{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Cody . [Tidl. hest] 2012

2.397 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Hyggerytteren .
Kvinde | 55 år | Oprettet: 3. jul 2010


Anden særlig race Cody .

Fødselsår:
2012
Højde:
Vil skyde på 138 cm.d.7/11-13, men regner da bestemt med han bliver over 150 cm.
Målt med stangmål d.26/1-14 til 144 cm.
Målt med stangmål d.17/4-15 til 149,5 cm :D .
Målt med stangmål d. 6/6-15 til 150,5 cm. så nu må jeg kalde ham hest :D .
Temperament
Meget rolig og tillidsfuld, han kan dog godt være lidt af en drillepind .
Gangarter
Skridt: God, træder godt over .

Trav: Overraskende elastisk, racen taget i betragtning .

Galop: Virkelig god op ad bakke galop.
Stævner
Nope :-).
Stamtavle
Cross-breed . Ifølge sælger Tinker/Nordbagge .

Farve : brun blak broget
Køn
Han blev kastreret d.7-12-13 . Så Vallak .
Bemærkninger
D.7-11-13. Jeg havde længe kigget på annoncen med ham, men jeg manglede jo ikke flere heste, jeg blev dog enig med mig selv om at der skete ikke noget ved at tage ud og kigge på ham, han stod jo kun 10 min. kørsel herfra. Men jeg var bare solgt med det samme, han er kontaktsøgende, og har bare de mest bedårende øjne :-) .
Vi var ikke længe om at handle og 4 timer senere kom de med ham .Det var så i går kl. 1600 . Derfor har jeg heller ikke så mange billeder endnu .
Efter store overvejelser og en næsten søvnløs nat blev jeg enig med mig selv om at lukke ham ud til de store, deriblandt en hoppe, hun er nu ikke så hoppet så det går over al forventning.
Jeg kunne også have sat ham i løsdrift med 2 ponyer, hvoraf den ene også er hingst.

Jeg er vist kommet til at overdrive det nye foder, han har dælme fået tynd mave, så det skruer jeg lige lidt ned for :-) .

D.9-11-13 . Cody virker lidt deprimeret selvom de andre gør hvad de kan for at muntre ham op, Tristan går og puffer til ham og forsøger at lægge op til leg og Martin vil vildt gerne bare stå og nusse med ham. Men det kommer jo nok, 2 dage er jo ingenting og han har allerede haft 5 ejere,hvad jeg ved af. Bare jeg kunne forklare ham at han skal blive her.
Heldigvis er maven i orden igen :-) .

D.14-11-13. Så er han rigtig faldet til og løber og leger med de andre, og heldigvis for ham er flokkens leder,Tristan, helt vild med ham :-) .
Han fik en ormekur da han kom og får så i dag en der også tager bremselarver, mon så ikke det vommede forsvinder lidt ?

D.7-12-13 . I dag blev Cody til vallak. Jeg tror nu nok dyrlægen var kommet til at give ham rigeligt med bedøvelse, i hvert fald var Cody lige ved at falde nogle gange og han var også længe om at komme til sig selv . Men nu er han omsider nogenlunde frisk og vi har været ude at gå en lille tur, nu står han inde og gumler hø .

D.9-12-13 . Cody virker fuldstændig upåvirket af kasterationen, så det er da gode tegn .

D.28-12-13 . I dag havde jeg Cody lidt på striglepladsen, så han kunne lære at der bliver man striglet og får renset hove. Det gik nu meget godt selvom han var lidt utålmodig . Vi gik så en tur bagefter og han er virkelig rar og nem, det var kun en træstub han blev lidt bange for, men det ved vi jo også alle, at træstubbe spiser heste :-) , men i hvert fald delte denne stub lakrids bolcher ud, så 2 min. senere var den ikke farlig mere .
Trafikken langs vejen var han ligeglad med.

D.3-1-14 . Jeg er bare helt betaget af min lille Cody, han er vildt nuttet når han spiser så bruger han nemlig hele mulen, den kører bare rundt :-) . Men jeg skal nok passe på med godbidderne for han er dælme godt nok madglad, i dag så jeg han var lige ved at trippe da Peter kom med lakrids bolcher.
Cody er ikke helt holdt op med at nippe, så han får sit bolche i krybben .

D.12-2-14 . På gåtur i dag med lømlen, der var dælme fart på på vej ud, vi skulle så op under en meget larmende vindmølle, det lod han nu ikke sig mærke med ( Skønne dyr <3 ) , MEN på vej hjem var han godt nok bølleagtig ! , der skulle godt nok endnu mere fart på, men er altså begrænset hvad jeg har løbet de sidste år, så med fare for min puls måtte han på en volte når han blev for ivrig .
Smedbesøg senere som han klarede ok .
Vel ude på fold igen skulle de andre dælme drilles, men de var trætte . Faktisk utroligt hvad den lømmel slipper afsted med, de er simpelthen bare SÅ overbærende med ham .

D.5-4-14 . I dag var jeg ude at gå med Cody alene og han fik Tristans kapsun på, den var nu lidt for stor og Cody syntes den var irriterende. Afsted kom vi, men da vi nåede et stykke ned af vejen manglede han de andre og blev fjollet, vi gik så ind på en mark hvor han fik lov at løbe lidt rundt om mig, som longering, det havde han ikke prøvet før, men det gik fint og et par min senere kunne vi gå stille hjem igen, i hvert fald indtil vi kom til vandpytter for så skulle der plaskes, det havde jeg nu ikke lige set komme så jeg blev våd og fyldt med mudder :/ , skøre dreng altså ;-) . Jeg fik kun taget et par dårlige billeder og ærgerligt nok kan man ikke se på dem hvor let på tå og smidig han er .

D.19-4-14 . Cody elsker at blive striglet og nusset om, meget heldigt for han fælder som en gal så han fik den helt store omgang med striglen i dag . Han var også på banen i dag for lige at prøve longering, men 4 gange under mine højlydte protester smed han sig for at rulle sig :/ , men ellers var han flink nok . Vi øvede også stop,bak og gå pænt, men det kan han jo :-) . Men var nu også for at komme fra de andre, han skulle gerne kunne være fra dem .

D.18-5-14 . Omsider finder han sig i at blive børstet på benene, det har han nu ikke brudt sig meget om, tror ikke han har været så vant til det . Så nu nyder herren at blive striglet overalt ;-).

D.9-6-14 . Så fandt jeg lige ud af hvor glad Cody er for vand, han kan få begge forben op i mine høje vandbaljer, og så står han der og plasker :-) .
Han er ved at være en rigtig nussetrold, elsker at lægge hovedet på min skulder, og så slapper han ellers af, det er nu noget tungt sådan et hestehoved, men rigtigt hyggeligt.
Tror også han nu bevist ved hvordan man slukker lyset i stalden, til vores store irritation, så vi må hellere få fjernet den kontakt han kan nå .

D.20-7-14 . I morges var hestene rendt væk, vi fandt dem ret hurtigt efter en opringning fra en hesteavler 2,5 km. væk . Så hjem efter traileren, vi valgte så at Peter kørte Cody hjem først . Han var også yderst nem at læsse og buldrede kun lidt det første lille stykke, ellers stod han pænt . Peter, min ikke såå hestekyndige mand havde nemt ved at læsse ham af og få ham i stalden. Dejlige lille dyr <3 .

D.29-9-14 . Så er vi ved at lære hinanden rigtig godt at kende . Han var noget ustyrlig sidst smeden var, smeden mente han bare ikke ville have ordnet fusser og derfor skabte sig og jeg skulle se at komme i gang med noget træning . Jeg var da noget knotten over sådan en udmelding, mit søde dyr som altid er SÅ nem ! . Nå, men i gang med lidt longering, det passede bestemt ikke herren ikke at kunne bestemme alt :O , han hvinede og skabte sig, og da jeg trak ham ud på vejen i håb om et godt billede langede han ud med forbenet, hmm....
Det er ca. 3 uger siden . I dag hentede jeg ham på mark og ville gå tur, det gik også fint indtil han syntes han ville hjem igen, så samme skaberi, ind på en mark hvor han kunne komme af med sine frustrationer i form af buk og sparken ind mod mig i longen, møgdyr :-) . Men 5 min. så gad han egentlig ikke det mere og var utrolig flink resten af turen . Specielt henne ved æbletræet ;-) .

D.27-11-14 . I dag prøvede Cody at have gjord på, det tog han til min store overraskelse fint . Der er nu noget over de koldblod ;-) . Vi var også ude at gå tur i blæsevejret, han slog lidt kækt med hovedet ind imellem, man er vel teenager, men ellers opførte han sig pænt .

D. 28-3.15 havde Cody for første gang sadel på og travede med den, det sagde han absolut intet til . Ikke engang et lille hop da jeg spændte gjorden godt til :D . Det er vist bare at sætte sig op og ride, tror det bliver bidløst for han bøvler noget med sine tænder .

D.4-6-15 . Blev banket op sent om aftenen af naboer, hestene er rendt ud. Manden løb i forvejen, jeg hentede grimer og løb mod engen. Min ikke såå heste kyndige mand råber så: Tag det roligt jeg har ham, og sørme så, han har fat i lidt af manken på Cody. Jeg ved faktisk stadig ikke om min mand virkelig troede han kunne holde Cody hvis han gik. Og jeg har nu heller ikke fortalt ham det :-) . Hjem kom Cody, som den eneste udbryder.
D.5-6-15. Det blev så dagen hvor Cody blev redet første gang. I longen inden var han godt nok en bølle. Men han sagde absolut intet til at have rytter på.


SOLGT !
Kommentér på:
Anden særlig race Cody .
Annonce