Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Islænder Trausti fra Gingsholm<3 1999

6.214 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (35)
Aino ~ Pfau ~
Aino ~ Pfau ~
Kvinde | 31 år | Oprettet: 1. nov 2007
Heste (6)
Forumemner (16)


Følger (43) Følgere (56)

Islænder Trausti fra Gingsholm<3

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
1999
Højde:
omkring 140
Temperament
Trausti er roligheden selv. Han har en lav energi og er ganske uimponeret overfor forandringer. Han kan godt blive skræmt, men det er sjældent han reagere udad på det. For det meste lukker han af for verden og prøver at gemme sig bag et par lukkede øjne.
Gangarter
Skridt: Rigtig god og rummelig. Træder godt ind under sig. Helt klart den gangart han går bedst i. Det vi skal arbejde på her er holdning.
Tölt: Rigitg godt løft og vinkler flot, men spænder for meget i ryg og hals, hvilket vi arbejder på at lave om på.
Trav: Igen, spænder meget, især i halsen, men strækker overlinjen fint hvis han ikke spænder i ryggen også. Hans bagben skubber for meget bagud. Så her er der meget at arbejde på:) Bl.a. noget frem og ned.
Galop: Rigtig god, men han har det med at løbe rigtig meget hver gang jeg sætter ham i galop, så her skal vi arbejde på noget kort, mere kontrolleret og samlet galop.
Stævner
Nope.
Stamtavle
Far: Stebbi fra Ærtebjerg
FF: Kjarval fra Saudarkróki
FM: Pony fra Eidum
FFF: Hervar fra Saudarkróki
FFM: Hrafnhetta fra Saudarkroki
FMF: Mördur fra Gilssáteigi
FMM: Perla fra Eidum

M: Askja fra Holmgaard
MF: Funi fra Kokholm
MM: Kola fra Trudvang
MFF: Logi fra Selfossi
MFM: Blesa fra Svadastödum
MMF: Blossi fra Kirkjubæ
MMM: Tinna Sandhólum
Køn
Vallak
Bemærkninger
Trausti udtales Trøsti!:)
Det betyder noget så fint som "tillidsfuld" eller "mand man kan stole på". Helt klart et perfekt navn til ham:)
__________________________________________________
Personlighed:
Trausti har en personlighed der ikke er til at blive klog på. Det har taget mig rigtig lang tid at lære ham at kende og trænge ind til ham, og jeg er stadig i gang.
Det er som om der er tykke mure omkring ham som han lige pludselig kan rejse foran sig, så han ikke er til at komme i kontakt med og bare står og stirre.
Men andre gange, når han er tryg og er helt sikker på situationen er han nysgerrig, kærlig og en hyggetrold ud over alle grænser! Hvis jeg sætter mig på hug for at kalde ham til mig, kommer han og "overfalder" mig og prøver nærmest at kravle op på mit skød, fuldstændig syg efter at blive kløet og nusset om:)
Kommer jeg hen til ham hvis han ligger på marken, ligger han sig fladt om på siden og håber på at jeg vil klø ham på maven og passe på ham mod den store farlige verden:)<3
Men der er alligevel noget han elsker mere end afslapning og hygge, nemlig mad! Han er en af de mest madglade heste jeg har mødt og er ude af stand til at tænke på andet hvis han bare kan lugte lidt mad. Og han kan lugte mad på flere kilometers afstand;)
Blandt de andre heste er han skrap mod alle under sig og total ydmyg overfor dem over. Kommer der en ny hest ind i flokken jagter han den rundt indtil den er ude af hegnet. På den måde er han en utrolig besværlig hest at have. Han elsker dog Hlin utrolig højt og det er den eneste hest jeg har set ham bare være nogenlunde gode venner med. Det er dejligt at se at han endelig er begyndt at trives på folden:)
Han er ikke specielt legesyg og der skal som regel en del overtagelse til før han deltager i en leg på folden:)
Min store krammebamse:)<3
__________________________________________________
The story of us:
Det hele begyndte i august, 2007. Mine tårer flød ned af kinderne da jeg sad ved min elskede Sætas døde krop. I 4 år havde vores venskab varet for at ende brat en sommerdag på grund af en dum lille svulst i hendes æggestok. Da jeg havde sagt mit sidste farvel, rejste jeg mig og gik ud af læskuret. Det første jeg så igennem tårerne var en stor, smuk regnbue.
Trods mit knuste hjerte var jeg klar over at jeg måtte videre, men noget i mig ville stadig ikke. Jeg lavede en liste over heste at se på, men jeg orkede ikke at tage ud at se på dem. Da jeg en dag var i Nordjylland tog vi forbi et sted hvor der stod nogle heste i kommission. I stalden stod hestene og stak hovedet nysgerrigt frem, alle interesseret i hvem der nu kom ind i stalden. Men der var en boks hvor der ikke stak noget hoved frem. Han stod der, helt bagerst i boksen og så på mig med rolige, blide øjne. I dét øjeblik tabte jeg mit hjerte. Det glemte i et kort sekundt at det var blevet splintret i tusind stykker og stod helt stille. Jeg vil altid huske det øjeblik...<3
Trausti var på alle måder et irationelt valg. Hans bygning er ikke den bedste, han havde ikke konkurrencepotentiale og var knapt tilredet. Men jeg kunne ikke sige nej. Mit hjerte var simpelthen stjålet fra dag ét.
Og gæt hvad der var over himlen da jeg kom hjem? En stor, smuk regnbue<3
Så en dag i september trådte Trausti ud på asfaltvejen i Gammel Rye. Han var tydeligt usikker, men han faldt hurtigt til. Jeg besluttede mig for at starte stille ud. Jeg var stadig dybt nede i kulkælderen over mit tab af Sæta og Trausti fortjente at vænne sig til sine nye omgivelser. Den første uge fik han bare lov til at gå på folden og den næste uge begyndte jeg at ride ham i round-pennen. Han gik en runde og stoppede så op. Han ville ikke videre, så helt forvirret ud og kunne ganske tydeligt ikke forstå hvorfor i al verden han skulle gå rundt og rundt, uden at komme nogle vejne. Det samme skete ugen efter på ridebanen. Da vi så kom ud i terrænet gik det bedre, han var frisk og glad, indtil det gik ned af bakke, så stoppede han igen. Jeg var ved at være godt frustreret. Hvorfor kunne han dog ikke være ligesom Sæta? Blød som smør, lydig og med en samarbejdsvilje der gjorde alting så meget lettere?
Det gik langsomt fremad, men han var bare ikke ligesom Sæta, han gik ikke i holdning, var hård i munden og stoppede stadig op konstant. Jeg kæmpede med ham hele vinteren, men intet syntes at hjælpe synderligt.
Jeg gik fuldstændig ned og endte i en mindre depression. Men Trausti blev nu alligevel lidt af et lyspunkt i løbet af dagen. Det virkede som om han var den der bedst forstod mig, men jeg holdt alligevel en behagelig distance til ham. En dag stak han af i vild galop på banen og havde nær kastet mig af over hegnet. Derefter var jeg utryg ved ham og efterhånden som jeg holdt mere og mere afstand til al arbejde med ham, blev min interesse for ridning mindre og mindre. Jeg skulle virkelig tage mig sammen for at tage ud og ride bare en lille tur. Jeg prøvede at holde mig selv fast, men intet syntes at virke.
Men så en dag hørte jeg om "Nevzorov Heute Ecole". Det fangede mig lige med det samme og jeg besluttede mig for at prøve at træne ham lidt fra jorden. Nu begyndte jeg at se det gode i ham, nu begyndte jeg at samarbejde med ham. Men når jeg ser tilbage på billeder fra den tid er mit smil kunstigt og Trausti går som en robot ved siden af mig, trods det eneste jeg træner ham med er en cordeo. Langsomt tøede vi dog op og jeg besluttede mig for at fortsætte sådan.
Det må være den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.
Men det krævede så meget anstrengelse at komme op af sølet. For os begge. Det tog så lang tid før vi begyndte at blive os selv igen, før vi begyndte at nyde hinandens selvskab. Men det lykkedes. Derefter har vi taget mange forskellige veje og vi er ofte endt i en blindgyde. Men har aldrig givet op og for mig er det, det allervigtigste.
Jeg stoppede helt med ridningen dengang, men vi er så småt begyndt igen, dog er det helt klart jordtræningen der er vigtigst for os og er det vi brænder for:)
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Islænder Trausti fra Gingsholm<3
Gå til toppen
Annonce