{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Lancelot [Himmelhest] 2005

3.336 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Marie K
Kvinde | 28 år | Oprettet: 8. apr 2008


Trakehner Lancelot

Fødselsår:
2005
Højde:
Han er ca. 174 cm
Temperament
Helt fantastisk. Han er en hest, der tager langt det meste med ophøjet ro. Han er meget opmærksom på sine omgivelser, men han er aldrig hverken dum eller vild. Han har også en helt fantastisk arbejdsenergi, og han er altid super glad - en sand fornøjelse!

Han er desuden helt trafiksikker og glad for en tur i skoven!

Han er bare den vildeste charmer, og han er bare altid glad og positiv. :-)
Gangarter
Alle 3 gangarter er over middel.
Skridt: Stor overtrædning selvom han går samlet
Trav: Super svævende - en rigtig gummibold
Galop: Over middel: vi arbejder med tempoovergange samt op-ad-bakke tendens.
Stævner
Han har med tidl. ejer startet LA1 på c-plan til ca. 73 %.

Kolding Rideklub C-stævne (26/1 - 2014)
LA2: 67,931 % (placeret som nummer 6)
Dommers kommentar: Dejlig hest
Min kommentar: Jeg gik efter et stabilt program, da det var mit første stævne, og det var, hvad jeg fik. Super godt tilfreds: http://www.youtube.com/watch?v=aWCL1ALVs9g&feature=youtu.be
Stamtavle
Ja, en ret lang en. Super dressurafstamning. Her er et uddrag:
F: Hofrat
FF: Gribaldi
FM: Habsburg II
FFF: Kostolany
FFM: Gondola II
FMF: Guter Planet
FMM: Helvetia II

M: Laudatio II
MF: Kostolany
MM: L'amour
MFF: Enrico Caruso
MFM: Kapstadt
MMF: Wie Ibikus
MMM: Layana
Køn
Vallak
Bemærkninger
Kort version: Verdens ultimativt dejligste hest!
Lidt længere: Lancelot (eller Lasse) er en sød og rar vallak, som jeg netop har overtaget sammen med min søster den 17/2 2013. Han er super velgående, og har indtil videre har han taget det meste med ophøjet ro, og tager generelt flytningen rigtig pænt. Han er rigtig opmærksom på sin rytter og er en rigtig 'pleaser'. Han gør virkeligt sit bedste for at møde rytterens krav.
På stalden er han en rigtig hyggeprins, der ELSKER opmærksomhed og vil nusses hele tiden.
Jeg vil opdatere både tekst og bedre billeder snarest, og når jeg lærer ham bedre at kende.

21/2 2013: Første eneundervisningstime. Det gik super godt! Jeg har en lille knæskade, som jeg døjer med, men jeg fik alligevel redet i 25 minutter, og han var super lækker. Fik ham virkeligt op og bære ham selv og lavede nogle schenkelvigninger, versader, mm. Til sidst red min underviser lige et par omgange, hvor hun tog en skråt igennem med versade i galop. Det tog han super flot!

Opdatering 28/3 2013:
Det går stadig super fantastisk med Lasse. Han er bare altid positiv og veloplagt. Han er kommet i bedre form og har tabt lidt af hængemaven, hvilket er klædeligt ;-)

31/5 2013:
Det har stået lidt stille med Lasse her på det sidste, fordi han fik en rigtig træls hovbyld for nogle uger siden. Vi er dog i gang med genoptræningen, som han er fantastisk sød til. Man kan slet ikke mærke, at han ikke må gallopere. Fra i morgen kommer han på græs, hvilket han sikkert bliver rigtig glad for (og tyk af). Jeg red min første skovtur på ham i dag, og han vippede ikke på et øre. Det er fantastisk, når man er en lidt nervøs rytter, som jeg selv er!

18/8 - 2013
Puh, der er sket meget. Vi fandt ud af, at Lancelot i forbindelse med hovbylden havde pådraget sig en fraktion på hovbenet, som krævede over en måneds boksro. Derfor har vi jo, desværre, været sat noget tilbage, men NU er vi i fuld gang med genoptræningen. Sidst i september burde vi være i topform igen ;-)
På trods af alt dette, så er jeg helt overbevist om, at Lancelot er den helt rigtige hest for mig. Han er bare den bedste!

Hvis der er interesse findes der video på youtube med tidl. ejer Simone Hoppe: http://www.youtube.com/watch?v=CcvSs6u7nTU


Jeg forbeholder mig rettigheder til alle billeder!

Efter lang tids skadesforløb blev Lasse aflivet den 6/1 2015. Han er og bliver verdens dejligste hest, og en ven, som jeg aldrig vil glemme. Beslutningen er den rigtige, og jeg ved, at han har det bedre på de evige græsmarker. <3
Kommentér på:
Trakehner Lancelot
Annonce