{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Welsh Cob (sec D) De Busies High Spirits [Tidl. hest] 2004

4.808 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Welsh Cob (sec D) De Busies High Spirits

Fødselsår:
2004
Højde:
Han er i år målt til 154 cm af os selv.
Temperament
Spirits er en livlig og ivrig hest der elsker mennesker. Han nyder at arbejde og når han har rendt det værste krudt af er han meget lærevillig og koncentreret i dressuren. Han er en rigtig charmetrold, og han kan ikke få nok af at nusse på staldgangen, blive striglet, vasket osv. Han har kraftigt hingsteudtryk, men er altid venlig og styrbar - selv når han er oppe at køre. Hvis Spirits var et menneske ville han helt sikkert være filmstjerne - intet kamera og ingen tilskuer undgår hans opmærksomhed og han ved han er en lækker steg.
Gangarter
Stor jordvindende skridt, den karakteristiske lidt høje welsh-travbevægelse som han efterhånden har lært også at forlænge under rytter og en fantastisk galop.
Stævner
Klubstævner:
SDS LD1 50% - lidt spændt og nervøs men det var jo også hans første gang ;) Men han tog det pænt med alle damerne på opvarmningen.

RORK LD2 63% Han gik pænt, dog var han lidt bange for en rist i væggen i ridehuset, men meget roligere end første gang han var afsted :)
Stamtavle
Hans far er Fjordglimt Martino, kåret i 1. klasse og hans mor BIS hoppen Gwenllan Bright Spark efter Dimbeth Sion
Køn
Hingst
Bemærkninger
Spirits er en helt igennem herlig, varm krudttønde, ligeså showy som han er fræk. Han elsker mennesker, liv og gang i den og er altid staldens midtpunkt. Hvis ikke han er det, skal han nok sørge for at blive det.

Alle der møder ham, bliver helt betaget af hans drengede måde at charmere sig ind på folk på. Han nusser, napper i tøj, roder i lommer og hår, og han bliver aldrig træt af at stå på en staldgang, hvis der er nogen til at nusse om ham.

Han reagerer meget på kropssprog og er let at styre fra jorden, selvom han somme tider hopper og danser rundt om een. Han har absolut respekt for sin mor, og selvom han er hingst (og hingstet!), er han utrolig rar at omgås. Han sparker ikke, og har stor tålmodighed med pålægning af alverdens udstyr, og hjælper pænt selv med at få sit natdækken på om aftenen ;)

Spirits er meget legesyg. Han kaster med sine foderspande, kan åbne låger og porte, lynlåse og tage andre hestes dækkener af henover en bokslåge. Han er også den eneste hest i stalden der kan finde ud af at slå hul på isen på vandet ude på folden, selv når isen er 5 cm tyk efter en hård nat med frost. Han er meget klog, og han er den eneste hest jeg ville sværge på forstår menneske-sprog. I hvert fald har han lært kommandoerne ryk, bakke, plads! og vente uden andre hjælpemidler end min stemme.

Han trives godt med at blive underholdt hele tiden. Til daglig går han på en skovfold, hvor han muntrer sig med at vælte træer, grave huller og slæbe rundt på pinde han siden gnaver i stykker. Når man er Spirits skal der ske noget hele tiden, og det værste man kan byde ham er at stå på en bar mark, selv bare et par timer - så er mor ikke populær når hun kommer og henter igen.

Han er absolut alt-ædende (muligvis forbereder han sig til show- og stævnepladserne) og han skal absolut smage på alt hvad man har med i stalden. Favoritterne er Cocio, pommes frites og chips med ost :D Cola Light skal han også absolut have en tår af, hvis han kan komme afsted med det.

Spirits bliver redet af at par søde og dygtige hestepiger som er gode til at sidde fast, for med hans energi kan der godt flyve en del bukkespring gennem luften. Han ved at være rimelig god i dressuren, så vi satser på et par stævner i løbet af sommeren der kommer. Han er meget stærk og har absolut evner for højere samling, og byder sig gerne selv til i passage-agtig bevægelse.

Han har også en okay springteknik, men det er ikke hans største interesse, så han er ikke sprunget så meget. Han kan godt springe en meter, men det er sjovere at stille sig med forbenene på bommen og kigge ud over landskabet :)

Spirits bedækker, dog har vi endnu ikke bestemt om han skal kåres eller blot have licens, men skriv ved interesse i en bedækning.
Kommentér på:
Welsh Cob (sec D) De Busies High Spirits
Annonce