{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

DSP Anubis Amon(R.I.P) [Himmelhest] 2007

1.490 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Marie Louise C
Kvinde | 23 år | Oprettet: 15. jan 2011


DSP Anubis Amon(R.I.P)

Fødselsår:
2007
Højde:
Vi har nu målt hende ;-)
Hun er 151 cm i stang.!
Men hun vokser stadig. ;-)
Temperament
Hun tager tingene stille og roligt! :D
Hun bliver ikke bange for nye ting, hun kigger kun lidt og skyder skulderen.! Men hun går selv hen til tingen bagefter! :)
Gangarter
Skridt: Fremadgående
Trav: Dejlig. Det føles som om hun danser.!
Galop: Meget bedre, vi har øvet os meget, og Amon har fundet sin balance ;-)
Vi kan gå fra skridt til galop, men kun fordi HUN vil..!
Stævner
Ingen endnu, men vi er igang med at øve LD1 program...
Jeg vil bare gerne være sikker på at vi kan ride på det niveau.
Stamtavle
Mor: Bolivia
Far: Bolero
...

Køn
Amon var en (s)køn og fantadtisk Hoppe, som jeg aldrig vil glemme...
Bemærkninger
Amon blev aflivet i søndags (03-06-2012) ...

Amon var voldsomt syg i tre dage og dyrlægen kunne ikke rigtig stille diagnose, men vi endte et sted mellem diarré, tarmslyng og/eller kolik. Det var lige slemt de første to dage, men den trejde dag slår dem allesammen. Amon var rigtig dårlig og skiftevis kastede sig ned til alle sider og løb så hurtigt hun kunne, for så at smide sig ned og rulle rundt. Dyrlægen kom til den konklusion, at hun burde give hende en stor mængde af det 'stærke' antibiotika.
Vi havde før haft Amon på antibiotika, grundet en foldskade på venstre bagben og blev nødt til at stoppe behandlingen, da vi fik en fornemmelse af at hun ikke kunne tåle det.
Vi sagde nej, men i sidste ende gav vi efter, da dyrlægen mente, at en hest ikke kunne være allergisk overfor antibiotika, og dyrlægen var jo forhåbentlig klogere end resten af os. Det gik fint de første to dage med normal behandling(fint og fint... I forhold til at hun var syg og på antibiotika gik det fint). Det hele gik galt da dyrlægen ville give hende noget af det stærke antibiotika. Vi var ikke så begejstrede for det forslag og spurgte om hun eventuelt kunne give noget andet med lignende effekt. Da hun sagde, at hun ikke havde andet, blev vi enige om, at hun skulle give hende det antibiotika hun havde. Amon var jo blevet opereret i ridehuset på NFRK, da det ikke var muligt, at transportere hende til Landbohøjskolen, så vi vidste godt, at det var en anderledes situation og måske lidt sværere, (og dummere) at sige nej.
Og det var nok den værste beslutning jeg(nok mere min mor) nogensinde har taget.
Amon lå allerede ned(hun havde kastet sig ned tidligere) og dyrlægen fik givet hende antibiotikaen.
Det skal lige siges, at inden det med antibiotikaen havde Amon fået 'udluftet' sine tarme(grundet tarmslyng). Tarmluftningen hjalp rigtig meget og allerede 10 minutter efter gik Amon rundt og drak lidt vand, men hun ville stadig ikke spise noget.
Vi var meget tøvende med antibiotikaen, efter tidligere behandlings forløb med antibiotika og dårlige resultater. Dyrlægen gav os ikke rigtig noget valg (hvilket hun efter min mening skulle have gjort). Hun forklarede os, at det var nødvendigt, at hun gav Amon antibiotika efter en tarmluftning, fordi at der ellers kunne gå betændelse i. For at være helt ærlig, tror jeg hellere, at jeg ville have haft betændelsen.
Vi gik med til det, da vi jo ikke ville have mere smerte (om muligt) for Amon. Tarmluftningen (hun havde prikket et lille hul indtil tarmene da tarmskylningen ikke havde hjulpet) gik rigtig godt, men da hun fik antibiotika gik det hele ned ad bakke. Hurtigt ned ad bakke.
En time efter var Amon's tilstand helt og aldeles voldsom og jeg var nok den eneste, der var så naiv at tro at hun ville overleve. Hun var så dårligt tilpas. Hun havde løbet rundt indtil antibiotikaen begyndte at virke. Hun kom i løbende i galop, men smed sig uden varsel ned på jorden. Hun flyttede sig ikke i over en time. Det var den længste og værste time i mit liv.
Dyrlægen og min mor snakkede i et hjørne. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men jeg kan huske det hele. Jeg var rigtig ked af det og blev trøstet af veninder der var ankommet for at se dagens stævne(udendørs stævne heldigvis). Min mor bad mig om at sende mine veninder ud og det gjorde jeg så. Da de var gået fortalte hun mig at Amon skulle aflives. Jeg var selfølgelig dum og selvisk, så jeg kunne ikke forstå det til at starte med. Amon var i smerte og chancen for, at hun skulle blive bedre var så lille, at den ligeså godt ikke kunne eksistere. Da hun allerede var så langt henne og havde så mange smerter, blev min mor og jeg enige om at det skulle endes. Hun skulle ikke være i smerte mere :')
Men derfor var det ikke smertefrit for mig. Jeg sad ved siden af hende da dyrlægen sprøjtede den blå væske ind i Amon's system.
Jeg gik ved siden af hende da de tog hende udenfor med kranen. Jeg lagde selv presenningen over hende. Jeg lagde selv træ over hjørnerne af presenningen, for at holde den nede over hende. Jeg var der hele tiden, gennem hele forløbet, og jeg har aldrig fortrudt det.
Jeg sad der hele tiden, men hoppede væk et par gange, da de sidste nervereaktioner fik hendes hoved(og krop) til at lave pludselige bevægelser. Jeg sad der stadig, da hun var væk. Hun var ikke længere i smerte. Hun var væk nu, på vej til himlen og de evige græsmarker, for at have det godt, for evigt.
Der var stadig to kroppe, men kun en sjæl.


Amon var en rigtig dejlig hoppe, som jeg havde store planer med i fremtiden. Jeg vil aldrig glemme hende, eller det der skete.
Det var tre psykisk hårde dage, men hun har det godt og smertefrit nu og det er det vigtigeste.

Amon løber på de evige græsmarker uden smerte.
Jeg savner hende rigtig meget :')
Kommentér på:
DSP Anubis Amon(R.I.P)
Annonce