{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Ellemose´s Biffer 2003

2.041 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Kirsa
Kvinde | 48 år | Oprettet: 3. okt 2010


Fjordhest Ellemose´s Biffer

Fødselsår:
2003
Højde:
140 m. sko
Temperament
Kæmpe nussehoved, der elsker opmærksomhed.
Under ridning er han fremadgående, og hvis man ikke er over ham, vil han gerne bestemme farten, og så er der kun et gear *hurtig*
Han kan dog også gå rigtig pænt.

Buller får "Perfect Gentleman" (tidligere "Naughty Gelding"), når han skal gå sammen med hopper - men så er der heller ikke nogen problemer, når bare han får sine urter :-)
Gangarter
Hurtig, hurtigere, hurtigst...
Stævner
25/1-20: Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, ingen placering (5. plads ud af 7)
1. gennemkørsel, fejlbane (elimineret)
2. gennemkørsel, 132,02, 23 sek. straf (4 bolde + spring ud af forhindring/over en bom på jorden)
3. gennemkørsel, 114,08, 6 sek. straf (1 bold)

8/12-19: Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, 1. plads (ud af 8)
1. gennemkørsel, 90,93, 6 sek. straf (1 bold)
2. gennemkørsel, 85,09, 6 sek. straf (1 bold)
3. gennemkørsel, 82,85, 12 sek. straf (2 bolde)

9/12-18: Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, ingen placering
1. gennemkørsel, 136,22 (0 bolde)
2. gennemkørsel, 118,20, 6 straf (1 bold)
3. gennemkørsel, 111,98 (0 bolde)

21/10-18: 50 +/- stævne i Slangerup- og omegns Køreforening (SOK)
Dressur: Ikke vores stærke side, så vi snuppede 7. og dermed sidstepladsen med 81 p. og 47,6 %
Maraton: 3 forhindringer i tiden: 142,90 og dermed nr. 5 ud af 7 (bedste tid: 164,94)

7/10-18: KøreTREC, Dorthealyst, ingen placering

23/9-18: Dressur- og Top Cup FINALE, Juellund, klasse C, 3. plads i dagens Top Cup og 3. plads i den samlede Top Cup
Dressur til 77,41 / 51,6 %
1. gennemkørsel, 137,70, 12 straf (4 bolde)
2. gennemkørsel, 136,78, 18 straf (6 bolde)

12/8-18: Dressur- og Top Cup, Dorthealyst, klasse C, ingen placering
Dressur til 78,59
1. gennemkørsel,
2. gennemkørsel,

22/4-18: Dressur- og Top Cup, Juellund, klasse C, ingen placering
Vores allerførste dressur, nogensinde
Dressur til 77,18
1. gennemkørsel,
2. gennemkørsel,

8/4-18: Top Cup, Ullerup, klasse C, ingen placering
1. gennemkørsel, 136,78, 15 straf (5 bolde)
2. gennemkørsel, 135,49, 12 straf (4 bolde)

31/3-18: Bromme Køreforenings påskestævne, NCC grusgrav i Bromme, delt 3. plads ud af 16 ekvipager
Hyggestævne hvor der skal køres en keglebane så fejlfri som muligt (ikke på tid), der efter orienteringstur med forskellige poster og opgaver der skal løses undervejs.

17/3-18: Finale Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, ingen placering
1. gennemkørsel, 165,52, 36 straf (6 bolde)
2. gennemkørsel, 216,92, 18 straf (3 bolde)
3. gennemkørsel, 147,1, 24 straf (4 bolde)

24/2-18: Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, ingen placering
1. gennemkørsel, mangler tid
2. gennemkørsel, 149,94, 6 straf (1 bold)
3. gennemkørsel, 137,88, 12 straf (2 bolde)

27/1-18: Maraton Cup, indendørsstævne, Bundgaard Driving Arena i Solbjerg, ingen placering
1. gennemkørsel, 176,06, 12 straf (2 bolde)
2. gennemkørsel, 188,6, 6 straf (1 bold)
3. gennemkørsel, 148,33, 36 straf (6 bolde)

15/4-17: Bromme Køreforenings påskestævne, vi fik næstsidstepladsen ud af 19 starter, men det var ikke Bullers skyld, han gjorde det bare så fint :)

2013: Store Hesteshow på Roskilde Dyrskue med tidligere ejer.
Stamtavle
Far:
Hjorthøj´s freud
Farfar:
Ørjar
Farmor:
Hjorthøjs bea
Mor:
Laila
Morfar:
Kvik halsnæs
Morfars far:
Plutonikk
Morfars mor:
Fie halsnæs
Mormor:
Rikke


Køn
Vallak
Bemærkninger
Så kom Buller atter en gang på hestegalleriet... Tidligere ejer og parter har også oprettet ham herinde, søg efter Biffer, hvis du vil se flere billeder af denne skønne fjordbolle :-)

Egentlig var det slet ikke planen, at jeg skulle være hesteejer... Jeg har været, og er fortsat rigtig tilfreds med min part på Aslan. For med en god part, har man alle fornøjelserne og slipper for alle de kedelige udgifter.

Når jeg nu alligevel blev hesteejer den 30. november 2014, så var det fordi mit hjerte var begyndt at bløde for den kære Buller.

Jeg har kendt Buller on and off de sidste 3 ½ år, hvor jeg har kommet i stalden (på nær et år, hvor han var et andet sted). Bullers forrige ejer (og det er ikke nogen af dem, der har oprettet ham herinde), har uden tvivl været rigtig glad for Buller en gang... og ville sikkert også sige, at hun stadig er rigtig glad for ham... det har han desværre bare ikke mærket ret meget til i temmelig lang tid.
Siden hans sidste part stoppede af personlige grunde, har Buller bare stået og higet efter opmærksomhed hver gang vi (de andre tøser og jeg) kom ud i stalden, og det skar os i hjertet, at der ikke længere kom nogen til ham.

I bund og grund, kan jeg ikke bruge ham som fast ridehest, da jeg synes han er for lille/jeg er for stor. Jeg kan tage en hyggetur fra tid til anden, men fast ridning bliver det ikke til…
Jeg har en plan om at han måske kan køres til - forsøget skal i hvert fald gøres, og vi starter træningen til foråret, når der er lidt flere lyse timer i døgnet. Derudover vil jeg forsøge at finde en fast part, som synes det kunne være dejligt at være Bullers bedste ven. Endelig har jeg en idé om, at han kan give trækture nede i byen eller måske vi kan tage forbi et asylcenter og hilse på og give trækture til nogle af de udsatte børn som bor der - det kunne jeg virkelig godt tænke mig!

Opdatering marts 2015:
Buller fik ultimo januar en fast part, og de er ved at lære hinanden at kende – det går bedre og bedre for hver gang der går, og Buller og jeg er rigtig glade for Anja :-)
Jeg har også selv været ude og ride et par gange på ham, primært i skoven, men i dag (28/3-15) nu også på ridebanen. Vi træner primært at ”tage den med ro”, for han vil altså helst så hurtigt afsted som muligt, og det er bare ikke altid sagen. Så rolig skridt, uden overgang til trav i hvert et hjørne, parader og det at stå helt stille og trække vejret roligt, før vi går videre. I trav forsøger vi at holde et samlet og roligt leje, men det er ikke nemt…. Galoppen tager vi slet ikke fat på endnu, det må han gøre på folden ;-)

Derudover så er vi startet på at gå for lange seler. Det går rigtig godt, så det har han garanteret prøvet før. Jeg har været på køreintrokursus hos Monika Køier Andersen (kan varmt anbefales), og venter nu på næste tid.
Selen er også bestilt, til at starte med, har jeg ”kun” investeret i en nylonsele, den kan bruges så længe vi er i opstartsfasen og så længe han kun skal gå for sulky… Har han evnerne, må jeg investere i en sele af et bedre og stærkere materiale. Jeg håber, at selen kommer i næste uge, så vi kan komme ud og gå med det rigtige udstyr :-)

Opdatering juni 2015:
Øv Anja er flyttet til Jylland *snøft*
Dog har jeg været så utrolig heldig at få en ny sød part til Buller. En pige på 13, som er fuldstændigt forelsket i ham - og så er hun oven i købet også en rigtig dygtig rytter, som ikke er bange for at sætte ham på plads.
Kørslen er pt. lidt på stand-by. Jeg fik købt en sulky, men græsvommen er desværre i vejen, så stængerne sidder liiiidt for tæt om mavsen på Buller-bassen :-/ Jeg er ved at få undersøgt, om stængerne kan varmes op og bøjes, så de passer ham bedre *suk*
Selv har jeg haft debut på bommen af en hestevogn, idet jeg fik mulighed for at køre en fantastisk smuk Diva (oldenborg), mens Divas ejer vejledte mig i styring af kørslen, jeg glæder mig til næste tur :-)

Opdatering september 2015:
Så kom Buller bassen i tilkørsel, og det er vist hans kald i livet at være kørehest - hold op hvor er jeg stolt af ham. Mindre end 3 uger efter han var for vognen første gang, kan jeg nu selv køre ham på de små landeveje.
I morgen skal han hjem til sine venner i Stenlille, og jeg glæder mig til at komme ud og køre en masse i vores vante omgivelser med skoven i baghaven osv.

Opdatering februar 2018:
Hmmm det er vist lidt for længe siden, jeg har opdateret herinde! Jeg ved ikke hvor mange der læser med (om nogen overhovedet), men det er meget sjovt selv at have det som en slags dagbog, so here goes...
Buller har nu været kørehest i 2½ år, og jeg må sige, at det bekommer ham godt. Det har også gjort ham til en bedre ridehest, der er meget mere lydhør for hjælperne end før.
Vi har været på en masse skovture, både alene men også sammen med Bromme Køreforening, hvor vi kører 15-20 km. i kortege gennem skovene.

I 2016 var vi med til parade ved åbning af Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk, hvor vi kørte fra Nyvang ind igennem Holbæk by og retur. Det var meget sjovt at prøve, men jeg er ikke helt sikker på, at Buller helt så fornøjet endda. Vi gik som nr. 2 vogn efter Holbækgarden, og selvom han tog musikken og ståhejet rimelig fint, så var han ikke så glad med det langsomme tempo. Han klarede det rigtig fint, og han var meget træt, da vi kom tilbage til traileren.

I 2017 deltog vi Bromme Køreforenings påskestævne. Stævnet består af en keglebane, der køres ikke på tid, men man skal selvfølgelig komme rigtigt igennem keglerne uden at boldene ryger af. Bagefter bliver man sendt afsted på en tur med indlagte orienteringsposter, hvor enten kusk, groom eller hest skal testes i forskellige færdigheder. Det var en rigtig god oplevelse, til trods for at regnen silede ned hele dagen.

Selvom jeg tidligere har forsvoret, at jeg ikke skulle ride på Buller, så gør jeg det nu regelmæssigt 1-2 gange om ugen (mest skovture). Vi har prøvet at have et par parter i løbet af de sidste par år, men vi må bare sande, at der er flere tilgængelige heste end der er gode stabile parter, og Buller er ikke nogen helt nem hest at ride, så man skal nok bare være en hel særlig støbning, for at passe og ride en som Buller. Jeg har affundet mig med, at han kun bliver motioneret de 3-4 gange jeg kan komme i løbet af ugen. Drømmen er at vi får solgt vores byhus og i stedet finder et nedlagt landbrug, hvor jeg kan have heste - men er det ikke det alle hestepiger drømmer om? ;-)
Kommentér på:
Fjordhest Ellemose´s Biffer
Annonce