{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Oldenborg Rockie Pindborg 2001

4.450 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Ulla P
Kvinde | 43 år | Oprettet: 23. mar 2007


Oldenborg Rockie Pindborg

Fødselsår:
2001
Højde:
Var 158 cm, da jeg købte han i efteråret 2005, nu godt tre år senere er han hele 163 cm... Synes det er godt klaret, at han er vokset 5 cm fra han var fem til syv år gammel!
Temperament
Fantastisk! Kan dog til tider opføre sig som en lille hund, som skal overbevises om, at verden ikke er så farlig endda, og i andre tidfælde er han fuld af selvtillid og dermed ikke til at "skyde" igennem...
Gangarter
Middel og meget kraftfuld gang, som jo er karakteristisk for racen.
Stævner
Ikke startet - rytter er en stor kylling... Red juleopvisning for forældrene på den rideskole, hvor han blev tilredet. Rytteren var udklædt i en stor kappe, som svævede rundt om ham, og han havde kun været redet en lille måned på det tidspunkt. Han tog det bare så pænt - har ikke nogle billeder af det, men prøver i hærdigt på, at fremskaffe nogle, fra de andre, der var tilstede.
Stamtavle
Far: Thor OLH 659
Mor: Sofie OL 7594
Morfar:Præstegårdens Herold OLH 643

Fik først papirene på ham efter blodtype og DNA bestemmelse af ham, hans helbror og far, da avleren ikke havde indsende føl-attesten rettidig. Denne proces tog 10 måneder fra blodprøverne blev taget til resultatet af disse forelå...
Køn
Vallak - og ja, det synes jeg i hvert fald, han er!
Bemærkninger
Super dejlig, ærlig og absolut elskelig sort oldenborg vallak, som jeg forelskede mig hovedkulds i, den dag han kom til verden. Jeg måtte bare eje ham - og det kom jeg heldigvis også til ca. 4½ år senere, da han ikke blev stor nok, til at kunne bruges i det kørespand, han ellers var til tænkt. Man har vel lov til at være heldig en gang imellem!!

Har nu ejet han i godt halvandet år, og det har været en tid med både gode og dårlige oplevelser. Blandt de godt kan nævnet hestens fantastiske temperament, arbejdsiver, og evige vilje til at lære nye ting, som gør hver en ridetur en fantastisk oplevelse. Han har så let ved langt de fleste øvelser, trods det, at han kun har været redet meget lidt pga. sen tilridning og senere skade. Der er ingen tvivl om, at det er mine ridefærdigheder, der er begrænsende for vores videre færd - så det må der jo arbejds på, når han igen bliver rengående. Han er en hest, der vil gøre alt for sin rytter. Og så er han bare det største og dejligste nussehovede i hele verden...

Rockeren, som han går under i det daglige, er pt "langtidssygemeldt", da han er sidst på efteråret begyndte at blive urengående, og efter utallige undersøgelser af diverse fagfolk fik konstateret forbenet dragtbrusk og slid omkring hovbenet på begge forhove i januar måned ;( Han har nu i samarbejde med dyrlægen og smeden fået ringsko og stødabsorberende såler med silikoneindlæg på, og skal nu vænne sig til den ændrede vægtfordeling ved disse sko. Jeg ved endnu ikke, om han igen bliver ridehest, men jeg håber selvfølgelig på det bedste, og er 100% indstillet på, at det må tage den tid det skal tage, inden vi kommer ud og rider igen. Det er dog meget hårdt, at se han i øjnene for tiden, da jeg kan se at han ikke opnår den stimulering ved at gå på fold og blive trukket ture, som han har brug for. Selv min kæreste, som ikke ved noget om heste, spurgte mig den anden dag, hvorfor Rockeren så så trist ud for tiden - det ramte rigtigt hårdt!

Trods disse problemer fortryder jeg aldrig, at han blev min, jeg nyder hver dag sammen med ham, og vil gøre alt for, at han får et langt og god liv hos mig!

Opdatering 27. marts 2007: Billeder af Rockeren på folden uden dækken for første gang i år, hvor han lige tager sig en lille løbetur - det er jo skønt!!

Opdatering 16. 05. 2007: Rockeren er desværre stadig ikke helt rengående. Det skifter en del fra dag til dag, hvor øm benet/halt han er, så har får lov at stå et godt stykke tid endnu, hvor vi kun trækker nogle ture, for at han kan komme ud og opleve noget andet end foldens fire sider. Vi har fået en ny smed, som har rillet Rockerens hove (som det ses på et af de nye billeder), så hovens elasticitet forøges, og dermed kompenserer for noget af hovens belastning. Jeg håber meget, at denne ekstra elasticitet kan være med til at gøre min lille dreng smerte- og dermed haltfri.

Som det måske også fremgår af de nye billeder er Rockeren ved har få "sommer-frisure" - dette indebærer, at hans pels afbleges, så han nu har et meget brunt skær i pelsen, og sidst på sommeren har samme pels-farve, som når en asiat afbleger, deres sorte hår (bliver en helt bestemt brun farve)... ;)

Opdatering 12. 06 2007: Er så små begyndt at genoptræne Rockeren, og det går indtil videre fint. Han viser ikke rigtigt tegn på at være halt i longen, men jeg har heller ikke forlangt så meget af ham endnu - vi er jo begge kommet noget ud af form... Glæder mig rigtigt meget til at komme i gang igen. Han er jo så dejlig at ride på. Regner dog med at tage det meget roligt den næste måned til halvanden bare for at være helt sikker på, at han ikke har eller får ondt i benet. Det vil jeg jo nødigt!!

Fredag d. 22.06.2007: Så er han igen uren gående ;( Det startede i søndag, og engang i løbet af mandagen tabte han venstre forsko, så jeg håber, det er grunden... Skoen havde taget en stor del af hornvæggen på ydersiden af hoven med, da den faldt af, men smeden mente heldigvis, at han kunne ligge en sko på, som ville blive på trods den manglende hornvæg - og den sidder også endnu (smeden var der onsdag kl 7.00...). Har ikke villet prøve han endnu, da jeg skal ride nede på folden (på blødt underlag), og den er af gode grunde mere et glat soppe-bassin i øjeblikket end en "ridebane", så han får igen lov til at slå ridemæssigt stille i nogle dage inden mæste forsøg.

Har du haft en hest eller har du erfaringer med forbenet dragtbrusk hører jeg meget gerne fra dig omkring oplevelser med denne lidelse.

03.01.2009: Så er det vist på tide jeg igen får skrevet lidt om min dejlige dreng. Godt to år er nu gået, siden han begyndte at være urent gående. Han har i denne periode været gennem utallige undersøgelser af dyrlæger, kiropraktorer, smed m.m., men ingen har kunnet finde noget, der kunne forårsage haltheden. Midt i november var han så til endnu en undersøgelse hos Skjern Å-dyrlægerne. Han havde i ugerne op til undersøgelsen været mere urent gående end på noget tidspunkt tidligere, og det var med sorg i hjertet, at jeg tog ham til denne undersøgelse, da jeg frygtede, det ville blive hans sidste. Jeg ved ikke, hvad der skete natten før denne undersøgelse, men Rockeren var 100% rengående - og er det fortsat - 7-9-13. Ja, jeg tror faktisk ikke han nogensinde har fået så godt som han gør lige nu. Det er helt fantastisk!! Håber så meget, det holder denne gang. Har lidt svært ved at være optimistisk efter alle de nedture, men han synes virkelig at arbejde meget godt nu. Måske han har hørt, hvilken vej hans liv bar hen ad...??

Har lagt et par nye "ride-billeder" ind af os.

24.10.09: Endnu en gang er det tid til en opdatering. Rockeren er fantastisk! Han har i snart et år ikke haft en enkelt halt-dag, og han udvikler sig positivt hver eneste dag. Og han elsker at blive udfordret arbejdsmæssigt, hvorfor vi er kommet rigtigt langt. Ja vi er faktisk i et godt stykke tid været i den situation, at det er mine ridefærdigheder, der er begrænsningen for vores videre færd. Så der arbejdes der nu på - både på hesteryg, men også med teoriundervisning... Min underviser rider Rockeren en gang om ugen, og det har stor betydning både for Rockerens og min udvikling. Hun changerer, piaffer mv. rundt på ham, og det kan stadig få tårene frem i øjnene på mig - hvem skulle turde at håbe på det for blot et år siden? Ikke jeg i hvert fald!

Jeg er begyndt på hestemassøruddannelsen for ca halvandet år siden. Denne uddannelse har jeg valgt at tage både pga. generel interesse for området, men også for at kunne afhjælpe de spændinger Rockeren har opbygger igennem den lange periode, hvor han har kompenseret for haltheden. Det har både været en spændende proces, men tid tider også frustrerende, i det jeg har kunne se, hans reaktion ved massagen. Han var i starten så spændt, at jeg næsten ikke kunne få lov at røre ham inden han startede med at kaste rundt med hovedet. Derfor startede vi ultra stille op, og i dag nyder han massagen, som stadig er en fast del af vores træningsprogram.
Kommentér på:
Oldenborg Rockie Pindborg
Annonce