{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Saxo Special [Min part] 2008

2.753 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Clara R
Kvinde | 28 år | Oprettet: 22. okt 2013


Dansk Varmblod Saxo Special

Fødselsår:
2008
Højde:
164
Temperament
For det meste super rolig og helt vild cool. Men kan dog godt sige fra, hvis han ikke helt er med på, hvad der skal ske. Det er selvfølgelig også i orden. Vi tager det stille og roligt. Så længe man bare gør det, vil han gå gennem ild og vand for en. Han er virkelig en hest, der gør alt for gøre sin rytter tilfreds.
Gangarter
Middel
Stævner
Så fik Saxo startet sit allerførste stævne. Den 06.04.14 læssede vi stjernen og kørte til Rideklubben Epona, hvor vi red vores første stævne sammen. Det gik bare super godt, og Saxo tog det bare så super fint. Selvom han skulle i ridehus helt alene for allerførste gang med musik og en masse andre mærkelige ting, var han bare helt cool. Vi red både en LD1 og LD2. LD1 red vi til 63,06% og LD2 til 63,33%. Så jeg var super tilfreds med stjernehestens præsentation.

Ringsted Rideklub d. 19.04.14:
LD1: 64,17%
LD2: 63,57%

Østsjællands Rideklub d. 25.05.14:
Stjernehestens første springstævne. Efter lang tids kamp fik vi læsset tossen, og kørte så afsted mod ØSR. Her startede vi 80 cm B0 og en LD. Vi fik henholdsvis 3 og 4 bomme, men er nu stadig godt tilfreds med min lille stjerne. Det var første gang han var ude og springe og derudover havde han aldrig set fyld eller spring med farver. Så de få bomme han tog er altså i orden.
Stamtavle
M: Lady Like

F: Heartbreakers Ultra Speciel
Køn
Vallak
Bemærkninger
Saxo er min helt nye part, som jeg startede på fra 1.10.13. Så vi har kun kendt hinanden en lille måneds tid, men indtil videre er han bare en super dejlig hest, der virkelig har taget mit hjerte med storm.

Før jeg fik part på Saxo, red jeg på en rideskole, Engtoft, i Himlingøje, hvor jeg havde part på en rideskolehest. En dag var jeg, som så mange gange før, med min veninde Caroline, med ude hos hendes part Rosett. Rosett står på en lille privat gård, med omkring 12 heste. Ejeren af gården, Majbritt, havde givet mig lov til at ride en af hendes andre heste. Mens jeg red rundt på den kom Majbritt og Saxos ejer Trine, ud for at kigge på at jeg red hesten. Jeg lagde godt mærke til at de stod og småhviskede lidt sammen, men tænkte ikke rigtig over det. Da jeg så var i gang med at skridte den hest af jeg red på spurgte Trine om jeg ikke havde lyst til at få part på Saxo. Hun red den nemlig ikke selv og den havde brug for en part. Først var jeg ret betænkelig, da jeg jo allerede havde en super dejlig part, men efter jeg havde tænkt over det et par dage, besluttede jeg mig for at stoppe på min gamle part og starte på Saxo.

Det er en af de bedste ridebeslutninger jeg har taget i mit liv for Saxo er simpelhen bare så dejlig. Indtil videre bruger vi det meste af tiden på at lære hinanden bedre at kende, og at få opbygget Saxos muskler og hans kondition. Han er jo stadigvæk ung og kan ikke så mange ting endnu. Men det skrider fremad og jeg nyder hvert sekund jeg har med den dejlige dreng.

Den 01.12.13 løssprang jeg Saxo. Han havde prøvet det et par gange før, og jeg havde fået af vide, at han virkelig ikke var særlig god til det. Men han overraskede bestemt positivt. For han var bare super god, så god at jeg slet ikke kan vente til jeg skal begynde at springe på ham for alvor.

Mig og Saxo er så småt påbegyndt springtræningen. Personligt synes jeg det går super godt fremad, hvilket er skønt, da det er springningen, jeg synes er sjovest. Han har dog stadig lidt svært ved at koordinere det hele, men han springer super godt til allerede efter 3. gang, så jeg er meget optimistisk.

Den 04.03.14 sprang Saxo og jeg igen. Vi er begyndt at få fast springtræning en gang om ugen, og det kan sandelig ses. Det er kun 9. gang Saxo sprang, men vi fløj over en meter. Det er virkelig store fremskridt, da han de første par gang, bare tromlede i gennem alle springene. Han kunne slet ikke koordinere det hele. Han synes bare det er super sjovt, og har masser af gå på mod, så jeg sidder bare og nyder turen.

Nu har jeg redet på Saxo i godt og vel 7 måneder, og jeg bliver stadig mere og mere glad for ham. Han har virkelig rykket sig både i spring og dressur, og han er begyndt at ligne en rigtig hest. Da jeg startede på ham, kunne han næsten ingenting, han kunne kun gå i de tre gangarter, og han havde absolut ingen muskler. Nu kan han gå stabilt i alle gangarter, han springer lige omkring 1 meter, nogle gange lidt højere, i bane og han er en stjerne på terrænbanen.
Så som man nok kan læse sig til, kunne jeg ikke ønske mig en bedre hest, og jeg glæder mig allerede til mange flere gode stunder med ham.

11.01.15
Så må det være tid til endnu en opdatering på stjernens profil. Desværre har de seneste 6 måneder ikke været så gode for Saxo og jeg. Den 09.06.14 fik jeg nemlig en besked fra Saxos ejer, om at han var halt. Noget han var blevet ret pludseligt, da jeg havde redet ham dagen før, hvor der ikke var nogen problemer. Først faldt tanken på hovbyld, men efter lidt undersøgelse fandt vi ud af at det ikke var det. Det var snarere en kodeledsforvridning. Så min lille baby måtte til at stå stille. Det gjorde han i et pænt stykke tid. Hvad vi troede bare var en lille skade, som bare skulle have lidt ro, viste sig at være langt mere omfattende. Mens sommeren gik, blev Saxo flyttet på sygefold og jeg måtte gå og sukke efter en ridetur på min stjerne. Efter lige omkring 2 måneders ro, var Saxo endelig haltfri, så genoptræningen kunne begynde. Desværre fik vi et nyt problem, da Saxo pludselig begyndte at opføre sig anderledes, når jeg skulle ride ham, og strigle ham. Denne her gang var det ryggen det var galt med. Så endnu en gang stod han stille, og så begyndte vi ellers på en masse longearbejde og andre gode ting til at styrke hans ryg.
Først nu, seks måneder efter den første skade, er vi ved at komme op på det niveau, vi var på inden hans skade.
Det har været nogle meget lange måneder, hvor jeg til tider har været klar til at opgive det hele. For genoptræning er altså ikke det sjoveste. Men nu går det fantastisk igen. Saxo har aldrig gået bedre end han gør nu. Så det meget longe- og ridearbejde vi har lavet for at styrke hans ryg ekstra har virkelig givet pote.
Vi springer ikke endnu, da han først skal være helt klar til det. Det er jeg selvfølgelig helt med på, men hold op jeg savner at springe på min baby. Det er nu over 6 måneder siden vi tog et spring sammen, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg savner det. Men der er lys for enden af tunnelen, og vi burde snart kunne begynde at springe igen, og hold op hvor jeg dog glæder mig til den dag!
Kommentér på:
Dansk Varmblod Saxo Special
Annonce