{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Ragnar Lothbrok 2007

251 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Ragnar Lothbrok

Fødselsår:
2007
Højde:
Ragnar er en viking på 183 i stg.
Temperament
Han er en hest som elsker al form for opmærksomhed. Han værdsætter sine mennesker og går gennem ild og vand for den han stoler på. Han er en blid kæmpe, med hjertet rette sted. Vil dog gerne have sin mad for sig selv.
Gangarter
Utrolig behagelig gang, men med store skridt! Han er jo ikke en lille en af sin slags. Er næsten flyvende i galoppen. Til gengæld kan han gå i den vildeste slowmotion hvis han gerne vil frem og du holder ham tilbage.
Stævner
Masser af jagter hos tidl. ejer. Ingen med mig, men hvem ved?
Stamtavle
Køn
Vallak
Bemærkninger
Har næsten lige fået ham hjem, så bedre billeder vil komme! Indtil videre må i lige nøjes med historien. :)

Ragnar Lothbrok eller bare Ragnar kom til mig i december 2016 - blot en uge efter at Borlis blev aflivet. Hans sjæl og min kærlighed til heste lever videre i Ragnar. Han er født 31. maj, hvilket er samme fødselsdato som Borlis og min gamle Shetlænder.
Er sikker på at han kommer til at blive en ven for livet, som jeg vil binde mig utrolig meget til. Jeg har kunne læse mig til at han har haft rigtig mange ejere i hans liv og det synes jeg også kan mærkes på ham. Forhåbentlig bliver han her hos mig resten af sine dage.

Da min skønne Borlis drog over regnbuen efter et langt og hårdt år, var jeg sikker på at jeg ikke skulle have hest igen. Det var simpelthen for hårdt at sige farvel og jeg følte mig helt ødelagt over den kamp vi tabte.
Men jeg havde så en fantastisk veninde som tilbød at tage en tur med mig på hestekiggeri. Og det ville jeg gerne, om ikke andet bare for at komme ud og se på nogle heste igen. Vi kørte bla. til Jylland for at hilse på en stor brun vallak. Og så snart jeg kom på ryggen af en hest igen, så kom det hele tilbage til mig igen. Jeg kan jo ikke undvære heste og deres skønne væsen. I det år Borlis og jeg kæmpede med at komme over hans skade, gik jeg og drømte om at kunne ride 'rigtigt' igen og det nåede jeg til min store sorg aldrig med Borlis. Men jeg prøvede at se det som en ny chance i stedet for et nederlag, selvom det er så svært og jeg savner stadig Borlis utrolig meget.

Men efter mit møde og ridetur med ham her, var jeg sikker på at jeg havde fundet gnisten i heste igen og jeg besluttede mig for at blive hans nye ejer og her er han så: En stor, blid kæmpe på 183 cm i stg. Han bærer et utrolig mildt væsen som er sindssyg godmodig og tillidsfuld. Han har fyldt lidt af det tomrum ud som jeg stadig sidder med og jeg nyder at bruge min tid i stalden igen takket være ham. Han flyttede ind i samme boks som Borlis, bærer hans gamle underlag, trenser mm. Selvom han aldrig blive som Borlis, så glæder jeg mig afsindigt til at lære ham at kende og er glad for at jeg tog den beslutning at have hest igen.

Planen er at han skal være min nye ridehest og forhåbentlig får vi også en masse fede skovture til sommer. Det er nu i naturen at vi begge høre hjemme! Lidt springning skal vi da også prøve. Derudover skal han jo også være min nye cosplay companion til de photoshoots der nu venter os!

Indtil videre har han taget det hele rigtig pænt og har allerede fået mange to - og firbenede venner.

Historien bag hans navn er lidt længere. På passet hedder han Ronaldo, men det har jeg aldrig kunne få mig selv til at kalde ham. Det passer bare ikke til hans personlighed overhovedet. Jeg kæmpede derfor i noget tid med at komme frem til et nyt navn, så jeg omsider kunne kalde ham andet end basse, bølle etc.
Derfor blev det så Ragnar Lothbrok. - For hvad passer bedre til en stor brun vallak end at være opkaldt efter en krigshelt og konge fra de oldnordiske sagaer?


Kommentér på:
Anden særlig race Ragnar Lothbrok