{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Kimus 1991

1.579 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Cecilie J
Kvinde | 35 år | Oprettet: 4. jun 2008


Arabisk fuldblod (OX) Kimus

Fødselsår:
1991
Højde:
156 cm
Temperament
Kimus er en sjov hest med sine EGNE meninger! Hun er hoppe med stort H og er ikke bange for at trække næseborerne op og lægge ørerne lidt, hvis der er noget der ikke behager hende. Ting der ikke behager Kimus er hvis hun ikke har været ude og gå en dag, hvis hendes boks ikke er gjort ordentlig ren, hvis man går i vejen for hende, hvis man ikke har mad med til hende og sådan nogle ting. Alt i alt er hun en ven for livet, og når man kender hende, kan man ikke andet end at elske hende. Kimus er 100% trafiksikker, men synes dog plastik, store sten og brændestabler er noget af det farligste! Hun ser umiddelbart ud til at være staldsur og man kan føle sig utrolig uvelkommen når man kommer ind i stalden om morgenen, og det første man møder er Kimus med ørerne lagt ned. Når man så åbner boksdøren og klør hende på halsen på det der bestemte sted, kommer ørerne fremad. Generelt nyder hun fuldt ud opmærksomhed, og er ALTID glad når der er folk omkring hende, og hun er i centrum.
Gangarter
Absolut fantastiske. (Se billederne) :)
Stævner
Ja, det har vi da været til, og vi har også fået placeringer. Kimus er efterhånden ved at være gammel, men det er ikke mange år siden vi scorede 63% i en LA2 :) fik desuden 2. plads og alle de andre red på store varmblods-heste. GO KIMUS!
Stamtavle
F: Flakari. FF: El Mokari
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Som det også er beskrevet i hendes temperament, er Kimus en speciel hest, som man ikke kan lade være med at holde af. Hun er altid frisk, og trods sine mange år på bagen, er det stadigvæk hende der fører over Filou på 5. Kimus elsker laaaange rideture gerne på 35 km., så man rigtig kan strække ud, og elsker selvfølgelig også en god galop. Efter hun har fået smag for de lange ture, GIDER hun ikke dressuren mere, selvom hun ligner en stjerne når hun bliver samlet og går pænt.

Kimus har desværre en noget dyster fortid. Line, som vi købte hende af, fandt hende udsultet med et ligeså udsultet føl ved hendes side. Føllet overlevede desværre ikke strabadserne. Ejeren hævdede at hun ikke ville spise, hvilket var en lodret løgn. Manden blev meldt til politiet, og Line købte Kimus af ren og skær medlidenhed og gjorde hende til den fantastiske hoppe hun er i dag. Vi har mange teorier om hendes lidt interessante temperament, hvoraf hendes fortid må være en af grundende. Måske kan man se på billederne, at hun har et ar på siden. Det stammer fra hendes tid som føl, hvor hun efter sigende er blevet spiddet. Af hvad, ved vi ikke.

Det var det :) håber I kan lide hende - det kan jeg!
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Kimus
Annonce