{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Harmon 2007

5.534 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

k A
k A
Kvinde | 46 år | Oprettet: 9. apr 2008


Trakehner Harmon

Fødselsår:
2007
Højde:
Pt 166 cm, men vil vokse noget endnu. Han slutter formentlig omkring 169-170 cm.
Temperament
Selvstændig enmandshest, der gerne vil kende sine mennesker. Fornuftig og klog. Kærlig og elsker en rolig hyggestund.
Gangarter
Super skridt med takt energi og overtræning.

Takfast trav med aktive bagben og god rummelighed. Fin skulderfrihed. Potentiale for videre udvikling.

Galop med sikker takt og allerede god balance. Rummelighed og bæring skal blive bedre, men det kommer nok med træning og tid :-D
Stævner
Ingen endnu. Han er kun lige ryttervant. Jeg forventer at uddanne ham og starte ti stævner i dressur både til almindelige stævner og i TAF-regi.
Stamtavle
Far: BLUE HORS ARMANO - efter Buddenbrock/XX. 73% fuldblod. Kåret i både TAF og DV. Kåret med 998 for gangarter i DV. Ved 5 års championatet opnåede han bla 10 for trav og 10 for ridelighed!!

Mor: HANNAH, kåret i hovedstambogen TAF med 8/7,5/7/7/8/7/7,5. 32% fuldblod.

Morfar: BLUE HORS HERTUG, efter Schwadroneur/Donauwind, kåret både i DV og TAF. I DV er Hertug udnævt til Elitehingst, han har opnået opdrætter medalje i sølv samt modtaget Åge Ravns vandre pokal. I TAF er han kåret med 899 for bevægelse. Hertug har som eneste hingst vundet DSA både som 4 års, 5 års og 6 års!! Hertug er A-hest i dressur og har utallige placeringer. 32 % fuldblod.

Mormors far: BLUE HORS SILVERMOON - efter Kostolany/Mahagony. Kåret både i DV (modtaget ærespræmie)og TAF. Silvermoon er A-hest i dressur. I en alder af 20 år (født 1991) lever han stadig i bedste velgående og rides dagligt. Han står nu i sydtyskland.
Køn
Vallak
Bemærkninger
9/9 2011 Jeg har lige fået Harmon i dag. Alt er helt nyt!! Han har aldrig været hjemmefra, men tager det hele i stiv arm. Vi har været på gåtur og arbejdet lidt i ridehuset. Harmon er nysgerrig og går på med krum hals trods han naturligvis er noget usikker.

Harmon er redet ca 15 gange i juni måned og har haft fri siden. Han er derfor kun lige ryttervant.

Jeg kender ham ikke så godt endnu, men jeg tror, at hans specielle sind passer godt til mig. Jeg føler kemien er god allerede.

Jeg håber I vil stemme ham ind.

OPDATERING 1/10 2011: Så har Harmon boet hos mig i tre uger. Kaldenavnet er blevet til Fimpe :-D Han har bare taget det hele i stiv arm, og har lært en MASSE ting meget hurtigt. Han er faldet godt til og nyder mange timers fold hver dag sammen med hans ven Fjurrie og rutinen i stalden er bare på plads :-) Han er super sød at trække med og hovrensningen kører bare derud af! Ridningen startede med nogle dages skridt i sidste uge og i denne uge er vi så begyndt at trave. Det hele går helt perfekt - han er bare en sej lille hest!

OPDATERING D. 3/12 2011 : Så er der snart gået 3 måneder - og de har dælme budt på både op- og nedture!! Først OPTUR - hvor min lille Fimpe viste sig at være super dejlig at arbejde med. Super flink under rytter med en god indstilling til det hele. Han viste sig at være lærenem, følsom og klog - lige som jeg kan li det. Alt tegnede super godt indtil sidst i oktober - så gik det NEDAD!! Efter en weekend med uforklaring tårnhøj feber på mellem 40,5 og 41 og flere dyrlægebesøg uden diagnose, udviklede min lille hest lammelser i bagbenene. Diagnosen blev stille - EHV-1 EHM. På dansk Herpes virus med lammelser. Forløbet var ganske hæsligt :-((( Mange heste, der rammes af disse lammelser overlever ikke, fordi de mister evnen til at stå oprejst, deres tarme går i stå og de mister al kontrol over blære, hale osv. Virus gør at blodkar ødelægges og det medfører bla lammelser og VOLDSOMT hævede ben. Både Ansager Dyrehospital og Højgård Hestehospital var involveret i sagen. Det allerværste var, at der ikke er nogen behandling mod virus - jeg ku bare stå og se på :-((( Man kan INTET gøre....andet end at sørge for at hesten kan nå mad og vand, hvor den nu engang står...og så kan man ellers vente at se, og be til vor herre!! Beskeden var, at blir lammelserne så omfattende, at han mister evnen til at stå oprejst, så er det slut og aflivning er eneste udvej!! Uha det var nogle svære døgn....

Men Fimpe kæmpede - han stod i 2½ døgn på nøjagtig samme sted - svajende som et nyfødt føl, der havde rejst sig for første gang fuldstændig ude af stand til at løfte/flytte sine bagben. Han kæmpede for at stå oprejst, for at spise og for at blive rask. Og pludselig efter 2½ døgn, da jeg kom i stalden, stod han i den anden ende af boksen - HURRA!! Han havde kunnet flytte sig.....og derefter gik det hurtigt fremad. Lammelserne fortog sig hurtigt og lille Fimpe kunne nu gå igen. Han kunne lægge sig og rejse sig - han sov næsten uafbrudt i flere dage. Nu er der gået 5, snart 6 uger - og han er bare frisk igen! Sluppet helt uden mèn, frisk og atter i arbejde!! Hvor heldig har man lov at være :-))) Min lille grå gut er bare en sej fætter - hvis vi kan klare sådan en omgang, så kan vi klare resten af livet :-))....

Nu ser vi frem til igen at arbejde videre. Sygdomsforløbet har givet meget - ikke mindst en stor viden om Herpes virus for mit vedkommende, men i særdeleshed også et særligt bånd og tillid mellem os....Nu blir jeg hver dag mødt af en dejlig brummen og en hest, der straks kommer til lågen...sådan var han betemt ikke i starten. Min lille generte og tilbageholdende hest er blevet til en kontaktsøgende og tillidsfuld hest....

Måske er han genert, måske er han lille, måske er han forsigtig osv osv....men han er fandme sej i sidste ende!! Godt klaret, Fimpe <3
Kommentér på:
Trakehner Harmon
Annonce