{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Astra a klitbo *R.I.P.* [Himmelhest] 2008

2.276 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Karina j
Kvinde | 43 år | Oprettet: 16. sep 2005


Anden særlig race Astra a klitbo *R.I.P.*

Fødselsår:
2008
Højde:
Lav, men langbenet!
Temperament
Indtil videre meget, meget rolig og kun en anelse stædig. Hun er meget kærlig og trofast allerede nu, fordi hun får sutteflaske.
Gangarter
He he...for søde! Hun er ret sikker på benene, til trods for at hun kun har været ude få timer i alt. Hun spjætter dog ikke så meget som mange andre føl gør, men det skal nok komme.
Stævner
Vandt guld ved OL i 1996 ;oD
Stamtavle
Far: Asterix
Mor: Rocetta II
Morfar: Hockey

Der er fuld stamtavle på begge sider, men Astra er en blanding af frederiksborger (far) og trakehner (mor).
Køn
Dejlig, lille hoppe
Bemærkninger
Astra kom til verden fredag den 28. marts tidligt om morgenen, og det var desværre ikke uden problemer.
Selve folingen klarede Rocetta selv, men Astra ville ikke die. Vi har siden kæmpet med at få hende til det, men det har virket, som om hun har været øm og stiv i nakken, sikkert fordi hun har ligget forkert inde i maven.
I dag (3 dage senere) tror vi så, at det endelig er lykkedes. Efter flere hårde dage og nætter med sutteflaske, malkning af yver og massage af Astras nakke, ser det nu ud til, at hun dier selv. Det er kun i meget kort tid af gangen, men hun søger oftere og oftere selv hen til yveret.

Da hun har været så meget i hænder lige fra start, er hun utroligt kælen og nem at gå til. Hun kommer selv hen, da hun helt tydeligt føler sig tryg ved os. Det er jo også os, der har givet hende mad, så hun er lidt splittet mellem os og Rocetta.
Det kan vi tydeligt se, når de kommer på fold, for da kan hun ikke helt finde ud af at følge sin mor i stedet for os, men efter et par minutter vælger hun heldigvis rigtigt og løber med sin mor, som da også er god til at kalde på hende og puffe til hende.

Hun er utroligt sød og ikke til at stå for med sin skæve stjerne og lille, bitte snip.
Hun er brun, lidt lys i det, og så har hun sok på venstre bagben.

Astra har fået sit navn efter sin far og så betyder det jo også "stjerne"! ;o)

2. april 2008:
Her i formiddag måtte vi desværre have dyrlægen til at aflive Astra. Hun havde en hjerneskade, sandsynligvis på grund af væske omkring hjernen, som fik hendes krop til at sige fra. Vi var ellers lige så sikre på, at hun begyndte at lære at die selv, og hun var kvik og løb rundt på marken så sent som i går aftes. Men da hendes krop begyndte at gå i chok, var der ingen anden udvej end at få hende aflivet, i stedet for at lade hende ligge og lide og alligevel dø senere i dag.
Det er meget, meget hårdt, da vi havde nået at knytte os så meget til hende, og hun til os.
I hendes sidste timer måtte vi ikke gå fra hende, fordi hun følte sig mest tryg ved os. Vi var jo dem, der gav hende mad.

Astra blev kun 6 dage gammel, men hun vil blive husket et helt liv!
Kommentér på:
Anden særlig race Astra a klitbo *R.I.P.*
Annonce