{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Marcijawa ox 3626 [Tidl. hest] 2002

3.951 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Christina J
Kvinde | 40 år | Oprettet: 4. jan 2008


Arabisk fuldblod (OX) Marcijawa ox 3626

Fødselsår:
2002
Højde:
Hun er 154 cm.
Temperament
Vågen
Gangarter
Dejlige og gode bevægelser i skridt, trav og galop
Stævner
Har ikke startet
Stamtavle
Far: Marsipan OX 3151
FF: Symba (Vympel - Maggina)
FM: Maralik (Neman - Masurka)

Mor: Jawathna SS OX 2222
MF: RD Misha (Algier - Maritsa)
MM: Darmora (Amor - Darnapa)

Stamme: MILORDKA, SLAWUTA 1816
Køn
Hun er en lille fin dame hest.
Bemærkninger
Jeg købte Marcijawa som 1 års hos Mezalina arabiens. Det første år gik med at lære Jawa alt det grundlæggende. At blive strilet alle steder, at løfte ben, at gå pænt når hun blev trukket osv. Vi lavede jordarbejde/horsemanship hvorigennem vi fik knyttet et tæt bånd.

Som 2 og 3 års trænede vi stadig jordarbejde og let longearbejde. Hun lærte at have sadelunderlag med elastikgjord på, derefter hovedtøj med bid og senere at have sadel på. Hun tog det hele rigtig pænt.
Da hun var 3 år var jeg oppe og sidde på hende uden sadel og det var hun ligeglad med ?

Året hun blev 3 år, stod hun opstaldet på en gård, hvor der var en dygtig underviser (NK), så jeg red et par andre heste og fik undervisning, så jeg var godt rustet til at skulle ride Jawa når den dag kom.

Som 4 års sendte jeg Jawa i tilridning, fordi jeg ville have at hun lærte det rigtigt fra starten. På dette tidspunkt var hun sadel, hovedtøj og ryttervant, men var ikke blevet arbejdet med.
Hun var i tilridning i 4 uger, og berideren mente ikke, at hun havde brug for mere nu. Nu handlede det om at repetere indtil hun var stærk nok til andre øvelser, så jeg fik hende hjem til gården igen.

De første 3 måneder gik som en drøm, hun var så nem og SÅ dejlig at ride. Men så skulle der prøves af. Hun havde perioder hvor hun ikke mente, at hun kunne dreje til højre, så når vi skulle til højre stak hun af i fuld galop til venstre. Andre gange ville hun ikke gå godt fremad, og når jeg så sparkede til hende bukkede hun. Hun kunne også finde på at se spøgelser alle steder nogle dage, så bedst som vi kom ridende rigtig pænt, satte hun af i fuld galop hen over banen og lod så som ingen ting, og sådan kunne hun gøre 10-20 gange på en ridetime. Så hun har haft sine ideer og måder at prøve af på, men jeg er heldigvis aldrig faldt af hende, for hun er så nem at være på.

Heldigvis blev hun da også voksen og stoppede med at prøve af i den grad og vi fik rigtig mange gode oplevelser og rideture sammen. Jeg fandt også hurtigt ud af, at Jawa er en hest, som tuner sig meget ind på rytteren. Er du rolig er hun rolig, er du nervøs er hun nervøs. Hun skal have en rytter, som er rolig med en blød hånd og som ved hvad hun vil. Man kan ikke ride Jawa godt hvis man er alt for usikker, for så bliver Jawa usikker. Man skal være en troværdig og retfærdig leder over for Jawa, så har hun det bedst.

Fra Jawa var 5-8 år fik jeg ikke ret meget undervisning, fordi der ikke var nogen jeg følte mig tryg ved, eller så kunne jeg mærke, at Jawa ikke forstod den måde jeg red på, når de underviste. Så i de år blev det mest til vedligeholdelses ridning, da jeg ikke rigtig vidste hvordan jeg selv kom videre. Derudover havde vi også ridepauser, da vi flyttede opstaldningssteder et par gange, og nogle steder var der ikke ridehal, så om vinteren fik vi ikke redet så meget.

Det sidste år jeg havde Jawa fik vi undervisning igen af NK, og det var helt fantastisk. Hendes undervisning kan jeg virkelig bruge til noget. Jawa og jeg endte også med at kunne ride dressur øvelser på LB niveau, og Jawa blev rigtig lækker muskuløs. Vi kom også en del mere ud og ride ture end førhen, for nu var der endelig nogle at ride ture med, og Jawa nød det.

Nu var jeg blevet 27 år, og var i gang med en uddannelse og havde fået flere økonomiske forpligtelser.
Jeg følte hverken, at jeg havde tid eller råd til at give Jawa det jeg gerne ville, og min dårlige samvittighed plagede mig. Jeg bestemte mig for at gøre noget ved det, og satte Jawa til salg. Jeg synes Jawa fortjente et liv med en ejer som forgudede hende og havde tid og råd til hende, så det var det bedste jeg kunne gøre for hende. MEN hold op det var hårdt. Undervejs var jeg ved at fortryde mange gange, for denne lille smukke hest, har jo været som mit barn i 8 år. Jeg følte lidt, at jeg var en forræder, og at jeg ikke kunne være det bekendt. Jeg havde jo lovet Jawa, at hun skulle være hos mig, til den dag hun skulle i himlen.

Heldigvis kom den rette pige og kiggede på Jawa. Fie faldt for Jawa med det samme og jeg faldt for Fie. Sikke en dejlig pige med den rette attitude og indstilling til heste. Jawa virkede så tryg ved hende og jeg var sikker på, at det ville blive et godt match. Jeg var slet ikke i tvivl, alle mine fornemmelser sagde bare, at det er det rigtige det her, Fie skal have Jawa. Og sådan blev det. Jeg kørte med over og afleverede Jawa den 4. juni 2011. Vi blev modtaget så fint, Fie og hendes familie tog imod os og der stod velkommen på Jawa´s nye boks. Jawa var lidt forvirret, men tog det nu meget pænt. Så kom tiden hvor jeg skulle sige farvel til Jawa. Puha……….. det var godt nok hårdt. Jeg skulle ikke bare sige farvel til den hest jeg elskede, men også til alle de drømme jeg havde haft, som jeg aldrig nåede at opleve med Jawa. Men det trøstede mig at det var Fie der skulle have hende. Jeg ved bare, at de passer sammen og Fie nok skal passe godt på Jawa.

Jeg ønsker Fie og Jawa alt det bedste i fremtiden, og at Fie må få lige så mange - om ikke flere- fantastiske oplevelser med Jawa som jeg har haft.

Marcijawa gik over regnbuebroen i efteråret år 2019. Fie besluttede at det var det bedste for Jawa, pga. Skader og sygdom som gjorde hun havde tandsmerter og tabte tænderne.
Det var helt klart den rigtige beslutning.

Jawa du vil aldrig blive glemt, du vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte

Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Marcijawa ox 3626
Annonce