{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Lusitano Gagàna Rogue [Tidl. hest] 2011

9.129 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

DISTURBIA
Kvinde | 30 år | Oprettet: 20. jun 2005


Lusitano Gagàna Rogue

Fødselsår:
2011
Højde:
Forholdsvist lille ved fødsel, men er pt. omkring 153.
Temperament
Gagàna er indbegrebet af den oldgamle lusitano-mentalitet. Hun er viljestærk og intelligent, temperamentsfuld og fornuftig på samme tid. Hun kan kigge lige igennem dig, og passer det ikke damen, så passer det hende bare ikke. Hendes attitude er enorm.

Gagàna er udtryksfuld og kærlig, men skal stryges lidt med hårene, opfører sig mere som en hingst end en hoppe - og jeg elsker det. Hun er ikke bange for noget, men ynder at lave en situation ud af tingene, bare fordi hun kan.
Gangarter
Over middel. God skridt, særdeles elastisk trav og super, jordvindende galop.

Er født til Working Equitation, vender på en halv 25øre, er i en utrolig kontrol med sin krop og kan stejle i fuld balance og gå flere meter, bare fordi hun lige har lyst.
Stævner
-
Stamtavle
Mor: Amêndoa (71 points)
Morfar: Piafe (64 points)
Mormor: Odisseia (69 points)
Mormorsfar: Rabi (69,5 points)

Far: Zorro (70,5 points)
Farfar: Principe (67,5 points)
Farfarsfar: Invulgar (80 points)
Farmor: Quimera (75,5 points)
Farmorsfar: Eneas (81 points)

Rigtig gode linjer, vi er blevet fortalt at Gagànas mor er ud af en stærk avl af Working Equitation-heste.
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
Anden marts blev min far overrasket klokken halv seks om morgenen, da han ved et tilfælde gik ind og kiggede på overvågningen - Der var ikke bare ét par, men to par øjne i boksen.

Vi var blevet fortalt, at Amêndoa forventede føl i april/maj, og selvom vores dyrlæge sagde marts, forventede vi slut marts - ikke start! Folealarm var købt, men ligger stadig i kassen, hun viste ingen tegn - og folede i øvrigt med to dækner på, tænk at der ikke skete mere.

Gagana er et smukt hoppeføl med et utrolig godt udtryk, en virkelig god galop, hun er allerede tillidsfuld og vågen, og selvom vi ønskede os et hingsteføl, er vi godt tilfredse.

Vi har besluttet os at beholde Gagàna, selvom hun er en hoppe, og selvom hun nok ender med at skimle, men den føllepige, hun har det mest utrolige temperament, og hun tegner så godt for fremtiden.

Jeg er så utrolig stolt af hende, og hun fylder mig med ærefrygt og imponerer mig dag efter dag, når hun springer rundt på marken og undviger hegnet, som var det en tyr, drøner imod hegnet, rejser sig på bagbenene milimeter fra det og vender rundt i luften. Hun laver caprioler i fin stil og når hun spænder sig an, traver hun som en anden trakhener.

Nu er Gagàna fyldt 5, hun blev ryttervant som 4-års og nu arbejder vi efterhånden regelmæssigt. Hun har krævet meget tid for at undgå stress og tænding, så i forhold til andre heste er hun bagud i sin uddannelse. Til gengæld går hun nu med virkelig fin takt og ligeudretning i både skridt og trav (galop er en anden sag), hvilket for mig er det allervigtigste. Resten af uddannelsestrinnene skal nok følge hurtigt efter. Hvis alt går efter planen, bliver hun kåret i 2017.
Kommentér på:
Lusitano Gagàna Rogue
Annonce