{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Hot Lady [Himmelhest] 2007

2.178 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Tina J
Kvinde | 38 år | Oprettet: 24. nov 2007


Dansk Varmblod Hot Lady

Fødselsår:
2007
Højde:
ca 168 cm
Temperament
Hot Lady har et rigtig godt temperament. Hun er super cool i hovedet og tager tingene i "stiv arm". Hun kan godt være lidt opmærksom, men hun hopper og springer ikke rundt.
Gangarter
Hot Lady har gangarter over middel
Til sin rideprøve fik hun 7,5 i skridt og 7 i trav og galop.
Stævner
Ingen endnu, men jeg regner med, at vi skal ud og ride nogle LC'er i løber af sommeren.
Ja, stævnerne i løbet af sommeren måtte vi skyde en hvid pil efter, så nu er målet vel, at vi bliver klar sidst på vinteren. :)
Stamtavle
Far: Blue Hors Hotline
FF: Hofrat

Mor: Dina
MF: Donnerschlag
Køn
Hoppe.
Bemærkninger
Hot Lady har jeg købt d. 4/5, så jeg har ikke haft hende så længe endnu. Men mit indtryk af hende er, at hun er en skøn hest, der er nem at omgås. Hun er sød og ukompliceret at arbejde med og dejlig at være på, når jeg rider hende. Vores første opgave ridemæssigt er at få hende til at søge ned i nakken og op med ryggen, da hun har tendens til at hæve nakken lidt højt. Jeg glæder mig utrolig meget til arbejdet med hende og have hende med ud til stævner, da jeg tror hun vil være rigtig cool at have med ude. Hun kan godt kigge lidt, men det går meget hurtigt over, når hun lige har været forbi den farlige ting et par gange.
Hot Lady er kåret i RDS.

Jeg beklager, at jeg ikke har flere og forskellig artede billeder, men jeg har endnu ikke redet hende så meget og har derfor ingen ridebilleder med mig selv.

16.10.11
Så er vi efter lidt over 4 måneders skadespause, kommet lidt igang igen. Det viste sig, at Hot Lady havde pådraget sig en ledbåndsskade (formentlig i forbindelse med den kodeledsforvridning hun også pådrog sig) på folden. Men nu er hun haltfri og vi er i gang med et genoptræningsprogram.
Hun tager det rigtig fint og på trods af, at hun ikke har haft rytter på siden maj (hvor hun kun var igang i 2 uger), så rokkede hun ikke med et øre, da jeg kravlede på ryggen af hende. :) vi skulle gerne være færdig med genoptræningen midt i november, så nu er der ikke andet for end at krydse fingre for, at skaden ikke bryder ud igen.
Nu har jeg efterhånden også lært hende bedre at kende og fundet ud af, at hun er en noget bestemt dame. Og hun kan blive ret sur, hvis hun ikke får sin vilje eller tingene ikke lige passer hende, så hun skal lige sættes lidt på plads ind imellem. Men hun er jo selvfølgelig heller ikke en dame for ingenting. ;)

1/12-11
Genoptræningen gik desværre ikke som håbet. Den sidste uge af genoptræningen kunne jeg mærke, at Lady begyndte at gå og "hugge". Jeg havde lidt svært ved at vurdere, om hun var halt eller fx tøjlehalt. Jeg ringede derfor til min dyrlæge, som kom ud og så hende både under rytter og i longe og der var ingen tvivl, Lady var halt igen. :( så på den igen.
Lady kom op til min dyrlæge og blev scannede ved den gamle skade. Den så umiddelbart ikke ud til at være sprunget op. Da Lady reagere positiv på blokaden i hoven, beslutter vi, at Lady skal MRI scannes for at se, om der er noget nede i hoven.
MRI scanningen viser, at der er skade på udvendige og indvendig ledbånd i hoven plus brusken er irritereret. Skaderne er dog ikke så slemme og dyrlægerne vurdere, at Lady burde blive ridehest igen, men det kræver tid - 2-3 måneders boksro endnu. Stakkels Lady, hun er snart ved at blive skør i hovedet.
D. 19/12-11 er min dyrlæge ude og tjekke Lady. Hun er nu haltfri, men min dyrlæge tør ikke sætte hende igang endnu, skaden skulle ikke gerne bryde op igen. Men midt i Januar skal jeg igang med genoptræning en gang til.

Så skete det, som ikke måtte ske. Hot lady begyndte at vise tegn på, at hun ikke er i orden med to uger tilbage af genoptræning. Ved kontrol i den sidste uge i genoptræningen giver min dyrlæge mig ret i, at hun er halt igen. Min dyrlæge tror ikke længere på det for Hot lady er ikke i bedring og er lige så halt som de andre gange, Så nu sender min dyrlæge papirerne til forsikring for at få erklære Hot lady som uanvendelig.
Øv øv, vi nåede aldrig igang og have en masse gode oplevelser sammen.
Bliver ikke sjovt at skulle aflive nr. 2 hest indenfor to år. :(
Efter to forsøg hos forsikringen, erklærede de hende uanvendelig og gav lov til aflivning.
Den 7/5-2012 blev den sorte Lady sendt afsted til de evige græsmarker. det var bestemt ikke nogen sjov dag.

Sov godt smukke Lady, håber du kommer til at nyde de evige græsmarker.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Hot Lady
Annonce