{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fuldblod (XX) Tasti XX a klitbo R.I.P 1988

2.320 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Karina j
Kvinde | 43 år | Oprettet: 16. sep 2005


Fuldblod (XX) Tasti XX a klitbo R.I.P

Fødselsår:
1988
Højde:
Ca. 160 - nogle mener godt nok 166, men det passer altså ikke!
Temperament
Tasti er noget hidsig over for de andre heste, fordi hun er anfører. Til gengæld tager hun sig også rigtig godt af sin flok, hvis der sket noget. Hvis der komme en ny hest, holder hun den væk fra de andre, til den er set an, og kommer en hest til skade, lader hun være med at bide, men nusser den i stedet for.
Hun er lidt sky, da hun er blevet mishandlet tidligere, men når hun kender en, kan man gøre meget ved hende. Det tog omkring et halvt år at få hende til at ville nusses, og stadig kan vi kun nusse hende, når hun selv "siger til".
Gangarter
Rummeligt og energisk bevægelsesforløb især i trav (fra kåring).
Da hun er gammel galophest, kan hun selvfølgelig galoppere rigtig, rigtig hurtigt. Det er ret fedt hen over en stubmark! Ellers har hun det med at trippe, når hun skridter, så skridten bliver til halv-trav. Især, når hun går alene eller ikke har været ude længe. Og så går hun også ret tit sidelæns, men det er nu som regel sjovt at bakse med!
Stævner
Tasti er pensioneret væddeløbshest, men vi aner ikke, hvad hun har deltaget i af løb. Vi ved bare, at hun vist aldrig rigtig har vundet noget.
Stamtavle
Hun er efter Earl of Roland, og hendes mor er Tasja efter Aglojo.
Køn
Hoppe, og nej, ikke specielt køn.
Bemærkninger
Tasti har som nævnt været mishandlet, og derfor har hun en del ar rundt omkring, som aldrig går væk. Ellers er hun mørkebrun med en lille stjerne som eneste aftegn. Hun er noget klodset af bygning, og hendes hovede er ret aflangt. Hun er ikke en af de heste, man siger "wauw" til, når man ser hende.
Hun er førerhoppe og er somme tider lidt for bevidst om sit ansvar. Heldigvis ved hun godt, at vi (mennesker) står "over" hende, så hun kunne ikke drømme om hverken at bide eller sparke os, som hun ellers gør ved sine hopper.
Hun har sine øjeblikke, hvor hun kan være utrolig kærlig, men ellers gider hun som regel ikke snakke. Meeen...hun kan altid lokkes med en gulerod. Alle heste elsker gulerødder, men Tasti allermest, tror jeg. Og hun får rigeligt af dem, fordi hun skal have det godt på sine gamle dage. Af samme grund er vi nok somme tider lidt overbærende med hende, når hun laver ballade.
Kommentér på:
Fuldblod (XX) Tasti XX a klitbo R.I.P
Annonce