{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Palomino Richelieu's Fièvre d'or 2013

18.705 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Richelieu Horses
Kvinde | 38 år | Oprettet: 21. feb 2004


Palomino Richelieu's Fièvre d'or

Fødselsår:
2013
Højde:
Maj 2017: 175cm

115 cm ved fødsel - stor dreng! Forventes ca. 168-170cm
3,5 måned: 135cm
5,5 måned: 142cm og 147 bagtil
27.10.13 ( 6 måneder og 3 uger): 143,5 cm fortil og 150cm bagtil.
23.11.13 (7,5 måned) : 145cm fortil og 152 cm bagtil.
26.12.13 (8,5 måned): 150cm fortil og 155cm bagtil
21.04.14 (1 år og 14 dage): 160cm fortil og 162cm bagtil
7. Juni (1 år, 2 måneder) 160/161 fortil og 163/164cm bagtil
Marts 2015: 167cm
Temperament
Kærlig, nysgerrig, imødekommende og fuld af livsglæde. Han vrinsker til mig når jeg kommer og løber gerne hen til mig på folden - han er en charmetrold ud over alle grænser.
Han er dog også hingst og har attitude og selvtillid ; lige som det skal være :-)
Gangarter
Han har en særdeles god haseaktion med elektriske bagben og han bevæger sig med rigtig god op-ad-bakke tendens. Specielt skridt og galop er særdeles god, rummelig og meget taktfast med super indundergriben. Han traver ligeledes med super haseaktion.
Han har fået 8 og 9 i karakterer til følskuer !
Stævner
Kåring DSAH shagya, anglo- og sportsarabere
9-9-8- 8 -7 - 8-8-8 - 9
Bedst kårede hingst og BEST IN SHOW

Kåring 2016 PSA
Årets hingst !

9 - 9 -8 - 8 - 7 - 8 - 8 - 9 -7 -9
9 i farve (vinder af denne kategori)
7 - 7 i springning

Følskue PSA 31.8.2013 - ÅRETS FØL 2013!

Årets Hingsteføl
Bedste palomino
Best in Show

9-8-7-9-9

Fiévre gjorde rent bord og løb med alle de titler han overhovedet kunne. Vi er meget, meget stolte!!


Følskue DSAH, Middelfart d 17.8.2013

Nr. 2 i sin klasse med 8-9-7-8-8
Desværre var han ikke i gear på dagen, præget af sin vækst og så blev han bedømt som araber, hvilket ikke passer optimalt til ham, da han er varmblodstype og avlet herefter.

Roskilde Dyrskue 2015:
Stamtavle
Far: Shulay Gold Fever - vores egen hingst

Mor: Meklenborgs Celimé

Mormor: Cassiopeia Gamborg (den kendte Gamborg stamme)

Morfar: Blue Hors Don Schufro

Oldefar: Kawango
Køn
Hingst
Bemærkninger
For at følge vores hverdag, kan I følge os på Facebook under Richelieu Horses eller ww.richelieu-horses.dk

WHEN DREAMS COME TRUE!!!!

Den 4. april kl. 22.05 kom vores længe ventede føl til verden. Det blev en lidt hård foling for hoppen, da han var en stor dreng, men ud kom han.
Hoppen havde termin d. 2. april og satte gule vokspropper d. 4. om morgenen kl. 7. Allerede til middag var de hvide og da jeg tog dem ind kl. 16 kunne jeg se, at der ville komme føl sammen aften.
De fik deres aftensmad kl 19 og derefter fred og ro til hoppen. Vi fulgte hende inde fra kameraet og da fosterhinanden kom til syne var vi på pletten til at hjælpe hende. Heldigvis !

Og da den dejlige dreng kom til verden skulle det vise sig, at drømme kan blive til virkelighed!! Vi fik alt hvad vi kun havde turde drømme om de sidste mange, mange, mange år.
En stor, sund og smuk palominohingst med tre høje sokker, kronrand på sidste ben og blis og så er han tilmed non-seasonable, hvilket vil sige at han holder sin smukke guldfarve året rundt.
Han er efter vores egen hingst - den hest som af alle har sat størst fodspor i mit hjerte og som er mit hjertebarn og absolutte soulmate. Derfor har jeg hele tiden vidst, at jeg ville forsøge at lave et palomino hingsteføl efter ham.

Han målte godt 115cm ved folingen, så han er en stor dreng.
Han er så utrolig tillidsfuld og imødekommende og vrinsker, uddeler kys og vil nusses.
Og han bliver bestemt ikke mindre dejlig for hver dag (eller time) som går.

Han er efter vores egen hingst Shulay Gold Fever og ud af Meklensborgs Celimé / Blue Hors Don Schufro / Kawango / Gunnar
Han er 29,5 % OX-araber, en anelse fuldblod og resten varmblod. Han vil blive stillet til følskue hos Palomino og sportsaraber-forbundet.

Jeg forventer han bliver ca. 170 +/- et par cm. og han er en absolut beholder og forhåbentlig efterfølger til sin far om nogle år.

Han er fuldstændig fantastisk og jeg har elsket ham fra det sekund han kom til verden. Han kiggede på mig, vrinskede til mig og derfra vidste jeg, at her var en hest som kunne få samme betydning som hans far.

Han er så utrolig kærlig og tillidsfuld og samtidig fuld af spilopper. Han formår at slå krølle på sig selv på folden, når han øver pirouetter, buk, stejl mv - præcis som hans far også gør på fold.

Nyd ham - Richelieu's Fièvre d'or (sin fars navn på fransk - og på dansk 'guldfeber', hvilket var oplagt med vores franske stutteri og efternavn)

Jeg har stadig ikke helt forstået det - det ER virkelig en drøm som er gået i opfyldelse og jeg er VILD med ham! Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden byder for denne skønne dreng !

11-04-13
I dag er Fièvre 7 dage gammel og han er kun blevet endnu mere fantastisk for hver eneste dag. Han udvikler sig virkelig hurtigt og vi imponeres hver dag.
Han er en rigtig kæk dreng som allerede har fundet ud af hvad tænderne bruges til - og har også glemt at hans menneske stod i vejen, da han skulle øve sine vilde bukkespring. Tosse. Han fandt hurtigt ud af, at det ikke var så god en idé hverken at smage eller sparke på mennesker og så blev vi enige om at kysse og nusse i stedet - det faldt i god jord for begge ;o)
Han er fuld af personlighed og jeg er fuldstændig forelsket i min dreng!!

30-07-13
Så nærmer vi os at Fiévre er 4 måneder. Han er alt hvad jeg kunne ønske, fuldstændig fantastisk.
Han er en meget stor dreng - målte som 3,5 måneders allerede 135cm og ca 140 bagtil. Han vil op ad i livet. Så forhåbningerne om et slutmål på ca. 170cm er nok meget realistisk.
Han har et fuldstændig fantastisk temperament og kan alt og lidt til af hvad man kan ønske af et føl på den alder.
Nu glæder vi os til resultaterne til følskuerne og så skal han ellers bare være føl og vi skal nyde hver dag, som vi også har gjort hidtil.
Nyd billederne af ham - min skønne, skønne guldklump!
Kommentér på:
Palomino Richelieu's Fièvre d'or
Annonce