{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Irish Cob Sheiken ( Himmelhest) 2008

1.845 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

monibe j
Kvinde | 48 år | Oprettet: 29. sep 2010


Irish Cob Sheiken ( Himmelhest)

Fødselsår:
2008
Højde:
Målt d. 11/3-2012: 1,51 cm.
Temperament
Omgængelig og sød, den mest rolige hest jeg har mødt til dato. Elsker når der sker noget nyt, i vante omgivelser, vel at mærke, da han jo ikke er så gammel. Uvante ting skal lige kigges an. Han tager tingene super cool, og da han er meget nysgerrig, kan han godt få nogle klaps over mulen af de andre heste.
Gangarter
Når han rigtig folder sig ud på folden, har han de smukkeste benløft :)
Stævner
Ingen.
Stamtavle
Mor: Bakkegårdens Shakira
Far: ukendt (Tinker hingst fra Irland)
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Har haft Sheiken i 2 måneder nu, og jeg er så småt gået igang med træning fra jorden, han opfanger hurtigt hvad det er jeg vil have ham til. Han skal afprøve kommandoen 2-3 gange, så sidder den der :O) Vi træner Pat Parellis "de 7 lege". Da han er en unghest er det ikke lige sikkert, at det jeg har i tankerne med hensyn til træning den ene dag, absolut bliver det vi laver den dag. Jeg tager også hensyn til, om han er mentalt klar. Den anden dag blev det faktisk ik til så meget, men han lærte noget helt andet. Vi stod i ridehuset, og kiggede i en halv time på en hest blive longeret. Det var spændende for ham, hvad var det de lavede med den hest? hvorfor smældende longepisken? Alt sammen var det også tilvænning til hans senere træning, tror bare ikke han gider køres træt i longen, så hellere sjove lege:O) Hi hi det virker på min, han er dejlig træt bare efter en god omgang striglning.

...~~~~~*******~~~~~...

d. 8/8-2011

Sheiken er bare en lille nussetrold, nej hvor han elsker det, han ved lige hvor han skal stå på staldgangen, afventer at striglen kommer op af kassen...AHHH.......han kan stå der i flere timer, har et lille saligt udtryk i øjnene.......gid vi havde flere kræfter i armene :O)
Vi glæder os til den dag hvor vi kan svinge os op på ryggen af ham, det bliver nok ikke noget problem, da han faktisk er ligeglad hvad vi putter på ryggen af ham.
Han er rigtig god for pigerne, han ved at han skal passe på dem, og omvendt. Der er ingen problemer med at de kan trække rundt med ham, han er virkelig en tro følgesvend :O)


........~~~~~~~********~~~~~~...........


d. 11/9-2011

Så var jeg oppe på den lille igår......Juhu....han tog det bare så cool, hvor har jeg glædet mig til jeg kunne få lov at smide mig op... Det er tredje gang vi er på ryggen af ham.
Den første gang for lidt over 14 dage siden, hvor Emma var frisk, og lå henover ryggen på ham.
I sdste uge var hun så rigtig oppe og sidde, og vi gik en lille tur.
At komme på ryggen af et så vidunderligt væsen er virkelig en tillidssag, og en oplevelse jeg ikke vil være foruden. 1000 tak min lille bandit <3 <3 <3


...........--------~~~~~~*********~~~~~~~----------...........

Han bliver en super westernhest, det er der ingen tvivl om, han har lavet sine første spins, uden rytter vel at mærke.
Det var lidt ved et tilfælde vi var ude at lege, og jeg stod ved siden af ham og gik sådan lidt baglæns og ned af hans ene side. Han fulgte med, og vupti lavede han spin.
Vi gjode det samme i modsatte side....han lavede spin....
Det er ikke så hurtigt endnu, men han lavede den :O)
Han er super dygtig til "sidepas", så det bliver ikke noget problem at få de forskellige komandoer til at fungere når jeg engang kommer rigtig igang med tilridningen.

Vi leger også longe-legen, vel at mærke uden line, da jeg ikke ejer en sådan....... et par omgange i skridt, og et par omgange i trav.....


Jeg har købt en western barefoot sadel, så den venter vi på at vi modtager med post :O)

..........-----------~~~~~~***********~~~~~~---------.............

d.14/11-2011

Jeg var lige oppe på den lille i lørdags, og sikke en dejlig overraskelse jeg fik, han reagerede på benhjælpen WOW.... et par skridteture op og ned af ridehuset blev det til. Det er jo bare dejligt når træningen lykkes fra ryggen af også :O)
Han er og har bare alt det jeg har håbet på at få hos en hest, super venskab, og han er bare så tillidsfuld, og finder sig i (næsten) alt. Jeg kan se han får mere selvtillid, både på folden overfor de andre heste, og i træningen. Vi afslutter altid træning med noget han er blevet super god til "indparkering". Jeg skal lige finde ud af at lægge et videoklip ind af det :O)


............-------------~~~~~~*********~~~~~~--------------............

d. 11/3- 2012

Sikke nogle dejlige rideture jeg får, Sheiken er blevet meget fintfølende på benhjælpen og tøjlehjælpen, han er absolut ingen dovenskid, men ej heller en der ikke kan stoppes. Jeg arbejder meget med mit sæde, så hver anden gang jeg rider, er det uden sadel.
Han har det dejligste arbejdstrav. Vi har arbejdet fra jorden, med stemmeføring, f.eks. rolig betyder, at så skal farten sættes ned. Når han traver i det langsomme tempo kommer hovedet ned hvor det skal, og han træder fint ind under sig.
Vi har galoperet et par gange i ridehuset, op ad den ene langside, det er gået utroligt fint. Det bliver dejligt til sommer at tage et par galopture med ham :O)

Vi har desuden været på mange gåture ud af landevejen, og i skoven, og det er noget vi begge nyder.
Nu kan sommeren bare komme :O)
--------------------------------------------------------------------------

Opdatering d. 30 juni 2012

Ja så er der sket en hel del siden sidst.
Vi har været igang med tilridningen i et halv år, tiden flyver bare afsted.
Jeg ville jo gerne lidt westernridning med den lille basse, men men men.........det blev alt for dyrt med træner.... en halv time ville koste 700 kr. og det kunne min pengepung ikke :(
Vi har en super go' underviser i dressur, så jeg er begyndt at tage undevisning hos hende.
Sheiken har udviklet sig fantastisk og det samme har jeg.
Jeg lægger en lille sneak peak ind af Lone der rider ham.
Det er desuden hende der har hjulpet mig igang med tilridningen.
Jeg har desværre ingen videoer af mig selv (endnu) men det må komme senere.
På mandag skal den "lille" på sommergræs, og jeg glæder mig på hans vegne :O). Vi rider derned i en lille samlet flok. Det ligger tæt på hvor vi bor, et dejligt stort engområde med masser af skygge og ned til åen. Der er også masser af turmuligheder, så det skal udnyttes.


.............~~~~~~********~~~~~~..............

Opdate d. 29 maj 2013

Så er vores sadeleventyr endelig overstået!!!
Vi har prøvet en del sadler efterhånden, Barefoot sadlerne var rigtig behagelige at sidde i trods ingen støtte. Globus sadlen havde den perfekte støtte men passede ikke mulen, wintecs forskellige modeller var sådan set okay, men var alt for lange.........men så så jeg den nye wintec wide, fik en prøvesadel og den lå bare fantastisk, kun hele 43 cm i anlægsfalde. Den kommer med posten en af dagene.
Anyway....vi har redet rundt i min lammefætter, og den er bare skøn at sidde i, vi har været på tur og lavet mange andre ting i den sadel, pigerne syntes også den er ret fantastisk, så vi har ikke klaget over manglende sadel.
Igår fik jeg den vildeste galoptur i den sadel, med buk hele vejen op af bakken, og jeg blev siddende :) haha, han kan nok flytte benene den lille tykke...

.................*****************..................

D. 29/1-2014

Nu er vi gået igang med den egentlige, og syntes jeg, meget vigtig træning fra jorden. Han skal gerne holde i mange år, så han skal lære at lægge vægten mere bagud. Bøjning, stilning, frem og ned. Han er "højrefodet", og har rigtig svært ved at arbejde på venstre volte, idet hans muskler er kortere i højre side. Så det er vi igang med at træne op. Man kan også mærke det fra sadlen, da den har tendens til at glide til højre. Så ingen korrektionpads her, det skal trænes. I øjeblikket nørder jeg helt sindsygt Marijke de Jong, super dygtig underviser/træner i akademisk ridekunst.



Opdatering 1 juli 2014

Sheiken er desværre testet positiv for muskelsygdommen pssm1 :((((
Vi har haft mange problemer, med at kunne få ham til at være villig til at arbejde, og andre mærkelige symptomer, såsom tilbagevendende nyreslag og stiv bagpart. Muskelkramper on/off, af helt uforklarlige årsager.
Han er kommet på diæt, men jeg har sådan set altid fodret ham uden stivelse og sukker. Og sat på jordfold. Han får tildelt ekstra ekstra naturligt e-vitamin, magnesium, salt og acetyl-l-carnitine, som jeg bestiller fra england. Det er bare desværre 1 skridt frem, og 2 tilbage.
Vi håber snart at se bedring.

Synderne er fundet!! Stivelse og sukker.
Ikke mere kogræs, læs rajgræs til bassen, det skal være lavfruktan sorter.
Stivelse findes desværre i halm og frøgræs, så det skal også væk.
Skal finde et egnet sted hvor Sheiken kan gå og hygge, tænker som selskabs hest. Han kan dog stadig rides på tur hvilket han nyder ;)



Opdatering. 3 november 2014

Sheiken er flyttet i løsdrift, hvilket han bare nyder, det er ikke sjovt at se sin bedste ven ha ondt :( men at stå på stald er bare det værste jeg kan tilbyde ham. Han har brug for frie men trykke rammer, og han har fået det rigtig bedre på de små 14 dage, siden vi flyttede.
Vi har også fået et dejligt rideterræn i tilgift, så , så det er bare fantastisk ;)

Sheiken kom godt herfra en dejlig sommerdag, d 29 sep. 2015
det var synd at blive ved, da han havde ondt, grundet hans genfejl, Pssm/Epsm. Han er et bedre sted med masser af sol og grønne græsmarker.
Han var meget elsket af hele familien og alle der omgikkes ham.
Og derfor har han efterladt et kæmpe savn, det var utrolig hårdt at skulle sige farvel
Elsket og savnet <3
Kommentér på:
Irish Cob Sheiken ( Himmelhest)
Annonce