{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hannoveraner William [Himmelhest] 2008

4.077 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

trine b. rasmussen
Kvinde | 27 år | Oprettet: 15. sep 2007


Hannoveraner William

Fødselsår:
2008
Højde:
170 cm.
Temperament
Han er vågen overfor pludselige bevægelser og høje lyde, hvilket er klart eftersom han ikke er så gammel endnu. Fra jorden af gør han intet, andet end at puste sig lidt op, hvis han bliver bange. Ellers er han den mest rareste hest.
Gangarter
Skridt - middel.
Trav - over middel.
Galop - over middel.

Han har en super lækker bagbens aktion.
Stævner
Håber vi kan blive klar til evt. 5 års championat.

D. 2/6 - 2013 var William & jeg til vores første stævne i Nykøbing Falsters rideklub. Vi red LD2 & LC1. Det blæste voldsomt, og der var meget larm, men William var totalt kold overfor det hele. Han ikke så meget som kiggede eller vippede et øre. I LD2 red vi 65% og blev 1. uplaceret og i LC1 red vi til 60%, men der drillede han mig også lidt. Men det vigtigste af alt, var at William var sød og rar at have med og han ikke panikkede. :-)
Stamtavle
F: Wolkentanz II

M: Elli A
MF: Espri
Køn
Vallak.
Bemærkninger
William er min nye hest, som jeg fik d. 5/4 - 2013, så jeg har ikke haft ham så længe endnu. Han er min første hest, så der er en hel del man skal vende sig til, især da han også er unghest.

William er super nem at håndtere, når først han er rolig. Jeg har haft lidt problemer med ham i starten, da han skulle falde til. Han er meget tryghedshest, så han havde de første par dage svært ved at vende sig til mig. Men efter en masse tid med ham, lukkede han mig endelig ind. Og når først han har gjort det, er han bare jordens sødeste hest. Han er nem at komme til og nem under ridning. Jeg er allerede super glad for ham, og ser frem til en masse år med ham. Er sikker på at vi nok skal komme langt :-)

14/6 - 2013
William udvikler sig for hver dag der går. Han er ikke så tynd mere, og man kan se at de manglende muskler begynder at komme. Pt. prøver jeg, at få ham longeret i pessoa 2 gange om ugen. Han er super cool, siger slet ikke noget til den. Til gengæld går han super fint. Selvfølgelig er der flere dage ned, og et par dage op. men sådan er det med unghestene.
William er en helt igennem fantastisk og speciel hest. Han er ikke ligesom alle andre. Han kan ikke lide at blive kysset på mulen, det er kun mig der må gøre det. Han er kærlig og elsker at stå og nusse. Det kan vi gøre i flere timer. Hans bløde mule er noget af det bedste jeg ved <3 Selvom jeg kun har haft William i lidt over 2 måneder, så er han allerede alt hvad jeg behøver. Jeg savner Moonie, men William skal nok kunne leve op til mine forventninger. Og jeg er sikker på, at en skønne dag skal vi nok blive til noget stort. Det kræver bare en helt masse træning. Og det er vi godt igang med.

21/8 - 2013
en lille opdatering fra William & jeg. Det går super godt med William for tiden. De sidste par dage har han leveret de bedste ture til dato, under ridningen og vi er påbegyndt lidt schenkelvigninger. Det er lidt tid siden, at jeg har fået en ridetur med stejl og hop men det slår nu stadig klik i hans hovede nogle gange, men sådan er det med en fræk unghest. Han er stadig meget opmærksom, men ikke andet end det kan rides ud af ham. Han gør nogle underlige ting, jeg forstår ikke altid heeelt hvad der forgår oppe i det lille baby hovede ;-). Han er fræk på folden, hver dag kommer han ind med ny skrammer, men heldigvis aldrig alvorligt. Hver gang jeg skal hente ham fra folden, så skal jeg bare fløjte, så er William på vej i fuld galop og det er en så rar følelse <3 Han udvikler sig for hver dag, men han har stadig meget at lære. Men jeg er sikker på det nok skal komme!


Den 30/4, fik William erklæret betændelse i facetleddende - lige der hvor sadlen ligger og jeg sidder. Efter flere måneders genoptræning, uden nogen fremgang, blev han erklæret uanvendelig af dyrlægen. der kommer aldrig nogen op på William igen. Det gør så ondt, men min stakkels lille skat har selv så ondt, at det kun kan være det bedste for ham. han fortjener ikke at have så mange smerter. bare han får sadlen på ryggen, og går rundt i en longe panikker han fuldstændig og stejler og bukker, indtil sadlen bliver hevet af ham igen.. det gør ondt at se, for så har man sgu ondt.. så nu er det bare med at nyde den sidste tid, med verdens aller smukkeste og aller dejligeste hest. hold kæft hvor er det hårdt <3

D. 3/9 forlod William os. Han stod med hovedet i mine arme, lige til sidste åndedræt og han tog det hele så flot. Han var så dygtig og rolig. Men hvor gør det bare ondt og jeg fatter slet ikke, at han ikke står ude på folden og venter på mig mere. Han er bare væk.. Aldrig mere skal jeg kysse hans bløde mule.. Det er ufatteligt. Min dejlige skat. Må du hvile i fred. Jeg ved, at du har det bedre nu <3
Kommentér på:
Hannoveraner William
Annonce