{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Catwalk "SOLGT" 1998

3.781 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anne M
Kvinde | 39 år | Oprettet: 22. apr 2005


Trakehner Catwalk "SOLGT"

Fødselsår:
1998
Højde:
161
Temperament
Catwalk har et dejligt temperament. Hun er vågen og opmærksom som trakehneren jo er, men samtigdig dejlig og rolig og medgørlig, elsker at blive nusset og få opmærksomhed.
Gangarter
3 rigtig gode gangarter. Hun træder langt over sit eget spor og strækker virkelig ud. Store bløde bevægelser. Let og elegant. Hendes bevægelser gør at hun kan nå meget langt indenfor dressuren og det er smuk at stå og se når hun viser sig frem og næsten svæver hen over jorden.
Stævner
Nogen stykker med tidligere ejer men endnu ingen med mig, det kommer forhåbentligt.
Stamtavle
F: Induc
M: Castanie
FF: Marduc E.H.
FM: Iris XIII
MF: Bartholdy
MM: Carneval
FFF: Halili
FFM: Madeira II
FMF: Ibikus
FMM: Illusion II
MFF: Mahogoni
MFM: Balaika II
MMF: Arsenal
MMM: Cassiopeja

Catwalk er ud af en fin linie og de fleste i hendes familie har udmærket sig bådeinden for spring og dressur.
Køn
Ja. En køn hoppe
Bemærkninger
Jeg fandt Catwalk på heste-nettet en fredag aften hvor jeg egentlig bare for sjov sad og kiggede på heste. Hun lød perfekt for mig, og desuden faldt jeg for hendes smukke lever-røde farve. Ringede og fik en snak med hende som havde Catwalk og næste dag var jeg ovre og se/prøve hende. Hun stod bom stille på staldgangen og nød at blive striglet og nusset om. Jeg trak hende ud på ridebanen, tilpassede stigbøjler, strammede gjorden og satte mig op. Hun virkede rolig og meget afbalanceret. Ridebanen lå lige ud til vejen og der kom en del biler forbi, det var hun totalt kold overfor, lyttede bare efter mig. Jeg skridtede og travede en del på hende og så i et hjørne lagde jeg benene til galopanspring. Det næste jeg opfattede var jeg lå på hovedet nede på jorden og havde hevet Catwalks hovedtøj med af. Catwalk stod 4-5 meter væk og kiggede lettere forundret på mig. Hvad var der lige sket her? Hun havde simpelthen lavet det største bukkespring jeg nogensinde har oplevet. Heldigvis var jeg ikke kommet til skade, blot fået lidt blå mærker og var en smule øm her og der, så jeg kom hurtigt på benene. Catwalk fik hovedtøjet på igen, og hende der havde hende hoppede op, travede et par omgange og satte så i galop. Igen forsøgte Catwalk at bukke, men nu var hun jo forberedt og fik hende hurtigt ned igen og fortalte at den slags gør man altså ikke. Da Catwalk var faldet til ro kom jeg op igen. Nu opførte hun sig eksemplarisk, gik pænt til biddet og var rigtig dejlig sød og medgørlig. Resten af fremvisningen forløb uden problemer. Og ja, som I jo kan se var jeg ikke blevet mere skræmt over dette lille optrin end at jeg købte hende:o) En god uges tid senere blev hun afleveret hos mig og lige fra første minut har hun været en ren engel. Hun kom godt ud af det med mine andre heste og faldt til med det samme. Hun var en smule hovedsky, men med maser af kærlighed var det kureret på få dage. Desuden tog hun flere timer om at spise sin mad, hvilket jeg fik afvide hun altid havde gjort, men med en lille ændring af menuen , gik der ikke mange dage inden hun var ligeså madglad som mine andre heste. Hun er rigtig sød at ride. Har sjældent oplevet en hest med sådan en god gang. Hun strækker virkelig ud og træder langt over sit eget spor. Går stabilt til biddet og reagerer perfekt på hjælperne. Første gang jeg red hende efter hun var kommet hjem trak jeg lige lidt rundt med hende inden jeg satte mig op, så hun kunne se det hele an, men hun tog det bare så pænt, der har slet ingen problemer været. Hun har et stort dressur talent og er meget lærenem, har bare lyst til at ride hende i timevis, for hun er så skøn at ride. Hendes forældre klarer dig rigtig godt i dressurverdenen, og det egenskab har hun helt klart arvet. Også spring er hun enorm dygtig til. Er desværre ikke selv den store springrytter da jeg er lidt en kylling nogen gange, det bliver højst til en cavaletti eller nogle små forhindringer i naturen, men jeg løsspringer hende ofte og det elsker hun virkelig. Løber selv hen til springet og kommer over selv meget høje spring i fin stil, hun udviser god teknik og stor sikkerhed. Det bedste hun ved er at komme med på tur. Hun er meget opmærksom, skal simpelthen følge med i det hele. Kigger utrolig meget, men er ikke typen der bliver nervøs og springer til siden eller stikker af. Trafikken siger hun heller ikke noget til. Hun nyder bare at se noget andet end ridebanen, og det bedste er selvfølgelig at få lov til at jorde en tur ud over markerne:o) På mark og stald er hun bare den sødeste. Kommer hen til leddet med det samme hun ser mig og sender en lille vrinsken til hilsen. Når jeg trækker hende, trasker hun efter mig som en lille hund - også selv om hun går uden tov, og på stald elsker hun at blive nusset og få opmærksomhed. Står jeg udenfor hendes boks uden at snakke med hende bliver hun fornærmet og puffer til mig. Har dog fundet ud af at der ikke var noget underligt i jeg ikke blev siddende på hende da hun bukkede dengang jeg var ovre og prøve hende. I longen er hun altid fuld af fart og løjer, så her får den ikke for lidt. Har aldrig nogensinde set en hest der kan bukke så højt som hende, det er helt vild, hun får stort set bagbenene op over hovedet! Heldigvis har hun fundet ud af, at den slags gør man kun uden rytter på ryggen. Jeg elsker Catwalk ufattelig højt og ved vi nok skal nå langt sammen og få en masse dejlige oplevelser:o)
Kommentér på:
Trakehner Catwalk "SOLGT"
Annonce