{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race | Madonna [Himmelhest] 2011

7.755 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Maja Louise Hauge
Kvinde | 26 år | Oprettet: 22. apr 2008


Anden særlig race | Madonna

Fødselsår:
2011
Højde:
22.03.14 - 156 cm.
24.10.14 - 160 cm.
25.05.15 - 161 cm.
23.07.16 - 161cm.

Jeg er begyndt at tvivle på at damen bliver meget højere, hun ender nok på 161.

• Hovede: Cob/Full
• Ben: Full
• Underlag: 17"
• Dækner: 155
Temperament
Donna er en super cool unghest, hun tager alt med ro, og er altid klar på en ny udfordring. Hun elsker at lære og opleve nye ting
Gangarter
Skridt - Middel
Trav - Middel
Galop - Middel
Stævner
Ingen
Stamtavle
F: DON KENNEDY
FF: DONNERHALL
FM: KILKENNY
FMF: KENNEDY

M: DISA BOESGAARD
MF: SCHWADRONEUR
MM: FRIGG BOESGAARD
MMF: FLAMINGO
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Madonna går til dagligt under navnet, Donna, Tut eller Møffe.

× Madonna - Født 12.07.11
× Fik hende hjem 15.03.14

× UDSEENDE
Donna er brun med stikkel pletter på venstre baglår, på ryg ved sadelleje, sok på venstre forben og højre bagben, et lille hvidt hår i panden, og en hvid plet på overlæben.

× FORTID
Dette stykke er skrevet af Donnas avler, Henriette, som jeg har været så ufattelig heldig, at finde frem til efter knapt 2 års søgen!
"Madonna er som jeg har nævnt avlet hos os og solgt som føl. Hendes tid som føl var desværre heller ikke helt uden udfordringer og kan måske give en form for mening for dig i forhold til det forløb du selv har oplevet med hende.
Madonna blev født om sommeren (juli) 2011. Udover hendes mor fik hun en legekammerat i Cancan, et føl efter Casir Ask, der blev født samtidigt med madonna. Madonna var et velskabt og sundt føl, hvilket vi glædede os meget over. Da det var planen at Madonna skulle blive min kommende dressurhest fulgte vi udviklingen med ekstra stor spænding og glæde, ligesom vi også havde hende meget i hænder og fik et fint bånd til hende. Vi oplevede hende som glad, kontaktsøgende, nysgerrig og fuld af energi og bukkespring. Sommeren over så Madonna rigtig fin ud og udviklede sig positivt og hun legede med det andet føl på en sund og naturlig måde. Madonna var dog lidt til den tynde side som føl. Dog intet der umiddelbart vakte bekymring da hun ellers var sund og rask og det på ingen måde var udenfor normalen.

Da Madonna skulle til at have mad opstod der desværre problemer. Det er normalt at føl spiser lidt af deres moders krybbe i starten. Donna havde dog ingen appetit på rigtigt hestemad, heller ikke følfoder. I forbindelse med at Madonnas mor Disa efterhånden ikke længere ville lade hende få mælk af naturlige årsager blev Donna mere afhængig af at spise mere almindelig mad. Da Donna ikke ville spise af krybben hos sin mor, fik hun sin egen spand og hun måtte ud af boksen for at Disa ikke tog hendes mad.

Det er relativt normalt at nogle føl lige skal have gang i maven eller får maveproblemer i overgangen til rigtig foder. Vi havde dog en dårlig fornemmelse med Madonna der stort set ikke interesserede sig for maden. Med megen tålmodighed og håndfodring fik vi dog lidt lokket i hende.

Da hendes appetitløshed var udbredt og ikke gik over af sig selv, fik vi hende grundigt undersøgt og vurderet af vores dyrlæge. Der blev taget blodprøver, ormeprøver, hun blev undersøgt for parasitter i halsen og hjerte og lungefunktion blev undersøgt. Umiddelbart kunne dyrlægen ikke finde noget og hans vurdering var at hun enten ikke var færdigudviklet i mavetarmsystemet og derfor nok måtte aflives eller at hun ikke havde fået gang i maven endnu.

Vi fulgte dyrlægens råd der omhandlede specialkost med henblik på at prøve at få gang i maven. Kosten bestod af en speciel form for følfoder der blev bestilt hjem til hende, mælkeerstatning og nogle produkter specielt til maven som jeg ikke husker navnet på.

Fodringen foregik fortsat uden for boksen hvor Madonna begyndte at spise lidt af eget initiativ. Vi skulle helst stå ved siden af foderspanden for ellers mistede hun interessen for maden og de fleste mundfulde foregik med håndfodring.

Nogen tid gik på denne måde. Det samlede resultat var at Madonna blev meget tynd og ikke voksede og udviklede sig som hun burde. Flere dyrlægebesøg hjælp ikke afgørende. Madonnas appetit svingede dog lidt hvilket gav os lidt håb, men mest dominerende var følelsen af håbløshed.

Da Donna skiftede fra følpels, var hun også tynd og det var tydeligt at det tog på hende at skifte pelsen. Under skiftet fik Donna en form for udslet sikkert grundet dårlig immunforsvar, hvilket formentligt resulterede i de hvide stikels hår.

I en tid blev Madonnas tilstand noget bedre, men hun krævede fortsat utroligt meget omsorg og pleje for bare at få hende til at spise nogenlunde normalt og hendes almene fysiske udvikling var sat langt tilbage. Mentalt var hun egentligt glad og nysgerrig men også præget af aldrig at få energi nok.

Bjørn og jeg var utroligt meget i tvivl om hvad vi skulle stille op med Madonna. Det kunne ikke blive ved med at gå i længden. Vi var bange for at Madonna led og at det mest humane ville være en aflivning. Samtidigt var det på sigt meget svært at finde al den tid til hende med 10 andre heste på stutteriet og fuldtidsjob/studie.

I stalden stod på det tidspunkt en pige der hed Sussie og hendes kæreste Søren. De havde en islænder stående billigt og hjalp så tilgengæld med at passe vores heste. Derfor kendte de også til Madonna som de havde mange følelser for. Sussie har været med i flere dyreværnsorganisationer og har et stort hjerte når det gælder om at give dyr en ekstra chance. Sussie tilbød derfor at købe Madonna med det formål at hun skulle blive Sørens fremtidige ridehest.

Da vi havde tiltro til at Sussie ville tage et stort ansvar for Madonna og samtidigt havde mere tid til rådighed end os, valgte vi denne løsning og Sussie og Søren købte Madonna for 3000 kr. da Madonna var omkring 8 måneder.

Sussie og Søren passede Madonna fint og de brugte utroligt lang tid på at få mad i hende og det lykkedes den i nogen grad at få lidt mere sul på kroppen af hende. Fortsat var der dog ikke overskud til at hun kunne vokse eller få ret mange muskler.
Desværre blev der nogle uenigheder som gjorde at Sussie og Søren flyttede med deres to heste. Sussie blev i den forbindelse meget vred og forsikrede at hun ville fortælle grimme ting om os de steder hun kom. Den efterfølgende sommer så jeg Madonna på en sommerfold og det så ud som om at græsset havde været godt for hende. Jeg har også set Sussie træne med Madonna hvilket også så fint ud."

Efterfølgende er der sket noget, som ingen udover Sussie og hendes mand ved, men nægter at udtale sig korrekt omkring dette, men jeg modtog Donna i en forfærdelig tilstand.

× TEMPERAMENT
Donna er en rolig hoppe, trods hendes unge alder, er der kun få nykker med hende. Hun er hidtil den roligste plag jeg nogensinde har mødt, hun vrikker ikke et øre overfor noget som helst. Da vi skulle flytte hende gik hun lige op i trailer, stod ud af den og følte sig hjemme det nye sted, hvis hun bare får lov til at se tingene lidt an, så tvivler jeg ikke et øjeblik på at man kan få hende til hvad som helst.

× TRICKS OG ØVELSER
Røre target
Bakke ved håndtegn
Kysse
Smile
Dreje rundt om sig selv
Ligge ned
Stå
Indparkere
Gå på palle
Spanske skridt

× TILRIDNINGEN
× Første gang med rytter: D. 22.12.14
× Første skridt med rytter: D. 02.02.15
https://www.youtube.com/watch?v=jzca9V_6Vqw&feature=youtu.be
× Første trav med rytter: D. 03.05.15
× Første galop med rytter: D. 25.07.16
× Første fald: D. 17.07.15
× Første spring med rytter:
× Første tur med rytter: D. 04.04.16
× Første undervisning: D. 26.04.16

D. 5 august 2020 - sluttede vores eventyr
Det er det hårdeste nogensinde. Min bedste ven, min fortrolige - min soulmate har forladt denne verden, til fordel for det hun fortjente. Fred. At kunne bevæge sig uden smerter, at kunne æde alt de lækre mad hun kan rumme - at være fri. <3
Mit hjerte græder, og jeg føler jeg har mistet mig selv, i denne beslutning. Men jeg har lovet Donna en ting, gennem vores tid sammen: Det var at hun ikke skulle holdes i live, for min skyld. At hun ikke skulle lide, at hun skulle herfra med sin værdighed i behold. Hun skulle forlade jorden, mens legen stadig var god.
D. 5 august 2020 blev hendes lys slukket, hun tog den sidste vejrtrækning 15.42. Og lige præcis dér gik hele min verden i stå.
Men min bedste ven fik fred. Jeg elsker dig for altid. Tak for alt nuller. <3
Ingen vil nogensinde nå dig til sokkeholderne - du vil altid være min bedste ven.
Os to, til den bitre ende.
Kommentér på:
Anden særlig race | Madonna
Annonce