{{currentPhoto.text}}
<
Islænder Jarpur [Himmelhest] 1994
912 visninger
|
Oprettet:
Islænder Jarpur
Fødselsår:
1994
Højde:
136 ca, han er ikke blevet målt, men er på samme højde, som min tidligere part, der er 136 (de stod ved siden af hinanden)
Temperament
Fra jorden er han utrolig rolig, meget doven, og en rigtig lommehest, når først man viser ham at man er til at stole på
Gangarter
Han har de fantastiske gangarter!
Jeg savner sådan at ride ham, for han havde den FEDESTE tølt, og galoppen især, skal fremhæves!
Jeg savner sådan at ride ham, for han havde den FEDESTE tølt, og galoppen især, skal fremhæves!
Stævner
Han har ikke været stævnehest her, og jeg tvivler på han har været det før, men kender ikke hans fortid som sådan.
Stamtavle
Har ikke stamtavle på ham, da vi har mistet alt på ham.
Dog har han stamtavle.
Dog har han stamtavle.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Her kommer min og Jarpur's historie.
Det hele startede med at Denice (hans gamle ejer, jeg fik ham af) søgte part til sin islænder vallak Greifi.
Det viste sig så ikke at være mig og Greifi, som skulle være bedstevenner. :)
Efter nogle uger skrev jeg, da jeg vidste hun havde flere heste, om ikke hun søgte hjælp/part til nogle af de andre, og her skrev hun så, at hun snart ville få en lille islænder (Jarpur) hjem.
Han skulle startes helt forfra, da han smed rytter af, og var en forfærdelig hest (nervøs, mishandlet osv)
så vi aftalte at jeg skulle komme og ride nogle ture med dem, som støtte til Jarpur, hvor jeg så skulle ride Greifi.
Jeg kunne aldrig komme til ham, han var overhovedet ikke tryg, og stressede op og gik i panik, så snart jeg kom mod ham.
Jeg havde endnu ikke sagt hej til ham.
Det hele begyndte at gå rigtig godt, han havde endnu ikke formået at smide Denice af, og jeg var SÅ forelsket i den lille prut.. Men jeg kunne stadig ikke komme til ham. :(
Det blev så december (og ja, det lyder ret eventyr agtigt, men det må være skæbnen)
Vi aftalte at ride juletur, og vi klædte os ud som nisser og ed afsted, det gik fint, jeg på Greifi og Denice på Jarpur.
Begge heste var forfærdelig søde på turen, men jeg ønskede jo stadig jeg sad på den lille grimme hest, istedet for store fine Greifi (for ja, Jarpur var virkelig ikke noget at råbe hurra for, han var nuttet, men ikke køn, på nogen måde..)
Der gik så nogle dage, og vi aftale og forbredte os på den helt store juletur, vi skulle ride d. 24 december 2012. Jeg glædede mig het vildt, og Denice ringede og sagde at vi måtte aflyse, for den lille lort til Jarpur ville ikke fanges på folden (hvilket skyldes den tidligere mishandling, hvor han er blevet jagtet rundt på folden af menneskerne)
Men jeg ville simpelthen gerne på tur! Og en lille pige på 13 år, skulle altså ikke gå glip af sin første jule ridetur, fordi den dumme hest strittede i mod nej!
Så jeg kom derud, hentede Greifi ind, som jeg jo skulle ride.
Bag efter gik jeg ind på folden for at hjælpe Denice med at fange Jarpur, men uanset hvad vi gjorde ville han ikke ind.
Denice gik så op i stalden, for at hente noget, måske et ekstra tov? husker det ikke..
Men så tænkte jeg på at jeg i en film havde set, at en træner havde lært sit barnebarn at man ikke skulle kigge på hesten, kigge væk og bare stå og lade hesten blive nysgerrig.
Det gjorde jeg så, og før jeg vidste af det stod jeg med lille Jarpur i grimen, oppe ved stalden.
Han var simpelthen gået hen til mid, på trods af man altid skulle løbe efter ham for at fange ham, og vi aldrig har været inærheden af hinadnen før.
Mit hjerte SMELTEDE! Det var SÅ stort, at den hest jeg inderligt havde ønsket ville blive venner med mig, endelig valgte mig, at jeg var god nok, jeg måtte godt snakke med ham.
Og da Denice er syg i hovedet (ment på en god måde, hun er fantastisk!) blev det da mig der "lige skulle op og sidde" jeg blev så pludselig longeret rundt, og inden jeg vidste af det, var vi på vej på juletur, og red faktisk til en helt anden by, og turen varede flere timer.
Jeg var SÅ nervøs, har altid redet heste der var misforståede, men ham her var noget andet, jeg var faktisk helt bange for at gøre noget forkert.
Og det blev kun til skridt, og en meget kort tølt (som igen var denice der fik presset mig ud i, fatter ikke jeg stadig hænger ved, men hvad fanden? elsker da min "søster" :P )
Fra den dag havde jeg så part, og vi red tit i skoven, og jeg blev mere og mere tryg.
Mig og Jarpur blev BEDSTE venner, uadskillelige, og jeg kunne forstå ALT hvad han gjorde, fordi jeg selv har været igennem en svær barndom, og kunne forstå hvorfor han gjorde hvad han gjorde, fordi jeg selv reagerer sådan..
Imellemtiden var vi flyttet til et andet opstaldningsted, og jeg begyndte at kunne bruge ben på ham.
Han nåede kun at smide mig af 2 gange, på trods af hesten altså smed alle sine ryttere af, hver gang førhen..
Men en dag i sommerferien 2013 blev jeg ringet op, at Jarpur skulle til samsø og have opereret ulvetænder ud "i morgen", og jeg følte med det samme at noget var galt! Så jeg tog hjem fra en ferie med min daværende bedsteveninde, og jeg havde den mest fantastiske ridt med ham den aften.
Han var som om vi aldrig havde lavet andet, kunne dressur øvelser, vi kunne GALOPERE PÅ BANEN (som vi aldrig kunne før, da han ellers ville smide mig af) og det var perfekt! Det bedste sidste moment med ham!
Efter nogle uger, fik jeg at vide, at Denice ikke fik ham hjem igen, efter operationen.. Jarpur var simpelthen blevet "stjålet" afgamle ejer, fordi de havde fundet ud af, at han var blevet så god en ridehest.. Og jeg var KNUST!
Flere måneder gik, jeg græd mig selv i søvn, han var den eneste rigtige ven jeg havde, han var min eneste støtte (havde venner, og familie, men jeg er typen der kun kan binde mig til dyr, fordi jeg ikke stoler på folk) og alt blev revet fra mig.
Månederne gik, og jeg fik atvide at Jarpur var blevet solgt.. :'( Vi kunne intet gøre..
En dag ringer Denice til mig (var stadig part hos hende, da vi blev som familie) at hun havde fundet Jarpurs nye ejer, og jeg var SÅ glad, min dreng har det godt!!!
Vi kom aldrig over at besøge ham, men jeg rykkede efter det hele tiden..
10 lange måneder havde jeg ikke set ham, og jeg savnede ham så forfærdeligt..
Nå, men jeg fik tit bileder, og blev opdateret om hvordan han havde det.
Og så skulle jeg konfirmeres, hele dagen havde jeg joket med, at jeg forventede en hvis grim islænder, ved navn jarpur, ville stå udenfor, når jeg pakkede gaver op.
I det sidste kort jeg fik, var fra min søster og hendes familie, og så Denice.
Der stod at min gave desværre ikke kunne være her nu, men de håbede da på, at jeg var klar på at om 21 dage ville vi tage over og hente Jarpur hjem til mig.. "Jarpur er DIN hest nu, tillykke med dagen"
Jeg har aldrig været typen der har grædt af glæde, og må ærligt indrømme, det var ikke kun af glæde jeg græd der..
Jeg var SÅ glad, men samtidig også vildt ked af det, hvad jeg var ked af aner jeg ikke, heller ikke nu? Jeg tror at jeg aldrig havde troet, at jeg ville se ham igen, oghvad nu hvis han ikke kan huske mig, hvad hvis han har det bedre på samsø, hvad hvis han når at dø inden.. Tusinde tanker gik der i mit lille hovede i de 21 dage..
Og det var en forfærdelig lang periode!
MEN dagen kom jo, og jeg skulle for det første, se min prins efter 10 måneder og 14 dage.. Jeg var SÅ nærvøs? Hvad hvis det ikke var "min" Jarpur jeg kom over til? Hvad hvis han ikke var den samme hest mere, hvad hvis han ikke ville med hjem?
Jeg var ufattelig nervøs, men så dum som jeg er, ville jeg ikke snakke med nogen om det, for jeg er typen der gemmer alt i maven, og sætter facade op..
Jeg møder så hans ejer, som er virkelig sød!
Og vi går så ud mod folden, alle andre der var med, "se der står han jo" og jeg var den eneste der ikke kunne få øje på ham?
Jeg lukkede het af, jeg fattede ikke, at jeg faktisk ville se mit livs kærlighed nu?
Men efter lidt tid fik jeg øje på at det faktisk var den hest der var lige foran mig (i synet, han stod langt væk) som var Jarpur..
Jeg så ham fra siden, og hold nu kæft en lækker hest jeg har mig, hvis jeg selv skal sige det :P
Indtil jeg så ham forfra, så var jeg ikke helt sikker på at det der var Jarpur..
Jeg var næsten sikker på det var en ifolet hoppe, der meget snart skulle fole :P ingen tvivl om, at han har haft det godt :P Og det er jeg glad for han har! <3
Han kom gående os i møde, og jeg var ved at tude flere gange..
Jeg kunne slet ikke have, at jeg stod og aede den hest, jeg har måtte undværre i så lang tid..
Det var sådan en dejlig følelse, men alligevel havde jeg forventet den helt store tudetur, men det var meget afslappet, og for første gang nød jeg hele tiden, at han var der, og værdsatte hvert et sekund med ham.
Vi var på samsø i flere timer, der gik med frokost, striglning, snak osv
En masse billeder blev der taget, og turen var ufattelig hyggelig!
Han var ENDELIG min, og jeg er så taknemlig for det!
Han er en lille skid, rigtig stædig, men samtidig så ufattelig dum, at man ikke kan gøre andet end at lade ham gør det han vil, for man kan ikke stå for ham, når han bliver stædig! <3
Desværre har han ondt i ryggen, så han bliver ikke redet mere, men jeg hygger en masse med ham, og nyder hver en tur med ham <3
Det hele startede med at Denice (hans gamle ejer, jeg fik ham af) søgte part til sin islænder vallak Greifi.
Det viste sig så ikke at være mig og Greifi, som skulle være bedstevenner. :)
Efter nogle uger skrev jeg, da jeg vidste hun havde flere heste, om ikke hun søgte hjælp/part til nogle af de andre, og her skrev hun så, at hun snart ville få en lille islænder (Jarpur) hjem.
Han skulle startes helt forfra, da han smed rytter af, og var en forfærdelig hest (nervøs, mishandlet osv)
så vi aftalte at jeg skulle komme og ride nogle ture med dem, som støtte til Jarpur, hvor jeg så skulle ride Greifi.
Jeg kunne aldrig komme til ham, han var overhovedet ikke tryg, og stressede op og gik i panik, så snart jeg kom mod ham.
Jeg havde endnu ikke sagt hej til ham.
Det hele begyndte at gå rigtig godt, han havde endnu ikke formået at smide Denice af, og jeg var SÅ forelsket i den lille prut.. Men jeg kunne stadig ikke komme til ham. :(
Det blev så december (og ja, det lyder ret eventyr agtigt, men det må være skæbnen)
Vi aftalte at ride juletur, og vi klædte os ud som nisser og ed afsted, det gik fint, jeg på Greifi og Denice på Jarpur.
Begge heste var forfærdelig søde på turen, men jeg ønskede jo stadig jeg sad på den lille grimme hest, istedet for store fine Greifi (for ja, Jarpur var virkelig ikke noget at råbe hurra for, han var nuttet, men ikke køn, på nogen måde..)
Der gik så nogle dage, og vi aftale og forbredte os på den helt store juletur, vi skulle ride d. 24 december 2012. Jeg glædede mig het vildt, og Denice ringede og sagde at vi måtte aflyse, for den lille lort til Jarpur ville ikke fanges på folden (hvilket skyldes den tidligere mishandling, hvor han er blevet jagtet rundt på folden af menneskerne)
Men jeg ville simpelthen gerne på tur! Og en lille pige på 13 år, skulle altså ikke gå glip af sin første jule ridetur, fordi den dumme hest strittede i mod nej!
Så jeg kom derud, hentede Greifi ind, som jeg jo skulle ride.
Bag efter gik jeg ind på folden for at hjælpe Denice med at fange Jarpur, men uanset hvad vi gjorde ville han ikke ind.
Denice gik så op i stalden, for at hente noget, måske et ekstra tov? husker det ikke..
Men så tænkte jeg på at jeg i en film havde set, at en træner havde lært sit barnebarn at man ikke skulle kigge på hesten, kigge væk og bare stå og lade hesten blive nysgerrig.
Det gjorde jeg så, og før jeg vidste af det stod jeg med lille Jarpur i grimen, oppe ved stalden.
Han var simpelthen gået hen til mid, på trods af man altid skulle løbe efter ham for at fange ham, og vi aldrig har været inærheden af hinadnen før.
Mit hjerte SMELTEDE! Det var SÅ stort, at den hest jeg inderligt havde ønsket ville blive venner med mig, endelig valgte mig, at jeg var god nok, jeg måtte godt snakke med ham.
Og da Denice er syg i hovedet (ment på en god måde, hun er fantastisk!) blev det da mig der "lige skulle op og sidde" jeg blev så pludselig longeret rundt, og inden jeg vidste af det, var vi på vej på juletur, og red faktisk til en helt anden by, og turen varede flere timer.
Jeg var SÅ nervøs, har altid redet heste der var misforståede, men ham her var noget andet, jeg var faktisk helt bange for at gøre noget forkert.
Og det blev kun til skridt, og en meget kort tølt (som igen var denice der fik presset mig ud i, fatter ikke jeg stadig hænger ved, men hvad fanden? elsker da min "søster" :P )
Fra den dag havde jeg så part, og vi red tit i skoven, og jeg blev mere og mere tryg.
Mig og Jarpur blev BEDSTE venner, uadskillelige, og jeg kunne forstå ALT hvad han gjorde, fordi jeg selv har været igennem en svær barndom, og kunne forstå hvorfor han gjorde hvad han gjorde, fordi jeg selv reagerer sådan..
Imellemtiden var vi flyttet til et andet opstaldningsted, og jeg begyndte at kunne bruge ben på ham.
Han nåede kun at smide mig af 2 gange, på trods af hesten altså smed alle sine ryttere af, hver gang førhen..
Men en dag i sommerferien 2013 blev jeg ringet op, at Jarpur skulle til samsø og have opereret ulvetænder ud "i morgen", og jeg følte med det samme at noget var galt! Så jeg tog hjem fra en ferie med min daværende bedsteveninde, og jeg havde den mest fantastiske ridt med ham den aften.
Han var som om vi aldrig havde lavet andet, kunne dressur øvelser, vi kunne GALOPERE PÅ BANEN (som vi aldrig kunne før, da han ellers ville smide mig af) og det var perfekt! Det bedste sidste moment med ham!
Efter nogle uger, fik jeg at vide, at Denice ikke fik ham hjem igen, efter operationen.. Jarpur var simpelthen blevet "stjålet" afgamle ejer, fordi de havde fundet ud af, at han var blevet så god en ridehest.. Og jeg var KNUST!
Flere måneder gik, jeg græd mig selv i søvn, han var den eneste rigtige ven jeg havde, han var min eneste støtte (havde venner, og familie, men jeg er typen der kun kan binde mig til dyr, fordi jeg ikke stoler på folk) og alt blev revet fra mig.
Månederne gik, og jeg fik atvide at Jarpur var blevet solgt.. :'( Vi kunne intet gøre..
En dag ringer Denice til mig (var stadig part hos hende, da vi blev som familie) at hun havde fundet Jarpurs nye ejer, og jeg var SÅ glad, min dreng har det godt!!!
Vi kom aldrig over at besøge ham, men jeg rykkede efter det hele tiden..
10 lange måneder havde jeg ikke set ham, og jeg savnede ham så forfærdeligt..
Nå, men jeg fik tit bileder, og blev opdateret om hvordan han havde det.
Og så skulle jeg konfirmeres, hele dagen havde jeg joket med, at jeg forventede en hvis grim islænder, ved navn jarpur, ville stå udenfor, når jeg pakkede gaver op.
I det sidste kort jeg fik, var fra min søster og hendes familie, og så Denice.
Der stod at min gave desværre ikke kunne være her nu, men de håbede da på, at jeg var klar på at om 21 dage ville vi tage over og hente Jarpur hjem til mig.. "Jarpur er DIN hest nu, tillykke med dagen"
Jeg har aldrig været typen der har grædt af glæde, og må ærligt indrømme, det var ikke kun af glæde jeg græd der..
Jeg var SÅ glad, men samtidig også vildt ked af det, hvad jeg var ked af aner jeg ikke, heller ikke nu? Jeg tror at jeg aldrig havde troet, at jeg ville se ham igen, oghvad nu hvis han ikke kan huske mig, hvad hvis han har det bedre på samsø, hvad hvis han når at dø inden.. Tusinde tanker gik der i mit lille hovede i de 21 dage..
Og det var en forfærdelig lang periode!
MEN dagen kom jo, og jeg skulle for det første, se min prins efter 10 måneder og 14 dage.. Jeg var SÅ nærvøs? Hvad hvis det ikke var "min" Jarpur jeg kom over til? Hvad hvis han ikke var den samme hest mere, hvad hvis han ikke ville med hjem?
Jeg var ufattelig nervøs, men så dum som jeg er, ville jeg ikke snakke med nogen om det, for jeg er typen der gemmer alt i maven, og sætter facade op..
Jeg møder så hans ejer, som er virkelig sød!
Og vi går så ud mod folden, alle andre der var med, "se der står han jo" og jeg var den eneste der ikke kunne få øje på ham?
Jeg lukkede het af, jeg fattede ikke, at jeg faktisk ville se mit livs kærlighed nu?
Men efter lidt tid fik jeg øje på at det faktisk var den hest der var lige foran mig (i synet, han stod langt væk) som var Jarpur..
Jeg så ham fra siden, og hold nu kæft en lækker hest jeg har mig, hvis jeg selv skal sige det :P
Indtil jeg så ham forfra, så var jeg ikke helt sikker på at det der var Jarpur..
Jeg var næsten sikker på det var en ifolet hoppe, der meget snart skulle fole :P ingen tvivl om, at han har haft det godt :P Og det er jeg glad for han har! <3
Han kom gående os i møde, og jeg var ved at tude flere gange..
Jeg kunne slet ikke have, at jeg stod og aede den hest, jeg har måtte undværre i så lang tid..
Det var sådan en dejlig følelse, men alligevel havde jeg forventet den helt store tudetur, men det var meget afslappet, og for første gang nød jeg hele tiden, at han var der, og værdsatte hvert et sekund med ham.
Vi var på samsø i flere timer, der gik med frokost, striglning, snak osv
En masse billeder blev der taget, og turen var ufattelig hyggelig!
Han var ENDELIG min, og jeg er så taknemlig for det!
Han er en lille skid, rigtig stædig, men samtidig så ufattelig dum, at man ikke kan gøre andet end at lade ham gør det han vil, for man kan ikke stå for ham, når han bliver stædig! <3
Desværre har han ondt i ryggen, så han bliver ikke redet mere, men jeg hygger en masse med ham, og nyder hver en tur med ham <3
Islænder Jarpur
apr 2009
Følger: 779 Følgere: 84 Heste: 28 Emner: 10 Svar: 73
høj
kig forbi mine isheste
feb 2010
Følger: 24 Følgere: 22 Heste: 5 Emner: 82 Svar: 647
Smutter forbi dig også!
aug 2012
Følger: 16 Følgere: 25 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 81
Rigtig flot ishest, og super skønt udtryk den viser
Velfortjent høj til jer
Kig gerne forbi mine 3 heste.
- Eldur - Elding - Bliða.
feb 2008
Følger: 10 Følgere: 13 Heste: 2 Emner: 34 Svar: 659
maj 2014
Følger: 37 Følgere: 38 Heste: 19
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.730
feb 2013
Følger: 35 Følgere: 40 Heste: 4 Emner: 2 Svar: 38
dec 2007
Følger: 50 Følgere: 60 Heste: 6 Emner: 99 Svar: 1.172
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 312 Svar: 2.025
maj 2009
Følger: 104 Følgere: 146 Heste: 8 Emner: 42 Svar: 2.192
jul 2011
Følger: 15 Følgere: 8 Heste: 6 Emner: 9 Svar: 163
apr 2007
Følger: 12 Følgere: 20 Heste: 1 Emner: 58 Svar: 680
mar 2014
Følger: 22 Følgere: 24 Heste: 1
dec 2013
Følger: 27 Følgere: 40 Heste: 2 Svar: 518
maj 2013
Følger: 78 Følgere: 68 Heste: 5 Emner: 43 Svar: 498
apr 2014
Følger: 157 Følgere: 127 Heste: 3 Emner: 28 Svar: 242
aug 2007
Følger: 93 Følgere: 114 Heste: 2 Emner: 2 Svar: 359
apr 2008
Følger: 26 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 2 Svar: 568
maj 2005
Følger: 23 Følgere: 45 Heste: 9 Svar: 1
jul 2008
Følger: 222 Følgere: 198 Heste: 4 Emner: 195 Svar: 880
jul 2014
Følger: 21 Følgere: 20
jul 2013
Følger: 15 Følgere: 4 Heste: 3 Svar: 38
jan 2009
Følger: 88 Følgere: 183 Heste: 13 Svar: 129
jul 2011
Følger: 65 Følgere: 66 Heste: 4 Emner: 33 Svar: 152
jul 2008
Følger: 38 Følgere: 40 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 57
jan 2014
Følger: 8 Følgere: 6 Heste: 2 Emner: 5 Svar: 35