{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest Grønvangs Surprise |Solleh| 2002

6.076 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stald Grønvang
Online
Kvinde | 29 år | Oprettet: 13. feb 2008


New Forest Grønvangs Surprise |Solleh|

Fødselsår:
2002
Højde:
140 cm (max. 2'er pony)
Temperament
Roligt.

Overordnet er Solleh en meget rolig pony, der finder sig i alt. Han kan håndteres af alle fra jorden. Dog er der gemt sig et noget stort temperament i den lille krop, som typisk kommer til syne på tur, da han elsker at galopere, så han bliver meget let tændt på tur og tripper afsted.
Gangarter
Solleh har en lidt specielt gang.

Når han er i træning har han tre super fine gangarter omkring middel. Dog kan han virkelig spadsere på marken når araberen kommer op i ham, hvor han så har en trav over middel.

Men ellers har han en meget typisk pony trav, med tendens til at takte forkert, hvis ikke han er i træning.
Stævner
Solleh og jeg har aldrig været de store stævneryttere. Vi har det bedst når vi bare kan få lov til at gå rundt og hygge os helt alene. Og nu da jeg er vokset fra pony tiden, er stævner ikke noget vi gør os i.

Ravnhøj Rideklub
Dressur LE 2. plads
Dressur LC 3. plads

Tylstrub Marked
Ringridning 3. plads

Ny Vrå
Ringridning 2. plads.

Dronninglund Rideklub
Spring (LD) 4 fejl
Spring LC disket.

Dronninglund 8-9 marts
Spring LD 12 fejl (red over mit eget spor)
Spring LC 8 fejl (red over mit eget spor)
Dressur LC1 Uplaceret
Dressur LC2 Uplaceret

D-Stævne
Jetsmark Rideklub 10-11 maj
Dressur LC ingen placering
Dressur LC meldte fra.
Spring LC disket
Spring LD disket

D-stævne
Nørhalne Rideklub 18-12-11(Pony og hest startet sammen)
Rytter: Dorte Jensen(mig)
ULE: Fejlfri runde - sløjfe
LD: 4. fejl(mener jeg) 1. plads
**Vi rev ned på 2. sidste spring, så troede vi havde tabt, men Solleh tog biddet og styrtede rundt, og er der nogen der kan vende på en tallerken, er det ham med al vores "western" træning - så vi endte alligevel med en overbevisende 1.plads!!
Stamtavle
Hele grunden til hans navn "Surprise", var han lidt af en overraskelse. Da det ved en fejl endte med at Surprise mor, blev bedækket af hendes egen søn. På trods af det, er Solleh heldigvis blevet en fin og sund pony.

FF Toffi
F Lundgaards Chivas
FM Lundgaards Campari

MF (kan ikke huske)
M Lundgaards Campari
MM Lundgaards Isabella I

Søskende:
Lundgaards Chivas
Lundgaards Isabella II
Lundgaards Kahlua
Lundgaards Cointreau

Søskendes føl
Lundgaards Gin
Lundgaards Burbon
Køn
Vallak
Bemærkninger
GENERELT:
Solleh er verdens sødest og dejligste pony, han er virkelig en nussetrold – Det lyder som en gammel kliché, men ikke desto mindre er det rigtigt! Men Solleh er også en specielt pony, som jeg har et meget tæt knyttet bånd til.

Først og fremmest er Solleh lidt sær blandt sin daglige omgang med andre heste. Solleh er det man vel kan kalde en ”push-over”. De andre heste er tit ret hårde ved ham, og han er sjælden en rigtig del af flokken. Ser man ud over en mark, vil Solleh typisk være den hest der står aller længest væk fra flokken. Det skyldes dog ikke kun at de er onde ved ham, men også at de andre heste bare ikke interesserer ham så meget.

Solleh svinger godt sammen med unghestene. Han er den type pony, der omkring aften tid lige synes at det er tid til en god galop, og så jorder han ellers folden rundt. Så man kan godt sige, han er lidt barnlig, hvilket nok er grunden til, at han svinger godt med de unge heste.

En anden ting er at Solleh næsten er mere glad for menneske samværd, i hvert fald min, end andre hestes. Det er en af de grunde til Solleh som sagt er en lidt speciel pony. Her hvor han går nu, er han dog blevet rimelig god til at socialisere med de andre heste, hvilket jeg tror, er fordi at han går i løsdrift med dem, så er han jo lidt tvunget til at få det til at fungere, hæhæ.

Den sødeste, det er han virkelig. Selvfølgelig synes jeg det, fordi han er mit et og alt, men også fordi han virkelig opfører sig så sødt. Alle kan håndtere ham fra jorden, og han gør så godt som altid hvad der bliver sagt. Jo, han kan godt være lidt af en ballademager med mig, fordi han ved jeg kan håndtere det. Men sidder der et barn på ryggen af ham, kunne han ALDRIG drømme om at gøre noget. Desuden finder han sig i alt, man kan kravle rundt på ham som man vil, uden at han gør noget. Lige nu er der en pige på 3-4 år der rider ham engang i mellem – hun har endda galoperet på ham! Uden longe helt selv!

DRESSUR:
Solleh kan gå en helt fantastisk dressur, når han er i træning. Han er som smør i hænderne og træder automatisk rigtig godt ind under sig selv. Men som sagt elsker han en god galop, så han kan godt blive noget frisk i galoppen og efter den.

SPRING:
Spring interesserer mig ikke. Jeg synes dog det er sjovt, så jeg bruger det gerne som en afveksling fra anden træning, og bare hygge. Den holdning kan man tydelig mærke er inprintet i Solleh. For når han springer, skal det bare være for sjov, og det må gerne være hurtigt og lidt vildt. Han synes det er super fedt, men tager det bestemt ikke alvorligt.

TUR:
Jeg elsker at skridte en god lang tur i cordeo på Solleh. Han er super sød og man kan ride ud med eller intet udstyr. Han kigger ikke på noget. Og er man alene kan man også tage en fin rolig galop tur på ham i cordeo. Men er Solleh på tur med andre går der konkurrence i ham. Solleh vil lægge forrest når man galoperer – Og jo, Solleh er hurtig, men SÅ hurtig er han altså heller ikke, så det giver lidt problemer, for han stopper ikke før han er forrest, hæhæ skøre pony! Efter galoppen tripper han typisk.

HMS/TRICKS
Efter jeg faldt for ponygrænsen, og at jeg generelt er for langbenet til ham, rider vi ikke så meget, men træner utrolig meget HMS og en smule tricks også. Det har vi egentlig gjort næsten lige fra dag et, da det altid har interesseret mig. Men det er først her efter jeg faldt for pony grænsen, at jeg rent faktisk ved hvad jeg laver, tror jeg. Hæhæ.
Anyway, er Solleh i hvert fald rigtig god til det!
Tricks:
- Smile
- Kysse
- Ryste på hovedet
- Gabe (når han selv gider – hæhæ!)
- Spanske skridt (dog kun på stedet – indtilvidere)
- Neje
- Lægge sig ned
- Stejle

Og så er der andre ting, som at jeg kan rulle ham om på ryggen når han ligger helt ned. Jeg kan stå på han når han ligger fladt ned og sådan – som sagt han finder sig i alt, thihi.

Jeg har også optrådt med vores tricks:
- I en børnehave i Aalborg
- Tylstrup marked
- Til Kartoffelfestival på Vildmose Porten
- Hjallerup marked
- NØRK ridelejer
- Vadum ridelejer
- Strandby Rideklub ridelejer

(Kunne nogen have interesse i at få Solleh og mig ud at optræde, så kontant mig bare!)

- Jeg kunne jo fortsætte i uendeligheder om hvor skøn min pony er.. Men nu vil jeg fortsætte med en tidslinje.

_______________________________________________________________________

-------------------- Før 2004 ---------------------------------------

En sommer før 2004 var min mor, far og jeg ude at besøge min kusine. Her var lille Solleh (Min kusine ejede ham), tror han har været et halvt år eller mere, da han vist var blevet vendt fra. Nå, men altså, lille Solleh her, stod ene og alene på hestenes gamle mark, da den lille stakkel stadig troede, der var hegn imellem den gamle og den nye mark. Vi var selvfølgelig henne og hilse på ham, hvor min kusine så siger, at hun tror lige det er en pony for mig. Jeg tror et eller andet sted det var kærlighed ved første blik. – Jeg var i hvert fald overbevist om at det var min pony. Jeg husker, at jeg på vej hjem i bilen spurgte min mor ”Hvordan staver man til min ponys navn?”.
Jeg var ikke så gammel der, og vi boede i hus tæt på København. Så vi var bare på besøg ved min kusine i Nordjylland.

---------------- December 2004 -------------------------------------

December 2004, var jeg 9 år og min far, søster og jeg var lige flyttet på gård i Nordjylland. Den 18. december kommer min kusine så med to ponyer. Den ene hedder Isabella og er storesøster til Solleh, den skulle min søster passe. Den anden var selvfølgelig Solleh, som blev tildelt som ”min”. Solleh var dog kun lige blevet 2 år den 22. september 2004, så vi red begge på Isabella.

----------------- 2005 --------------------------------------------

I 2005 skete der en del for Solleh og jeg. Vi var begge unge og skulle begge lære en masse. Jeg havde ikke redet ret meget før jeg fik Solleh (Kun i de ferier vi besøgte min kusine). Heldigvis havde min søster noget mere erfaring med heste, så hun kunne hjælpe. Vi begyndte på at lægge mig op på ryggen af Solleh, og så trak min far rundt med mig.

Først gang vi gjorde det, gik det ikke helt som planlagt. Jeg tror jeg var blevet 10 år, det var gråt og overskyet, da foråret ikke rigtig var brudt ud endnu. Jeg var stadig ret nervøs omkring heste, og da Isabella stak af med mig, tudet jeg som en gal. Anyway, var jeg kommet op på Solleh, og min far ville bare lige trække ham et skridt eller to, men Solleh reagerede voldsomt, ved at kaste sig bagud, så min far væltede, jeg faldt af, og synes at huske at også Solleh faldt.

– Men det mest mærkelige er, at jeg husker frygten og panikken dengang Isabella stak af med mig, der skete intet, intet gjorde ondt og Isabella stoppede fint, da hun nåede op til stalden. Det forgik på en indhegnet fold og jeg havde alt udstyr på – men jeg var skrækslagen.
- Men når jeg husker tilbage til min første tur på Solleh, husker jeg ingen frygt ingen panik. Til trods for at det var uden udstyr, og jeg faldt af og slog mig. Jeg har altså på en eller anden måde altid bare følt mig mere tryg på Solleh end nogen anden.

----------------------------

Nå men det ene tog det andet og sommeren 2005 nærmede sig. Solleh og jeg blev tættere og tættere. Jeg var selv begyndt at hoppe op på ham nu. Jeg hentede ham på marken, trak ham så langt væk fra flokken (vi havde fået to heste mere at passe) som muligt. Så satte jeg mig op, holdte fat i manen og lod ham så galopere hen til flokken igen. Jae, det var nok egentlig sådan Solleh blev tilredt.

Vi havde det hylende morsomt, og jeg var for lille og ung til at forstå at noget var farligt og uansvarligt. Jeg husker, hvordan jeg er løbet efter Solleh rundt på marken, imens jeg holdt fast i hans hale. Gud, hvor må Solleh have hadet mig, men han gjorde aldrig noget. Jeg er aldrig blevet sparket eller bidt af ham – i hvert fald ikke med hans mening. Vi kunne bruge timer på bare at løbe rundt på folden sammen. Og min søster og jeg var ude på folden døgnets 24 timer, eller vi ville have været det, hvis vi måtte.

Min søster og jeg lavede en leg. Jeg red rundt på folden på Solleh og Linda red rundt på folden på Sollehs far (Som var blevet kastreret). Vi havde hverken sadel eller hovedtøj på. Legen gik så ud på, at Solleh og jeg skulle ride rundt efter Linda og Chivas(Farens navn), og lære at være ”ordentlige” hest og rytter. Men Solleh og jeg var nogen rebeller, så til tider styrede jeg Solleh væk og lod ham galopere hen til flokken, og så var det Lindas job at komme og rede mig.

Solleh var altså fuldt ud vant til rytter, han var blevet tilredt i grime og uden sadel. Men dette kunne jo ikke fortsætte, så Solleh fik sadel og hovedtøj på også. Og dette var en ting Solleh ikke brød sig om. Han havde sadlen på på marken, så han kunne få lov til at mærke, hvordan det var at bevæge sig frit med den på. Og nøj der blev bukket, og hver gang jeg skulle lægge sadlen på på staldgangen, kastede han sig tilbage og hev og flåede i rebet. Det tog lang tid for ham at komme over det. Men det lykkedes da.

En af de første gange Solleh havde sadel og hovedtøj på, hvor han også skulle rides, husker jeg tydeligt. Min søster og jeg var alene ude ved hestene. Vores far var på arbejde, så det var kun vores mormor der var der. Det var selvfølgelig Linda der skulle op på Solleh, da hun var lidt mere erfaren end mig, så jeg trak rundt med Solleh ude på folden, imens hun sad på ryggen af ham. Pludselig stikker Solleh bare afsted i en jordende galop, tror aldrig jeg havde set ham løbe så hurtigt før. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg råbte så meget mine lunger kunne bære, at hun skulle hoppe af. Men Linda der sad på ryggen havde bestemt ikke lyst til at hoppe af i den fart. Heldigvis, stoppede Solleh nede ved flokken. Og efter vi havde sadlet af, kunne vi kun grine af episoden, som dengang havde virket som en døden nær oplevelse, haha!

---------------------- 2006----------------------------

Det var i dette år at min kusine (Sollehs tidligere ejer) havde købt sin egen gård. Hvor min søster og jeg så begyndte at gå til ridning. Solleh var officielt blevet min og min søster havde fået Quinzy (Kan også ses på denne profil). Mine forældre, kusine og jeg blev enig om at Solleh skulle i gang med noget ”ordentlig" træning. Så han kunne få lært at bruge ryggen rigtig osv. Derfor kom Solleh i træning ved vores ridelærer Trine. Imens red jeg på Isabella, som jeg var blevet og er stadig meget glad for. Trine var vist rimelig imponeret over en 10 årig piges arbejde. For min mor fortalte mig, at hun havde sagt, at Solleh jo slet ikke skulle tilrides, da han allerede var det. Ih, hvor følte jeg mig stolt der. Ikke desto mindre var der selvfølgelig stadig en hel del ting, han manglede at lære. Solleh havde lært at gå til biddet, når jeg sagde ”hovedet ned”, så gjorde han det. Meeeen det handler jo ikke bare om at få hovedet ned. Så trine lærte ham at løfte ryggen og søge frem og ned til biddet, og alt det, jeg ikke engang vidste, hvad var endnu.

Efterfølgende begyndte jeg at få undervisning af Trine på Solleh en gang om ugen, og undervisning af Cowboy Joe (aka. Brian Kronborg), en gang om ugen. Altså fik vi undervisning to gange om ugen, og det kunne mærkes, Solleh gik som en drøm! Og vi lærte så meget i løbet af det år.

--------------- 2007-2008 --------------------------

I 2007 skete der ikke store forandringer i vores ridning, vi fortsatte med at få undervisning og fortsatte med at blive bedre og bedre. Der skete meget med min ridning i den tid, da jeg begyndte at ride flere forskellige heste, og også begyndte at tillride andre heste. Solleh og jeg startede vores første stævne og flere stævner kom til.

Min mors død gjorde, at jeg blev endnu tættere med Solleh, fordi han altid var der, og altid var der til at lytte og aldrig sagde noget forkert. Når jeg græd ude ved ham, lagde han sit hoved ind mod min mave, og så stod han bare der. Og ville jeg ikke tale med ham, puffede han til mig med mulen, for at få min opmærksomhed. Solleh var den, der altid kunne gøre mig glad og få mig til at grine.

------------------2009-2012----------------------------

Jeg fortsatte med at ride Solleh, men stævnerne fangede aldrig rigtig Solleh og jeg. Så jeg red mest på min søsters pony Quinzy, som Linda var blevet for gammel til. Det var også på ham jeg startede stævner på siden hen. Det var altså i denne tid at Solleh og jeg rigtig begyndte at udvikle vores ”talent”(haha) inden for HMS og tricks. Jeg mener blandt andet at det var dette år jeg lærte Solleh at lægge ned på kommando.

----------------

I 2010 fik jeg min nye ridehest, og jeg havde travlt med at træne min anden pony Fleur, samtidig med at jeg red min søsters pony. Så tiden til Solleh blev mindre.

---------------

Yderligere begyndte jeg på gymnasiet 2011, hvilket gjorde, at jeg igen fik mindre tid. Min pony Fleur havde fået nr. to føl, som jeg også skulle til at træne. Ikke desto mindre, startede jeg i December mit sidste stævne på Solleh, hvor jeg både havde Quinzy, Fleur og Solleh med. Mine pony år udløb nemlig 1/1-2012, så jeg havde alle ponyerne med, til mit sidste stævne på dem. Det var et stævne i Nørhalne rideklub, som lå en små 6 km fra vores gård, så vi skulle ride der hen. Der var sne og frost. Jeg selv red på Fleur, min veninde, Mette, red på Quinzy og min på daværende tidspunkt nye kæreste, Niclas, red på Solleh. Niclas havde aldrig rigtig redet før, men Niclas var cool og Solleh var sød som han altid er, så det hele gik fint. Det siger igen noget om hvor sød Solleh er! Jeg startede en bom klasse og LD eller LC i spring på Solleh og Fleur, og på Quinzy tror jeg, at jeg startede LB og LA spring. Både Quinzy og Fleur er trænet som ”stævne ponyer” og var vant til det, men ingen af dem tog nogen roset med, andet end Fleur fik en rosset i bomklassen. Til gengæld Solleh, der ikke havde startet stævne længe, fik roset i bomklassen og trak første pladsen hjem i sin anden klasse, som endda også var imod heste. Solleh tog endda en bom, men fordi Solleh var så vild og ikke til at stoppe, gik det så hurtigt, at vi vandt på tid!
Dejlige pony!

--------------------------------------------------------

I 2012 skete der heller ingen store forandringer.

--------------- 2013-2014 --------------------------------

Nu er vi så ved at have indhentet tiden. Dog er der lige et vigtigt kapitel der skal fortælles. Først og fremmest starter Solleh med at få hudkræft. Senere får han uforklarlig ondt i maven. Han står og sparker i boksen hele dagen, og vil næsten ikke lade en røre ved hans mave. Dyrlægen komme ud adskillelige gange, uden at finde nogen forklaring på denne smerte. Til sidst er dyrlægen faktisk helt løbet tør for ideer om hvad det kan være. Hvilket jo selvfølgelig plager mig meget de måneder her det står på.

Dette år blev jeg 18 år, og skulle flytte hjemmefra sidst på foråret, da min kæreste, Niclas og jeg ville flytte sammen. Som jeg har sagt lige siden jeg var lille, så ville jeg tage mine heste med, hvis jeg nogensinde skulle flytte. Derfor skulle både Lukas og Solleh selvfølgelig også med mig. Jeg har fundet et super fint og lækkert sted til dem, Solleh kom til at gå i løsdrift hvor han kan gå ud og ind som han lyster, og har plads til at bevæge sig på, som jeg ved han har brug for. Og underligt nok, forsvandt Sollehs mavesmerter uden forklaring, kort efter han var flyttet. Så jeg tror han trives godt – og så er man jo glad. Nu havde jeg altså kun Lukas og Solleh at koncentrere mig om, jeg var flyttet til byen, så skolen lå tæt på. Der blev derfor endelig tid til Solleh igen!

-----------------------------------------------

Nu nyder jeg igen at have tid med min øjesten. Der er store skov og mark områder her omkring, så Solleh og jeg har gode muligheder for at kunne ud på nogen lange ture og også nogen med noget fart på – lige som Solleh kan lide det.

Han bliver stadig mest brugt til tricks og hygge, men bliver da redet for at holde muskler ved lige. Og ejeren af stedet hvor han står, har som sagt en datter på 3-4 år der rider ham engang imellem.
Her i 2014 var jeg rideleder på NØRK ridelejer igen, denne gang havde jeg dog bare Solleh med. Så det var en lille ferie, hvor alt handlede om Solleh, og kun ham, ikke engang Lukas.

Tænk vi er i 2014.. Tænk at Solleh til september bliver 12 år, at jeg er blevet 19 år i år. Tænk at den 18. December i år har Solleh og jeg 10 års jubilæum.
Vi har kendt hinanden længere, men vi har været et par i 10 år til den tid! Det ufatteligt!

Endnu mere ufatteligt er det at til den tid, har jeg haft Solleh i over halvdelen af mit liv, jeg har altså levet længere tid med Solleh end uden – Kan slet ikke forstille mig et liv uden ham nu. Har helt glemt hvordan det føles ikke at have ham ved mig!

Elsker den pony!


----------------- 2014-2020 -----------------------------
Skrevet i 2020

Ja, det er noget tid siden jeg sidst har fået opdateret, faktisk hele 6 år siden! Hvor er det vildt! Men i den mindste kortere tid en med mange af de andre ;P
Så lad os starte fra en ende af.

I 2015 bliver jeg færdig med gymnasiet og starter op på universitetet. Da vi når til december, får Solleh dog desværre en god omgang tæsk af Lukas. Hvilket resulterer i en kæmpe byld på størrelse med en fodbold. Først troede vi blot det var en hævelse, men til sidst går huden i forrådnelse, så det springer op - og ud styrter en masse betændelse. Solleh står nu med åbent sår, der ikke kan syes. Pga. betændelsen skal det vaskes og desinficeres jævnligt. Så i den første periode kører jeg ud og vasker det før skole og igen efter. Det åbne sår sidder på venstre skulder/bringe, og der er ligeledes sår på den anden side. Min frygt er altså at såret springer op hele vejen hen rundt om halsen. Der er blodåre med mere blottet, så jeg må indrømme, at jeg på daværende tidspunkt, var meget nervøs for min elskede øjesten! Heldigvis heler det så fint op!

Da vi kommer ind i det nye år, vælger jeg at flytte fra et opstaldnings sted ud til et par veninder i Strandby Rideklub. Og heldigvis falder Solleh rigtig fint til her også. Der går ikke længe før jeg begynder at undervise der ude, og Niclas lillesøster Luna begynder at ride fast på Solleh til undervisning en gang om ugen. Det gik simpelthen bare så fint med dem.

Det viste sig i juni 2017, at Solleh havde en flækket tand. Den var råden, men sad stadig fast og groede i hver sin retning, en ind mod kinden og den anden ud mod tungen. Hvilket gav ham mange smerter.
Jeg syntes dog ikke det lød af noget særligt, den skulle jo bare rykkes ud? Men det gjaldt den næst inderste kindtand i overmunden. Det kan desværre godt være ret kompliceret, åbenbart. Det kan blive nødvendigt at bore den ud udefra, og have hesten i fuldnarkose. Jeg fik at vide, at det var en tur til Højgaard i Århus og beløbet er før løbet op i 50.000 kr.Men ud skulle den for alternativet hed aflivning.
Stadig uforstående for, hvordan det kan være så svært, ringer jeg til forskellige klinikker i Nordjylland.
Efter alle har svaret "Nej" - opgiver jeg og ringer til Højgaard i Århus.
Her får vi planlagt en tid, og for første gang mødes jeg af nogle, der ikke synes voldsomt bekymrede.
Det varede dog ikke ved.. der gik ikke længe før, de ringede igen, de var alligevel ikke sikre på, at de havde de rigtige faciliteter mm.
Jeg synes stadig den dag i dag, at det er helt mærkeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at udrykning af en tand, kan være så alvorlig?
Vi skal altså derfor helt til Højgaard i Odense.
Heldigvis går operationen efter planen.
Han bliver i nogle dage pga. risiko for infektion mm. men endelig efter en uge, kunne vi hente mit guld hjem.

Siden er Sollehs tænder nu i tip top orden. 50.000 kr. blev det heldigvis ikke, men lad os bare sige, at Solleh er kommet sig bedre, end min opsparing
Det var en frygtelig skræk, der blev sat i livet på mig, jeg var helt ude af den. Men min lille fighter klarede den, og jeg er over lykkelig. Det var 2. gang inden for få år, at jeg var skræmt til døden for at miste min eneste ene Solleh.

Efter et par gode år i rideklubben, vælger vi i efteråret 2017 at vende snuden hjem til Grønvang. Da jeg læser på Aalborg universitet, kører jeg nemlig allerede næsten forbi på vej hjem fra skole.
Lidt senere overtager min kæreste Niclas og jeg Grønvang, hvor Solleh selvfølgelig falder godt til og føler sig hjemme lige fra starten.

Her sommeren 2020, har Solleh dog døjet med et bøjet ribben og en overfølsomhed, der gør han har hævet op forskellige steder af forskellige ting. I øvrigt har over tid pga. gammelt bid i rygraden fra Rona udviklet karpelænd. Han har derfor lige haft et forløb med massør, og nu er vi så i gang med genoptræning.

Solleh er på sin vis gået på pension. Det vil sige, der ingen forventning til ham er om at han skal kunne rides, men kan han nu holdes lidt i gang og være sund og frisk på den måde, ville det være herligt, ellers træner vi bare videre med vores tricktræning!

Jeg ELSKER den pony, må han leve mange år endnu, tak! <3
Kommentér på:
New Forest Grønvangs Surprise |Solleh|
Annonce