{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod BOJANA 2003

4.387 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sofie * Nørholm *
Kvinde | 32 år | Oprettet: 9. okt 2008


Dansk Varmblod BOJANA

Fødselsår:
2003
Højde:
171 cm :) rigtig god højde, da jeg er høj, og har meget lange ben ;-)
Temperament
Stille og rolig. Tager tingene som de kommer. Meget sympatisk. Hun bliver ikke forskrækket over noget. Men kan godt stoppe op og kigge.
Gangarter
De er gode.
Skridt er god og taktfast og har til kåring fået 8.
Trav er stor med godt træd. Er så småt ved at vende mig til traven og hendes store bevægelser.
Galoppen har hun til kåringen fået 7. Hendes galop er rigtig god, meget rolig og god at sidde i. Hun mangler dog stadig lidt balance, men det skal nok komme :-)
Stævner
Ved jeg ikke om hun har gået nogle stævner med tidligere ejer. Men håber jeg kommer til at starte nogen sammen med hende :-)

Vi har i maj 2013 startet vores første stævne. Et træningsstævne på HSPK.

25. maj 2013:
LD1 til 60,59 %
LC1 til 55 %

Hun var lidt spændt og vrinskede rigtig meget. Og i LC'en fik jeg hende ikke i galop på den ene volte og vi manglede noget mere fremaddrift. Så ingen placering i denne omgang, men det må blive næste gang. Det vigtigste var, at vi fik en god oplevelse, og det fik vi. Og hun klarede det rigtig godt :-)

Vi var til endnu et træningsstævne på Obstruplund.

6. juli 2013:

LD2: 60,56 % ingen placering.
LC1: 61,66 % 3. plads = grøn rosette :D

Vores andet stævne gik meget bedre end første stævne. Hun var noget mere afslappet. Vi fik ret hård kritik i LD2, hvor jeg selv og andre mente, at vi burde have haft en placering. Men det går nok.
I LC1 havde jeg ikke forventet at få en placering efter den hårde kritik i LD2, da jeg også fik hende i forkert galop.
Men på trods af det gik resten af øvelserne godt, hvilket resulterede i en 3. plads :D
Stamtavle
Far: Travell
Mor: Boline
Farfar: Abisko
Farmor:Taenzerin
Morfar: Limelight
Mormor: Blanka

osv. hun er med fuld stamtavle og har rødt pas :-)
Køn
En smuk hoppe :-)
Bemærkninger
Bojana er min nye hest, som jeg købte d. 1 marts 2011.

Jeg så en annonce med hende den 26. februar, og med det samme vidste jeg bare, at hende skulle jeg eje. 2 dage efter var jeg ude at prøve hende og tidligere ejer syntes, at vi var det perfekte match. Og så blev hun min den 1. marts 2011.

Hun er en langbenet pige, og har masser af personlighed og udstråling. Hun er god som dagen er lang og hun er et rigtig nusse hoved, og kan godt lide kontakt fra mennesker. Hun elsker at arbejde for sin rytter, og yder altid sit bedste! :-)

Da jeg købte Bojana var hun meget underernæret og muskelfattig, da hun havde gået med føl de sidste 2 år før hun kom til mig, og det har tæret meget på hende, og hun har heller ikke været redet i de 2 år. Hendes hove var slemme og flossede og trængte virkeligt til smed. Hendes pels var grim og fedtet, da hun kom hjem. Men efter at have haft Bojana i en uge, så blev hendes pels blevet meget pænere og blødere og glansfuld. Den har bare trængt til at blive plejet og striglet, som hun virkelig også bare nyder.

Bojana har et meget spids kryds, hvilket gjorde at de føl hun har fået ikke selv har kunnet vende sig, så de kunne komme rigtigt ud. Og efter at den sidste foling var så hård ved hende, at hun var ved at dø, blev hun taget ud af avlen og solgt videre som ridehest, hvilket hun er rigtig blevet rigtig dygtig til.
Hun har fået 2 føl, en hoppe efter Newmann DVH i 2009, Lundens Belive, og en hingst efter Prinz K3 i 2010, Lundens Never Mind.

Hun har været svær at holde huld på, og det tog da også lang tid og har været svær at få hende til at se pæn ud. Men da hun endelig så godt ud og i pæn foderstand, så blev hun plaget af hovbylder. Og jeg kæmpede med hovbylder i et halvt år, både dyrlæge og smed var inde over. Og det tog rigtig hårdt på hende og hun tabte sig igen. Men der har ikke været noget med hendes hove siden april 2012. Og hun begyndte at tage på igen. Men hun vil altid nok være lidt ranglet at se på pga. hendes størrelse, og hendes spidse kryds gør, at hun er mere markeret.

Bojana har lidt særheder, som så mange andre heste også har. Hun vil helst være sammen med sin flok hele tiden, og vil ikke indfanges fra folden. Hun er førerhoppen på folden, og det går jo ikke, hvis hun ikke er der til at passe på sin flok ;-)

Bojana er rigtig skøn at ride på. Hun arbejder rigtig godt under rytter, og gør alt hvad man beder hende om. Hun er smidig og stabil fortil og styres med benene. Vi er påbegyndt til sidebevægelser, bagpartsvendinger, parader, overgange, øgninger, og lidt tilbagtrædninger, hvis hun er med på den idé og galoppen er også ved at være godt med. Ridningen kan ses på hende, og musklerne er blevet tydeligt markeret. Jeg er selv ikke den store springer, og har ikke sprunget på hende endnu, men i løsspringning springer hun med ret stor kapacitet, hvis jeg selv skal sige det. Så det kan være, man skal prøve sig mod til at springe en enkelt gang :-)

Hun er skøn at have med på tur og tager det meste med ophøjet ro, dog er vejdæksler, kantstene bænke og vejstriber ret farlige ;-)

Bojana er nem i alle henseender, og er rigtig god i sit hoved. Hun er en skøn hest.

2013 maj:
Bojana har fået sko på alle 4, så vi nu er hun blevet rettet rigtigt op og så håber vi ikke, at der kommer flere hovbylder.
Vi er begyndt på undervisning og det er bare gået rigtig godt!

Bojana <3
Kommentér på:
Dansk Varmblod BOJANA
Annonce