{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Heiline's Donau Lexus 2010

2.161 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dansk Varmblod Heiline's Donau Lexus

Fødselsår:
2010
Højde:
Lex, han er bare one-of-a-kind <3
Ca. 170
Temperament
Meget mild og blid hest. Utrolig kontaktsøgende og kælen uden at være voldsom. Mere nysgerrig end bange til trods for, at han endnu er en baby, der oplever alt for første gang.
Lex er en meget særlig og meget følsom hest, som man skal håndtere lidt forsigtigt. Håndterer du ham rigtigt er han som en drøm og vil gå gennem ild og vand for dig. Men gør du noget forkert, så bliver han traumatiseret og skal bruge uger og måneder på at få tilliden til dig igen.

Han er den cooleste unghest, og jeg har endnu ikke oplevet ham springe afsted, fordi han blev bange. Man kan ikke lade være med at elske ham. Hver gang jeg kommer ind i stalden, eller går forbi hans boks, får jeg et dejligt vrinsk.
Gangarter
Utroligt funktionelle! Skridten er formidabel, træder pænt over og er aktiv i overlinje og bagpart. Er af flere professionelle blevet bedømt til 9. Traven er stor, svævende og lukker pænt sammen i bagbenshaserne. Galoppen er god med en fin balance og stort svævemoment.
Stævner
Ingen endnu. Han er jo også kun en baby, der skal startes stille og rolig op <3
Stamtavle
Far:
Tailormade lancelot
Farfar:
Lordanos
Farmor:
Ginastera
Mor:
Donauprinzezzin heiline
Morfar:
Monteverdi
Morfars far:
Partout
Morfars mor:
Miami
Mormor:
Donaukaiserin
Mormors far:
Hohenstein e.h.
Mormors mor:
Donauwoge ii v. klosterhof


Køn
Vallak
Bemærkninger
Kært barn har mange navne, og Lexus er ingen undtagelse. Han går bl.a. under Lex, Lexen, Luxus, Luxen, Goofy, Goofer, Lange Lex, Lækre Lex, Frække Lex, Kæmpelæsken og mange andre.
Lexen blev vores d. 1. april 2014. Det var egentlig ikke meningen, vi skulle have så ung en hest, men vi faldt for ham med det samme, da han bare var så rolig og kælen på stald, men havde masser af gang og var stabil under rytter til trods for ikke at være redet ret meget. Han faldt med det samme til i stalden og virkede tilpas og rolig.

En hest til fremtiden, som jeg glæder mig til mange dejlige rideture og stævneoplevelser på. Bliver mere og mere glad for ham hver dag, og han er et kæmpe plaster på såret efter vi måtte tage afsked med Latimer.
Jeg elsker at omgås ham. Han har sådan et dejligt udtryk og giver mig altid et lille brum, når jeg kommer ind i stalden. Selvom han er unghest med stort U, så har en sjov og mild facon at lave ballade på. Han er altid meget tillidsfuld og kontaktsøgende med alle mennesker, og de færreste kan stå for ham. Selv fyrene elsker ham, men det er vist mest pga. hans bil-navn.

Lexus er barfodet og bliver trimmet af Dorte Rickert. Han får ordnet tænder af Christina Suntum fra hestemund.dk og tjekket sadel af Kit Hansen. Han får Equine Touch behandlinger af Christina Young. Er alle disse skønne og dygtige damer meget taknemmelige for at sørge for velfærden og sundheden af min dejlige Lex, når nu jeg ikke selv kan være smed, sadelmager, dyrlæge og massør for ham. Jeg tager bare de dejlige rideture, som er frugten af alt ovenstående.
Kommentér på:
Dansk Varmblod Heiline's Donau Lexus
Annonce