{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Oldenborg *Kalista* Aflivet 9/6 09 [Himmelhest] 2002

16.886 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Tsen
Kvinde | 39 år | Oprettet: 29. dec 2005


Oldenborg *Kalista* Aflivet 9/6 09

Fødselsår:
2002
Højde:
Kalista er en smart lille dame på som er ca. 1,68 i stang.

Hun vokser dog stadigvæk en del og i det år jeg nu har haft hende er der da kommet mindst et par centimeter mere til....

Opdatering:

Klister er nu omkring 1,69 i stang og nu behøver hun ikke blive større for min skyld - hun kan være svær nok at styre endda :p
Temperament
Kalista er for det meste rolig og meget kælen, men hun har dog en del fuldblod i sig hvilket betyder at hun til tider kan være en lidt hidsig dame!
Hun kan være bange for de mest mærkelige ting - nogle gange tør hun ikke engang gå ind i stalden hvis hun på besøg fremmede steder!
Da jeg fik hende var hun noget doven - men der vejede hun nok også 150 kg. for meget og havde ingen kondi.
Nu er hun (rimelig) slank og hun har er i bedre træning - og det betyder at hun har endnu mere energi til at lave spilopper...
Hun er desværre blevet lidt tyk for mig, men vi gør hvad vi kan for at få hende slanket lidt :D

Opdatering:
Slankekuren har virket, men hun skal dog stadig smide lidt endnu og så skal jeg have redet lidt bedre kondi i hende :)
Gangarter
Skridt: Middel
Trav: Middel
Galop: Middel
Kalista er ikke nogen super gangmaskine hvilket skyldes lidt at hun ikke rigtig vil suge ordentligt frem til biddet. Og det betyder jo desværre at hun smider ryggen og så bliver gangen jo noget trippet...
Men jeg håber på at kan ride noget gang i hende med tiden!
¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Opdatering:
Kalistas gang bliver bedre og bedre... Den er stadigvæk ikke super, men der sker fremskridt og det er det vigtigste...

Opdaterting:
Det går nu virkelig godt fremad med Klister..
Hun begynder at bære sig selv mere og mere især i galoppen kan jeg nu stille og roligt begynde at ride lidt samling ind i hende i korte perioder ad gangen..
Hun suger fint på biddet og hendes gang er blevet meget bedre..
Der sker fremskridt hver eneste dag :-)
Stævner
Kalista og jeg har været til to stævner nu...

Vores første stævne var på Allerupgård Rideklub hvor vi red to DSA 4 års klasser...
Det gik fint og hun tog det hele i stiv arm..

Vores andet stævne var på Vejle Rideskole hvor vi også red to DSA 4 års klasser..
Om lørdagen gik det fint selvom hun var sikker på at dommerbordet var en dræbermaskine..

Om søndagen gik det helt i kage.. Hun var bange for det hele og jeg kunne hverken få hende til det ene eller det andet..
Jeg var totalt sur på hende, men det eneste der er at gøre er at starte nogle flere stævner så hun kan få gloet af..

Kalista og mig har været til en del stævner sammen nu.

Bl.a. Har vi været til nogle klubstævner rundt omkring og vi var også med til 5 års på Fyn i 2007.
I maj 2007 startede vi stævne på KBK ridecenter og det gik helt super.
Vi kom derfra med to andenpladser og en førsteplads.
Vores første førsteplads :D
Men forhåbentlig ikke den sidste.

Vi har desværre ikke fået startet det sidste halve år da jeg ikke kan ride ordenligt fordi ridemulighederne er så dårlige der hvor mine heste står nu.

Opdatering:
Efter mine skønne heste er blevet flyttet er der rigtig kommet gang i min ridning. Jeg er begyndt at få noget super undervisning og det går rigtig godt..

Vi var til 2 indendørs stævner her i foråret 08 hvor det ikke gik så godt fordi Klister skulle glo, men heldigvis tog vi revance denne her weekend.
Lørdag den 26. april 2008 red vi klubstævne i Vestbirk.
Vi red LB1 og LB2 og vi fik ikke mindre end 2 røde rosetter med hjem. Er SÅ stolt af Klister, hun var super fin :D

I Boller red vi vores første LA2 og Klister gjorde det virkelig godt.
Vi red også Lb1 og La1 og der fik vi to 3. pladser.

På KBK vandt vi en Lb.
Stamtavle
FAR: Kasper (OLH 701 DK Oldb.)

FARFAR: Kimmi af Nørhalne (OLH 663 DK Oldb.)

FARFARS MOR: Bitten af Nørhalne (7701165 DK LU)
TIP OLDEFAR: Faibar (OLH 430 DK OLdb.)
TIPOLDEMOR: Mitten af Nørhalne: (ROL 6060 DK DV)

FARFARS FAR: Gay Baron XX (DVE 280 DK DV)
TIP OLDEFAR: Sir Ivor xx (G0327X USA xx)
TIP OLDEMOR: Miba xx (8880243 DK xx)

FARMOR: Felicity (OL 7192 DK Oldb.)

FARMORS MOR: Tornerose ( OL 6938 DK oldb.)
TIP OLDEFAR: Aladdin Tino (OLH568 DK oldb.)
TIP OLDEMOR: Majbrit (OL 6436 DK Oldb.)

FARMORS FAR: Felix Lennestved (7501344 DK LU)
TIP OLDEFAR: First Food XX (OLH 499 DK oldb.)
TIP OLDEMOR: Britta Lennestved (6000037 DK LU)

MOR: Grasana: (DS 11611 DK DV)

MORFAR: Grandeur (DH 342 DK DV)

MORFARS MOR: LU (RDH 1930 DK DV)
TIP OLDEFAR: Luxemburg (DH 257 DK DV)
TIP OLDEMOR: Wanda (DH DK DV)

MORFARS FAR: Grandis (DH 270 DK DV)
TIP OLDEFAR: Grandios (DH 239 DK DV)
TIP OLDEMOR: Gigi (RDH 1234 DK DV)

MORMOR: Chablis (DS 7586 DK DV)

MORMORS MOR: Regny-Elmbo (DS 2701 DK DV)
TIP OLDEFAR: Manometer XX (DH 189 DK DV)
TIP OLDEMOR: Lajla (70000342 DK LU)

MORMORS FAR: Rasant (DH 304 DK DV)
TIP OLDEFAR: Roberto (210800173 DEU Holst.)
TIP OLDEMOR: Adetta (H210355403 DEU Holst.)

Mange af hendes forfædre er - og var - rigtig fine heste og der er da også nogle enkelte A heste ind imellem både i spring og dressur...
Køn
Jep... Hun er en super køn HOPPE med et skønt hoved....
Bemærkninger
Den 20. juni 05 købte jeg Kalista, som 3 års... Hun er nu 6 år gammel.
Da jeg fik hende var hun helt rå. Hendes dårlige form og venlige sind gjorde det dog let for mig at arbejde med hende.
Jeg brugte en uge på tilridning og efter kort tid kunne vi ride udenfor og vi kunne også bevæge os ud på små skridtture.

Lykken varede dog ikke evigt...

Min underviser mente det var en god ide at Kalista kom på stubmark så hun kunne galopere igennem og få brugt sin ryg ordentligt. Jeg syntes ikke hun var klar, men han forsikrede mig om det nok skulle gå...

Derfor tog Kalista og mig fredag d. 9. september 2005 på stubmark. Jeg havde (heldigvis) bedt min daværende kæreste om at gå med, i tilfælde af, at uheldet skulle være ude.

I starten gik det fint, men pludselig begyndte Kalista at bukke og stejle helt vildt. Jeg fløj af og var bevidstløs i et kort stykke tid. Da jeg kom til bevidsthed kunne jeg ikke mærke mine ben og jeg kunne kun med besvær bevæge min overkrop.
Vi bor ud til en stor trafikeret vej, som Kalista løb rundt ude ved - så det var ikke ligefrem et skønt øjeblik!

Nogle veninder kom og fangede hesten og jeg kom på skadestuen.

Heldigvis havde jeg ikke brækket noget og jeg var kun blevet lammet kort af slaget.

Jeg slap dog ikke uden smerter og besvær. Den første måned kunne jeg intet foretage mig og min hjernerystelse forårsagede at jeg stadig ikke kan huske den dag i dag og jeg har stort set kronisk hovedpine. Jeg var også nødt til at droppe ud fra jurastudiet som jeg ellers var startet på i september 05..

Ca. 1 1/2 måned efter ulykken kunne jeg ikke længere undvære min ridning, men da jeg ikke turde ride Kalista begyndte jeg langsomt at ride på min anden hoppe Kat-o. Det gik fint, men jeg vidste jeg var nødt til at komme på ryggen af Kalista før eller siden.
Jeg var kommet til at holde rigtig meget af hoppen og kunne jeg ikke få mig selv til at sælge hende.
Hun er en virkelig dejlig hest med et utrolig kønt hoved - hun er jo bare ung, så hun skal jo lige have en chance for at finde ud af hvad der er rigtig og forkert.

Meget langsomt begyndte hendes og min genoptræning og nu er vi ridemæssigt hvor vi var før ulykken - og mere til...
Jeg er dog mere påpasselig med hvad jeg gør.

En læge har fundet af at to af mine nakke hvivler og mit bækken er forskudt. Så nu går jeg til kiropraktor og massør hele tiden.

Jeg håber at de der læser dette tænker på det som en reminder om at vi ryttere ikke er udødelige.

Efter at have redet min lille fuldblodshoppe i 8 år uden ulykker troede jeg at jeg kunne klare alt - det kunne jeg altså ikke!!!

Mit sidste bud til læserne er - følg jeres første fornemmelse - den er som regel rigtig... Havde jeg fulgt min første følelse var jeg ikke redet ud på stubmarken - for jeg vidste hoppen ikke var klar. Desværre valgte jeg at følge min ridelærers instruktioner da jeg troede han vidste bedst!!!
___________ ___________ ___________ _________
Opdatering.

Efter mine skønne heste er blevet flyttet kan jeg nu komme til at ride i skoven med Klister. Det går bare så fint og hun tager det hele så pænt. Kan da stadig se spøgelser, men som regel bliver hun ved sin skovkammerat som er en dejlig 6 års vallak :)
Vi har også været et smut ved stranden, men det var nu lidt farligt med sand, vand og bølger :p

12.06.2008:

Klister og mig har været ved vandet igen og denne gang var hun ikke så bange. Da først hun kom ud i vandet var det nu alligevel meget sjovt syntes hun.
________________________________________

Efter et år (2008/2009) præget af alt for meget sygdom for Klisters vedkommende, var jeg desværre tvunget til at aflive min dejlige hest i foråret 2009.
Har aldrig før været udsat for noget så smertefuldt. Det var den sværeste beslutning i mit liv, men til sidst var den desværre helt ude af mine hænder, da Kalista simpelthen ikke længere kunne være tjent med at være i live.
Jeg havde i løbet af det foregående år brugt en formue på dyrlæge og vi havde forsøgt alt for at få hende på toppen igen. Desværre holdte hun kun genoptræningen ud, hvorefter hun igen brød sammen og måtte behandles.
Oveni fik Kalista allergi, hvilket gav hende "headshaking syndrom". Hun kunne ikke være udenfor i sommerperioden overhovedet uden at ryste hendes hoved fuldstændig ustyrligt og pruste helt vildt. Hun prustede så meget at hun fik næseblod af det :(
Efter et ophold på dyrehospital, blev beslutningen om at min smukke elskede hoppe desværre måtte aflives.
Den sidste måned af Kalistas liv ville jeg have hun skulle nyde fuldt ud og jeg fandt derfor den skønneste mark, hvor Klister kunne gå og slappe af og hygge sig i selskab med 5 andre dejlige heste.
Jeg havde håbet jeg kunne bruge Klister til avl når hun nu ikke kunne rides, men dyrlægen mente desværre, at det ville være synd for hende fortsat at lade hende leve, så valget blev truffet for mig.
R.I.P. min dejlige pige, du vil altid være elsket og aldrig blive glemt.
Du er savnet af både mig og Kat-o, hver eneste dag.
Kommentér på:
Oldenborg *Kalista* Aflivet 9/6 09
Annonce