{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hannoveraner Santana 2007

3.009 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Schabrakoholic
Kvinde | 42 år | Oprettet: 19. jun 2007


Hannoveraner Santana

Fødselsår:
2007
Højde:
173 cm
Temperament
Rigtig godt, og meget cool og fornuftig i hovedet, men glor meget på nye ting og omgivelser.
Gangarter
3 rigtig gode gangarter alle over middel, og er super takt fast.
Stævner
d. 27/9-2014 D-stævne ØOR LC2 til 63,4%

d. 5/10-2014 D-stævne VSRK LC1 til 68,6% og LC2 til 68,3% hvilket gav henholdsvis en 6 og 7 plads.

d. 23/11-2014 E-stævne ØOR Sponsor stævne LA1 til 71,1%

d. 21/1-2015 C-stævne ØOR LA4 til 59,2%

d. 18/3-2015 C-stævne ØOR LA4 til 65,2%

d. 16/5-2015 D-stævne BRK LA4 til 52,9%
Første udendørs stævne, og han var meget påvirket af omgivelserne og derfor meget ukoncentreret, hvilket gav mange fejl.

d. 30-31/5-2015 D stævne BLAAK
Lørdag LA2 til 60,8% og LA4 til 57,2%
Søndag LA2 til 66,6% 3 plads og LA4 62,8% som gav en 2 plads.

d. 13/6-2015 D stævne VSRK
LA2 til 55,5% virkelige dårlige bane forhold og en rytter der red forkert i programmet :-(
LA4 til 62,5% meget ukoncentreret hest der havde mere travlt med at vrinske til de andre og glo, hvilket gav nogle dumme fejl i programmet.

d. 27/6-2015
C stævne i BRIK LA2 til 65,5% og LA4 til 62,1%
Santana var en stjerne at have med i byen, og han var med mig hele vejen. Vores LA4 program var det bedste til dato (syns jeg selv, og mine veninder der var med).... Men dommeren kvitterede med kun 62% Det var der en del undren over, fornemmelsen var at vi lå tættere på 70% end på 60%
Det er meget fustrende når man ikke føler at dommeren har set det man lige har præsteret. Men jeg er glad og føler at vi er klar til Jysk Ride uge om 14 dage, så håber vi bare på mildere dommere i Silkeborg :-)

d. 12-15/7-2015 Jysk Rideuge
LA4 59,55%
LA2 61,03%
LA1 62,77%
LA4 62,64%
Stamtavle
Far:
Sir donnerhall i
Farfar:
Sandro hit
Farfars far:
Sandro song
Farfars mor:
Loretta
Farmor:
Contenance d
Mor:
Ronja
Morfar:
Ravallo
Mormor:
Ariane
Mormors far:
Acapulco
Mormors mor:
Capri


Køn
Ja meget....
Vallak
Bemærkninger
d. 21/8-2015
Så er det vist på tide med en lille opdatering igen...
Vi var jo til Jysk Rideuge i Silkeborg, som var en virkelig god oplevelse og et rigtig godt stævne, hvor de bare havde tjek på tingene. Vi havde 4 starter i alt og de 3 af dem fik vi over 60% (den første klasse havde vi haft en meget træls start hvor han først sad fast i boksen under opsadling, og var derfor meget stresset og ukoncentreret)
Så er meget glad og stolt over at han tog alt det hurlumhej og teltstald mm. i stiv arm.
Efter rideugen fik han halvanden uges ferie, hvilket var meget fortjent.
Vi er kommet igang med træningen igen, og det går rigtig fint, vi er begyndt at øve changementer, hvilket han bliver ret forvirret over, for nu har vi jo øvet og øvet på kontra galop, så han forstår ikke helt at det er ok at skifte nu. Men han får super meget ros når det lykkedes, og han er lærenem, så det skal nok komme.
Desværre havde vi en træls oplevelse i lørdags, hvor jeg trak en aften tur ned af vejen med ham, på en mark gik der en flok køer, som pludselig blev vilde og løb efter os, Santana blev bange og stejlede og ramte mig i baghovedet med forbenet, så jeg fik en flænge der skulle sys med 4 sting. Så den seneste uge har jeg ikke kunnet ride, men i stedet har min ridelære redet ham et par gange, og så har jeg longeret for resten (med hjelm på).

d. 15/6-2015
Stævne sæsonen er i fuld gang, og jeg vil sige at det vi levere er meget blandet.... for 2 uger siden var han tip top til stævne og i denne weekend var han meget urolig og ukoncentreret. og 2 uger går det løs igen, så håber at han er mere med mig. Jeg har planer om at skulle starte til jysk rideuge i uge 29 men det afhænger af formen her d. 27/6.
På hjemme banen går det støt og rolig fremaf, og han udvikler sig hele tiden, vi er begyndt at ride med kandaret 2-3 gange om ugen, og det tager han bare så pænt.
Men måske det også er derfor at jeg bliver så træt af at han skaber sig sådan når han kommer i byen, for jeg ved jo at han godt kan.

d. 20/5-2015
Så kom vi igang med udendørs sæsonen, og vores debut blev ikke særlig god. en kombination af en meget ukoncentreret hest, og en sur og fustreret rytter gav 52,9% i LA4. vores dårligste ridt til dato. Men om 2 uger skal vi afsted igen og der skal vi ride to klasser begge dage, så han kan få kigget af i den første klasse, før det for alvor går løs.
Men træningen der hjemme går rigtig fint, jeg er begyndt at kunne sidde meget bedre på ham, og den nye saddel er alle pengene værd, og gør det meget nemmere for mig at følge med ham.
vi træner masser af schenkelvigninger og versader, og er begyndt at arbejde på lidt mere samling, hvilket han er super god til.

d. 17/2-2015
Så er det vist på tide med en lille opdatering igen.
Det går fortsat frem af med Santana, og vi bliver bedre og bedre for hver gang. Nedsidningen er ved at komme på plads, og jeg kan nu sidde afslappet på han og nyde turen, og føler ikke at jeg bumper rundt på ham mere. Så nu er det bare kondien og udholdenheden jeg mangler.
Jeg rider fortsat hver uge ved Jasna, og er begyndt at ride ved Nicolaj Horslund en gang i måneden, og det er virkelig en kombination der virker, og vi rykker os fra hver gang.
Min veninde Anne red ham lidt for mig i en periode, men det fungerede ikke rigtig. Hun nåede at starte en enkelt LA 1 på han til flotte %.
Jeg har siden selv fået betalt licens og redet en LA 4 (til C stævne) det var dog en blandet fornøjelse, jeg var meget nervøs og vi havde en del kiks i programmet, men vi red til 59,2% så det kunne jeg ikke være utilfreds med.
Men der er blevet arbejdet med tingene siden og vi har nu meldt til vores andet C stævne d. 18/3 hvor vi skal starte LA 4 igen.

d.27/9-2014
I dag var vi så tl vores første stævne, og dagen startede med en masse stress og en hest der ikke ville i traileren (ikke Santana, men den vi skulle køre sammen med) så vi kom alt for sent af sted, og havde kun 10 til at varme op. Men til trods for stress og manglende opvarmning, så tog han det bare så pænt og vi red til 63,4% i LC2.

d.4/9-2014
Santana er flyvende for tiden, og mit sæde og opsidning er ved at komme på plads, så nu springer vi ud i det og der er meldt til vores første stævne d. 27/9-2014 hvor vi skal starte en LC2. Glæder mig helt vildt til at komme ud på stævne pladserne igen.

Opdatering d.30/7-2014
Jeg har nu haft Santana i lidt over en måned. Han er virkelig bare en guttermand, og jeg bliver mere og mere vild med den hest for hver dag der går.
vi bliver mere og mere dus med hinanden og min kondition er så småt ved at komme tilbage, så er begyndt at ride lidt nedsidning på ham, selv om jeg stadig har ret svært ved det.
Han får oplevet noget på Lundgården, og tager det meste i stiv arm, selvom naboens køer godt nok var farlige de første par gange han mødte dem.
Jeg glæder mig til at få undervisning igen i næste uge, så starter vi op efter sommeferie pausen.
Og hvis den gode udvikling fortsætter så tror jeg ikke at det vare længe før vi skal ud og starte vores første stævne. tænker noget LD-LC her første gang for lige at se hvordan han tager det hele. han har jo aldrig været til stævne før.

Santana er min nye dressur stjerne, som jeg får hjem d. 21/6-2014 så jeg ved ikke så meget om hvordan han er osv.
Han er ud af den fineste dressur stamme, og har fra naturens side en masse kapacitet og et godt rygsving, så jeg er sikker på at vi kommer til at nå langt sammen.
Jeg vil selvfølgelig lægge nogle bedre billeder ind så snart jeg får taget nogle.
Og opdatere når jeg har haft ham i et stykke tid, så jeg kan fortælle mere om ham, og vores fælles rejse.





Kommentér på:
Hannoveraner Santana
Annonce