{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Mr. Beauty *død 1998* 1990

2.270 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

..Stjerneponyerne .
Kvinde | 41 år | Oprettet: 6. jul 2005


Anden særlig race Mr. Beauty *død 1998*

Fødselsår:
1990
Højde:
ca. 157 i stang.
Temperament
Beauty var allerede fra føl af en rigtig gnavpot, men hans temperament skiftede da han blev ældre.
Han blev...så god som dagen var lang og en rigtig kælepot.
Gangarter
Middel. Skøn galop.
Stævner
nåede vi desværre ikke.
Skulle ha redet jagt på ham, men der var han desværre syg.
Stamtavle
Nej, men begge forældre kendes.

Hans mor hed Lady som var vores aller første hest (fuldblod/ Fr-borgerblanding).

Faren som også var hans bror hedder Autumn (er også herinde).

Det var et uheld at Lady blev drægtig, så han var desværre indavlet. :-(
Køn
vallak
Bemærkninger
Mr. Beauty er nok den hest jeg i mit liv har haft det mest specielle forhold til. Helt unikt. Han var min drømmehest!

Han blev født i en dyre/ hesteklub hvor pigerne ikke var lige flink ved ham altid.
Han stod i en boks i laden hvor folk hver dag skulle gå forbi ham med foder/ hø osv, så han ville selvfølgelig gerne smage. Dette resulterede i dask over mulen og gjorde ham mere og mere ondskabsfuld.
Men som man siger er en hest ikke født ondskabsfuld og det var Beauty BESTEMT heller ikke! Han stolede bare ikke på nogen mennesker overhovedet. Sparkede og bed alle der kom i nærheden af ham.
Dog kunne min søster (som dengang var ca 3 år godt snakke med ham uden at han bed).. Utroligt som heste tit ved at små børn må de ikke gøre noget :-)


Da Beauty var ca. 6 år flyttede vi vores heste ud på eget jord/ stald og her begynde en STOR forandring.
Han ville stadig bide og sparke, men ikke så meget som engang.
Jeg blev samtidig for stor til de ponyer vi havde så ville gerne ride på en større hest.
Autumn var min mors dyrbare guldklump så ham ville jeg ikke ride. Ville have en hest der var min helt egen som jeg selv kunne bestemme over 100%.
Lady vores store hest nr. 2 på det tidspunkt gad jeg heller ikke ride for hun snublede meget når man red på hende....

Sidste alternativ var så Beauty...og udfordringen tog jeg op.
Jeg begyndte at strigle og omgås ham rigtig meget. Det var svært i starten for han sparkede MEGET! så man kunne slet ikke gå bagved ham....
som tiden gik fik jeg mere og mere tillid til ham og han fik også mere og mere tillid til mig...
Glemmer aldrig første gang jeg stillede mig lige bagved ham og striglede hans hale. Det var en milepæl, for nu var jeg slet ikke bange for ham som jeg havde været i lang tid inden.

Jeg havde nogle ubeskrivelig gode år med ham som jeg aldrig vil glemme.
Ej heller vil jeg glemme hans sygdomsforløb og den dag han tog afsted til et bedre sted................

Han havde haft et par voldsomme kolikanfald men kom sig dog heldigvis over dem.
Et stykke tid efter begyndte han at ligge meget ned inde i sin boks og gad ikke rigtig rejse sig. Det var dog ikke kolik og han spiste fint med stor appetit så jeg tænkte ikke nærmere over det.
Efter et par dage syns jeg dog det begyndte at virke mistænkligt...og sagde til mig mor at vi altså måtte have fat i dyrlægen..
Dyrlægen kom også og han var ikke på nogen måde syg. han ville bare ikke op at stå. Dyrlægen gav ham stød med sådan en støddims for at få ham op, men han kunne bare ikke.
Vi fik besked på at prøve at vende ham rundt den kommende nat så han ikke lå på den samme side, da dette er meget hårdt for en hest...
vi baksede rundt med ham, så ham kunne ligge godt. Og håbede inderligt at vi kunne få ham op dagen efter.
Dette kunne vi desværre ikke så vi fik dyrlægen ud igen. Vi prøvede og prøvede men han kunne bare ikke komme helt op, heller ikke selvom han selv kæmpede en brav kamp.
Dyrlægen gav op og sagde at vi blev nødt til at aflive.

Min verden brød total sammen!
Hvordan kunne vi aflive en hest som havde så meget livsgnist og som faktisk ikke var syg, jeg forstod det bare ikke.

Jeg valgte at sidde med hans hoved i mit skød da han fik sprøjten.
Imens dyrlægen hentede den hviskede jeg i hans øre hvor skøn en hest han havde været og hvordan jeg aldrig ville glemme ham og de oplevelser vi havde haft sammen.
Da han tog sit sidste åndedrag er det somom tiden stod stille...jeg havde lige mistet det mest dyrbare og mit livs bedste ven....

inden han blev hentet var jeg ude og sige farvel til ham igen.
Glemmer aldrig den underlige fornemmelse da jeg aede ham på mulen (som var blevet helt kold og hård)...hvordan kunne der pludselig være så lidt liv i en hest som jeg få uger inden havde taget en rask gallop sammen med op og ned af bakkerne......

Beauty var som sagt min bedste ved, og den hest jeg har haft det mest uforglemmelige forhold til. havde jeg haft ham i dag....ville mit liv være helt anderledes.............


jeg har desværre ikk så mange billeder af ham, håber det går med dem jeg har.
Kommentér på:
Anden særlig race Mr. Beauty *død 1998*
Annonce