{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Vinûr Himmelhest 1991

1.835 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Løvgreen
Kvinde | 32 år | Oprettet: 26. jul 2007


Islænder Vinûr Himmelhest

Fødselsår:
1991
Højde:
Jeg er ikke sikker men jeg vil skyde på at han er mellem 141 - 146 i stg.
Temperament
Rolig, nysgerrig, simpel og alligevel kompliceret meget svært at forklare, venlig, omgængelig, rar, tvivlende. Vinûr er den type hest som hellere træder et skridt tilbage fremfor at tage diskussion op. Utroligt sensitiv og alligevel fuldstændig nervefast?
Gangarter
Fire :)
Stævner
Ingen
Stamtavle
Importeret fra Island.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Vinûr (eller Vimse som jeg kalder ham)

Vinûr lever bestemt op til betydningen af sit navn, som siges at betyde ven på islandsk. Han er en rigtig god lille hest, og jeg faldt for ham allerede fra første tur jeg red på ham. Han er en meget venlig og høflig hest. Vimse er også lidt sky der skal ikke så meget til før man er farlig men han må bare lære hen ad vejen at jeg ikke er så farlig som han lige synes nogle gange. Det er selvfølgelig heller ikke mere farligt end at man kan bestikkes med et æble ;)

Lige pt prøver jeg at lære ham lidt dressur, og ellers rider jeg ture på ham. Han er vant til (staves) at blive styret via biddet, så han har svært at vende til sidepullen, da han tror lidt det er "frikvarter" når han får den på, og gør lidt som han vil. Jeg har selvfølgelig lagt en række planer, som jeg vil afprøve, og som gerne skulle føre til, at han bliver mere styrbar når det gælder udstyr, som ikke skal igennem munden på ham :)

Opdatering dec 12
Jeg er selvfølgelig begyndt at lære Vimse bedre at kende nu. Han er en meget sky hest, men ikke på den gængse måde. Han er ikke typen som hopper og spjætter og pludselig løber, han er heller ikke bange ude på tur, han kan godt være forsigtig, men heller ikke mere end det, jeg har kun en enkelt gang oplevet, at jeg måtte hoppe af og trække ham forbi noget, ellers kan han altid overtales. Vinur mangler tillid. Tillid til andre heste, tillid til mennesker. Han stoler ikke rigtig på nogen. Pt går han i en løsdrift hvor der kun er en anden hoppe hvor han trives rigtig fint. Men hver gang man kommer derud, skal han lige holde øje med en og sikre sig, at man ikke, vil ham noget ondt. Når man går hen mod ham tøver han, og en gang imellem går han væk fra en. Der plejer jeg dog at følge efter ham indtil han selv stopper, (han løber ikke væk, men går væk og holder øje med en, imens han går), nogle gange går han kun et par skridt andre gange en halv mark. Det virker dog som om han bliver lidt mere afslappet, når han først har fået grimen på, og han finder ud af, at det bare var det man ville. Ang. ridningen er han blevet meget mere fin, og han er blevet bedre til at lytte på de små signaler. Vi har lang vej endnu, men vi er kommet langt siden jeg begyndte at ride ham. Dog har Vinur en tendens til at få ganske travlt, når vi er på vej hjem fra tur, hvilket kan være ganske irriterende, men dette er heldigvis blevet bedre, og det sker heldigvis ikke så tit, at han går i hjem - moade (som jeg kalder det) mere. Men udover denne lille hage, er han rimelig nem at ride og generelt en hest, som ønsker at behage sin rytter :)

Af og til tænker jeg dog på, om vimse skulle have haft fjer istedet for pels, han er nemlig en værre kylling nogle gange ;)


Opdatering August 13
Vimse er blevet erklæret turhest. Vi har haft dyrlægen ude og tjekke ham igennem her i starten af året, og han er blevet erklæret pensioneret. Det har vi valgt at tolke som turhest med en masse skridt pauser. Han bliver stadig holdt igang, men vi tager den med ro. Af og til tror han selvfølgelig at han er fire, og vi er stadig ude og få os en strakt galop, men vi rider ikke på bane. Vi er til gengæld blevet rigtig gode til lidt schenkelvigninger samt versader når vi skridter varme ;)

Det har taget mig et år at lære Vimse at kende, og han er i stor grad en hest som skal rides efter fornemmelsen. Hvornår skal man lade ham, hvornår skal han afledes og hvornår skal man stoppe helt op. - Han får frygteligt travlt noglegange ude på tur, og der er ikke det helt store mønster i, hvornår det er vi pludselig har travlt? Det har været frygteligt frustredende for både ham og jeg og det har ført til mange kampe. Jeg har selv været meget i tvivl om hvordan jeg skulle håndtere problemet, fordi det kommer pludseligt og pludselig er han normal igen? Han bliver meget fjern når han får "travlt" og ingonere selv de mest simple signaler, og skridter derud af i stavgang (traver vi er det dobbelt tempo af hvad vi plejer). Men jeg er blevet meget bedre til bare at slappe af og tage det stille og roligt når han får tralvt, og han gør det heller ikke i samme grad eller nær så ofte mere. Det er dejligt når man begynder at mærke at man kender hinanden :) Han er virkeligt begyndt at går få de finere "tur signaler" (som jeg kalder dem) og 9 ud af 10 ture er han skøn og dejlig og en kæmpe fornøjelse at ride. Derudover går han ikke væk fra mig på folden mere men står pænt og venter. Jeg er begyndt at ride ham ind fra fold med et torv om halsen, og jeg kan også nu på de fleste ture nøjes med at styre ham i kapsun delen på hackamoren, så vi har virkelig gjort fremskridt her på det sidste. Pt bliver han stående hvor man han har sat ham, når han bliver striglet, så jeg bruger ikke engang grimen mere mellem op og ned sadling. Han er også generelt med nem at have med at gøre fra jorden, og når man lige lære hans følsomme sider at kende, er han det også fra ryggen :)


Opdatering sep 14
Mange ting er sket. For det første er jeg blevet heste ejer, og Vinur er nu min :)
Jeg har overtaget Vinur og flyttet ham op til min veninde i Holbæk, hvor han skal bo i Olle kolle med hendes to tinker hopper: Harmonie og Aicha. Jeg har valgt at pensionere ham, jeg havde ikke selv tiden til ham, og det havde hans tidligere ejer heller ikke. Jeg havde heller ikke lyst til at aflive en sund og rask gammel hest... Derfor arrangerede min veninde Kristina og jeg, at han kunne komme op og bo på hendes gård med hendes to heste. Her ville han få sin egen "seng", en stor fold med græs, to tøser som selskab, og han ville bliver set til og fodret hver dag. Han skal ikke lave andet end at nyde livet og sin nye tilværelse som pensioneret.

Han er nu blevet flyttet og det kunne ikke gå bedre. Jeg besøger Kristina så tit jeg kan, for at hjælpe til med gården, hestene og selvfølgelig nyde det gode selskab. Vimse har det som blommen i et æg, og jeg kunne ikke være lykkeligere for min beslutning om at flytte ham. Jeg savner selvfølgelig lige at kunne tage ud til ham og ride en tur, men det er intet mod den glæde som jeg føler når jeg tager til Holbæk, og ser hvor glad og tilfreds han er :)

Vinur skal aldrig mere have ny ejer, skal aldrig mere flyttes, ingen nye parter, han skal bo hos Kristina på Strandgården, og det bliver det sidste stop inden han træder over på den anden side. Vinur har lært mig mange ting om heste og om mig selv, jeg skylder ham at tage mig godt af ham her på hans gamle dage, det føler jeg bedst at jeg kan gøre ved at give min følsomme ven et trygt og roligt miljø at bo i, hvor der ikke er andre end nogle enkelte mennesker og nogle dyr at tage hensyn til. Hvem ved hvad en hest har set og oplevet gennem sit liv? Hvor mange ejere, ryttere, parter, heste og hjem den har skulle tilpasse sig? Det eneste jeg ønsker for min gamle ven, er et trygt og fredeligt eksil, hvor der er så få så muligt at tage hensyn til, og hvor der forhåbentligvis er masser af plads til bare at være hest.

Når tiden er inde og såfremt han ikke dør af naturlige årsager, vil jeg sørge for at han får fred her på Strandgården, hans sidste hjem inden den anden side..

2016
Så er Vinur sendt over på den anden side. En dag i marts kom dyrlægen ud. Det var stille og roligt, jeg havde købt en masse æbler og gulerødder til ham og hans to veninder. Da tiden var inde, trak jeg ham om på den anden side af staldbygningen, han nåede slet ikke at opdage noget inden han sov.

Tak for nogle gode år gamle ven<3
Kommentér på:
Islænder Vinûr Himmelhest
Annonce