{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Gande [Himmelhest] 1983

1.811 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Athos&Nanna<3
Kvinde | 28 år | Oprettet: 14. aug 2011


Fjordhest Gande

Fødselsår:
1983
Højde:
148cm
Temperament
Gande har det blideste og kærligste væsen. Han vil gøre alt for at please sin ejer og kommer altid når man kalder. Han bliver meget energisk og beskyttende når der kommer damer på folden. Lige pt står han sammen med to damer, og dem er der ingen der skal komme i nærheden af (undtagen os selvfølgelig).
Han viser den gode side af en fjordhest - pålidelig, trofast, sød, kærlig, til tider doven, beskyttende og helt igennem fantastisk.
Gangarter
Standard "gammeldags" type fjordheste gang. Men super behagelige gangarter.
Stævner
Tidligere ejer har redet dressur på ham og stillet stævner.
Stamtavle
Stamtavlen er desværre ukendt.
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Gandalf, i daglig tale kaldet Gande, er den sødeste fjordhest i verden!
Men hans små zebrastribede ben, hvirvel i panden og søde stritman, er han bare det kæreste.

Vores historie:
Jeg var aldrig selv ude at kigge på Gande, fordi en julemorgen 2004, blev jeg vækket med en gulerod og et navneskilt i hånden, og så skulle jeg lige med ned i stalden.. Først troede jeg det var et marsvin el. lignende, men da vi kommer ned i stalden og jeg ser det "enorme" store gule dyr der står der, bliver jeg utrolig chokket. En hest! Og der begyndte vores rejse.
I starten da jeg havde Gande var jeg meget nervøs omkring heste, havde kun hygge redet på min oldemors fjordheste, og nu havde jeg min egen. Det tog mig lang tid at blive tryg ved ham, men da vi fik knyttet bånd, var det et bånd der aldrig er blevet givet slip på. For da jeg lærte den store gule fjollebolle at kende, fandt jeg ud af at han bare var et kæmpe nussehoved.
Jeg begyndte at ride på ham og det nød jeg meget, han var så sød og så tillidsfuld!
Pga. en masse personlige årsager har jeg aldrig fuldt ud udnyttet at jeg havde fået en hest og Gande blev hurtig bare min kæmpe nussetrold. Jeg behøvede ikke en ridehest, bare en bedste ven.
Inden jeg tog på efterskole tog vi den tunge beslutning at sende min fjollebolle til Nordjylland hos noget familie i det år jeg var væk.. Det skulle vi aldrig havde gjort. Gande vejede 600kg da vi sendte ham & Sofus derop, de var glade og fyldt med liv. Men da vi endelig fik Gande hjem igen, fik vi en hest hjem der vejede lidt over 300kg, havde klam pels osv! Det tog rigtig hårdt på min mor og jeg, og vi fortryder så meget den dag idag. Men vi måtte igang med at redde ham (Sofus havde kun godt af at tabe sig, selvfølgelig ikke på den måde..). Han fik speciel foder, vi gik ture med ham for at bygge muskler og vi brugte flere timer om dagen på bare at strigle og hygge..
Så kom dagen hvor dyrlægen erklærede ham rideklar, og så begyndte vi at ride. Jeg gik på gymnasie, så havde ikke så meget tid igen, så min mors venindes datter tilbød at ride ham. Det gik okay for en periode, hun forstod bare ikke at det var no go at galoppere, og i det hele taget ride stærkt på ham. Men en dag da min mor kommer ud på folden, for selv at ride en tur på Gande, opdagede hun straks der er noget galt. Han er blevet halt, pga. pigen havde redet ham i galop i et skarpt hjørne og simpelthen presset ham så meget at han var faldet og ikke kunne rejse sig igen. Endnu engang havde vi en hest, som havde brug for hjælp. Men denne gang var vi ikke sikre på han kunne klare det. Vinteren tog hårdt på ham, og snakken om aflivning kom tættere og tættere på. Men i løbet af foråret blev han nogenlunde okay igen. Så rykkede vi ham ud til nogle hopper og med det samme levede han op.
Idag - et år efter ride"ulykken", galoppere Gande glad rundt og leger med sine hopper & Sofus. Vi har aldrig nogensinde set ham så glad og det er virkelig dejligt :-)
Man kan ikke på nogen punkter overhoved mærke på Gande at han snart fylder 30 år og det er så fedt. Håber at han holder mange flere år endnu, vi vil hvertfald hjælpe ham så godt vi nu kan.

Gande var min første hest, så han har en helt speciel plads i mit hjerte - verdens bedste fjollebolle.

- NOVEMBER UPDATE.
Gande fylder snart 30, og stadig super frisk. Vi er begyndt at give ham slubber mash, sikke en vildbasse han er blevet! Vi rider ikke så meget tur mere - men her den ene dag (17-11-2013) red vi tur uden sadel og i cordeo - seje hest, første gang i cordeo.
Men ellers så hygger vi bare med en masse nusseri og horsemanship. Han er den bedste! :-D

PS, NYT ALBUM FRA VORES HYGGEDAG!! :-D

12-12-13: Idag fyldte Gande 30 år! Som tiden dog går :-) Han bliver kun dejligere for hver dag der går, og nyder tiden med ham så længe jeg kan! Dagen idag blev fejret med manér! :-D
Først så fik han en ordentlig omgang strigling, så gik vi ud på folden hvor han fik sin nye fødselsdagsgrime på og nissehue, bagefter fik han sin "lagkage", som han nåede at smage på i 2 minutter før de andre på folden kom og ville smage, så åbnede vi hans gave - en sliksten, hans yndlings, og guffede lidt på den og så sluttede vi det hele af med en masse kys, knus og kram og lige et kæmpe æble til dessert :-) TILLYKKE TIL VERDENS BEDSTE FJOLLEBOLLEBAS <3


Gande fylder 32 i år (2015) og han har aldrig nogensinde været friskere, og set SÅ godt ud! Han er livet så meget op efter Athos kom til i 2014, han er tilmed blevet så frisk at han nu bliver redet dagligt 3 km, traver stortset hver dag OG galoppere ind imellem. Ej men altså, det er jo fantastisk. Gode gamle dreng<3

UPDATE MARTS 2016
Gande har i løbet af vinteren været en smule sløj, men er begyndt at komme efter det, efter vi skiftede foder til St Hippolyt Senior Naturmysli og bliver stadig redet et par gange om ugen, i alle gangarter (især når han selv beslutter sig for at sætte i galop, hæhæ..). Han er en rigtig hyggetrold og nyder bare tilværelsen som pensionist, og leger teenager med Athos en gang imellem. Han har det nu meget godt den gamle, men vi glæder os til sommer.
Kommentér på:
Fjordhest Gande
Annonce