{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Rioja **udlånt** 1997

6.355 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Rioja **udlånt**

Fødselsår:
1997
Højde:
Hun er 163 ca.
Temperament
Rioja har et dejligt, helt specielt temperament.
Hun er sød, rar, loyal, meget viljestærk, modig, rolig, velafbalanceret, meget selvtillid og hun tror på sig selv.
Hun er en stor rolig klippe man altid kan stole på !!
Gangarter
Hun har middel gangarter.
Stævner
Ja masser.
Mest spring.
Oprindeligt dressur, men det gider Rioja ikke. Så vi springer.
Hun har gået MB baner og kan de fleste dressurøvelser.
Hun er meget let ridelig og kan rides i dressurøvelser i grimen med et trækketov sat fast som når man trækker.

Hun er ikke født med en kæmpe kapacitet indenfor hverken spring eller dressur. Men hun har en viljestyrke og et hjerte af guld, der kan hive mig med over langt større spring end forventet. Og det gør hun !! Hun er kanon sej !!
Stamtavle
Ingen.
Køn
Rioja er hoppe med stort H.
Hun er førerhoppen på fold og styrer det hele med kærlig hånd. Hun tåler ingen uro og slåskampe på sin fold, og stopper det med det samme. De skal gå ordentligt på hendes fold !! :)
Bemærkninger
Jeg har haft Rioja fra hun var 2 år.
Dvs hun var min kæreste's hest og det var meningen hun skulle sælges når jeg havde tilredet hende. Men der var ikke nogen der ville eje hende..:( Så jeg fik hende. Det er jeg meget glad for og jeg har kunnet sælge hende mange gange siden..

Hun er en rar hest, der gør det bedste hun kan (hvis hun har lyst) men har sine egne meninger, så hun skal nok gøre opmærksom på hvis der er noget hun er utilfreds med. Det kan være hun ikke bliver lukket ud når hun syntes det er hendes tur, eller ind, eller hvis andre får godbidder eller opmærksomhed. Så banker hun lige på boksvæggen.

Hendes boks er hendes helt egen. Og man skal ikke kigge ind til hende hvis det ikke lige passer damen på det tidspunkt..:)
Heller ikke når hun spiser. Der skal man bare holde fingrene ude og det er man ikke i tvivl om..!!

Hun er sød ved nybegyndere. Dem passer hun på.Hun kunne aldrig finde på at hoppe til siden og blive bange for noget når det er uøvede der rider hende, men øvede ryttere.. Hrm.. De skal da ikke sidde og sove deroppe..
Men hun hverken bukker eller stejler eller smider af.

Hun har prøvet det meste. Hun har været brugt til elevhest, handicaphest, ringridning og hun har indfanget køer med lasso, indimellem hun har gået dressur og springstævner med mig.
Så man må da sige hun har hovedet med sig og kan omstille sig fra de forskellige arbejdsopgaver.

Og så er hun virkelig meget snu !

Jeg kunne skrive en hel roman om hende..:)
Men holder for denne gang. Spørg endelig hvis i vil vide mere om hende..

Rioja er har desværre været halt og bliver højst sandsynligt aldrig mere til ridehest.
Hun er halt efter hun kom til skade på folden da hun stod opstaldet i Langholt. Det er nu snart 2 år siden og der er ikke noget at gøre.
Det er så ærgerligt og jeg er meget ked af at have mistet min dejlige ridehest. Især når hun var blevet skadet 3 gange forinden og jeg udtrykkeligt havde sagt at hun IKKE mere måtte lukkes ud på den store fold. Så gjorde de det alligevel da jeg var på ferie og så blev min dejlige hest splittet af for livet.:(
Hun går nu herhjemme og jeg håber at hun kan blive så meget smertefri at hun kan få lov til at leve.

OPDATERET: juli 2009

Rioja er forsøgt ifolet..

OPDATERET: april 2010

Rioja fik d. 24 april 2010 et fint hingsteføl.
Rød med bagsokker og blis.
Født ca kl 17.45..:)

Han er født lidt for tidligt og kunne det første døgns tid ikke rejse sig ved egen hjælp. Så jeg var ude og rejse ham hver 2. time. Men nu går det bedre..

Rioja er en hønemor, hun er virkelig meget beskyttende overfor ham og hun er ikke interesseret i besøg eller noget..
Hun står så pænt når han dier og hun er meget tålmodig. Vi må håbe det varer ved når han bliver større også..;)


OPDATERET: august 2010

Rioja er lånt ud til Louise (GULDHESTEN) og er flyttet til fyn.
Det var underligt at se hende rejse sammen med lille Avatar, selvom hun "kun" er lånt ud og jeg ved med sikkerhed at Louise passer på dem begge to.


OPDATERET APRIL 2011..:
Så er Rioja og Avatar kommet hjem igen..

OPDATERET AUGUST 2011...:
Så er Rioja udlånt til en livesaver..:)
Jeg håber de får bare halvt så meget glæde af Rioja som jeg har haft - for det er ikke så lidt så...;)
Og jeg er glad for de vil give Musen den opmærksomhed og kærlighed hun fortjener..;)

DECEMBER 2012:
Rioja er hjemme igen..:)

NOVEMBER 2013:
Så er Musen flyttet hjemmefra igen. :)
Kommentér på:
Anden særlig race Rioja **udlånt**
Annonce