{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Lidoandiamo [Tidl. hest] 2001

2.983 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Camilla  B
Kvinde | 50 år | Oprettet: 6. aug 2006


Dansk Varmblod Lidoandiamo

Fødselsår:
2001
Højde:
178 cm - Ja, hun ER høj
Temperament
Vågen, følsom og meget kærlig.

Hun er meget arbejdsvillig, og søger automatisk frem og ned. Hun brummer, når hun synes noget er svært :-)

Hun har et rigtig godt sind, og er nem at have med at gøre i stalden.

Kan læsses på 3 min. ved brug af vat i ørerne og en vest over øjnene.
Gangarter
Over middel
Stævner
D-stævne Tylstrup 24. september 2011
LC3 - 62 %
LB1 - 62,6 %
Stamtavle
F: ANDIAMO (DVE 592)
FF: ABSATZ
FFF: ABGLANZ

MF: LIMARO (DH 401)
MFF: LAGANO
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Lidoandiamo af Tanderupholm

bliver i daglig tale kaldet Lido. Hun er en stor sort hoppe. Hendes eneste aftegning er nogle få hvide hår i panden og en lille hvid plet på hagen.

16. maj 2011 blev jeg meget uventet den lykkelige ejer af Lido.
Pga. ulykkelige omstændigheder valgte Heidi, at Lido skulle op til os på Haabet, og det er vi alle meget glade for :-)

Lido og jeg er stadig meget nye for hinanden, selvom vi har haft en måned sammen i efteråret 2010.

Jeg har dog erfaret, at Lido har et godt hoved, for første gang jeg sad på hende, havde hun ikke haft rytter på i 3 mdr, og hun var ikke vild. Vi har været ude i kraftig blæsevejr, hvor hun var frisk, men ikke vild.
Mon ikke et par måneder sammen, kan give blod på tanden til et par stævner :-)

16. juni 2011
Jeg har nu haft Lido i en måned, og vi gør synligt fremskridt. Hun stiver sig stadig en lille smule til venstre, men det er meget i bedring. Vi har næsten lært at bakke og det går også fremad med både schenkelvigninger og versader.

16. juli 2011
Det lykkes i dag at gennemride LC3 uden at stikke af i galop, men det lykkes dog ikke at gøre det, uden den tilbagevendende kontra i venstregalop.

23. juli 2012
Det lykkes i dag at gennemride LA1, dog ikke uden problemer med overgange fra galop til trav og kontragalop.
Det går fremad :-)

27. august 2012
Da jeg bliver ved med at slås med de samme problemer med Lido har i dag haft kiropraktor på hende, og det viste sig, at der var rigtig mange gode grunde til vores problemer.
De næste mange måneder vil blive en lang sej genoptræning af min dejlige hest.
Som en start er hun blevet rettet op i ryggen, nakken, kæben og trukket i benene. Det var en fryd at se hende spise gulerødder med lukket mund (hvilket hun ikke har kunne, i den tid jeg har haft hende) og der var jubel, da reflekserne i ryggen kom igen (hun har blokket så meget af, så der overhovedet ikke var reaktioner på nogen reflekser).

Jeg har nu en glad hest, som forhåbenligt er ved at lære, at det er okay at sige fra, når det gør ondt :-)

21. september 2012
Kiropraktoren har igen været her og trække i Lilo. Der er stadig skavanker i bagparten, men de er i bedring. På det mentale plan er spøgelserne fra fortiden ved at blive trevlet op, og det tager noget tid at bearbejde. Derfor vil vinteren byde på tillidstræning i form af at skridte uden sadel og skovture i skridt i ujævnt terræn. Det er vist også lige hvad vi kan holde til :-)

Jeg har nu fået en hest, der viser glæde ved at se mig, som kommer hen til mig på folden, og som kalder på mig - Tak Britt og Rikke :-)

20. juli 2013
Desværre har jeg måtte erkende, at Lido aldrig bliver ridehest, og jeg har været nødt til at tage en meget velovervejet men svær beslutning om hendes fremtid.

I dag gik vi sammen uden større problemer ind i Stald Kejlbergs store flotte lastbil mod ny fremtid i Silkeborg som avlshoppe.
Tårer fulgte lastbilen, da den kørte og hun kiggede på mig med spidsede ører.

Lido du har sat så store spor i mit hjerte. Jeg ved du kan klare dig, og dine værdier er store. Tro på det selv, og giv mig muligheden for at komme og se dig med føl ved siden.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Lidoandiamo
Annonce