{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Oldenborg Tofteløkkens Gina 2000

1.948 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Conny  *
Kvinde | 45 år | Oprettet: 1. maj 2008


Oldenborg Tofteløkkens Gina

Fødselsår:
2000
Højde:
155 cm
Temperament
Hun er stille og rolig, men kan også være lidt varm i hovedet nogle gange. Men for det meste er hun stille og rolig, selv min lille niece kan ride rundt på hende. Selv smeden nyder at ordne hove på hende. Hun står helt stille når smeden har gang i hovfilen og når dyrlægen er for at vaccinere hende, kigger hun bare på ham, og venter på at han er færdig.
Gangarter
Hun har gode gangarter, men kan kun bruges til ture i naturen. Da der i sin tid skete nogle fejl under hendes tilridning, er hun blevet skæv. Det kan rettes. Jeg har ikke selv tilredet hende, da jeg først købte hende da hun var 4½ år.
Skridt: Hun skridter godt over, stille og rolig skridt.
Trav: Har en fin trav, når det går lige ud. Så snart hun bliver redet ind i en mindre volte, vil man kunne se, at det ene bagben krydser over. Det skyldes hendes ryg.
Galop: Stille og rolig galop, som en dejlig gyngestol.
GALOPPEN: Fuld skrald hen over de åbne marker...ja, så er der bevægelse i hende ;o) Men Lucas (nodbaggen) er hurtigere end hende...der må være noget fuldblod i ham :o)
Stævner
Ingen, men arbejder på, at skulle ride ringridning på et tidspunkt. Ellers er der planer om at få hende kåret både i DOA og DV.
Stamtavle
100 % ren oldenborg. De er ved at være ret sjældne, men jeg har en :o)

Far: Jumbo
Mor: Bessie Kærgård
FF: Orlando
FM: Yvonne
MF: Gruson Grundberg
MM: Beauty Smedestrup
Køn
En dejlig mørkebrun Oldenborg hoppe
Bemærkninger
Hun er en rigtig hyggetrold, specielt når det kun er mig, hende og en strigle. Så er vi i vores lille verden og ingen andre må være med...kun hvis du spørger pænt ;o) Nyder en omgang med striglen og kærlige klap. Hun er godheden selv, men kan også have sine dage, hvor bare det hele går hende imod. Ellers er hun god, vil gerne give ungerne en skridttur. Hun er nysgerrig og vil gerne prøve nye ting...tror nok at hendes motto er: Hvis du tør, så kan jeg også :o) Jeg har planer om at sætte hende i fol ved Midt West Ibi-Light. Men det er vist kun i drømmen det bliver til noget...øvøv.
Hun havde i starten svært ved at finde sin plads i flokken. Hun ville bestemme alt og kunne ikke finde ud af at give plads til de andre. Men efter en del arbejde og en masse horsemanship (efter Gitte Naldals principper), er hun nu en hest der kan finde ud af det. Nogle gange kan hun være en strid dame, men de andre i flokken har lært at sige fra over for hende.

Gina og Flicka er flyttet, og de er faldet godt til :o)

Ja, så kom tiden hvor Gina og Flicka skulle flytte. Det hele gik stille og roligt, og de er faldet godt til. Jeg ser frem til, at kunne ride en masse gode ture det nye sted og chancen for at få Gina gjort til ringriderhest er ret stor...så hvem ved, måske er vi med på ringriderpladserne til næste år ;o)

Ja, så er dommen over Gina faldet :o) Vi sætter hende i fol i år. Det bliver godt nok ikke med Midt-West Ibi-Light, da dyrlægen frarådede inseminering på hende, pga hendes alder. Men har ved Aabenraa fundet en hingst efter Uffe Korshøjgaard som hun skal besøge. Nu går jeg bare og venter på brunst tegn fra hende, så hun kan komme afsted :o)

Så er det officielt. Graviditeten har sat en stopper formin ridning i et stykke tid. Men nu sætter jeg al min lid til Annika, at hun og Gina får nogle gode oplevelser....må hellere få taget nogle billeder af de to :o)
Kommentér på:
Oldenborg Tofteløkkens Gina
Annonce