske tilfredsstillende ridt!
Skridt: 8,0
Trav: 8,0
Galop: 7,5
Ridelighed: 8,0
Kapacitet: 7,8
+ Hun gik videre til mellemrunden! :-D Wuhuu!

16. september 2012:
Middelfart Ridecenter:
Mellemrunde - 6 års championat:
Søndag:
FEI 6års finaleprogram:
Zorba var meget opmærksom på de fine og meget pyntede omgivelser, så hun var slet slet ikke med mig :( Havde ikke en særlig god tur på hende, så vi fik ikke særlig gode karakterer..

Desuden blev Zorba og jeg KLUBMESTER 2012 med debut i MB0!!!! :D


2013:

2013 har budt på rigtig meget succes og mange gode ture på en dejlig hest i rivende udvikling!

20 starter indtil nu i MB0-MB3 hvoraf de 16 har været med placering, med procenter fra 63 til 69,3 %

Alle stævner på C-plan!

Udover de almindelige stævner har hun deltaget i Dressurens Venner Cup for klubhold, hvor vores hold blev 2'er, deltaget i Distriktsmesterskab for dressurhold, DYD-stævne med 2 førstepladser og 1 andenplads, og er FOR ANDET ÅR I TRÆK KLUBMESTER! :D
Nu kan vi også tilføje at være blevet 2'er individuelt til NORDJYSK DISTRIKTSMESTERSKAB 2013 FOR YOUNGRIDER :D

2014:

Vi fortsætter stilen i MB klasserne, og satser på at skulle debutere i MA til efteråret. Zorba (og jeg selv) har ret svært ved at komme tilbage og sætte os nok til at kunne lave fine pirouetter, men vi træner og træner :) dog har vi intet vi skal nå, så det tager den tid det tager, så vi begge kan følge med :)

2014 blev året hvor Zorba lavede sin debut indenfor springningen ;) hun startede d. 25. maj til d-stævne i Bjergby Rideklub, hvor jeg arbejder til dagligt. Hun startede 60 cm. og LD (70 cm.). Dog er Zorba jo altså dressurhest, så hun var noget pivet derude, selvom vi havde været derude og smugtræne onsdagen inden, så det resulterede i tre stop på sidste spring i 60'eren, men hun tog sig sammen i 70'eren og blev 2'er med en god fejlfri runde :D

2015:

Zorba er nu (juni) meget godt igang i MA'erne, hvor det er blevet til gode procenter og placeringer, og Prix Saint George er også blevet en del af det at gå til stævne for den lille hest og jeg :D Endda med placering!
Stamtavle
Far: Mazzaratti PIH 57
Sortbroget, 166 cm. i stg.
Karakterer: 9988 78 989 9

Mor: May Star
RDS 12756 DV
Rød, 169 cm. i stg.
Karakterer: 777 77 76 7

Morfar: May Sherif DVE 250
Køn
Dame :)
Bemærkninger
Zorba er min kommende stjerne :)
Jeg red engang en pony for Zorba's ejer, så jeg kender Ulla i forvejen. Ulla flyttede Zorba og hendes anden hest på rideskolen, og jeg faldt jo helt klart for hende den bette dame her ;)
Jeg passede hende engang imellem, og da Ulla ikke har tid til begge hestene i øjeblikket, så har vi lavet en lejekontrakt :)
-Altså jeg har nu Zorba indtil d. 1.marts, hvorefter jeg så har mulighed for at købe den dejlige hoppe :)

Jeg har redet Zorba siden ca. midt i december 2010, og jeg har nydt hver eneste dag med hende!
Jeg nyder at jeg har noget at se frem til hver dag, og ikke bare tanken "hvad skal jeg lave nu?"....

Zorba er en utrolig dejlig og nem hest, dog bliver hun først nem at ride, når hun har fået tillid til rytteren.

Trods hendes størrelse har hun 3 gangarter langt over middel, hvor specielt galoppen er helt suveræn!
Min undervisers tanke om hendes galop første gang hun så den var: "Nu laver den snart bukkespring i lange baner", men NEJ, det er bare Zorba :D
Hun har desværre haft en voldsom oplevelse da hun var yngre. Hun havde fået fat i en grime på modsatte side af boksen, men desværre hang grimen fast i boksen, og hun fik flået munden op, og flere tænder blev rykket :(
Heldigvis skete der ikke andet, end at hun blev lappet sammen! Der blev taget røntgen billeder af hende, og der var heldigvis intet at se :) Dog har hun en bule på venstre side af underkæben, hvilket også er grunden til at hun bliver redet med hannoveransk næsebånd, for at der ikke er noget der kommer til at irritere. Når hun er udvokset, kan hun gå med alm. næsebånd :)
Desuden blev alle tænder kigget grundigt af en dygtig hestetandlæge, og der var ikke noget alvorligt galt, og hun spiser normalt og har et alm. pænt sæt tænder nu ;)
Denne oplevelser har medført at hun kan reagere lettere voldsomt på hurtige træk i grime/trækketov..

Pletten er efter Mazzaratti PIH 57, som er kåret med karakterene: Karakter: 9988 78 989 9

Hendes mor er Ulla's gamle stævnehest, May Star, som gik M-klasser.

Hendes morfar er den kendte May Sherif DVE 250.

Zorba er kåret i HOVEDSTAMBOGEN i Dansk Pinto Forening med karakterene:
8888 88 788 8 :)


Jeg glæder mig rigtig meget til at lære hende bedre at kende :)

Tag godt imod hende! :D


1. marts 2011:
SÅ står jeg som ejer på Zorba's ejercertifikat! :D Jaaaaaa..

31/3-2011:
Zorba er kommet til skade på folden :( Hun har enten skåret sig eller trådt op i ballen på højre forben. Dyrlægen var der, men da det var nede på ballen kunne det ikke syes, så derfor måtte vi nøjes med kompresforbindinger og andre bandager :(

11/5-2011:
Der gik noget mere tid end beregnet før Zorba var helt klar til at komme igang igen, men hun er nu på fuld plus igen (dog mangler ferie-maven at forsvinde ;) ).
Vi har meldt til klubmesterskabet i klubben, hvor vi skal starte LC2 :D

16/5-2011:
Har redet undervisning ved Vibeke Degn Andersen idag :) Helt kanon tur, og Vibsens kommentar til Zorba var: Rigtig dejlig hest med god nerve :D
Ej så glad jeg er for hende!
OG så har vi meldt om til LA1 til klubmesterskabet.. Zorba har gjort så meget fremskridt at vi tager springet :D

29/5-2011:
Zorba har gjort rigtig meget fremskridt siden pausen, og vi er nu ved at lære schenkelvigning, tilbagetrædning, øgninger og anspring fra skridt. Øgninger og schenkelvigning ligger nemt for hende, så det skal nok blive godt :) <3

3/7-2011:
Så er det vist tid til en opdatering. Jeg har nu EJET Zorba i 4 måneder, og tiden er bare gået stærkt! :)
Trods hendes foldskade først i april, så er det gået som en dans på roser, og som stævneresultaterne viser, så er hun jo godt på vej :D
Schenkelvigninger, tilbagetrædninger, øgninger og anspring fra skridt er nu ved at være på rygraden, og den kære musse klare det hele til UG!
Vi er kommet mere ud og ride, trods mine ubehagelige oplevelser fra tidligere heste og deraf min "skræk" for at ride udendørs.
Vi har redet i skoven, trænet udendørs, redet stævner og redet og galoperet på åben mark - alt dette (med gode støttepædagoger) har været en stor stigning i min selvtillid, og jeg føler nu ikke længere, at jeg skal frygte at hesten gør noget :)
Dog har min bette sportsko en del temperament til stævner, og dette gør, at jeg stadig bliver nervøs til stævner. Dette er dog kun et spørgsmål om tilvænning for både hest og rytter, da jeg kan mærke, at jeg føler mig klar til at tage udfordringen op :)
Zorba er en engel, og gør alt for at tilfredsstille mig, selvom ALT er farligt til stævner ;) Hun forsøger!

1. September 2011:
HALVÅRSDAG!
Kan slet ikke forstå at der allerede er gået et halvt år, siden jeg skrev under på kontrakten! Tiden er gået SÅ stærkt, og jeg er stadig lige så glad for Zorba som for et halvt år siden! :-)
Vi træner frem til et par mulige stævner her i efteråret, men ellers har vi ikke rigtigt nogen planer, andet end at hygge os og fortsætte det gode samarbejde :-)
Chanette startede Zorba til 5års Championatet, hvilket gik rigtig godt (kig under resultater).
Jeg skal selv tage licens her d. 13/9, så jeg håber vi snart kan komme ud til lidt distriktsstævner :-)

23. Januar 2012:
Lang tid siden der lige var blevet opdateret :-)
Det går strygende fremad med Zorba! Vi har haft succes ved alle stævner vi har startet, og Zorba har nu styr på anspring fra skridt, tilbagetrædning og schenkelvigning, og versade og overgang fra galop-skridt er der også rimelig styr på :-) Desuden er vi begyndt at lære traversader i både trav og galop, og Zorba er stadig lige så lærenem!

9. februar 2012:
Så er vi så småt begyndt at træne changementer! Vi prøvede det til undervisning i tirsdags, hvor Zorba reagerede fint på det :-D Vi prøvede så igen idag, og det fik bare endnu bedre! Den skal nok hurtigt fise ind på lystavlen hos den kære lille stjerne-ko <3

1. marts 2012:
1 års dag med den kæreste, dejligste og mest fantastiske hest! Gud hvor det kører! :-) Changementerne synes Zorba er en sjov ting, og hun laver nu mange rene til venstre, men vores changementer til højre driller en del endnu. Jeg er sikker på at det snart er på rygraden, for Zorba elsker det :-)
Vi træner hårdt frem til 6-års championatet, så sommerferie må vente til det er overstået ;-)
Ny "udviklingsvideo" vil komme en af de nærmeste dage.

14. juni 2012:
Åh nej, nu skete der noget der bare ikke måtte ske inden championatet :( Zorba har vredet om, og (muligvis) fået en kodeledsforvridning på højre bagben.. Så dagen har stået på at køle ben, slappe af, køle ben, slappe af osv.. Hævelsen er faldet her til aften (Kl. 23), men hun er stadig meget uren, så nu står den på boksro imorgen, og så må vi se om dyrlægen skal komme forbi en tur :( Håber virkelig hun bliver klar til det championat!

24. juni 2012:
Pyh, Zorba var rengående i mandags efter at have haft boksro hele weekenden! :) Det var derfor lidt et sats at tage afsted til championatet i denne weekend, men det kunne godt betale sig!
Zorba var en ko (pænt sagt) på opvarmningen, men på banen gjorde hun det rigtig godt, og det blev belønnet med nogle fine karakterer og en billet til mellemrunden :D

19. januar 2013:
Hm, kan se det er laaaang tid siden at jeg har opdateret Zorbas side herinde.. :)
Siden det indledende championat har det fortsat gået over al forventning med Zorba! Vi er blevet klubmestre i dressur for hest med MB0-debut til 71,54 %, og vi havde en stor oplevelse med hjem efter mellemrunden for 6års heste i Middelfart. Zorba var ikke i nærheden af at være afslappet derovre, så desværre fik hun ikke vist alt det hun var blevet så god til, og hvad hun virkelig kan :( Men vi var med, og det var stort for mig at få chancen for at prøve det!
Ellers har vi startet til og med MB2 på nuværende tidspunkt, og har været få point fra placering hver gang. Er så stolt at alt hvad hun har givet, og hvad vi har opnået.. Den lille musse har et hjerte af guld, og hun viser sin livsglæde så tit hun kan <3

1. marts 2013:
ENDELIG fik jeg lov at have en hest mere end 1,5 år! Zorba har idag været min i 2 år :D Det er stort for mig, og når jeg tænker tilbage på hvor meget hun har givet, og hvor meget vi har oplevet sammen, så får jeg næsten tårer i øjnene! Championater som 5- og 6 års, utallige stævner og placeringer, mellemrunde som 6 års, og generelt den ubeskrivelige udvikling vi sammen har gennemgået.. Jeg kunne blive ved! Fra tilredet til MB dressur til 65-66 % <3
Er stolt af min lille tykke musse, og rigtig glad for at jeg fik chancen for hende!

24. marts 2013:
Åh nej, fik et opkald man bare frygter lørdag morgen kl. 7 fra staldpasseren :( Zorba havde på en eller anden måde fået hevet et vindue-gitter ud af væggen, og var oppe at slås med det i løbet af natten. Hun pådrog sig flere skrammer på bagben og et par stykker i hovedet, men heldigvis ikke noget alvorligt - og hun var rengående!
Jeg forstår slet ikke hvordan det kan være sket, for Zorba er den mest fredelige musse i boksen, og er aldrig bokssur - hverken på naboer, når der bliver fodret eller lignende.. MEN når nu det er sagt, så var det nok meget heldigt at det var op til en stævneweekend, hvor hendes ben var pakket ind i kæmpe staldbandager og gamacher! Puha, kunne lige forestille mig hvordan hendes ben ville have set ud ellers :S

9. maj 2013:
Zorba kan nu også kaldes for markeds- og optogsvant :)
På klubbens foldarealer holdes hvert år et kræmmermarked. I den anledning er der hvert år optog fra byen og ud til markedspladsen, hvor idrætsforeningen og rideklubben sammen med hestevogn og hornblæsere + trommer i samlet følges. Dette kan, som mange nok ville tænke sig til, være en stor udfordring for mange heste, og derfor er det ikke mange heste der normalt er med i sådan et optog. Jeg tænkte dog alligevel, at jeg ville give Zorba chancen for at opleve det, for jeg vidste, at der ville være 3-4 trofaste og lidt ældre heste med, som er vant til larm og nye ting :)
Zorba er normalt til stævner meget vågen og frisk, så det var lidt af et sats! MEN Zorba var utrolig eksemplarisk at have med i optoget, og kun lige de første 5 minutter med musikken var spændende. Resten af turen gik hun SÅ pænt, og hun virkede til at synes det var ganske fornøjeligt ;)
Dejlige hest!

29. juni 2013:
Zorba og jeg klubmestre for 2. år i træk :D Yihhaaaaa - og så i MB3-debut!

25. maj 2014:
Zorba har nu startet sit allerførste SPRINGSTÆVNE! :D Hun startede 60 cm. og LD med min veninde Sahra som pilot. Det var et meget farligt dommertelt der stod i den ene ende, så det gav desværre tre stop i 60'er klassen på sit spring som stod ned på teltet :( heldigvis var Zorba modig dressurhest i anden klasse, hvor hun blev 2'er ;) jeg er stolt af min lille dressurhest, og selvom det var ret farligt, så tror jeg nu at Zorba synes det var lidt fedt alligevel, så det må gøres igen :P

28. juni 2014:
Så fik Zorba og jeg debut i MA, til vores klubmesterskab i SIN :) Det gik ret godt, men selvfølgelig kunne den stigende sværhedsgrad mærkes, men hun gik 65,5 %, så jeg er super glad! :D
Kommentér på:
Pinto Vestervangs Miss Zorba
Annonce