{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hannoveraner Zouwenir 2012

5.441 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

CarolinePoppClausen
Kvinde | 34 år | Oprettet: 18. jul 2004


Hannoveraner Zouwenir

Fødselsår:
2012
Højde:
Hun er bagud i vækst pga. den hårde start, men dyrlægerne tror på, at hun nok skal indhente det. Forventet højde er 165 cm.
Temperament
Utrolig tillidsfuldt med en enorm livsvilje.
Gangarter
Stævner
Stamtavle
F: Blue Hors Zack
FF: Rousseau

M: Wanessa (http://hestegalleri.dk/gal_visbil.aspx?ID=11484)
MF: Waldsee
Køn
En yndig lille hoppe
Bemærkninger
Wanessas føl blev født onsdag d. 27. juni kl 04:44. Folingen foregik helt uden problemer, og det tog mindre end 15 min. fra vandet gik til føllet var ude.
Alt så ud til at være fint, men det viste sig, at Wanessa ikke var klar med mælk. Vi forsøgte at malke to af de andre følhopper, for at den bare kunne få lidt at spise, men alle føl havde lige tømt, hvad der var. Efter 5 timer havde føllet intet fået, og det var meget kritisk. Dyrlægen ringede rundt, og HELDIGVIS viste det sig, at Ansager Dyrehospital havde noget frosset råmælk, jeg fik lov til at hente. Så babuuu til Ansager og tilbage igen. På dette tidspunkt var der gået næsten 10 timer. Da jeg kom tilbage var føllet helt panisk og gik og suttede på alt, hun kunne komme til. Selv Wanessas pels og væggene. Råmælken blev hurtigt opvarmet og føllet drak alt, hvad den kunne. Herefter fik den hoppemælkerstatning hver halve time. Også hele natten. Gaaab..
Torsdag morgen var Wanessa heldigvis klar med mælk! Jubiii!
Men føllet var desværre ikke uden for livsfare. Der blev taget blodprøve torsdag aften og den viste desværre, at føllet ikke havde fået antistoffer nok fra råmælken fra Ansager. Sidste mulighed for at redde føllet, var en blodtransfusion. Den blev foretaget fredag morgen og føllet havde heldigvis ingen negativ reaktion på transfusionen. Så nu skulle hun gerne være helt klar til livet på trods af en hård start.

Opdatering d. 12. juli 2012:
Det gik desværre ikke helt så nemt :( Føllet var uden energi lørdag og søndag kollapsede hun helt. Dyrlægen kom, og hun fik 1 liter saltvand i drop og straks kørt til Ansager Dyrehospital. Da vi ankom fik hun indlagt sonde, så de kunne fodre hende, samt kateter til alle blodprøverne og antibiotika. Det viste sig, at hun stadig ikke havde fået antistoffer nok, og derfor havde en infektion i kroppen. Derudover manglede hun næring og var meget dehydreret.
Den næste uge fik hun 2 blodtransfusioner, antibiotika 3 gange om dagen og mælk i sonde med et par timers mellemrum.
Mandag var infektionen endelig væk, og hun blev hentet hjem. Personalet på Ansager var blevet helt forelsket i hende og ville slet ikke af med den lille charmetrold.
Tirsdag var hun frisk og ude på fold med Nessa. Hen mod aften havde hun dog stadig ikke haft afføring og da hun begyndte at stå at presse og kigge om på maven, kunne jeg jo godt se, at hun havde forstoppelse. Hun blev skyllet og efter lang tid og lidt hjælp, kom det endelig ud. Desværre blev hun ved med at presse og have ondt i maven. Så ved midnat kom vagtdyrlægen og gav hende tarmafslappende, smertestillende og olie gennem sonde. Endelig faldt hun lidt til ro og fik lidt søvn.
Næste dag ved middagstid havde hun dog stadig ikke haft ordentlig afføring og gik stadig og skrabede i halmen. Jeg tog ingen chancer og kørte afsted mod Ansager. På Ansager scannede de hendes tarme og fandt lidt fortykkelser ved tyndtarmen, så de frygtede hun havde tarmbetændelse. Heldigvis viste blodprøven, at der ingen infektion var. Hendes smerte kunne skyldes, at de store mængder antibiotika havde slået alle de gode bakterier i maven ihjel og ødelagt hendes tarmflora, eller at hun havde fået mavesår. Hun fik behandling for begge og i løbet af aftenen og natten blev hun helt frisk igen. Så nu kan jeg endelig hente hende hjem igen :)
Kommentér på:
Hannoveraner Zouwenir
Annonce