{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shetlænder Østervangs Vidor 2011

1.198 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Mia
Mia
Kvinde | 30 år | Oprettet: 24. jul 2011


Shetlænder Østervangs Vidor

Fødselsår:
2011
Højde:
97 cm november 2013

Forventes at blive ca 100 cm
Temperament
Så god som dagen er lang. Vidor har det hidtil bedste temperament jeg er stødt på hos en shetlænder. Han er fuldstændig cool uanset hvad jeg byder ham af pinsler med hestetrimmer og vask. Han vrikker ikke med et ører ved barbering af hele kroppen, selv indeni hans ører kunne vi barbere ham, og sagde heller intet til at blive vasket i hovedet med vandslangen.
Det eneste tidspunkt hvor man mærker at han er en 2 års hingst er når der kommer fremmede heste forbi ham, og selv der er han fuldkommen styrbar. På folden kan han også sagtens give den gas og te sig som en 2 års med bukkespring og fuld fart, men det er kun dejligt.
Gangarter
Skridt : Har en tendens til at blive for kort, men kan også fremvises med god overtrædning

Trav : Kan være okay standard eller rigtig fin med god bevægelse og elegance, flot bagbensaktion, helt klart hans bedste gangart og rigtig flot i forhold til at det er en shetlænder gangart - kommer an på dag og situation

Galop : Flot for en shetlændergalop, god bevægelse og passende opspring i langsom galop
Stævner
Hingsteshow for Welsh og Shetlandsponyer, D. 22 Marts 2014, Egtved
3 års hingsteklasse : 3. plads ud af 5
Type : Kraftig pony af god type, men lidt lavstammet
Bygning : God overlinie, godt kryds, men lidt kort og kraftig hals
Lemmer : Passende føre lemmer
Bevægelse i skridt og trav : Bevægelsen er kort, men tilfredsstillende
Helhedindtryk : Pony vist i passende kondition

Føl og plagskue d. 5 April 2014, Harlev
3 års hingsteklasse : 3. plads ud af 4
Type : Ret god type, godt kønspræg - karakter 7
Bygning : Kraftig hals, bredt ansat. Svag bagpart. God dybde - karakter 6
Lemmer : Passende føre, velstillede - karakter 8
Bevægelse i skridt : Mere smidighed ønskes - karakter 6
Bevægelse i trav : Trippende, manglende afskub - karakter 6
Ialt : 33 point


Kommende skuer :

Unghesteskue i Skive d. 20 april

Plagskue/shetlænderstævne i Åbenrå d. 26 april (muligvis)
Stamtavle
F : Macleo Black 2.KL A

FM : Espinosa af Nørvang 1.KL

FF : Waulkmill Maclaren

FMM : Eliza af Nørvang 1.KL

FMF : Hele of Transy 2.KL A

FFM : Tannera of Waulkmill

FFF : Leo of Wilverley

FMMM : Eriska of Normandykes

FMMF : Gauguin af Nørvang

FMFM : Helasta of Transy

FMFF : Rosetaupe of Transy

FFMM : Eilean Tigh of Waulkmill

FFMF : Rosethorn of Transy

FFFM : Berrystead Saturn

FFFF : Waulkmill Macduff



M : Østervangs Belinda 2.KL A

MM : Bianka Fredsbo 2.KL B

MF : Hose Teddy 1.KL

MMM : Banni Bomlund 2.KL A

MMF : Flemming Bomlund 2.KL A

MFM : Wells Tracey

MFF : Wells Ernest

MMMM : Bumblebee Bomlund

MMMF : Øxenholm Woogie

MMFM : Majgaardens Black Beauty

MMFF : Cliff

MFMM : Wells Thora

MFMF : Wells Vintage

MFFM : Wells Ella

MFFF : Wells Vintage
Køn
Hingst
Bemærkninger
Jeg købte Vidor lørdag d. 21 september 2013, og man kan sige at han var lidt af et impulskøb... Jeg sad og kiggede shetlændere på nettet og faldt så over ham til en uhyrlig billig pris for en shetlænder med bordeaux pas og fuld stamtavle, og kunne se at også mange andre allerede havde skrevet til ejeren at de ville købe ham, da han virkelig var billig. Jeg tænkte ved mig selv at der ikke kunne ske noget ved at skrive til ejer, så det gjorde jeg, og 5 min efter plingede der en sms ind på min telefon med at jeg kunne komme og hente ham. Så pumpede adrenalinen pludseligt rundt og afsted med os og hestetrailer for at hente den her shetter som man knap nok kunne se på billedet i salgsannoncen.

Vidor er den der hest der står henne ved leddet hver gang han kan se en chance for at nogle mennesker måske skulle have lyst til at snakke med ham. På den måde er han utrolig dejlig. Men jeg kender ham ikke så godt endnu, da jeg har lidt svært ved at kommer ind under overfladen på ham. Han er bare lidt den der snaksaglige hest og indtil videre har jeg ikke rigtig set mere i ham end det. Jeg arbejder på at få bygget en bånd med ham, men han er desværre ikke sådan lige til. Man kan vel godt sige, at der ikke er lige så meget personlighed over ham, som der er ved mine 2 andre shetlændere, hvilket er meget ærgerligt, da han super sød.

6 november 2013
Jeg har ikke selv altid lige den tid som jeg ønsker til Vidor, men nu er jeg så heldig at der er en anden der engang imellem vil tage ham ind og nusse og træne horsemanship med ham. Hun, Michaela, var derude igår hvor vi lige gennemgik nogle ting sammen, og så striglede og nussede hun med ham. Han så simpelthen så glad ud for at blive nusset og elskede al den opmærksomhed og kærlighed han fik. Når Michaela nussede ham på halsen stod han og nussede igen på hendes krop. Det var rigtig dejligt at se ham nyde opmærksomheden sådan, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et rigtig godt venskab :-)

Vidden er d. 1 marts blevet flyttet hjem til min nabo sammen med Tantor og Bagheera, hvor de går med nogle får. Her hygger de sig gevaldigt og nyder livet i fulde drag. Jeg nyder at have dem tættere på og er rigtig glad for at have dem der :-)
Kommentér på:
Shetlænder Østervangs Vidor
Annonce