{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frieser Gaya af Espelund 2002

13.205 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frieser Gaya af Espelund

Fødselsår:
2002
Højde:
Jeg blev som 3års målt til 154 cm og var på daværende tidspunkt en lille bitte spirrevip, men har udviklet mig enormt. Nu er jeg 161 cm og en billedsmuk prinsesse.
Temperament
From som et lam. Specielt når jeg er med i byen. Dog kan jeg være lidt sippet hjemme, når jeg er i brunst. Fra tid til anden kan jeg godt virke lidt hingstet, men en løftet pegefinger plejer at være nok til at få mig ned på jorden igen.
Gangarter
Skridt og parade er mine foretrukne gangarter. Trav er da også meget sjovt, men galop er da helt perfekt, når Beslagsmeden tager mig med på tur terrænet.
Stævner
Jooo, jeg har været med til et par stævner. Og dyrskuer. Og opvisninger (bla ungarsk post). Og diverse andet. Jo sjovere jo bedre. Lange liner er også en af mine favoriter. Det er sjovt at gå hen over væltede træstammer, igennem buske osv, men madmor kan godt blive lidt knotten, når hun opdager, at Beslagsmeden og jeg har været ude og "lege". Tænk nu hvis min man hang fast i en gren.
Stamtavle
Ja, klart. Jeg er kåret i stambog. Far er Brandus 345, og morfar er Jillis 301. Min mor bor samme sted som jeg. Hende kan du også finde her på SortePerler's profil. Hun hedder Maayke K.
Køn
Gudesmuk hoppe (som ofte forvæksles med en hingst pga min høje hals og holdning).
Bemærkninger
Prinsesse over alle prinsesser. Også i væremåde. 110 cm man, som til hverdag altid er flettet, så jeg ikke gumler i den, når jeg spiser græs. Jeg haaader at få hår i maden.

Min madmor er blevet spurgt, om jeg kunne få lov til at være med i et skuespil, og det har hun sagt ja til. Så nu kommer Buffalo Bill (skuespilleren, der skal ride mig) ud og træner, inden jeg skal på selve scenen. Første prøvedag på scenen er torsdag. Jeg er godt nok MEGET sommer-bleget, men så er det lettere at "forklæde" mig som westernhest.

Torsdag d. 31. juli 2008: Jeg klarede min første prøvedag i stiv hov. Scenen er jo ikke helt færdig endnu, så der ligger ting og sager over det hele, men dem var jeg ligeglad med. Buffalo Bill passede jo på mig.

Fredag d. 8. august 2008: Den helt store præmiere på Frøbjerg Festspil's Annie get your gun. Det er nu officielt, at jeg er blevet skuespiller-hest. Jeg klarede præmieren med bravour og gjorde ALT rigtigt. Jeg lavede mine vendinger, som jeg skulle, og jeg stod BOM stille, selvom der sad ca 1500 mennesker og klappede af mig. Min madmor og Buffalo Bill var SÅ stolte af mig.

Mandag d. 18. august 2008: Madmor fortæller: Det er dælme sjovt for Gaya at være på scenen. Og det fik Bill at mærke i dag. Gaya og Bill plejer at varme op ved at ride op ad markvejen i roligt luntetrav, og det gjorde de selvfølgeligt også i dag. Pludseligt hører Gaya orkesteret spille og klodser så alle 4 bremser, så Bill sidder ude mellem ørerne på hende. Han drev lidt på hende og fik hende frem igen.. Ca 10 meter.. BREEEEMS.. Musik, Bill !!!!.. Vi skal på !!.. Så gav han hende sin vilje og vendte om.. Og så måtte han bare hænge på, for nu havde hun dælme travlt.. Hun kom som skudt ud af en kanon i frisk trav gennem svingene, forbi sminkevogn og div skuespillere og op til lågen.. BREEEEMS.. og så stod hun med løftet hovede og strittende ører: Jeg er klar!!... Og Bill hang flad af grin.. Og hun lavede den bedste præstation indtil nu..

Lørdag d. 23. august 2008: Så var det sidste spilleaften for Bill og jeg. Og jeg blev over-dynget med brød og gulerødder.

Torsdag d. 4. september 2008: Jeg har godt nok været fornærmet over, at jeg ikke har skulle op til Buffalo Bill. Madmor har bare klappet mig og gået igen uden at tage mig med ind. Jeg har lige haft nogle dage, hvor jeg bare har været så stik fornærmet, at jeg ikke engang gad hendes æbler og rugbrød. Men i går var fristelsen alligevel for stor, da Nynke stod og gumlede løs af de saftige æbler. Men da madmor ville tage fat i min grime, så var jeg den, der var gået igen. Man er vel fornærmet prinsesse?

Fredag d. 12. september 2008: Jeg stod helt nede i den anden ende af folden, da jeg så 2 mennesker komme gående hen imod leddet. Jeg kiggede kort op og fortsatte så med at græsse. Men hov!! Var det ikke?? Tog jeg fejl? Jeg måtte lige kigge igen. Jooo, det var... Buffalo Bill !!!
Og jeg travede en frisk trav op til ham. Min helt egen Bill. Madmor stod bare og rystede på hovedet af mig, for nu har jeg jo været totalt prinsesse-sur og fornærmet de sidste 14 dage, og wupti, alt er glemt, bare fordi Bill kom.
Bill tog mig med ind i stalden og sadlede mig op. Madmor sadlede Canna op. Og så red vi en dejlig tur, hvor vi sluttede af nede på galopbanen med en frisk galop. Hvor var det dejligt, at Bill kom og besøgte mig.
Lørdag d. 13. september: Hele gården summede af aktivitet. Der skulle være "næsten-færdig-stald-fest" med helstegt gris og lam. Jeg havde flere gange været oppe ved leddet for at holde øje med de folk, der kom og gik hele formiddagen, for tænk nu hvis Bill kom igen. Lige før middag gad jeg ikke det mere, for han kom jo ikke. Men så pludseligt kom der 2 mennesker ud mod min fold igen. Og jo!! Det var Bill. Og han havde sin søde Tina med. Nuuuiiii, besøg hele 2 dage i træk. Og Tina ville gerne klø mig.
Nu er jeg glad igen, for nu ved jeg, at selvom Frøbjerg er helt slut, så kommer Tina og Bill og besøger mig en gang imellem alligevel.

Den 22. juni 2009: Nu er jeg kommet på sommerferie hos Ulla. På stedet er der ca 80 islændere, så jeg føler mig kæmpe stor.

16. august 2009: Så er jeg kommet hjem igen. Ulla og hendes datter har passet rigtigt godt på mig. Nu går jeg på sommergræs hjemme på gården sammen med Ayla og 2 fjordheste.

22. marts 2011: Madmor fortæller:
Listende ind i stalden kommer en mand. Gaya er dybt optaget af sit nye halm. Manden nærmest hvisker: "Hej Gaya". Og op ryger hovedet, så pandelokken flyver. Ørerne er næsten helt oppe loftet. Nææh - hendes helt egen Buffalo Bill, som hun ikke har set siden september 2008. Iiih, hvor blev hun glad.

April 2014: Jeg er kommet på sommerferie "hjemme" på Fyn hos Helle, hvor vi hygger os med rideture til stranden og alt muligt. Fedt!
Kommentér på:
Frieser Gaya af Espelund
Annonce