{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Haflinger Skelgårdens Aslan HINGST 2003

11.619 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Pernille  S
Kvinde | 39 år | Oprettet: 1. nov 2005


Haflinger Skelgårdens Aslan HINGST

Fødselsår:
2003
Højde:
147 cm m. sko.
Temperament
Rolig, intelligent og arbejdsvillig.
Gangarter
"Bevægelsen god i skridt, god og aktiv i trav og ret god i galop." (Kåring HAD 2007) Skridt: 8; Trav: 8; Galop: 7.
Stævner
Kåring HAD 2005: 1-årig avlsgodkendelse.

Roskilde Dyrskue 2006: 23 p.+ nr. 3 i mønstringskonkurrence for seniorer med 47 p. ud af 50 mulige.

Kåring HAD 2006: 1-årig Avlsgodkendelse. 8 778 77 887 8

D-stævne DARC nr. 2 i LC2 med 74,34 % (Aslans første stævne).

Roskilde Dyrskue 2007: 23 p. + ærespræmie, Nr. 4 i Sjællandspræmiekonkurrencen (Skuets bedste Hingst), Nr. 3 i mønstringskonkurrence for seniorer med 44 p.

Landsskue, Herning 2007: 23 point, Nr. 5 i konkurrencen om Skuets bedste Hingst, Nr. 2 i mønstringskonkurrence for seniorer m. 46 point, Nr. 6 i mønstringskonkurrencefinalen.

Gørlev Hesteskue 2007: 23 point og ærespræmie.

Kåring HAD 2007: Kåret i 2. kl. A med karaktererne: 8788 88 887 8. Reservevinder, Sjælland.

Udv. D-stævne DARK 20.04.2008: LC1: 64,17% og LC3: 60,00% (han var lidt træt i LC3'en derfor resultatet...)

D-stævne DARC 25.05.2008: Nr. 2 i LC3 med 61,25%, 0-runde i 70 cm. spring.

Roskilde Dyrskue 2008: 23 point. Nr. 2 i mønstringskonkurrencen for seniorer med 46 p. Nr. 7 af 14 i gangartskonkurrencen med 80 point.

Landsskue, Herning 2008: 23 point og ærespræmie. Nr. 5 i Konkurrencen om Skuets Bedste Hingst. Vinder af mønstringskonkurrencen for seniorer. Nr. 2 i mønstringfinale på tværs af klasserne.

Roskilde Dyrskue 2009: 23 point og ærespræmie. Vinder af mønstringskonkurrencen for seniorer med hele 49 af 50 point. Nr. 4 i gangartskonkurrencen.

Landsskuet 2009: 23 point. Nr. 4 i Konkurrencen om Skuets Bedste Hingst. Nr. 3 i Mønstringskonkurrencen for seniorer.

D-stævne OHR 19.09.2009: LD met. B4 nr. 2, Rytter: Malou M. Olsen (som vandt klassen på hendes anden pony - Begge startede hun for første gang denne dag).

Roskilde Dyrskue 2010: 23 point og ærespræmie. Vinder af mønstringskonkurrencen for elitemønstrere med hele 49 af 50 point. Nr. 6 i Sjællandspræmiekonkurrencen.
Stamtavle
Far: Koldborgs Aslak HAH 18
Mor: Alice HA 51
Morfar: 1290 Ahorn
Køn
Kåret Hingst
Bemærkninger
Kåringsbeskrivelse:
"Middelstor, racetypisk, harmonisk og stærk hingst med passende dybde og bredde. Kønt hoved, noget kort hals. God skrå skulder, middellang, velmarkeret manke. God overlinie med lidt lang men velfungerende lænd. Passende føre og korrekte forlemmer, dog lidt korte koder. Særdeles gode baglemmer. Bevægelsen god og taktfast i skridt. God og aktiv i trav. Ret god, lidt på forparten i galop.
8788 88 887 8 – Kåret i 2. kl. a." Kåring HAD 2007

"Mellem stor hingst, racetypisk, god dybde og bredde, kønt og ædelt hoved, lidt kort hals, god skulder, markeret manke, god overlinie, korrekte men kraftige forlemmer, korrekte baglemmer, haserne ikke tørre nok, ret god i skridt, god i trav, ret god i galop. 8778 77 887 8" Kåring HAD 2006.

"Middelstor hingst m. god farve, god type m. god dybde og bredde, udtryksfuldt hoved, kort hals, god skulder m. god mankemarkering, god ryg, læng og kryds, korrekte forlemmer m. korte koder, korrekte baglemmer, bev. i skridt korrekt, men ikke særlig rummelig, god i trav og middel i galop. 7678 78 787 7" Kåring HAD 2005

Dommerne har bl.a. sagt om Aslan: "Der kopf ist wunderschön! - Han vil sandsynligvis kunne forbedre hovedet hos mange hopper" og ”En meget velafbalanceret hingst med et særdeles godt temperament.”

Aslan lærte jeg at kende da jeg fik ham i træning i 2005 op til han skulle til kåring første gang. På det tidspunkt var han 2 år, og ud over at han kunne trækkes var han ikke trænet overhovedet. Jeg faldt pladask for hans arbejdsvillighed og selvstændighed. Selv om jeg har haft med avlshingste at gøre gennem flere år var det klart for mig for første øjeblik at han var noget specielt. Han fulgte mig bare tillidsfuldt overalt, da først vi var kommet på bølgelængde, ivrig efter at udføre næste opgave tilfredstillende. Det kan være svært at tro, men unghestenykker det har han aldrig haft.

I maj 2006 kom han igen for at skulle klargøres til Roskilde Dyrskue og den efterfølgende kåring. Roskilde gik rigtigt nemt. Han opnåede 23 point og vi blev udtaget til mønstringskonkurrencen hvor vi blev nr. 3. Jeg begyndte så småt at overveje tanken om at købe ham, for ville han være til at undvære? Ulig fra mange andre hingste når de er på dyrskue og ikke lukker et øje kunne man tidligt om morgenen finde ham liggende flad som en pandekage i hans boks og snorke. Jeg tror at det var ligefør han begyndte at forvente at der kom en om morgenen og kløede ham lidt mens han overvejede at stå ud af fjerene.
Efter dyrskuet begyndte jeg at tilkøre ham. Med lidt hjælp gik det også rigtig fint og jeg blev overbevist om at ham var jeg nødt til at eje. Der var kun 1 måned til kåringen og jeg var ikke helt tilfreds med hans bevægelse og begyndte derfor på lidt intensiv træning fra jorden, da der ikke rigtig var tid til at tilride ham. Det lykkedes at hæve hans skridtkarakter fra 7 til 8!
Han har i 2006 været den 3. mest benyttede haflingerhingst i Danmark i antallet af totale bedækninger. På Landscenterets Top 10 ligger han på en delt 1. plads for bedækninger af HAD-registrerede hopper. Hvilket er rigtig, rigtig flot, da det er hans første bedækningssæson. En stor fjer i hatten at det ikke bare er kåringsdommerene, men også hoppeejerne der synes om ham.
Omkring efterårsferien begyndte jeg at tilride ham. Første gang trak min veninde ham – mest hvis nu han skulle vippe mig af og løbe sin vej. Det ville jo være forfærdeligt hvis lille Lise fra rideskolen stødte ind i ham, men ingen problemer. Ingen buk, ikke noget. Dagen efter red jeg alene i skoven på ham, og han gik bare – nå ja nu var det det han blev bedt om.

I Januar 2007 var han en måned i ridning. Desværre havde jeg ikke selv tid til at ride nok til at få grundridningen ordentligt på plads hvor end jeg gerne ville. Derefter overtog jeg ham selv igen sideløbende med at vi fik undervisning. 21.04.07 var Aslan og jeg til Hingsteparade på Dortheaslyst. Det var første gang han blev fremvist "i byen" under rytter. Det gik bare rigtig godt. Der var et par kiks, men hans alder og niveau taget i betragtning var det ok. Hverken ham eller jeg er vant til at ride foran en masse mennesker, så både rytteren og ejeren var super tilfreds :) 14 dage efter startede vi et lille lokalt klubstævne hvor han gik LC2 til 74,34%
I 2007 kan der føjes 23 point + ærespræmie både i Roskilde og Gørlev til listen over Aslans bedrifter, 23 point til Landsskuet og en 3. plads i mønstringskonkurrencen i Roskilde samt 2. plads i Herning. Aslan var i år også med i den store Roskildekvadrille og med i haflingershowet i Herning, hvor han også indførte at i pauserne mellem alle hans gøremål, var hans boks et glimrende sted at ligge sig for at tage en middagslur eller to i løbet af dagen…

2008: Dette er året hvor der virkelig er kommet skred i vores træning og vi var i september en tur på Vilhelmsborg hvor materialprøven blev bestået med bl.a. 10-taller for ridelighed og temperament. Årets dyrskueresultater kan I se under stævner. Uddannelsesmæssigt er det dressuren som niveaumæssigt er rykket mest. Træningen af traverser og skridtpirouetter er begyndt krydret med lidt piaffe! Det er bare super skønt og Aslan elsker udfordringerne. Spring bliver det ikke til så meget af, mest til afveksling og lidt hjernegymnastik, men hans teknik og bascule er efterhånden rigtig god. 2008 er også året hvor jeg har fået min helt egen stald og Aslan har fået 3 nye legekammerater: Moonlight, min blandingspony som han efterhånden har gået sammen med et års tid og de to shettere Svafner og Trym. Alle 4 leger rigtig godt sammen og Aslan elsker at have muligheden for at være heste-social. På trods af at han går ind i sit 6. år har der ingen problemer været med at lukke dem sammen!

2009 har været året med gode dyrskueresultater og endelig vandt vi mønstringskonkurrencen i Roskilde efter flere år i top 3. Aslan er efterhånden færdigudviklet og blev på Landsskuet rost under en af præsentationerne for den betydelighed han nu fremstår med. Vinteren over er Aslan blevet mere øvelsesstærk og piaff'erne må man sige kommer som skidt fra en spædkalv - og med et godt løft - og derefter ud i fri trav på første takt, så kom ikke og sig at de ikke kan de små "gule." Springningen er der også kommet god gang i. Ham bliver nu sprunget af Malou M. Olsen på 13 år til træning har de været over 120 cm så kun tiden vil vise hvad det fører til - godt ser det ud. Her i 2009 er også hans første afkom blevet fremstillet; Først en 2-årig søn Gandrupgårds Apollo som opnåede 22 point på Østjydsk Fællesskue hvorefter han blev fremstillet til kåring hvor han opnåede 1-årig avlsgodkendelse hvilket man kun kan være stolt af. Til Føl- og Plagskuet i Gørlev vandt sønnen Alladin e. Abbi Rundhøj konkurrencen om Skuets Bedste Hingsteføl - Endnu et godt resultat til et Aslan-afkom.

Se et par af hans afkom her:
http://www.hestegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=50077&ipc=162576
http://www.hestegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=57234&ipc=184047


Aslan står til avlsbenyttelse i sæsonen 2010. For yderligere oplysninger: 22815087 eller pernille@dsr.life.ku.dk

Aslan står opstaldet på Kirkevej 26, 4572 Nr. Asmindrup

Kommentér på:
Haflinger Skelgårdens Aslan HINGST
Annonce