{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Silas 2006

579 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Mie O
Kvinde | 22 år | Oprettet: 29. dec 2013


Anden særlig race Silas

Fødselsår:
2006
Højde:
Cirka 170 cm, og han går med forsko
Temperament
Silas er en meget rolig hest, men han elsker at løbe hurtigt. Min far og jeg deler ham, og min far har kun redet i ca. 1 år så vi har behov for en hest der er nem at omgåes.
Dog kan han blive lidt voldsom når der er mad;-)
Han kan god lide at arbejde, men springer også over hvor gærdet er lavest. Han er ikke en pleaser eller et nussehoved.
Han elsker at skridte tur (gerne i skoven), og der kommer det lange ben også foran. Han kan godt blive bange og nervøs når han er alene på tur, men man kan altid overtale ham til at gå videre. Hvis man går tur sammen med andre forventer han at de andre har styr på evt. fare.
Gangarter
Skridten er fin, men lidt langsom hvis man glemmer at holde ham i gang. Den er meget bedre når man rider udenfor, både på banen og på tur.

Traven er lidt hurtig nogle gange og med rygsving. Den er blevet bedre med tiden, men stadig ikke super god.

Galopen arbejder vi stadig en del på da han ikke har været redet så meget i galop hos tidligere ejer.
Stævner
Ingen med mig, men det kommer nok efterhånden.
Stamtavle
Silas har grønt pas og ingen stamtavle. Vi gætter på at der er noget oldenborger i ham, udfra hans sind og bygning.
Køn
En dejlig vallak
Bemærkninger
Vi fik Silas den 1 juni 2015 fra Jylland og vi bor på Sjælland så det var en lang tur for ham. Men det gik fint og han er meget glad for sin foldmakker (min papmors hest) som var stresset over skiftene heste der hvor de står. Så nu fik den en fast makker.

For ikke så længe siden sprang jeg på Silas, og han synes at det var meget sjovt.

22/3-17
Vi har snart haft Silas i 2 år. Meget er sket. Han går meget mere stabilt fortil, har fået bygget gode muskler på og galoppen går fremad.
Da vi fik han havde han ikke galopperet i lang tid, og nu kan han gå nogenlunde samlet og med okay bæring.
Han elsker at springe, men vi gør det ikke så meget, da dressuren stadig ikke er på plads.

17/05 - 17
Min papmor købte an springsadel til hendes hest, og den kan også godt ligge på Silas. Nu har jeg sprunget med den, og det går meget bedre.
Galoppen er blevet meget bedre, og vi sprang en kombination den anden dag.

Septemper 2017
Jeg er nu på efterskole og Silas bliver ikke motioneret super meget. Dog kan jeg stadig tage hjem i weekenden, hvor han bare er fantastisk. Vi har nu været oppe og springe 75 cm både enkeltspring, bane og oxer!

November 2019
Jeg rider ikke længere på Silas, da kemien ikke er der. Min papmors hest har været skadet, og fået føl, så min papmor har redet en del på Silas. Det går fremad for dem. Hun kan bedre lære ham dressuren. Hun kan også læsse ham selv og køre en tur i skoven, hvor han er utrolig nem. Han bliver ikke bange for alt muligt, og er nem at styre.
Kommentér på:
Anden særlig race Silas
  •   27. mar 2020 Haha, ja det gjorde han også dengang. Den vane med spanden kommer du nok ikke af med smiley

    Jeg er glad for at høre, at det har virket, og at han er blevet en tryg og stabil hest, især for nybegyndere - det var hele meningen, at alle skulle kunne ride ham smiley

    Ja, han er jo lidt nysgerrig af sind smiley

    Jeg er glad for at høre, at der er et godt match. I må passe godt på ham smiley


  •   26. feb 2020 Han stadig meget madglad, og tager også fra andre hvis de lævner;) Hvis han får mad i en spand vælter han altid maden udover jorden.

    Det lyder som om det er et stort og velovervejet stykke arbejde du har lagt i ham. Og det har virkelig virket.

    Han er købt til min far som begyndte at ride 1,5 år før vi købte ham, og bare skulle have en stabil, sød hest som passer godt på ham. Og det er Silas virkelig!

    Han står altid med hoved ud af boksen, med ørerne fremme når man kommer.


  •   26. feb 2020 Hej Mie

    Det er jeg meget glad for at høre. Min søster var springrytter, så hun havde det med at trække Silas og Samson over bomme og spring på ridebanen - så det er helt sikkert i hans ånd. Mht. børn og forskellige ryttere prioriterede vi ved tilridning og under hans opvækst at han skulle være i nærheden af mine mindre kusiner og de mindre søskende, som mine veninder havde, når der var mulighed for det. Så vi øvede faktisk, at de skulle kunne kravle under ham på staldgangen og skubbe lidt til ham med skuldrene og trække ham ind i boksen - jeg er glad for, at det har hjulpet ham. Han har fra start været lidt for glad for mad, hovedsageligt fordi Samson og ham havde det med at skubbe deres fodertrug over til hinanden, mens de spiste, og så håbede de nok på at stjæle lidt fra hinanden smiley De havde det sjovt nok også med at tage vores sodavandsis om sommeren, hvis vi stod ude på folden ved dem smiley
    Men jeg er glad for at høre, at han har det godt. Det betyder utroligt meget for mig. Jeg har haft det lidt svært med at sælge ham og ville ønske, at jeg kunne have arbejdet videre med ham smiley Jeg havde faktisk ikke troet, at jeg skulle finde ham igen, så det er lidt sjovt. Du må endelig opdatere mig lidt om, hvordan det går med ham hen ad vejen smiley
    Jeg er faktisk fra en lille by, der hedder Knudstrup, som ligger 20 min. fra Viborg i Midtjylland. Jeg mener, at vi hentede Silas enten på Mors eller i Vestjylland, men jeg er ikke helt sikker, da det jo er ved at være nogle år siden. Jeg tror, at hende vi solgte ham til hed Katrine/Christina eller noget i den stil. Hun var i hvert fald ung og ville gerne bruge ham til dressur og spring.


  •   26. feb 2020 Hej Jeanette
    Vi utrolig glade for Silas! Han er en dejlig hest der altid passer på sin rytter.
    Hos os laver han meget forskelligt. Han keder sig hvis han altid skal det samme, men hvis han får lov at springe, gå bomme og komme i skoven en gang imellem, så er han glad!
    Han bliver pt. redet af to forskellige ryttere og går også med at barn en gang imellem. Han tilpasser sig utrolig godt til forskellige ryttere, så det virker som om du har lagt et godt stykke arbejde i ham.
    Jeg ved ikke hvor i landet du er, men vi købte ham fra Jylland, men han er nu på midtsjælland.
    Du kan altid skrive hvis der er noget du vil vide;)

    Hilsen Mie


  •   25. feb 2020 Hej,

    Jeg tror, at jeg er en af de tidligere ejere af Silas. Mine forældre og jeg købte ham, da jeg var barn, og han var 1 år (plag). Han var meget sky, da han bare havde gået på en mark med sin bror og en række andre heste, så de var ikke vant til menneskekontakt. Jeg har arbejdet med Silas fra bunden (til at starte med kunne jeg ikke komme tæt på ham og skulle derfor stå 100 meter fra ham for at han ikke løb sin vej). Jeg fik lært ham at være tæt på mennesker og blive striglet og få renset hove. Han havde ikke balance til det i starten, så det var en lang proces, men han blev stille og roligt vænnet til det. Jeg lærte ham også at komme i en trailer - det var han bestemt ikke glad for i starten, men det kom lige så stille. Jeg arbejdede med ham, til han var fire år gammel, hvor vi fik ham tilredet og var med i processen hele vejen igennem. Jeg red på ham nogle måneder, men så røg jeg ved et uheld af ham og besluttede i den forbindelse at fokusere på min skole, da jeg skulle videre på gymnasiet og bagefter universitetet og derfor ikke havde tid til ham længere.

    Jeg håber, at i passer godt på ham. Han har en helt fantastisk sjæl, og hvis i giver ham tid og tålmodighed, kan i komme langt med ham. Jeg havde planer om at bruge ham som dressurhest, så det har været min primære træning, men jeg nåede ikke særlig langt. Til jeres information kan jeg fortælle, at Silas er en blanding mellem Oldenborg og Dansk Varmblod. Han havde en bedste ven hos os, der hed Samson, som var en blanding mellem en fjordhest og en islænder (faktisk min gamle islænder og en fjordhest, som stod på den ejendom, som mine forældre købte). Han er fra samme årgang. De to var uadskillelige, og jeg ærger mig over, at de ikke kom afsted sammen.

    Jeg håber, at i får glæde af ham og ser det samme i ham, som jeg gjorde.

    De største hilsner,
    Jeanette


  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 Velkommen

  •   5. sep 2015 gerne mere tekst smiley
    Velkommen


  •   4. sep 2015 Velkommen

  •   4. sep 2015 Velkommen

  •   4. sep 2015 Velkommen

Annonce