{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Blå *HALVBLIND* 1994

5.978 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

KarenElla
Kvinde | 34 år | Oprettet: 20. sep 2007


Trakehner Blå *HALVBLIND*

Fødselsår:
1994
Højde:
Blå er ca 174 cm. u. sko
Temperament
Han er utrolig livsglad.
Det er helt vildt hvor godsindet han er.
Han kan sagtens være tændt, men han vil ikke gøre nogen noget ondt.
Han er fantastisk på tur. Køres ikke op af andre, og man har 120% kontrol over ham!
Han er så godhjertet, og er altid glad. Intet ondt i ham overhovedet!
Gangarter
han er springhestetypen, så han tager generelt små skridt,

Skridt : energisk, men kort.
Trav: normal indtil han bliver rigtig varm. God i øgninger.
Galop: Meget normal, men også små skridt (synes jeg)

Er meget tilfreds med hans gangarter.
Stævner
Jeg har ikke startet så meget endnu. Højst en 80 cm.
men ved de stævner vi har været til har vi fået rosetter med hjem hver gang. Han er vildt hurtig på en springbane.

Har sprunget alt med mig både ved træning og stævner.

Han har tidl. Gået omkring LA spring, dressur vides ikke. Men han går godt når han er varm.

*****

18. okt Hubertusjagt på Marienborg Gods
- Fuldført ledsagerfelt og opløb.
Blå's kondi var ikke perfekt, men han klarede det hele super godt! er 150% tilfreds med ham!!!!
Stamtavle
Køn
En skøn godhjertet vallak med hjertet på rette sted!
Bemærkninger
ORIGINALT NAVN: MISTER DAPPLE BLUE (Blå er kun et kælenavn!!)

Blå er simpelthen jordens gladeste 15 årige hest!
Han er simpelthen så godhjertet og god ved alle. Han vil gå igennem ild og vand for en, og man ved hvor man har ham.

Jeg købte Blå af en dame ved navn Dorte. Han stod i Hirtshals, jeg var på ferie hos min mor i sønderjylland, og min far var hjemme på Møn. Jeg kiggede lidt for sjov på heste-nettet, og faldt over annoncen. Så billederne og så var jeg ellers bare solgt. Det flotte dyr måtte jeg simpelthen eje. Hans udstråling var så fængende og rar.
Jeg sms'ede annoncen til min far, og han syntes at, det lød godt.
Han kontaktede Dorte, men på det tidspunkt var der allerede én interesseret der skulle give besked samme aften (vist nok).
Jeg var så edderspændt, og da min far ringede om aftenen og sagde at han var solgt tænkte jeg:"satans"!! Men så sagde han:" Til mig" og jeg blev så glad.
Min far fik hurtigt bragt alt i orden med nyt opstaldingssted, transport og betaling. Da Blå ankom var jeg stadig hos min mor, og min far havde ikke engang set ham på billeder, så han var spændt! Da jeg så kom hjem stod der en smuk skimlet hest i stalden som jeg kunne kalde min. <3
- Jeg købte Blå ubeset, men jeg kunne bare se på billederne at det var rigtigt, og han har været alle pengene værd!!!

Blå er en utrolig livsglad og godmodig hest! Der er absolut intet ondt i ham. Han vil utrolig herne snakke, og han er altid glad. Livslysten lyser ud af ham, og man kan bare ikke lade være med at elske ham. Han er utrolig tillidsfuld og er nem at skabe bånd til. Han kan sagtens være fræk, men det er kun på gode måder. Og hvad er en hest uden numre?
Blå er utrolig god til at tigge. Han skraber i jorden konstant på staldgangen, og jeg kan ikke engang skælde ud, for når han står der med ørerne fremme, og et så charmerende look, så kan man ikke andet end smile.
I boksen er han rolig, og kigger altid ud på staldgangen med et smil på læben.

Jeg bruger Blå til både spring og dressur.
Blå springer alt, og hvis ikke, er det mig den er gal med. Han elsker at springe, og trækker fint. Til de få springstævner vi har startet har vi fået rosetter med hjem hver gang. Han kan gå utrolig stærkt, og vende utrolig småt. Nogle gange skulle man ikke tro at han var så stor :)
Vi har desuden eksperimenteret lidt med terrænspring. Jeg har ingen anelse om han har prøvet det før, men han tager det fint.
Vi har kun prøvet en banket på 50 cm, og han var ikke meget for at springe ned fra den, men sidste gang vi prøvede klarede han det bare superb!

Dressur har vi ikke gjort så meget ud af. Vi er begyndt at træne intensivt igen, og han går bare bedre og bedre for hver gang. Blå han øvelser til og med LA. Han kræver bare lidt træning, og det har jeg forsømt. Han er utrolig samarbejdsvillig, men han kan også have tage hvor han bare ikke vil samarbejde, men det skal der også være plads til :) - Vi har aldrig startet dressurstævner.

I år 2008 ledte jeg efter låner til ham da jeg ikke fik redet ham. Han havde mistet alle muskler, så jeg besluttede at det var bedst.

1. marts, 2008 : Blå er blevet udlånt til Mille på Lolland. Hun er super sød, og jeg er sikker på at det nok skal gå dem godt.

26. marts, 2008 : Blå har haft dyrlæge som skulle tjekke om alt var iorden mht. hans spat, og hans ben da han havde flade hove grundet sjusk fra smedens side. Blå er blevet konstateret totalt blind på højre øje. Dyrlægen mener at han har haft det i mange år, men jeg er ulykkelig af pommeren til!

30. marts, 2008 : Blå er vendt hjem igen. Mille og jeg blev enige om at lånet og kontrakten skulle ophøre efter konstateringen med øjet. Jeg er lykkelig for at have ham tilbage!

OBS:
Blå har i rigtig mange år haft spat.
Dete har dog ikke haft betydning for vor ridning, udover at han skal opvarmes godt og derefter kan gå suverænt når han er ordentlig varm.
Han er stiv i bagbenene, men har ikke ondt, og har gået haltfri i maaaaaange år. Har éen gang været halt med tidl. ejer, men vor gamle smed; Den kongelige beskærer, Asger Schou kunne konstatere at han havde haft en hovbyld tidligere.

18. okt. 2009 : Blå og jeg har nu fuldført vores første jagt sammen! Vi red ledsager, og jeg har aldrig nogensinde været så tilfreds!
Han gik perfekt! Jeg havde kontrol over ham under hele jagten. Han stod pænt da vi stod på række inden vi startede. Han rykkede sig ikke én cm! Han skridtede stille og roligt, selvom der var flere heste i feltet der var vildt ophidsede. Han galoperede fantastisk og kontrolleret! Og jeg kunne skridte for løse tøjler på vejen! Den hest er fantastisk! Jeg er så pisse stolt af ham, og jeg har virkelig en fed følelse når jeg tænker på det!!!


Jeg har i et langt stykke tid ikke værdsat Blå nok og givet ham den opmærksomhed han fortjener.
Han er ikke blevet rost for sine fantastiske værdier, og jeg har ikke fortalt ham at jeg elskede ham.
Han er aldrig blevet forsømt, eller har lidt nød, aldrig!
Jeg begyndte at bruge ham til tur i sommer, og det hele kom sig af at jeg skulle ride tur med en veninde, og så var Gobi optaget af min veninde som lånte ham til undervisning. Og så blev jeg nødt til at tage Blå. Jeg var spændt. Han var ikke blevet redet i nogle måneder, og jeg havde aldrig redet større ture på ham, så havde ingen anelse om hvordan det skulle gå.
Jeg blev så overrasket. Det gik så SUPER!! Først der fik jeg øjnene op for hvilken fantastsk hest han er!!
Jeg kan græde over at jeg ikke har fået øjnene op for det noget før.
Blå er noget af det mest fantastiske, og han skal aldrig nogensinde forsvinde ud af mit hjerte. Det får han ikke lov til.

Jeg har haft mistet lysten til at ride. Ikke bare Blå, men også Gobi.
Blå har været til salg, men jeg har indset hvor glad jeg er for at jeg trak annoncen tilbage.
Blå har, trods sine fejl, meget at give mig endnu, og sammen skal vi give hinanden alt!

D. 1. okt. flyttede begge heste ud på Stenagergård sportsrideklub hvor Gobi stod førhen. Både Blå og Gobi er blevet så glade. Jeg har fået lysten til at ride igen, og bruge al min tid med dem.
Skoven og vandet og 100 andre ridesteder ligger lige i nærheden, så nu kan jeg rigtig få redet en masse ture, og gøre begge heste klar til jagtsæsonen næste år!

Mister Dapple Blue - Jeg elsker dig!


Blå står nu på Stengagergård ved Hjertebjerg på Møn
Kommentér på:
Trakehner Blå *HALVBLIND*
Annonce